09. feb 2018 Debat

Der er brug for en politisk håndsrækning til fjernvarmekunderne

Uret tikker for de mange varmeforbrugere, der om blot 11 måneder har udsigt til store prisstigninger. Heldigvis ligger løsningerne lige for. Men det kræver en aktiv indsats fra både forbrugere, varmeværker og politikerne, skriver Jesper Koch i et indlæg i Altinget.

Analysechef Jesper Koch fra tænketanken Grøn Energi har flere bud på, hvordan de fjernvarmeselskaber, der rammes af grundbeløbet, kan få en tiltrængt håndsrækning. Foto: Jesper Voldgaard

Ved udgangen af 2018 bortfalder grundbeløbet til de decentrale kraftvarmeværker, og en stor del af varmekunderne kan se frem til en prisstigning på deres varmeregning på i gennemsnit 4.800 kroner årligt. Nogle forbrugere endda op over 10.000 kroner årligt. Det svarer til, hvad vi i gennemsnit betaler for at have både kasko- og ansvarsforsikring på bilen.

Udfordringen er en politisk skabt udfordring, da politikerne har besluttet at fastholde ophøret af grundbeløbet, selvom de oprindelige forudsætninger om forventningen af en stigende elpris er faldet på gulvet. Da grundbeløbet i 2004 blev besluttet bragt til ende, var det forventningen, at løsningen skulle være en stigende elpris.

Som tiden er gået, har flere og flere selskaber måtte erkende, at en stigende elpris ikke kunne kompensere for et manglende grundbeløb, og de har derfor set sig om efter andre muligheder. Det er lykkedes for nogle selskaber at kompensere for den forventede prisstigning. Men selskabernes forskellige forudsætninger giver også forskellige muligheder, hvorfor ikke alle selskaber har kunnet planlægge og investere sig ud af dette politiske problem.

Frihed er lig med muligheder
Tidligere analyse af tænketanken Grøn Energi viser, at det især er i kommunerne med de laveste indkomster, at prisstigningerne er størst. Det gælder for en del af husstandene i Mors, Thisted og Randers, men især også i Ringkøbing-Skjern, Brønderslev og Holstebro bliver mange varmekunder ramt. Hele 85 procent af de berørte husstande ligger i Jylland med den største koncentration i den nordlige del af Jylland.

Hvis de decentrale værker frit havde mulighed for at vælge brændsler og teknologi, så kunne de genvinde deres konkurrenceevne ved at forlade naturgas og kraftvarmeproduktion. De ville kunne investere i ny teknologi, der ville medvirke til at reducere varmeregningen til glæde for kunderne samtidig med, at de ville understøtte demonstrationen af et dansk varmesystem i superligaklasse til glæde for den danske eksport. 

Det kræver dog, at selskaberne sikres tidssvarende investeringsvilkår: At elafgiften til kollektive varmepumper - hvor en reduktion af elafgiften giver den største gevinst - gøres permanent. At elnetselskaberne tilbyder omkostningsægte tariffer for transport af el, så ikke varmekunder skal betale for elforbruget andre steder i energisystemet. At den del af energispareordningen, der muliggør investeringer i solvarme og store varmepumper, fortsat står til rådighed.

Hvad med de sidste?
Der vil dog være en restgruppe af selskaber, der oplever kombinationen af store prisstigninger samt ikke rigtigt kan gøre alverdens for at afbøde de negative effekter.

Forbrugerne i disse selskaber bør tilbydes anden hjælp. Ofte er mange af disse selskaber ramt af meget store varmetab som følge af lange afstande mellem varmeforbrugerne. Nogle værker skal måske helt nedlægges, og alternativ (individuel) forsyning kan blive den eneste løsning.

Andre steder kan der blive tale om at bortskære dele af fjernvarmeforsyningen, hvor varmetætheden er meget lav - det vil sige, at der er meget langt mellem kunderne, eller lange forbindelser uden aftag af fjernvarme.

Men det kræver investeringer. Derfor er det nødvendigt med en politisk håndsrækning, så forbrugerne hjælpes sikkert videre og får mulighed for at investere i en anden bæredygtig varmekilde. Det burde det lokale fjernvarmeværk kunne tilbyde teknisk rådgivning og implementering af, hvor staten vil have interesse i at tilvejebringe en medfinansiering i opretholdelse af en varmeforsyning i yderområderne.

