28. aug 2017 Debat

Nu har vi overblikket - lad os så få set på afgifterne

Med den seneste energianalyse har politikerne nu mulighed for at få dannet sig et overblik forud for efterårets forhandlinger om en ny energipolitisk aftale. Her bør en målrettet sænkning på afgiften på el til kollektiv varme stå højt prioriteret, mener vicedirektør Kim Behnke.

Selvom det var småt med solskin i denne sommer, så kunne den samlede energisektor lune sig ved, at vi endelig fik den sidste af i alt seks analyser af skatter og afgifter på energiområdet at se: ”Afgifts- og tilskudssystemets virkninger på indpasning af grøn energi”, som den hedder.

Med alle analyser fremlagt har energisektoren nu et samlet overblik over de forslag, som embedsmandsgruppen bag analyserne har præsenteret.

Forfatterne har ikke skrevet analyserne med fløjlshandsker på, men har alt i alt præsenteret en række forslag, der vil være et nybrud for måden, vores skatter og afgifter på energiområdet er indrettet på i dag. Ikke mindst en gennemgribende sanering i mængden af skatter, afgifter og tilskud.

Det er der kun grund til at hilse velkomment.

En af kongstankerne bag de mange rapporter er, at el skal udbredes og i højere grad anvendes i de øvrige sektorer - ikke mindst i varmesektoren. Det kræver nye incitamenter for de mange selskaber, der skal investere i teknologier, der kan virkeliggøre denne vision.

Men det harmonerer godt med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts ønsker. Tilbage i juni udtalte ministeren, at han godt kunne ønske sig at fjerne elafgiften. Han indrømmede samtidig, at han havde svært ved at se, hvor de 13 milliarder til at finansiere det skal komme fra.

Spørgsmålet er naturligvis, om det er nødvendigt at forcere en udvikling mod elektrificering af energisektoren, så længe den fossile energi fortsat udgør knap halvdelen af elproduktionen.

Vi er meget enige i, at det er den vej, vi skal. Men skal der skrues så hårdt på knapperne, bør vi under alle omstændigheder gøre det smart fra begyndelsen.

Derfor foreslår vi, at man indleder med at halvere afgiften på el til kollektiv varme fra de nuværende 40,5 øre/kWh til 20 øre/kWh. Det vil give fjernvarmeselskaberne incitament til at investere i store eldrevne varmepumper, så fjernvarmen kan fungere som lager i de perioder, hvor vinden er kraftigst, og risikoen for eksport af grøn el er størst.

Det kan tilmed give et provenu i statskassen på 700 millioner kroner, hvilket en analyse fra tænketanken Grøn Energi tidligere har påvist.

Sådan får vi samtidig sikret mulighed for at udnytte den stigende mængde overskudsvarme særligt fra de mange nye datacentre, og vi får øget værdien af vindmøllestrømmen, da den varme, strømmen kan producere, vil have en langt højere værdi, end den pris, man kan få for vindenergien ved at eksportere den. 

Men hvorfor målrette en sænkning på elafgiften til kollektiv varme og ikke generelt? Fordi det ikke er naturgivent, at Danmark har et kollektivt opvarmningssystem som fjernvarmen. Og fordi vores muligheder for at omstille energisektoren til vedvarende energi ikke omkostningseffektivt lader sig gøre uden.

Derfor må både reguleringen og afgiftssystemet indrettes, så det favoriserer de kollektive løsninger, da det er her den grønne omstilling gennemføres billigst og mest effektivt.

Det håber jeg, politikerne tager med, når de her i efteråret med udgangspunkt i afgiftsanalysen skal forhandle om en ny energipolitisk aftale.

(Klummen blev oprindeligt bragt på Energy Supply den 23 august 2017)

Vi mener

11. okt 2017 Pressemeddelelse

Det er blevet billigere at være fjernvarmekunde

Ny analyse: De danske fjernvarmekunder har i gennemsnit sparet mere end 1.500 kroner på deres varmeregning de seneste tre år.

05. okt 2017 Pressemeddelelse

Nyt forsyningstilsyn skal få energisektoren til at løbe hurtigere

Ny politisk aftale skal sikre hurtigere sagsbehandling hos Energitilsynet, der samtidig skifter navn til Forsyningstilsynet. Dansk Fjernvarme deler ønsket om et stærkt og uafhængigt tilsyn.

07. sep 2017 Pressemeddelelse

Rapport viser kæmpe potentiale ved fjernkøling

Der er et enormt potentiale for billig og klimavenlig fjernkøling i verden, viser ny rapport fra Rambøll, lavet for DI, Dansk Fjernvarme og Fjernvarmeindustrien. Men det er nødvendigt med et stærkt hjemmemarked, konkluderer rapporten.

06. sep 2017 Pressemeddelelse

Ministeren bør indkalde til genforhandling af energispareaftale

Rigsrevisionen giver hård kritik af energispareordningen. Dansk Fjernvarme opfordrer ministeren til at indkalde parterne til genforhandling af aftalen.

01. sep 2017 Pressemeddelelse

Svindel med energibesparelser skal standses

Energistyrelsen har netop valgt at anmelde 10 aktører, der har udført energibesparelser for energiselskaberne. Dansk Fjernvarme bakker op om anmeldelserne.

Leder

16. okt 2017 Leder

Billig varme i hele Danmark

De seneste fem år har fjernvarmen netto fået 20.000 nye forbrugere hvert år, og nem og billig varme er helt sikkert en del af forklaringen. Fjernvarmeselskaberne vil gerne fortsætte den positive udvikling, men i horisonten lurer en udfordring, der kan gøre det svært for dem at holde prisen nede. En udfordring, der er politisk besluttet på en baggrund, der ikke længere flugter med...Læs mere

30. maj 2017 Debat

Minister til pumperne - varmepumperne

Om bare 3 år skal der være 550 MW varmepumper i fjernvarmesektoren. Indtil nu er der kun installeret lidt over 40 MW. Der er derfor brug for en ekstra indsats for at komme i mål. Dansk Fjernvarme kalder energi-, forsynings- og klimaministeren til pumperne – varmepumperne.

16. maj 2017 Debat

Regeringen har ingen eksempler på overinvesteringer

Forsyningsstrategien har to argumenter for at ændre selskabernes lånemuligheder og begrænse adgangen til KommuneKredit. Ingen af dem bakkes op af dokumentation på overinvesteringer i fjernvarmen, skriver Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen i et indlæg på Altinget.

08. maj 2017 Debat

Multiforsyning er ikke en malkemaskine

Der kan være mange gevinster ved at gå sammen i multiforsyninger. Men vi skal passe på med en ny regulering ikke at gøre multiforsyninger til en malkemaskine, skriver Dansk Fjernvarmes vicedirektør Kim Behnke i et debatindlæg. 

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

22. aug 2017 Høringssvar

Ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer

Dansk Fjernvarme kommenterer en præcisering af, at der ikke skal ske modregning af ikke-opkrævet forrentning. Læs hele høringssvaret her. 

17. aug 2017 Høringssvar

Lov om registrering af ledningsejere

Dansk Fjernvarme er overordnet positiv i forhold til en højere grad af standardisering og et forbedret system til håndtering af ledningsejerforespørgsler. Læs hele høringssvaret her.