26. jan 2017 Debat

Giv biomasse bæredygtige vilkår, tak

Den bæredygtige biomasses fremtid er afhængig af, at Folketinget skaber ro og stabile rammer om branchen, når der skal følges op på PSO-aftalen til foråret. Det skriver Kim Mortensen og Lars Aagaard, direktører i Dansk Fjernvarme og Dansk Energi i et indlæg på Altinget.

Flislager

Danmark skal i 2050 være fri for fossile brændsler. Og vi er godt på vej. Ikke mindst på grund af den stille grønne revolution, der er sket på kraftvarmeværker landet over. Her er fossile brændsler sendt på porten og i stedet blevet erstattet af bæredygtig biomasse. Bæredygtigheden sikres af en aftale, som Dansk Fjernvarme og Dansk Energi indgik med Energi- og Klimaministeriet i 2014.

Med aftalen i hånden kunne Rasmus Helveg Petersen som radikal klima-, energi- og bygningsminister love, at Danmark fremover kun ville bruge bæredygtig biomasse.

Siden har branchen i tæt samarbejde med leverandører af træflis og træpiller arbejdet benhårdt på at implementere brancheaftalen, som trådte i kraft sidste år. I løbet af de næste måneder vil dokumentationen, som er godkendt af en uafhængig 3. part, ligge klar på kraftvarmeværkernes hjemmesider.

Bæredygtig biomasse kommer fra skove i vækst
Skov fungerer som et levende lager for CO2, og derfor er det vigtigt, at træ til energiformål ikke udtynder det lager. Aftalen sikrer, at den brugte biomasse kommer fra skove, der bliver genplantet, hvor biodiversiteten opretholdes og nærmiljøet ikke belastes. Naturens ressourcer bliver ikke udtømt.

Som udgangspunkt vil øget efterspørgsel på biomasse føre til mere skov. De skove som leverer træ til danske kraftværker er i vækst. Siden 1990 er skove i Danmark og EU vokset med henholdsvis 79 procent og 40 procent.

Og aftalen sikrer, at der i de danske kraftvarmeværker kun anvendes biomasse, hvor den samlede CO2-udledning reduceres markant.

Klimabidrag og bæredygtighed kræver politisk opbakning
I Danmark er vi gået forrest ved at lave en brancheaftale om bæredygtighed. Og indtil vi sikrer, at man globalt sætter de samme høje standarder for bæredygtighed, er det vores bedste værktøj. Branchen er også klar på at gøre støtte afhængig af bæredygtighedskriterier.

Men det kræver ro om de politiske rammer. Det kræver ro om de milliardinvesteringer, kraftvarmværkerne har foretaget, og det arbejde, de lægger i bæredygtigheden. Og det kræver, at vi som branche ved, hvad vi har at forholde os til i fremtiden blandt andet, at Folketinget respekterer allerede foretagne investeringer, når der skal følges op på PSO-aftalen til foråret.

Og som tilfældet er med landvind, skaber tvivl om EU's godkendelse af det såkaldte elproduktionstilskud efter 2019 usikkerhed om de økonomiske rammer. Ligesom den i 2004 besluttede udfasning af grundbeløbet med udgangen af 2018 udfordrer decentrale kraftvarmeværker, så længe der ikke er fuld afklaring om varmepumper og biomassens rolle her.

Som branche har kraftvarmen bidraget massivt til Danmarks klimaindsats ved at sende kul og gas på pension. Vi har taget ansvar og sørget for, at det foregår på en måde, Danmark kan være naturen, biodiversitet og mennesker bekendt – herhjemme såvel som i udlandet. Det gør vi også i fremtiden. Men det kræver politisk opbakning og stabile rammevilkår. 

(Indlægget blev oprindeligt bragt på Altinget den 26. januar 2017)

Vi mener

12. dec 2017 Pressemeddelelse

Klimarådet: Fjernvarmen er billigste vej til grønt energisystem

Andelen af vedvarende energi i 2030 skal være 55% og el og fjernvarmen er afgørende for at indfri målet. Fjernvarmens tænketank Grøn Energi roser Klimarådets seneste rapport.

05. dec 2017 Pressemeddelelse

Dansk Fjernvarme: Vi frygter manglende garanti for omkostningsloft

Regeringen vil ikke give en garanti for, at fjernvarmeselskabernes pligt til at forberede sig på ny regulering kommer til at ligge indenfor de forventede 183 millioner kroner. Det vækker alvorlig bekymring hos Dansk Fjernvarme.

30. nov 2017 Høringssvar

15 bekendtgørelser der overfører opgaver fra Energinet til Energistyrelsen

DFj hilser opgaveoverførslen velkommen, men påpeger at man også godt kunne overføre Energinets myndighedsopgaver vedrørende gasdistributionsnettet, og at den omlægning af PSO afgiften de laver på ilandføringskabler fra kystnære havvindmøller kan være i strid med den politiske aftale om afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2016.

12. nov 2017 Pressemeddelelse

Erhvervspakken sætter strøm til fjernvarmen

Godt nyt for landets fjernvarmekunder, når partierne bag erhvervspakken halverer elafgiften til varmepumper, lyder det fra Dansk Fjernvarme i en reaktion til aftalen om erhvervspakken.

09. nov 2017 Pressemeddelelse

God aftale om EU’s kvotehandelssystem

EU-landene har netop indgået en aftale, der vil give den grønne omstilling et tiltrængt rygstød. Det mener Dansk Fjernvarme, der roser aftalen.

Leder

01. dec 2017 Leder

Sæt fjernvarmen fri

Når de nye kommunalpolitikere træder sammen i januar, bør de – i samarbejde med det lokale fjernvarmeselskab – se hinanden i øjnene og lægge en plan for fjernvarmens fremtid. En plan der uvilkårligt kommer til at hænge sammen med det udspil til en ny energipolitisk aftale, som regeringen offentliggør efter nytår.

Vi har meget tydeligt meldt ud, at fjernvarmen kan blive...

Læs mere

20. okt 2017 Debat

Prisen på fjernvarme rasler ned

Prisen på fjernvarme falder, selvom prisen på brændsel har  været stigende. Det skyldes en stærk indsats fra landets fjernvarmeselskaber, der arbejder hver dag for at sikre billig og grøn fjernvarme til forbrugerne, skriver Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen i flere medier. 

12. okt 2017 Debat

Replik: Brancheaftale sikrer, at biomassen er grøn

Energibranchen har taget ansvar for at sikre bæredygtig el og varme med brancheaftalen om bæredygtig biomasse. Den sikrer, at biomasse er bæredygtigt – også når det er importeret, skriver Kate Wieck-Hansen, teknisk konsulent hos Dansk Fjernvarme i en replik til NOAH på Altinget.

05. okt 2017 Debat

Replik: Teori alene giver ikke mere overskudsvarme i stuerne

Dansk Energis forslag om en forenkling af overskudsvarmeafgiften er fin teori, men passer ikke nødvendigvis til virkeligheden, skriver John Tang, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

07. nov 2017 Høringssvar

Udkast til bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling på varmeområdet 

Energitilsynet oplyser, at den kommende gebyrbekendtgørelse på varmeområdet alene har mindre ændringer af administrativ karakter. Formålet med reglerne på varmeområdet er primært at sikre Energitilsynet bemyndigelse til at udstede bekendtgørelser om betaling for myndighedsbehandling på varmeområdet. Dansk Fjernvarme har på denne baggrund ikke nogle bemærkninger til bekendtgørelsen.