05. sep 2018 Presseklip

Store byer vil af med kraftvarmekravet

LÆS I DAG: Store byer vil af med kraftvarmekravet. Varmt forhold ender i ægteskab. Sammenlægning bliver kun for andelshavere. Grundbeløbet er skyld i prisstigninger i Ølgod. Hedensted holder priserne i ro. Bestyrelsesformand stopper i EWII. Sidste runde for hjælp til varmepumper. Kinesere på inspirationstur i Slagslunde.    

Altinget:
Store byer vil af med kraftvarmekravet

De store kraftvarmeværker opfordrer regeringen til at droppe kraftvarmekravet, så de kan investere i store eldrevne varmepumper. Som det er nu bremser kraftvarmekravet omstilling til en mere klimavenlig fjernvarmeproduktion i blandt andet Esbjerg, Aalborg og Aarhus, der gerne vil omstille til de eldrevne varmepumper. Det skriver Altinget.

Opfordringen bakkes blandt andet op af Dansk Fjernvarme og Det Økologiske Råd, der i sidste uge deltog i en camp støttet af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, hvor en af opgaverne var at komme med bud på, hvordan man får integreret varmepumperne i fremtidens fjernvarme. Her var anbefalingen til regeringen er klar: Erstat kraftvarmekravet med et krav om el- og varmeintegration. Og hellere i dag end i morgen.

- Varmekilderne er der, teknologien er der. Politikerne skal bare ville det. Hvis vi virkelig ønsker at nedsætte vores CO2-udslip, bremse klimaforandringerne og sørge for en effektiv varmeforsyning, så skal vi sætte skub i varmepumperne i de store byer. Og det kan ikke gå stærkt nok, siger Christian Jarby, der er seniorrådgiver i Det Økologiske Råd, til Altinget.

Energiaftalen ophæver kraftvarmekravet for de mindre værker, og professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, Henrik Lund, kalder det absurd, at ophævelsen af kraftvarmekravet ikke også gælder de store værker, som dermed forhindres i at etablere kollektive varmepumper.

*****

JydskeVestkysten:
Sammenlægning bliver kun for andelshavere

Det er alene andelshaverne i Gråsten Fjernvarme og Sønderborg Fjernvarme, der kan tage beslutning om en sammenlægning, når de to foreninger afholder ekstraordinære generalforsamlinger torsdag i denne uge – og det er nu også besluttet, at generalforsamlingerne udelukkende får deltagelse af andelshavere.

- Det er noget, bestyrelsen har besluttet, og så er den sag lukket. Mere er der ikke i det, siger direktør i Sønderborg Fjernvarme Erik Wolff ifølge JydskeVestkysten.

Avisen har talt med medieretsekspert Vibeke Borberg, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun oplyser, at selskaber ejet af aftagerne selv kan beslutte, om generalforsamlinger skal være åbne for offentligheden eller ej.

*****

Fyens Stiftstidende:
Varmt forhold ender i ægteskab

Glamsbjerg Fjernvarme og Haarby Kraft-Varme er på vej til formelt at fusionere. Bestyrelselsformændene fra begge selskaber regner med at selve processen bliver en form sag, da de ikke ser noget reelt alternativ.

Selskaberne fusionerne faktisk allerede i juni, så det er med tilbagevirkende kraft, at de to bestyrelser og selskabernes andelshavere skal bekræfte ægteskabet senere denne måned. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Vi har varskoet en fusion til bestyrelserne. Både i Glamsbjerg og Haarby har de bakket det op, siger Arno Termansen, som ser det som en form sag. 

Fusionen er eksempelvis allerede synlig på det relativt nye flisvarmeværk i Glamsbjerg, da der står ”Glamsbjerg-Haarby Varmeværk” på skiltet. 

- Status er, vi har fælles personale, vi har fælles daglig ledelse og vi har bygget det her værk, vi er fælles om. Samarbejdet og bestyrelsessamarbejdet er gået så godt, at vi siger, at nu er tiden til at vi går ind og fusionerer, fortæller Niels Jørn Lindeloff – formand for fjernvarmeselskabet i Glamsbjerg. 

Han begrunder fusionen med, at selskaberne som nævnt allerede er fælles om en så mange ting, at en fusion giver god mening samtidig med at det er svært for små selskabet at leve op til diverse øgede myndighedskrav i form af indberetninger osv. Niels Jørn Lindeloff vurderer at fremtiden ville føre øgede omkostninger i begge byer med sig, hvis selskaberne ikke gik sammen. 

På generalforsamlingerne i Glamsbjerg den 25. september og i Haarby dagen efter skal medlemmerne godkende forslaget om fusion. 

Når de to selskaber fusionerer, opretholdes der i førte omgang til bestyrelser. Med tiden udfases de dog gradvist således at der til sidst står én samlet bestyrelse tilbage. Det bliver et mål for det fremtidige selskab, at der er to repræsentanter fra hver by i bestyrelsen, dog med respekt for at der skal være villige kandidater til rådighed.

*****

JydskeVestkysten:
Grundbeløbet er skyld i prisstigninger i Ølgod

I Ølgod er prisen på fjernvarme i år steget med 1.228 kroner. Mange fjernvarmekunder har koblet prisstigningen sammen med Ølgod Tekniske Værkers investering i at kunne levere fjernvarme til HTH i Ølgod. Det har kostet 7,5 millioner kroner.

Men stigningen skyldes i stedet, at grundbeløbet ophører, fortæller formanden for Ølgod Tekniske Værker, Kristian Klemmensen. For HTH betaler selv for at kunne få fjernvarme.

