10. mar 2017 Debat

Kronik: Biomasse er ikke endestationen for fjernvarme

Kritikken af den stigende mængde bæredygtig biomasse i fjernvarmen er forfejlet. Biomasse er ikke endestationen. Og er også nødvendig i fremtidens energisektor, skriver vicedirektør Kim Behnke i en kronik i Ingeniøren.

vicedirektør Kim Behnke
Biomassen i fjernvarmen vil blive udskiftet med grønnere teknologier, når de er modnet. Men er også nødvendig i fremtidens kraftvarme, mener vicedirektør Kim Behnke. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Den grønne omstilling medfører i øjeblikket, at der sker et markant skifte fra kul til biomasse i de store byer og dermed bliver fjernvarmeforsyningen CO2-neutral. En by som Aarhus er gået fra 80 procent kul til 80 procent biomasse på bare syv år, og det endda med uændrede fjernvarmepriser. Er det godt for det globale klimaregnskab?

Ingeniøren skriver i sin leder den 3. marts, at vi skal stoppe med at brænde biomasse af. Ingeniøren mener, det er ulogisk, at biomasse ikke er pålagt afgifter som andre brændsler. Debatten raser nemlig stadig om, hvorvidt biomasse er CO2-neutralt eller ej.

Kritikken er blandt andet baseret på en netop udgivet rapport fra konsulent Duncan Brack, der har et meget kritisk blik på biomasse og kun i sjældent omfang skelner mellem de forskellige typer biomasse, som vi gør i Danmark.

Her fremføres det, at skoven mister sin evne til at binde kulstof i jorden, når et træ fældes, hvilket naturligvis er rigtigt. Men skovens binding af kulstof i skovbunden er meget begrænset sammenlignet med CO2-effekten af at fortrænge kul med skovens resttræ. Det skyldes, at forrådnelsen i skovbunden ret hurtigt frigør den bundne kulstof i plantedelene til atmosfæren som CO2.

En anden fejl i debatten er misforståelsen om det træ, der afbrændes på vores kraftvarmeværker. Der bruges kun restprodukter som biomasse-brændsel. For eksempel den flis, der er til overs efter en vinduesproducent har lavet sine vinduer. Eller spånerne fra nye planker til trægulve.

Derudover fokuseres der også meget på det enkelte træ i debatten. I stedet for at se på det store billede og hele skoven. I store dele af Europa og USA og Canada er skovene i tilvækst. Der plantes altså flere træer end der fældes. Og det er bæredygtighedskravene til biomasse, som Dansk Fjernvarme og Dansk Energi har underskrevet, med til at fastholde. Idet der siden sidste sommer anvendes 40 procent certificeret træflis eller træpiller på værkerne.

At biomasse med en alder under 100 år anses som CO2-neutralt, er politisk besluttet i Kyotoaftalen, og således ikke objektivitet. Halm er som en årsafgrøde langt mere kortsigtet CO2-neutral end anvendelse af træflis fra 80 år gamle træer.

At CO2-udledningen globalt set kun reduceres, hvis der samtidig med skiftet fra kul til biomasse også sker en reduktion af kvoterne, er også en politisk sag. EU arbejder på at trække kvoter ud af markedet og andet for at få kvoteprisen op – men hidtil uden held.

At kullene fortrinsvis udskiftes med biomasse i Danmark er også en politisk beslutning. De mulige alternativer som eksempelvis store eldrevne varmepumper er nemlig belagt med afgifter og dobbeltbeskatning. Og her er vi enige med Ingeniøren i, at de sidste afgifts- og tilskudsanalyser snart bør på banen.

I mellemtiden er der også et samfundsøkonomisk hensyn. Ombygningen af de store værker sker med genbrug af mest mulig af kraftværkerne ved skifte fra kul til biomasse på de store værker og naturgas til biomasse på de decentrale. Den omstilling vil fortsætte til nye teknologier, når disse er modne og konkurrencedygtige, samt når afgifter er tilpasset nye forhold.

Fjernvarme kan leveres på rigtig mange måder. Solvarme og geotermi er eksempelvis helt brændselsfri, men kræver meget forskellige investeringer og forhold. Eldrevne varmepumper og genbrugsvarme fra erhverv og industri giver energiøkonomisk rigtigt fornuftige løsninger, men bremses af dobbeltbeskatning.

