30. maj 2017 Debat

Klumme: Her er konsekvenserne af en kommercialisering af varmeforsyningen

Et ændret syn på investeringshorisont og risikovillighed kan føre til mindre solvarme, lavere effektivitet og mindre vedvarende energi, skriver analysechef i Grøn Energi Jesper Koch i en klumme på Energy Supply.

Fjernvarmesektoren har brug for en lang investeringshorisont. Grøn Energi er på vej med en analyse om konsekvenserne ved det modsatte og et højere afkastkrav, oplyser Jesper Koch. Foto: Jesper Voldgaard

I regeringens udspil til en forsyningsstrategi, der blev fremlagt i efteråret 2016, er der lagt op til et opgør med den nuværende ”hvile-i-sig-selv”-regulering. Dette kan ske ved at introducere indtægtsrammeregulering, som bygger på forretningsmæssige principper, dvs. en anden risikovillighed, kortere investeringshorisont og med mindre fokus på forbrugerne. En sådan ændring kan gøre det mere attraktivt for kommercielle investorer at investere i fjernvarmeforsyningen.

En kommerciel investor vil typisk have andre krav til både afskrivningsperiode og forrentning end det almindelige forbruger- eller kommunalt ejede fjernvarmeselskab, som i højere grad kan karakteriseres som ”tålmodige penge” med lang investeringshorisont.

Om man i højere grad vil åbne fjernvarmesektoren op for investorer, som har en anden investeringshorisont, end den, der har præget sektoren indtil videre, er et politisk valg.

Man skal dog være klar over, at et sådant valg vil have konsekvenser for den type af teknologier, der investeres i.

Sværere betingelser for fjernvarmen og den grønne omstilling
Et skift mod kortere afskrivningsperioder og øget forrentning vil givetvis resultere i investeringer i teknologier, som har relativt lave investeringsomkostninger og højere driftsomkostninger.

Eksempler på sådanne teknologier er naturgaskedler, eller kedler baseret på affald eller biomasse, der har relativ lav effektivitet, når man sammenligner med alternativer som f.eks. solvarme, kraftvarme og gasdrevne varmepumper. Teknologier som - modsat kedlerne - er kendetegnet ved enten høj effektivitet, som kraftvarmeenhederne og varmpumperne, eller lave driftsomkostninger som solvarmen.

På den anden side er teknologierne også karakteriseret ved at kræve længere afskrivningsperioder for at være rentable, men de giver til gengæld en lavere varmepris på sigt. Hvis investeringerne gør, at fjernvarmesektoren går mod at blive mere kedelbaseret, er vi her i gang med at rokke ved en af hjørnestenene af fjernvarmens berettigelse; nemlig den høje effektivitet, som historisk har sikret maksimal udnyttelse af brændslet, men som også skal opveje ledningstabet. Kortsigtede investeringsbeslutninger kan altså på sigt resultere i højere varmepriser og dermed forværre fjernvarmens konkurrenceforhold til de individuelle opvarmningsformer.

Udover de potentielle indvirkninger på brændselseffektiviteten i fjernvarmesektoren vil en kortere investeringshorisont også have en indflydelse på den grønne omstilling og fjernvarmens rolle i det sammenbundne energisystem.

En kortere afskrivningsperiode og/eller et højere forrentningskrav vil have stor indflydelse på investeringer i solvarmekapacitet, fordi det er en langsigtet kapitalintensiv investering.  Dette er ærgerligt, eftersom solvarme indenfor fjernvarmen har et meget stort potentiale for at bidrage til at øge andelen af VE.

Herudover vil incitamenterne til at investere i kraftvarmenheder og lagre blive påvirket. Dette kan være med til at reducere sammenbindingen med elsystemet, idet der vil blive investeret i mindre kapacitet, som kan producere elektricitet, når det er nødvendigt og lagerkapacitet som sammen med elpatroner kan forbruge strøm og lagre det som varme, når der er en overflod af strøm i systemet.

Politikerne må altså vælge, hvad der er vigtigst: Grøn omstilling og langsigtede investeringer, som sikrer lave varmepriser? Eller at kommercialisere og risikere at ende med en ineffektiv fjernvarmesektor?

Grøn Energi er netop ved at gennemføre en større analyse, som mere detaljeret beskriver konsekvenserne for fjernvarmesektoren ved en kortere investeringshorisont eller et højere afkastkrav.

