10. mar 2017 Debat

Kronik: Biomasse er ikke endestationen for fjernvarme

Kritikken af den stigende mængde bæredygtig biomasse i fjernvarmen er forfejlet. Biomasse er ikke endestationen. Og er også nødvendig i fremtidens energisektor, skriver vicedirektør Kim Behnke i en kronik i Ingeniøren.

vicedirektør Kim Behnke
Biomassen i fjernvarmen vil blive udskiftet med grønnere teknologier, når de er modnet. Men er også nødvendig i fremtidens kraftvarme, mener vicedirektør Kim Behnke. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Den grønne omstilling medfører i øjeblikket, at der sker et markant skifte fra kul til biomasse i de store byer og dermed bliver fjernvarmeforsyningen CO2-neutral. En by som Aarhus er gået fra 80 procent kul til 80 procent biomasse på bare syv år, og det endda med uændrede fjernvarmepriser. Er det godt for det globale klimaregnskab?

Ingeniøren skriver i sin leder den 3. marts, at vi skal stoppe med at brænde biomasse af. Ingeniøren mener, det er ulogisk, at biomasse ikke er pålagt afgifter som andre brændsler. Debatten raser nemlig stadig om, hvorvidt biomasse er CO2-neutralt eller ej.

Kritikken er blandt andet baseret på en netop udgivet rapport fra konsulent Duncan Brack, der har et meget kritisk blik på biomasse og kun i sjældent omfang skelner mellem de forskellige typer biomasse, som vi gør i Danmark.

Her fremføres det, at skoven mister sin evne til at binde kulstof i jorden, når et træ fældes, hvilket naturligvis er rigtigt. Men skovens binding af kulstof i skovbunden er meget begrænset sammenlignet med CO2-effekten af at fortrænge kul med skovens resttræ. Det skyldes, at forrådnelsen i skovbunden ret hurtigt frigør den bundne kulstof i plantedelene til atmosfæren som CO2.

En anden fejl i debatten er misforståelsen om det træ, der afbrændes på vores kraftvarmeværker. Der bruges kun restprodukter som biomasse-brændsel. For eksempel den flis, der er til overs efter en vinduesproducent har lavet sine vinduer. Eller spånerne fra nye planker til trægulve.

Derudover fokuseres der også meget på det enkelte træ i debatten. I stedet for at se på det store billede og hele skoven. I store dele af Europa og USA og Canada er skovene i tilvækst. Der plantes altså flere træer end der fældes. Og det er bæredygtighedskravene til biomasse, som Dansk Fjernvarme og Dansk Energi har underskrevet, med til at fastholde. Idet der siden sidste sommer anvendes 40 procent certificeret træflis eller træpiller på værkerne.

At biomasse med en alder under 100 år anses som CO2-neutralt, er politisk besluttet i Kyotoaftalen, og således ikke objektivitet. Halm er som en årsafgrøde langt mere kortsigtet CO2-neutral end anvendelse af træflis fra 80 år gamle træer.

At CO2-udledningen globalt set kun reduceres, hvis der samtidig med skiftet fra kul til biomasse også sker en reduktion af kvoterne, er også en politisk sag. EU arbejder på at trække kvoter ud af markedet og andet for at få kvoteprisen op – men hidtil uden held.

At kullene fortrinsvis udskiftes med biomasse i Danmark er også en politisk beslutning. De mulige alternativer som eksempelvis store eldrevne varmepumper er nemlig belagt med afgifter og dobbeltbeskatning. Og her er vi enige med Ingeniøren i, at de sidste afgifts- og tilskudsanalyser snart bør på banen.

I mellemtiden er der også et samfundsøkonomisk hensyn. Ombygningen af de store værker sker med genbrug af mest mulig af kraftværkerne ved skifte fra kul til biomasse på de store værker og naturgas til biomasse på de decentrale. Den omstilling vil fortsætte til nye teknologier, når disse er modne og konkurrencedygtige, samt når afgifter er tilpasset nye forhold.

Fjernvarme kan leveres på rigtig mange måder. Solvarme og geotermi er eksempelvis helt brændselsfri, men kræver meget forskellige investeringer og forhold. Eldrevne varmepumper og genbrugsvarme fra erhverv og industri giver energiøkonomisk rigtigt fornuftige løsninger, men bremses af dobbeltbeskatning.