Fjernvarmesektoren er derfor indstillet på, at foretage mange og store investeringer i grøn omstilling. I disse år er det i biomasseværker. De vil holde i 20-30 år, og så kommer der en ny bølge af investeringer mod en endnu grønnere omstilling – måske endda helt uden krav om kraftvarme. Men det er alt sammen en politisk beslutning.

(Oprindeligt bragt som kronik i Ingeniøren den 10. marts 2017)

 

 

Vi mener

18. apr 2018 Pressemeddelelse

Energiens eksportstjerner: Hold fast i et stærkt hjemmemarked

Et stærkt hjemmemarked for energi og forsyning er afgørende for industriens muligheder på eksportmarkedet og bør derfor stå centralt i en ny energiaftale. Sådan lyder budskabet fra vind-, vand- og varmesektoren forud for en konference om industriens eksportmuligheder.

21. mar 2018 Pressemeddelelse

Branchestatistik: Fjernvarmesektoren holder niveau i udfordret marked

Den danske fjernvarmesektor oplevede øget omsætning og beskæftigelse i 2017, mens eksporten holdt niveau. Det viser Fjernvarmens Branchestatistik 2018. Sektoren savner dog afklaring om fremtidens investeringsvilkår, hvis der skal tempo på udviklingen.

21. mar 2018 Pressemeddelelse

Prisen på fjernvarme er faldet med 12,9 procent

En ny analyse fra Energitilsynet viser, at prisen på fjernvarme er faldet med 12,9 pct. de seneste tre år. Det glæder Dansk Fjernvarme, der dog understreger at næste prisfald kræver politisk handling.

21. mar 2018 Høringssvar

Sænkelse af elvarmeafgiften

Dansk Fjernvarme har afgivet høringssvar til det lovforslag, der ophæver den politisk vedtagne reduktion af elvarmeafgiften til lov. Forslaget vil sænke afgiften med 15 øre i 2018 til 2019 og yderligere 5 øre i 2020. Læs hele høringssvaret her.

27. feb 2018 Pressemeddelelse

Rådet overser effektiv CO2-reduktion

I Det Miljøøkonomiske Råds årlige rapport leverer Rådet en række fornuftige løsninger til reduktion af CO2-udslippet udenfor kvotesektoren. Men ifølge Dansk Fjernvarme overser Rådet de mest omkostningseffektive løsninger. 

20. feb 2018 Pressemeddelelse

Vand og varme i mål med kodeks for godt bestyrelsesarbejde

Danske Vandværker og Dansk Fjernvarme præsenterer i dag kodeks for godt bestyrelsesarbejde i de forbrugerejede selskaber.

Leder

13. mar 2018 Leder

Hvem piber?

”Hør nu her, Kim. Fjernvarmeværkerne piber, når de siger, at de ikke kan undvære grundbeløbet”. Den kommentar og andre, der minder om den, har jeg hørt flere gange. Præmissen er, at hvis et fjernvarmeselskab, der modtager grundbeløbet, har lavere priser end landsgennemsnittet, får de mere, end de fortjener.

Det er jeg ikke enig i. Hvert enkelt selskab har...

Læs mere

16. nov 2017 Debat

Vi har kompetente bestyrelser i forsyningssektoren

Der skal bestemt være plads til en debat om ejerforholdene i forsyningssektoren. Men hvis vi må supplere teori med fakta fra den virkelige verden får en bedre debat, skriver Dansk Fjernvarmes Rune Moesgaard.

14. nov 2017 Debat

Nej, afbrænding af biomasse går ikke ud over biodiversitet

REPLIK: Det er en misforståelse, at afbrænding af biomasse fra de danske skove forringer biodiversiteten. Efterlades alt i skovene, går det ud over ejernes økonomi og i sidste ende biodiversiteten, skriver Kate Wieck-Hansen. 

10. nov 2017

Klumme: Danmark viser vejen for Europa

Den danske fjernvarme er et internationalt forbillede for, hvordan det er lykkedes at omstille varmesektoren, hvor den vedvarende energi udgør en stadig større andel, skriver Kim Mortensen, direktør Dansk Fjernvarme i en klumme i Energy Supply.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

12. mar 2018 Høringssvar

Almindelige betingelser for arbejder og leverancer

Overordnet finder Dansk Fjernvarme, at de reviderede dokumenter giver et godt grundlag for større byggeprojekters gennemførelse.

09. mar 2018 Høringssvar

Ændring af indrivelseslov

Lovforslaget skal fastsætte klarere regler i loven, der understøtter administration og udvikling af it-systemet. Dansk Fjernvarme roser lovforslaget, men har en række bemærkninger.