10. mar 2017 Debat

Kronik: Biomasse er ikke endestationen for fjernvarme

Kritikken af den stigende mængde bæredygtig biomasse i fjernvarmen er forfejlet. Biomasse er ikke endestationen. Og er også nødvendig i fremtidens energisektor, skriver vicedirektør Kim Behnke i en kronik i Ingeniøren.

Den grønne omstilling medfører i øjeblikket, at der sker et markant skifte fra kul til biomasse i de store byer og dermed bliver fjernvarmeforsyningen CO2-neutral. En by som Aarhus er gået fra 80 procent kul til 80 procent biomasse på bare syv år, og det endda med uændrede fjernvarmepriser. Er det godt for det globale klimaregnskab?

Ingeniøren skriver i sin leder den 3. marts, at vi skal stoppe med at brænde biomasse af. Ingeniøren mener, det er ulogisk, at biomasse ikke er pålagt afgifter som andre brændsler. Debatten raser nemlig stadig om, hvorvidt biomasse er CO2-neutralt eller ej.

Kritikken er blandt andet baseret på en netop udgivet rapport fra konsulent Duncan Brack, der har et meget kritisk blik på biomasse og kun i sjældent omfang skelner mellem de forskellige typer biomasse, som vi gør i Danmark.

Her fremføres det, at skoven mister sin evne til at binde kulstof i jorden, når et træ fældes, hvilket naturligvis er rigtigt. Men skovens binding af kulstof i skovbunden er meget begrænset sammenlignet med CO2-effekten af at fortrænge kul med skovens resttræ. Det skyldes, at forrådnelsen i skovbunden ret hurtigt frigør den bundne kulstof i plantedelene til atmosfæren som CO2.

En anden fejl i debatten er misforståelsen om det træ, der afbrændes på vores kraftvarmeværker. Der bruges kun restprodukter som biomasse-brændsel. For eksempel den flis, der er til overs efter en vinduesproducent har lavet sine vinduer. Eller spånerne fra nye planker til trægulve.

Derudover fokuseres der også meget på det enkelte træ i debatten. I stedet for at se på det store billede og hele skoven. I store dele af Europa og USA og Canada er skovene i tilvækst. Der plantes altså flere træer end der fældes. Og det er bæredygtighedskravene til biomasse, som Dansk Fjernvarme og Dansk Energi har underskrevet, med til at fastholde. Idet der siden sidste sommer anvendes 40 procent certificeret træflis eller træpiller på værkerne.

At biomasse med en alder under 100 år anses som CO2-neutralt, er politisk besluttet i Kyotoaftalen, og således ikke objektivitet. Halm er som en årsafgrøde langt mere kortsigtet CO2-neutral end anvendelse af træflis fra 80 år gamle træer.

At CO2-udledningen globalt set kun reduceres, hvis der samtidig med skiftet fra kul til biomasse også sker en reduktion af kvoterne, er også en politisk sag. EU arbejder på at trække kvoter ud af markedet og andet for at få kvoteprisen op – men hidtil uden held.

At kullene fortrinsvis udskiftes med biomasse i Danmark er også en politisk beslutning. De mulige alternativer som eksempelvis store eldrevne varmepumper er nemlig belagt med afgifter og dobbeltbeskatning. Og her er vi enige med Ingeniøren i, at de sidste afgifts- og tilskudsanalyser snart bør på banen.

I mellemtiden er der også et samfundsøkonomisk hensyn. Ombygningen af de store værker sker med genbrug af mest mulig af kraftværkerne ved skifte fra kul til biomasse på de store værker og naturgas til biomasse på de decentrale. Den omstilling vil fortsætte til nye teknologier, når disse er modne og konkurrencedygtige, samt når afgifter er tilpasset nye forhold.

Fjernvarme kan leveres på rigtig mange måder. Solvarme og geotermi er eksempelvis helt brændselsfri, men kræver meget forskellige investeringer og forhold. Eldrevne varmepumper og genbrugsvarme fra erhverv og industri giver energiøkonomisk rigtigt fornuftige løsninger, men bremses af dobbeltbeskatning.

Fjernvarmesektoren er derfor indstillet på, at foretage mange og store investeringer i grøn omstilling. I disse år er det i biomasseværker. De vil holde i 20-30 år, og så kommer der en ny bølge af investeringer mod en endnu grønnere omstilling – måske endda helt uden krav om kraftvarme. Men det er alt sammen en politisk beslutning.