Fjernvarmesektoren er derfor indstillet på, at foretage mange og store investeringer i grøn omstilling. I disse år er det i biomasseværker. De vil holde i 20-30 år, og så kommer der en ny bølge af investeringer mod en endnu grønnere omstilling – måske endda helt uden krav om kraftvarme. Men det er alt sammen en politisk beslutning.

(Oprindeligt bragt som kronik i Ingeniøren den 10. marts 2017)

 

 

Vi mener

11. okt 2017 Pressemeddelelse

Det er blevet billigere at være fjernvarmekunde

Ny analyse: De danske fjernvarmekunder har i gennemsnit sparet mere end 1.500 kroner på deres varmeregning de seneste tre år.

05. okt 2017 Pressemeddelelse

Nyt forsyningstilsyn skal få energisektoren til at løbe hurtigere

Ny politisk aftale skal sikre hurtigere sagsbehandling hos Energitilsynet, der samtidig skifter navn til Forsyningstilsynet. Dansk Fjernvarme deler ønsket om et stærkt og uafhængigt tilsyn.

07. sep 2017 Pressemeddelelse

Rapport viser kæmpe potentiale ved fjernkøling

Der er et enormt potentiale for billig og klimavenlig fjernkøling i verden, viser ny rapport fra Rambøll, lavet for DI, Dansk Fjernvarme og Fjernvarmeindustrien. Men det er nødvendigt med et stærkt hjemmemarked, konkluderer rapporten.

06. sep 2017 Pressemeddelelse

Ministeren bør indkalde til genforhandling af energispareaftale

Rigsrevisionen giver hård kritik af energispareordningen. Dansk Fjernvarme opfordrer ministeren til at indkalde parterne til genforhandling af aftalen.

01. sep 2017 Pressemeddelelse

Svindel med energibesparelser skal standses

Energistyrelsen har netop valgt at anmelde 10 aktører, der har udført energibesparelser for energiselskaberne. Dansk Fjernvarme bakker op om anmeldelserne.

Leder

16. okt 2017 Leder

Billig varme i hele Danmark

De seneste fem år har fjernvarmen netto fået 20.000 nye forbrugere hvert år, og nem og billig varme er helt sikkert en del af forklaringen. Fjernvarmeselskaberne vil gerne fortsætte den positive udvikling, men i horisonten lurer en udfordring, der kan gøre det svært for dem at holde prisen nede. En udfordring, der er politisk besluttet på en baggrund, der ikke længere flugter med...Læs mere

30. maj 2017 Debat

Klumme: Her er konsekvenserne af en kommercialisering af varmeforsyningen

Et ændret syn på investeringshorisont og risikovillighed kan føre til mindre solvarme, lavere effektivitet og mindre vedvarende energi, skriver analysechef i Grøn Energi Jesper Koch i en klumme på Energy Supply.

30. maj 2017 Debat

Minister til pumperne - varmepumperne

Om bare 3 år skal der være 550 MW varmepumper i fjernvarmesektoren. Indtil nu er der kun installeret lidt over 40 MW. Der er derfor brug for en ekstra indsats for at komme i mål. Dansk Fjernvarme kalder energi-, forsynings- og klimaministeren til pumperne – varmepumperne.

16. maj 2017 Debat

Regeringen har ingen eksempler på overinvesteringer

Forsyningsstrategien har to argumenter for at ændre selskabernes lånemuligheder og begrænse adgangen til KommuneKredit. Ingen af dem bakkes op af dokumentation på overinvesteringer i fjernvarmen, skriver Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen i et indlæg på Altinget.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

22. aug 2017 Høringssvar

Ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer

Dansk Fjernvarme kommenterer en præcisering af, at der ikke skal ske modregning af ikke-opkrævet forrentning. Læs hele høringssvaret her. 

17. aug 2017 Høringssvar

Lov om registrering af ledningsejere

Dansk Fjernvarme er overordnet positiv i forhold til en højere grad af standardisering og et forbedret system til håndtering af ledningsejerforespørgsler. Læs hele høringssvaret her.