10. feb 2017 Debat

Dansk Fjernvarme: Der er lagt op til en de facto privatisering af fjernvarmen

REPLIK: Lars Chr. Lilleholt er meget optaget af at fortælle, at han ikke vil privatisere fjernvarmesektoren. Men det vil ikke desto mindre blive konsekvensen af regeringens politik, skriver Kim Behnke fra Dansk Fjernvarme.

VLAK-regeringens politik vil besværliggøre livet for fjernevarmesektoren, skriver Kim Behnke fra Dansk Fjernvarme

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har i et indlæg på Altinget forsøgt at svare på en række gode spørgsmål, der er blevet stillet til regeringens udspil til en forsyningsstrategi. Skulle der sidde en enkelt læser og undre sig over beskrivelsen af fjernvarmen, kan jeg godt forstå det, hvorfor vi her kommer med et par nødvendige korrektioner. 

Ministeren er meget optaget af at få fortalt, at han ikke vil privatisere fjernvarmesektoren. Det er formentlig rigtigt. Men det vil ikke desto mindre blive konsekvensen af det udspil, han har fremlagt.

Når ministeren ønsker at lempe reglerne for modregning for de kommuner, der sælger deres forsyningsselskaber, og han giver mulighed for, at der kan skabes afkast, som kan trækkes ud af forsyningssektoren, så siger det sig selv, at dette vil trække i retning af en de facto privatisering.

Når ministeren skriver, at ”Det er nødvendigt for at forhindre en situation, hvor monopoler kan hæve priserne for at opnå en hurtig gevinst,” så er det i direkte modstrid med, hvordan hvile-i-sig-selv princippet og monopolforretningen fungerer. Der er netop ikke nogen, der skal have en gevinst, når selskaberne hviler i sig selv. Det er hele pointen.

Den trang til at sætte priserne efter, hvordan der skabes det størst mulige afkast, eksisterer ikke i fjernvarmen.

Fjernvarmen er i rivende udvikling
Tilsvarende vil det være på sin plads med dokumentation for påstanden om, at selskaberne ikke træffer de nødvendige svære beslutninger, fordi de ifølge ministeren ikke har incitament til at gøre det.

Når man rejser rundt i landet og taler med fjernvarmeselskaberne, er det et helt anderledes indtryk, man efterlades med. Der bliver truffet svære og nødvendige beslutninger hver eneste dag.

For eksempel har i alt 72 fjernvarmeselskaber i løbet af de blot seneste 6 år fusioneret til i alt 29 selskaber. Og en lang række andre selskaber har indgået indkøbsaftaler, aftaler om drift og vedligehold eller samarbejder om vidensdeling, hvilket netop er muligt, fordi de enkelte selskaber ikke er i konkurrence med hinanden.

Forsyningssektoren og fjernvarmen er i en rivende udvikling. Sidste år kunne vi fejre, at fjernvarmeselskaberne nu har opført 1 million m2 solvarme, hvilket både er god grøn energi samt med til at holde prisen på fjernvarme nede. Det er i øvrigt en udvikling, vi forventer vil fortsætte, efter det lykkedes Dansk Fjernvarme at få solvarme med i aftalen om energibesparelser.

Eller se, hvordan vi sidste år passerede mere end 50 procent vedvarende energi i fjernvarmen. Det er ikke en forceret udvikling, da fjernvarmeselskaberne ikke må investere i ny teknologi, med mindre det er både mere selskabs- og samfundsøkonomisk end alternativet.

På et punkt er vi dog meget enige med ministeren i, at selskaberne har svære kår. De mange selskaber der i disse år er nødt til at investere i ny kapacitet, gør det i øjeblikket delvist med bind for øjnene, fordi vi fortsat venter på regeringens afgiftsanalyse og efterfølgende politiske aftale. Her holder ministeren og politikerne for alvor nøglen til at gøre fjernvarmesektorens beslutninger mindre svære.

Højere renter giver ikke billigere fjernvarme
Lars Chr. Lilleholt har også besluttet sig for at gøre op med fjernvarmeselskabernes mulighed for at låne penge i kommunernes eget finansieringsselskab. Rationalet er ifølge ministeren, at adgang til de billige lån får fjernvarmedirektører og bestyrelser til at foretage unødvendige investeringer.

Selskaberne betaler både renter for at låne hos KommuneKredit, og de betaler garantiprovision til kommunen, der har garanteret for lånet. Adgang til KommuneKredit er med til at sikre lave varmepriser, da KommuneKredit har en højere kredit-rating end private banker og knap nok skal tjene penge. KommuneKredit er derfor et bedre finansieringsinstitut for forsyningssektoren end det private lånemarked.

Ikke desto mindre foreslår regeringen i sit udspil, at selskaberne fremover skal ud og finde finansiering på det private lånemarked. Målet er, som beskrevet i ministerens indlæg, højere renter. Det er ikke en god nyhed for fjernvarmeforbrugerne.

Hvis fjernvarmeselskaberne alene skal refinansiere deres eksisterende lån til en rente bare to procentpoint højere, så den næsten kommer på niveau med renten på det private lånemarked, vil det betyde ekstraomkostninger på i alt mere end 3,5 milliarder kroner i varmesektoren.

Det er vanskeligt at se, hvordan en sådan meromkostning skal give billigere varmepriser.

Blikket er rettet mod forsyningssikkerhed og omkostninger
Glædeligt er det derimod, at ministeren henviser til en undersøgelse foretaget af PLUSS og EY, hvor 192 ledende repræsentanter fra forsyningssektoren deltager. Den overordnede konklusion er her, at forsyningsselskaberne i prioriteret rækkefølge arbejder på at fastholde en høj forsyningssikkerhed og herefter reducere omkostninger og dermed regningen til forbrugerne.