(Klummen blev oprindeligt bragt på Energy Supply den 24. maj 2017)

Vi mener

16. jun 2018 Folkemøde

KL-formand advarer mod investeringsstop

Jacob Bjerregaard gæstede Energi på Toppen på Bornholm, hvor han advarede mod et investeringsstop, hvis tilslutnings- og forblivelsespligten ophæves. 

16. jun 2018 Folkemøde

Billedhjul: Forsyningssektoren er hele fundamentet

Fredag var der en livlig debat i Forsyningsteltet på Folkemødet 2018, hvor det demokratiske ejerskab til vores fælles forsyning var hovedemnet, og alle debattører var enige om, at forsyningssektoren udgør vores fælles samfundsfundament. 

15. jun 2018 Folkemøde

Pia Olsen Dyhr: Ambitionerne skal op og elafgiften ud

Der skal meget højere ambitioner til, førend SF går med i en ny energipolitiskaftale, lød det fra SF’s formand Pia Olsen Dyhr i en tale ved Dansk Fjernvarmes arrangement under Folkemødet.

15. jun 2018 Folkemøde

Hvad sker der på Folkemødet fredag den 15. juni?

Der er Energi på Toppen og grundbeløb samt profit på vand, varme og affald på dagens folkemødemenu. Og så skal Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen til jobsamtale.

24. maj 2018 Pressemeddelelse

Fjernvarmeprisen falder til rekordlavt niveau

Ny opgørelse fra Energitilsynet viser, at prisen på fjernvarme er faldet med 3,8 procent. Dansk Fjernvarme glæder sig over udviklingen, men efterlyser lovændringer, hvis den skal fortsætte.

07. maj 2018 Pressemeddelelse

Bæredygtig biomasse er værn mod kul i Danmark

I en ny rapport om biomasse sår Klimarådet tvivl om, hvorvidt biomassen anvendt på de danske kraftvarmeværker reelt er bæredygtig. Det mener Dansk Fjernvarme, der minder om, at alternativet er kul.

Leder

18. jun 2018 Leder

Løsningerne ligger på bordet

Selvom der er afstand mellem de politiske partier, der forhandler en ny energipolitisk aftale, bør de kunne nå hinanden i en aftale, der sætter retning på den grønne omstilling.

Partierne bør kunne blive enige om en ambitiøs udbygning med havvind, et fokus på forskning og udvikling og en øget elektrificering med initiativer, der er målrettet et intelligent...Læs mere

09. feb 2018 Debat

Der er brug for en politisk håndsrækning til fjernvarmekunderne

Uret tikker for de mange varmeforbrugere, der om blot 11 måneder har udsigt til store prisstigninger. Heldigvis ligger løsningerne lige for. Men det kræver en aktiv indsats fra både forbrugere, varmeværker og politikerne, skriver Jesper Koch i et indlæg i Altinget.

24. jan 2018 Debat

Bæredygtig biomasse er en grøn trædesten

Biomassen er det bedste alternativ til kul - både når det handler om de større byer, men også på nationalt plan for at imødekomme målsætninger om en grøn omstilling af vores kraftvarmeværker. 

23. jan 2018 Debat

En lavere elafgift er ikke svaret på alt

Der skal mere til end en sænket elafgift, hvis fjernvarmeværkernes udfordringer skal løses. Giv eltariffer et grundigt eftersyn, og ophæv de rigide krav til kraftvarme og brændselsvalg, som står i vejen for billig og miljøvenlig fjernvarme, skriver Jesper Koch, analysechef i Grøn Energi. 

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

24. maj 2018 Høringssvar

Bekendtgørelse om tilskud til fremme af energilagring

Dansk Fjernvarme har stor interesse i den nye ordning, der yder støtte til energilagringsprojekter. Men Dansk Fjernvarme har en række bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse, herunder af den foreslåede tidsfrist til ansøgninger er meget kort.

17. maj 2018 Høringssvar

Ændringer af Bygningsreglementet

Dansk Fjernvarme har afgivet høringssvar, hvor vi udtrykker en klar holdning om, at Bygningsreglementets regler omkring bygningers energimæssige ydeevne bør være ens for alle forsyningsformer. Derudover stiller vi spørgsmål ved, om der i energirammen er ligestilling mellem lokal og ekstern produktion af vedvarende energi. Læs hele høringssvaret her.