16. maj 2017 Debat

Regeringen har ingen eksempler på overinvesteringer

Forsyningsstrategien har to argumenter for at ændre selskabernes lånemuligheder og begrænse adgangen til KommuneKredit. Ingen af dem bakkes op af dokumentation på overinvesteringer i fjernvarmen, skriver Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen i et indlæg på Altinget.

Hvis målet med regeringens forsyningsstrategi er at sikre forbrugerne lavere priser, er det besynderligt, at man samtidig ønsker højere renter og priser på lån, skriver Kim Mortensen. Foto: Soffi Chanchira Larsen

Fjernvarmeselskaberne planlægger de kommende par år investeringer for årligt mellem fem og seks milliarder kroner. Det er investeringer i grøn omstilling, forsyningssikkerhed, nye kedler, ledninger og renoveringer af eksisterende ledninger og anlæg.

Når fjernvarmeselskaberne skal foretage disse investeringer, har de i dag både mulighed for at søge om lån hos KommuneKredit, hvor de med en garanti fra kommunen i hånden kan få adgang til billige renter, eller de kan søge om lån på det private lånemarked.

I dag afsøger fjernvarmeselskaberne begge muligheder, førend de træffer en investeringsbeslutning. I de fleste tilfælde ender det med et lån hos KommuneKredit. I andre ender det med et lån på det private lånemarked, der typisk tilbyder højere rente, men som alligevel er favorabel for det enkelte selskab, fordi kommunen har fastsat en høj garantiprovision, der er med til at gøre den samlede lånepakke hos banken mere attraktiv for forbrugerne.

Mangler bevis
I begge tilfælde skal henholdsvis banken og kommunen, der fastsætter garantiprovisionen, lave en risikovurdering af det konkrete projekt.

I regeringens udspil til en forsyningsstrategi præsenteres to hovedargumenter for at ændre forsyningsselskabernes lånemuligheder og begrænse deres adgang til de billige lån hos KommuneKredit.

Det ene er risiko for overinvestering. Det andet er, at det ifølge regeringen giver ulige vilkår for at optage lån. Ingen af argumenterne bakkes i øvrigt op af dokumentation eller konkrete eksempler på overinvesteringer i fjernvarmen.

Hvad er problemet?
Det kan måske skyldes, at fjernvarmeselskaberne ikke har nogen interesse i at investere over evne eller i at investere i unødvendig kapacitet. Og de kan ifølge varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsens samfundsøkonomiske forudsætninger dels ikke overinvestere og dels ikke investere i risikofyldte aktiviteter uden for deres kerneområde.

Så hvor er præcis problemet med at give fjernvarmeselskaberne mulighed for adgang til billige lån?

Vi ved, at hvis sektoren sættes i fri konkurrence, vil præmissen for at kunne få adgang til de solidarisk hæftede og billige lån hos KommuneKredit, ikke være opfyldt. Dermed vil selskaberne alene have mulighed for at optage lån på det private lånemarked, der i sagens natur søger så højt et afkast på deres udlån som muligt.

En tackling i knæhøjde
Det vil formentlig få begrænsede effekter i de store og mellemstore byer, hvor beboelsen er tæt, og der går færre kilometer fjernvarmerør per kunde.

Men i provinsen og de ydre dele af landet, hvor behovet for vand, varme og affaldshåndtering er mindst lige så stort, giver det næppe samme mening for det private lånemarked at stille kapital til rådighed til de samme priser. Dermed kan regeringens udspil til en forsyningsstrategi – utilsigtet eller ej – vise sig at blive en tackling i knæhøjde med dyrere priser for forbrugerne.

Hvis målet med hele regeringens forsyningsstrategi er at sikre forbrugerne lavere priser på forsyning, så er det noget besynderligt, at man samtidig har et mål om at sikre højere renter og priser på lån.

