09. feb 2018 Debat

Der er brug for en politisk håndsrækning til fjernvarmekunderne

Uret tikker for de mange varmeforbrugere, der om blot 11 måneder har udsigt til store prisstigninger. Heldigvis ligger løsningerne lige for. Men det kræver en aktiv indsats fra både forbrugere, varmeværker og politikerne, skriver Jesper Koch i et indlæg i Altinget.

Analysechef Jesper Koch fra tænketanken Grøn Energi har flere bud på, hvordan de fjernvarmeselskaber, der rammes af grundbeløbet, kan få en tiltrængt håndsrækning. Foto: Jesper Voldgaard

Ved udgangen af 2018 bortfalder grundbeløbet til de decentrale kraftvarmeværker, og en stor del af varmekunderne kan se frem til en prisstigning på deres varmeregning på i gennemsnit 4.800 kroner årligt. Nogle forbrugere endda op over 10.000 kroner årligt. Det svarer til, hvad vi i gennemsnit betaler for at have både kasko- og ansvarsforsikring på bilen.

Udfordringen er en politisk skabt udfordring, da politikerne har besluttet at fastholde ophøret af grundbeløbet, selvom de oprindelige forudsætninger om forventningen af en stigende elpris er faldet på gulvet. Da grundbeløbet i 2004 blev besluttet bragt til ende, var det forventningen, at løsningen skulle være en stigende elpris.

Som tiden er gået, har flere og flere selskaber måtte erkende, at en stigende elpris ikke kunne kompensere for et manglende grundbeløb, og de har derfor set sig om efter andre muligheder. Det er lykkedes for nogle selskaber at kompensere for den forventede prisstigning. Men selskabernes forskellige forudsætninger giver også forskellige muligheder, hvorfor ikke alle selskaber har kunnet planlægge og investere sig ud af dette politiske problem.

Frihed er lig med muligheder
Tidligere analyse af tænketanken Grøn Energi viser, at det især er i kommunerne med de laveste indkomster, at prisstigningerne er størst. Det gælder for en del af husstandene i Mors, Thisted og Randers, men især også i Ringkøbing-Skjern, Brønderslev og Holstebro bliver mange varmekunder ramt. Hele 85 procent af de berørte husstande ligger i Jylland med den største koncentration i den nordlige del af Jylland.

Hvis de decentrale værker frit havde mulighed for at vælge brændsler og teknologi, så kunne de genvinde deres konkurrenceevne ved at forlade naturgas og kraftvarmeproduktion. De ville kunne investere i ny teknologi, der ville medvirke til at reducere varmeregningen til glæde for kunderne samtidig med, at de ville understøtte demonstrationen af et dansk varmesystem i superligaklasse til glæde for den danske eksport. 

Det kræver dog, at selskaberne sikres tidssvarende investeringsvilkår: At elafgiften til kollektive varmepumper - hvor en reduktion af elafgiften giver den største gevinst - gøres permanent. At elnetselskaberne tilbyder omkostningsægte tariffer for transport af el, så ikke varmekunder skal betale for elforbruget andre steder i energisystemet. At den del af energispareordningen, der muliggør investeringer i solvarme og store varmepumper, fortsat står til rådighed.

Hvad med de sidste?
Der vil dog være en restgruppe af selskaber, der oplever kombinationen af store prisstigninger samt ikke rigtigt kan gøre alverdens for at afbøde de negative effekter.

Forbrugerne i disse selskaber bør tilbydes anden hjælp. Ofte er mange af disse selskaber ramt af meget store varmetab som følge af lange afstande mellem varmeforbrugerne. Nogle værker skal måske helt nedlægges, og alternativ (individuel) forsyning kan blive den eneste løsning.

Andre steder kan der blive tale om at bortskære dele af fjernvarmeforsyningen, hvor varmetætheden er meget lav - det vil sige, at der er meget langt mellem kunderne, eller lange forbindelser uden aftag af fjernvarme.

Men det kræver investeringer. Derfor er det nødvendigt med en politisk håndsrækning, så forbrugerne hjælpes sikkert videre og får mulighed for at investere i en anden bæredygtig varmekilde. Det burde det lokale fjernvarmeværk kunne tilbyde teknisk rådgivning og implementering af, hvor staten vil have interesse i at tilvejebringe en medfinansiering i opretholdelse af en varmeforsyning i yderområderne.

Mulighederne for at hjælpe forbrugerne er ikke ophørt. Men det begynder at haste med at sikre selskaberne den nødvendige frihed, der gør, at de kan hjælpe politikerne ud af denne udfordring.