Ministeren bemærker for eksempel også i sit indlæg, at effektiviseringerne i fjernvarmen ikke må ske på bekostning af den høje forsyningssikkerhed. Sådan bør det også være. Det er forsyningsselskabernes kerneopgave.

Den opgave kan de kun løse optimalt, hvis der kommer afklaring på en lang række af de udeståender, som kun politikerne kan beslutte.

Udover afklaring af afgiftsstrukturen for forsyningsselskaberne, savnes der svar på, hvad skal træde i stedet for grundbeløbet, der udfases i 2018, skønt det politisk blev besluttet udfaset under forudsætning af, at elprisen henover de sidste 15 år steg - og det stik modsatte har vist sig at være tilfældet.

Hvilke klima- og energimål skal selskaberne leve op til? Kort sagt: Hvad er retningen for den danske energi- og klimapolitik?

 Af Kim Behnke
Vicedirektør, Dansk Fjernvarme

(Indlægget blev oprindeligt bragt på Altinget den 10. februar 2017)

Vi mener

26. apr 2017 Høringssvar

Tilskud til initiativer der fremmer integration mellem forskellige forsyningssektorer (Smart energi bekendtgørelsen)

Dansk Fjernvarme anbefaler i høringssvaret Regeringen, at finde langt flere midler til arbejdet med Smart Energi. En anbefaling, som Energikommissionen også har gjort meget tydelig med deres rapport og anbefalinger den 24. april 2017. Læs hele høringssvaret her.

24. apr 2017 Pressemeddelelse

Energisystem i verdensklasse kan fortsætte

Dansk Fjernvarme roser Energikommissionens anbefalinger om mere vedvarende energi, lavere afgifter og øget tempo på digitaliseringen af energisektoren.

01. mar 2017 Pressemeddelelse

Ny rekord: Billigste fjernvarme i 10 år

Det er blevet billigere at være fjernvarmekunde. En ny analyse fra Energitilsynet viser, at prisen på fjernvarme er reduceret med knap 10% de seneste tre år. Analysen vækker glæde i Dansk Fjernvarme, der også hæfter sig ved, at priserne har fundet et mere ensartet lavt niveau.

20. apr 2017 Høringssvar

Prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg

Bekendtgørelsen om prislofter for varme fra affaldsforbrændingsanlæg foreslås ændret, idet opgørelsen af prisloftet ikke hidtil har taget højde for, at varmeproducenternes produktionspriser i enkelte tilfælde ikke indeholder investeringer, da disse kan være afholdt af varmekøberne. Læs Dansk Fjernvarmes høringssvar her.

26. jan 2017 Debat

Giv biomasse bæredygtige vilkår, tak

Den bæredygtige biomasses fremtid er afhængig af, at Folketinget skaber ro og stabile rammer om branchen, når der skal følges op på PSO-aftalen til foråret. Det skriver Kim Mortensen og Lars Aagaard, direktører i Dansk Fjernvarme og Dansk Energi i et indlæg på Altinget.

20. jan 2017 Debat

Kommunerne har sikret ansvarlighed i forsyningssektoren

Både forbruger- og kommunalt ejede fjernvarmeselskaber har de seneste år gennemført en energiteknologisk revolution. Den havde vi næppe set med kommercielt drevne selskaber, skriver chef for Dansk Fjernvarmes Politisk Økonomisk Sekretariat Rune Moesgaard.

Leder

28. apr 2017 Leder

Hæv bare barren, Danmark

Den danske forsyningssektor er en af grundpillerne i udviklingen af det moderne samfund, vi kender og lever i i dag. Vi er vant til, at der stilles høje krav til os. Og vi er vant til at honorere de høje krav. Hvad enten
det er forsyningssikkerhed, grøn omstilling eller konkurrencedygtige priser, så sætter vi retning mod målet og gør, hvad vi kan, for at levere.

Men vi gør...

Læs mere

06. jan 2017 Debat

Varmepumper sætter skub i beskæftigelse og grøn omstilling

Afskaffelsen af PSO-afgiften giver ikke lave nok elpriser til at etablere eldrevne varmepumper. Derfor bør man blandt andet sænke prisen på el til varme, mener Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, og Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme i et indlæg på Altinget.

15. dec 2016 Debat

Der skal el i varmerørene

I Danmark har vi nogle af verdens mest forkælede fugle. Genbrugsvarme, der kunne bruges til at varme ikke mindre end 120.000 husstande op, sendes i dag op i luften i stedet for ned i fjernvarmerørene, skriver Dansk Fjernvarmes vicedirektør Kim Behnke i en klumme på Energy Supply.

08. dec 2016 Debat

Cepos overser privat ejerskab i forsyningssektoren

De 430 forbrugerejede og kommunalt ejede varmeselskaber i Danmark er allerede reguleret til glæde for ejerne selv, skriver Kim Behnke, vicedirektør i Dansk Fjernvarme på Altinget som svar til Henrik Christoffersen fra Cepos.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

22. apr 2014 Debat

Grund til bekymring

Sætter man forbrugernes ejerskab af vandsektoren over styr ved en privatisering, så forsvinder enhver mulighed for faldende priser på vand, lyder det fra bestyrelsesformand Uffe Bro.

16. apr 2014 Debat

Klumme Fyr for mennesker – ikke for gråspurve

Overskudsvarmen fra industrien kan være en gevinst for samfundet, men desværre bliver en del projekter stoppet på grund af de nuværende afgifter.