(Indlægget blev oprindeligt bragt på Altinget den 11. maj 2017)

Vi mener

07. sep 2017 Pressemeddelelse

Rapport viser kæmpe potentiale ved fjernkøling

Der er et enormt potentiale for billig og klimavenlig fjernkøling i verden, viser ny rapport fra Rambøll, lavet for DI, Dansk Fjernvarme og Fjernvarmeindustrien. Men det er nødvendigt med et stærkt hjemmemarked, konkluderer rapporten.

06. sep 2017 Pressemeddelelse

Ministeren bør indkalde til genforhandling af energispareaftale

Rigsrevisionen giver hård kritik af energispareordningen. Dansk Fjernvarme opfordrer ministeren til at indkalde parterne til genforhandling af aftalen.

01. sep 2017 Pressemeddelelse

Svindel med energibesparelser skal standses

Energistyrelsen har netop valgt at anmelde 10 aktører, der har udført energibesparelser for energiselskaberne. Dansk Fjernvarme bakker op om anmeldelserne.

23. aug 2017 Pressemeddelelse

Fjernvarmesektoren fokuserer på kerneopgaverne

Forsyningsselskaberne inden for vand og fjernvarme fokuserer på kerneopgaverne med at sikre høj forsyningssikkerhed og reducere omkostninger. Det viser ny analyse, der vækker glæde hos Dansk Fjernvarme.

17. aug 2017 Pressemeddelelse

Salg af gasnet skal beskytte kunderne

Et kommende salg og dermed en sammenlægning af gasdistributionsnettet skal beskytte naturgaskunderne. Det fastslår Dansk Fjernvarme i et høringssvar.

10. aug 2017 Pressemeddelelse

Lovforslag kan koste forbrugerne penge

Et nyt lovforslag, der skal ensrette regnskabsår i fjernvarmen, kan få økonomiske konsekvenser for selskaberne og dermed forbrugerne. Det skriver Dansk Fjernvarme i sit høringssvar.

Leder

28. aug 2017 Leder

Skomager bliv ved din læst

Sommeren over har både lokale og nationale medier haft en fest ved at skrive om energiselskaber, der har brugt forbrugernes penge på alt muligt andet end kerneydelserne. Historierne har medført kommentarer fra en lang række forargede politikere, forbrugere og ja, selv store virksomhedsledere, der er uforstående overfor selskabernes forvaltning af deres penge.

Fjernvarmen har ikke været en del af...

Læs mere

19. apr 2017 Debat

Genbrug af varme er grøn varme

Der er behov for, at afgifterne skrues sammen på en ny måde, så industrien og varmesektoren i fællesskab kan udnytte de billige og miljøvenlige ressourcer, vi har i overskudsvarmen, skriver vicedirektør Kim Behnke i et debatindlæg i flere medier.

06. apr 2017 Debat

Klumme: Lad os få skabt energi mellem vindmøllerne og fjernvarmen

Det er håbløst, at vi sælger grøn vindmøllestrøm til udlandet og sender spildvarme ud til fuglene. Lad os nu få løst det afgiftsproblem, skriver Dansk Fjernvarmes vicedirektør Kim Behnke i en klumme på Energy Supply. 

16. mar 2017 Debat

Overlad trygt forsyningen til os

Vi er enige om at have så effektiv en forsyningssektor som overhovedet muligt. Men fjernvarmen er ikke ineffektiv, skriver vicedirektør i Dansk Fjernvarme Kim Behnke i et svar i Børsen til DI og Landbrug & Fødevarer.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

22. aug 2017 Høringssvar

Ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer

Dansk Fjernvarme kommenterer en præcisering af, at der ikke skal ske modregning af ikke-opkrævet forrentning. Læs hele høringssvaret her. 

17. aug 2017 Høringssvar

Lov om registrering af ledningsejere

Dansk Fjernvarme er overordnet positiv i forhold til en højere grad af standardisering og et forbedret system til håndtering af ledningsejerforespørgsler. Læs hele høringssvaret her.