(Indlægget blev oprindeligt bragt i Altinget de 9. februar 2018)

Vi mener

16. jun 2018 Folkemøde

KL-formand advarer mod investeringsstop

Jacob Bjerregaard gæstede Energi på Toppen på Bornholm, hvor han advarede mod et investeringsstop, hvis tilslutnings- og forblivelsespligten ophæves. 

16. jun 2018 Folkemøde

Billedhjul: Forsyningssektoren er hele fundamentet

Fredag var der en livlig debat i Forsyningsteltet på Folkemødet 2018, hvor det demokratiske ejerskab til vores fælles forsyning var hovedemnet, og alle debattører var enige om, at forsyningssektoren udgør vores fælles samfundsfundament. 

15. jun 2018 Folkemøde

Pia Olsen Dyhr: Ambitionerne skal op og elafgiften ud

Der skal meget højere ambitioner til, førend SF går med i en ny energipolitiskaftale, lød det fra SF’s formand Pia Olsen Dyhr i en tale ved Dansk Fjernvarmes arrangement under Folkemødet.

15. jun 2018 Folkemøde

Hvad sker der på Folkemødet fredag den 15. juni?

Der er Energi på Toppen og grundbeløb samt profit på vand, varme og affald på dagens folkemødemenu. Og så skal Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen til jobsamtale.

24. maj 2018 Pressemeddelelse

Fjernvarmeprisen falder til rekordlavt niveau

Ny opgørelse fra Energitilsynet viser, at prisen på fjernvarme er faldet med 3,8 procent. Dansk Fjernvarme glæder sig over udviklingen, men efterlyser lovændringer, hvis den skal fortsætte.

07. maj 2018 Pressemeddelelse

Bæredygtig biomasse er værn mod kul i Danmark

I en ny rapport om biomasse sår Klimarådet tvivl om, hvorvidt biomassen anvendt på de danske kraftvarmeværker reelt er bæredygtig. Det mener Dansk Fjernvarme, der minder om, at alternativet er kul.

Leder

18. jun 2018 Leder

Løsningerne ligger på bordet

Selvom der er afstand mellem de politiske partier, der forhandler en ny energipolitisk aftale, bør de kunne nå hinanden i en aftale, der sætter retning på den grønne omstilling.

Partierne bør kunne blive enige om en ambitiøs udbygning med havvind, et fokus på forskning og udvikling og en øget elektrificering med initiativer, der er målrettet et intelligent...Læs mere

24. jan 2018 Debat

Bæredygtig biomasse er en grøn trædesten

Biomassen er det bedste alternativ til kul - både når det handler om de større byer, men også på nationalt plan for at imødekomme målsætninger om en grøn omstilling af vores kraftvarmeværker. 

23. jan 2018 Debat

En lavere elafgift er ikke svaret på alt

Der skal mere til end en sænket elafgift, hvis fjernvarmeværkernes udfordringer skal løses. Giv eltariffer et grundigt eftersyn, og ophæv de rigide krav til kraftvarme og brændselsvalg, som står i vejen for billig og miljøvenlig fjernvarme, skriver Jesper Koch, analysechef i Grøn Energi. 

15. jan 2018 Debat

Hvorfor ikke lave en billig grøn omstilling?

Den billigste energi er den, som ikke er nødvendig at producere. Hvis vi med den kommende energiaftale skal nå målet om at omstille til et fossiluafhængigt samfund, er energieffektiviseringer derfor en helt afgørende del af løsningen. I hvert fald, hvis man har ambitioner om, at omstillingen skal ske billigst muligt, skriver en række aktører i Altinget.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

24. maj 2018 Høringssvar

Bekendtgørelse om tilskud til fremme af energilagring

Dansk Fjernvarme har stor interesse i den nye ordning, der yder støtte til energilagringsprojekter. Men Dansk Fjernvarme har en række bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse, herunder af den foreslåede tidsfrist til ansøgninger er meget kort.

17. maj 2018 Høringssvar

Ændringer af Bygningsreglementet

Dansk Fjernvarme har afgivet høringssvar, hvor vi udtrykker en klar holdning om, at Bygningsreglementets regler omkring bygningers energimæssige ydeevne bør være ens for alle forsyningsformer. Derudover stiller vi spørgsmål ved, om der i energirammen er ligestilling mellem lokal og ekstern produktion af vedvarende energi. Læs hele høringssvaret her.