Mulighederne for at hjælpe forbrugerne er ikke ophørt. Men det begynder at haste med at sikre selskaberne den nødvendige frihed, der gør, at de kan hjælpe politikerne ud af denne udfordring.

(Indlægget blev oprindeligt bragt i Altinget de 9. februar 2018)

Vi mener

18. apr 2018 Pressemeddelelse

Energiens eksportstjerner: Hold fast i et stærkt hjemmemarked

Et stærkt hjemmemarked for energi og forsyning er afgørende for industriens muligheder på eksportmarkedet og bør derfor stå centralt i en ny energiaftale. Sådan lyder budskabet fra vind-, vand- og varmesektoren forud for en konference om industriens eksportmuligheder.

21. mar 2018 Pressemeddelelse

Branchestatistik: Fjernvarmesektoren holder niveau i udfordret marked

Den danske fjernvarmesektor oplevede øget omsætning og beskæftigelse i 2017, mens eksporten holdt niveau. Det viser Fjernvarmens Branchestatistik 2018. Sektoren savner dog afklaring om fremtidens investeringsvilkår, hvis der skal tempo på udviklingen.

21. mar 2018 Pressemeddelelse

Prisen på fjernvarme er faldet med 12,9 procent

En ny analyse fra Energitilsynet viser, at prisen på fjernvarme er faldet med 12,9 pct. de seneste tre år. Det glæder Dansk Fjernvarme, der dog understreger at næste prisfald kræver politisk handling.

21. mar 2018 Høringssvar

Sænkelse af elvarmeafgiften

Dansk Fjernvarme har afgivet høringssvar til det lovforslag, der ophæver den politisk vedtagne reduktion af elvarmeafgiften til lov. Forslaget vil sænke afgiften med 15 øre i 2018 til 2019 og yderligere 5 øre i 2020. Læs hele høringssvaret her.

27. feb 2018 Pressemeddelelse

Rådet overser effektiv CO2-reduktion

I Det Miljøøkonomiske Råds årlige rapport leverer Rådet en række fornuftige løsninger til reduktion af CO2-udslippet udenfor kvotesektoren. Men ifølge Dansk Fjernvarme overser Rådet de mest omkostningseffektive løsninger. 

20. feb 2018 Pressemeddelelse

Vand og varme i mål med kodeks for godt bestyrelsesarbejde

Danske Vandværker og Dansk Fjernvarme præsenterer i dag kodeks for godt bestyrelsesarbejde i de forbrugerejede selskaber.

Leder

13. mar 2018 Leder

Hvem piber?

”Hør nu her, Kim. Fjernvarmeværkerne piber, når de siger, at de ikke kan undvære grundbeløbet”. Den kommentar og andre, der minder om den, har jeg hørt flere gange. Præmissen er, at hvis et fjernvarmeselskab, der modtager grundbeløbet, har lavere priser end landsgennemsnittet, får de mere, end de fortjener.

Det er jeg ikke enig i. Hvert enkelt selskab har...

Læs mere

14. nov 2017 Debat

Nej, afbrænding af biomasse går ikke ud over biodiversitet

REPLIK: Det er en misforståelse, at afbrænding af biomasse fra de danske skove forringer biodiversiteten. Efterlades alt i skovene, går det ud over ejernes økonomi og i sidste ende biodiversiteten, skriver Kate Wieck-Hansen. 

10. nov 2017

Klumme: Danmark viser vejen for Europa

Den danske fjernvarme er et internationalt forbillede for, hvordan det er lykkedes at omstille varmesektoren, hvor den vedvarende energi udgør en stadig større andel, skriver Kim Mortensen, direktør Dansk Fjernvarme i en klumme i Energy Supply.

27. okt 2017 Debat

Se på hele skoven - ikke det enkelte træ

Det er nødvendigt at se på biomassen fra det store perspektiv, når man taler om CO2-regnskab, kKate Wieck-Hansen, teknisk konsulent Dansk Fjernvarme i et debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

12. mar 2018 Høringssvar

Almindelige betingelser for arbejder og leverancer

Overordnet finder Dansk Fjernvarme, at de reviderede dokumenter giver et godt grundlag for større byggeprojekters gennemførelse.

09. mar 2018 Høringssvar

Ændring af indrivelseslov

Lovforslaget skal fastsætte klarere regler i loven, der understøtter administration og udvikling af it-systemet. Dansk Fjernvarme roser lovforslaget, men har en række bemærkninger.