(Oprindeligt bragt som kronik i Ingeniøren den 10. marts 2017)

 

 

Vi mener

16. jun 2018 Folkemøde

KL-formand advarer mod investeringsstop

Jacob Bjerregaard gæstede Energi på Toppen på Bornholm, hvor han advarede mod et investeringsstop, hvis tilslutnings- og forblivelsespligten ophæves. 

16. jun 2018 Folkemøde

Billedhjul: Forsyningssektoren er hele fundamentet

Fredag var der en livlig debat i Forsyningsteltet på Folkemødet 2018, hvor det demokratiske ejerskab til vores fælles forsyning var hovedemnet, og alle debattører var enige om, at forsyningssektoren udgør vores fælles samfundsfundament. 

15. jun 2018 Folkemøde

Pia Olsen Dyhr: Ambitionerne skal op og elafgiften ud

Der skal meget højere ambitioner til, førend SF går med i en ny energipolitiskaftale, lød det fra SF’s formand Pia Olsen Dyhr i en tale ved Dansk Fjernvarmes arrangement under Folkemødet.

15. jun 2018 Folkemøde

Hvad sker der på Folkemødet fredag den 15. juni?

Der er Energi på Toppen og grundbeløb samt profit på vand, varme og affald på dagens folkemødemenu. Og så skal Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen til jobsamtale.

24. maj 2018 Pressemeddelelse

Fjernvarmeprisen falder til rekordlavt niveau

Ny opgørelse fra Energitilsynet viser, at prisen på fjernvarme er faldet med 3,8 procent. Dansk Fjernvarme glæder sig over udviklingen, men efterlyser lovændringer, hvis den skal fortsætte.

07. maj 2018 Pressemeddelelse

Bæredygtig biomasse er værn mod kul i Danmark

I en ny rapport om biomasse sår Klimarådet tvivl om, hvorvidt biomassen anvendt på de danske kraftvarmeværker reelt er bæredygtig. Det mener Dansk Fjernvarme, der minder om, at alternativet er kul.

Leder

18. jun 2018 Leder

Løsningerne ligger på bordet

Selvom der er afstand mellem de politiske partier, der forhandler en ny energipolitisk aftale, bør de kunne nå hinanden i en aftale, der sætter retning på den grønne omstilling.

Partierne bør kunne blive enige om en ambitiøs udbygning med havvind, et fokus på forskning og udvikling og en øget elektrificering med initiativer, der er målrettet et intelligent...Læs mere

09. feb 2018 Debat

Der er brug for en politisk håndsrækning til fjernvarmekunderne

Uret tikker for de mange varmeforbrugere, der om blot 11 måneder har udsigt til store prisstigninger. Heldigvis ligger løsningerne lige for. Men det kræver en aktiv indsats fra både forbrugere, varmeværker og politikerne, skriver Jesper Koch i et indlæg i Altinget.

24. jan 2018 Debat

Bæredygtig biomasse er en grøn trædesten

Biomassen er det bedste alternativ til kul - både når det handler om de større byer, men også på nationalt plan for at imødekomme målsætninger om en grøn omstilling af vores kraftvarmeværker. 

23. jan 2018 Debat

En lavere elafgift er ikke svaret på alt

Der skal mere til end en sænket elafgift, hvis fjernvarmeværkernes udfordringer skal løses. Giv eltariffer et grundigt eftersyn, og ophæv de rigide krav til kraftvarme og brændselsvalg, som står i vejen for billig og miljøvenlig fjernvarme, skriver Jesper Koch, analysechef i Grøn Energi. 

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

24. maj 2018 Høringssvar

Bekendtgørelse om tilskud til fremme af energilagring

Dansk Fjernvarme har stor interesse i den nye ordning, der yder støtte til energilagringsprojekter. Men Dansk Fjernvarme har en række bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse, herunder af den foreslåede tidsfrist til ansøgninger er meget kort.

17. maj 2018 Høringssvar

Ændringer af Bygningsreglementet

Dansk Fjernvarme har afgivet høringssvar, hvor vi udtrykker en klar holdning om, at Bygningsreglementets regler omkring bygningers energimæssige ydeevne bør være ens for alle forsyningsformer. Derudover stiller vi spørgsmål ved, om der i energirammen er ligestilling mellem lokal og ekstern produktion af vedvarende energi. Læs hele høringssvaret her.