- Folk tror, at fjernvarmen er blevet dyrere. Men det er ikke tilfældet. Vi mister grundbeløbet med udgangen af 2018, siger Kristian Klemmensen til JydskeVestkysten.

Visse år fik Ølgod op mod 3 millioner kroner i grundbeløb. Og havde det ikke været for fjernvarmeleveringen til HTH, ville prisen være steget med 500 kroner mere.

*****

Vejle Amts Folkeblad:
Hedensted holder priserne i ro

Ved årsskiftet mister Hedensted Fjernvarme grundbeløbet. I Hedensted har de fået omkring 5 millioner kroner årligt på den konto.

Men bortfaldet betyder ikke, at forbrugerne i første omgang skal frygte en prisstigning, beroliger formand Morten Juhl Lassen.

- Det svarer til ca. 4000 kr. pr. husstand, men fordi vi de seneste tre år har været fremsynede og investeret store beløb i solvarme og overskudsvarme, holder vi på kort sigt prisen på det nuværende niveau. På længere sigt spiller gasprisen dog en stor rolle, men vi forventer ikke, der fremover bliver tale om væsentlige ændringer, siger Morten Juhl Lassen til Vejle Amts Folkeblad.

Derfor forbliver prisen for at opvarme et standardhus 14.934 kroner.

*****

Fredericia Dagblad:
Bestyrelsesformand stopper i EWII

 Efter kort tid som formand vælger Jørn Limann nu at trække sig fra EWIIs bestyrelse. Han oplyser i forbindelse med sit valg, at han fornemmer, at der er udstukket en retning for energikoncernen, som både forbrugere og medarbejdere kan være tilfredse med.

- Jeg blev opfordret til at tage posten, og jeg sagde ved samme lejlighed, at det kun skulle være perioden ud. Det holder jeg fast i, for det har været et kæmpe arbejde. Vi har skullet finde ny direktør, vi har været i gang med en total omlægning af selskabet og har gjort op med selskabets sponsorpolitik, som mange og mig selv inklusive har været kritisk overfor, siger Jørn Limann til Fredericia Dagblad.

Der er snart valg til repræsentantskabet i EWII. Repræsentanterne vælger 15 mand til den 17 mand store bestyrelse, hvis første opgave altså bliver at finde en ny formand.

*****

Energy Supply:
Sidste runde for hjælp til varmepumper

 Den 1. september åbnede Energistyrelsen for den sidste ansøgningsrunde til etableringsstøtte til store eldrevne varmepumper.

Puljen er målrettet de kraftvarmeværker, der modtager grundbeløb. I denne runde er der 4,2 millioner kroner til rådighed, oplyser Energy Supply.

Der er indtil videre i 2018 givet tilsagn til 16 varmepumpeprojekter med en samlet støttesum på 24,4 millioner kroner.

Der er ansøgningsfrist den 1. november.

*****

Frederiksborg Amts Avis:
Kinesere på inspirationstur i Slagslunde

Slagslunde Fjernvarme havde tirsdag besøg af repræsentanter for Energistyrelsen og en delegation af kinesiske samarbejdspartnere omkring udviklingen af fjernvarme i og omkring byen Tongchuan midt i Kina. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

John Tang, der er ansat og udsendt som rådgiver til Kina af Energistyrelsen, fortæller, at byen har cirka 850.000 indbyggere og kulminer og cementværker med basis for overskudsvarme, men også store landbrugsområder med mange landsbyer.

Han kender Slagslunde Fjernvarme, der sidste år modtog Fjernvarmeprisen, fra 15 år i Dansk Fjernvarme.
- Jeg har altid brændt for de små gasfyrede fjernvarmeværker, som Slagslunde jo er, og så fik jeg den ide, at når vi skal arbejde med små byer i Kina, så skal de også til en lille by i Danmark, sagde John Tang til Frederiksborg Amts Avis.

 

 

 


 

 

Nyheder

24. sep 2018

Opråb: Lad ikke overskudsvarmen gå til spilde

Industri, fjernvarmeselskaber, arbejdsgiverorganisationer, lønmodtagerorganisationer og energiens brancheorganisationer går sammen i fælles opråb for en politisk løsning, der vil sikre udnyttelse af overskudsvarme.

24. sep 2018

A.P. Møller Holding: Samspil med fjernvarmen er vigtig for geotermiens succes

Den store udbredelse af fjernvarme i Danmark er grundlaget for en geotermisk succes, mener Samir Abboud, der er direktør i A. P. Møller Holdings nye geotermiafdeling.

19. sep 2018

Aalborg vil gerne satse på geotermi

Aalborg Forsyning skal omstille Nordjyllandsværket fra kul. Her ønsker man, at geotermi kan blive en del af løsningen.

19. sep 2018

Geotermisektoren samles i Dansk Fjernvarme

Geotermi har i Danmark potentialet til at udgøre helt op til 30 procent af det samlede fjernvarmeforbrug. Vidensinstitutioner, industri og fjernvarmeselskaber samles i Dansk Fjernvarme for at udvikle sektoren og indfri potentialet.

17. sep 2018 Nyheder fra Grøn Energi

Værsgo, hr. minister, her er vores anbefalinger

På vegne af en samlet energibranche kunne fjernvarmens tænketank, Grøn Energi, overrække 6 helt konkrete anbefalinger, der vil sikre udbredelse af varmepumper, til ministeren for energi, forsyning og klima, Lars Chr. Lilleholt. Se overrækkelsen i videoen herunder og hent anbefalingerne under Download.

15. sep 2018

Video: Sindal indviede lørdag et af verdens mest grønne kraftvarmeværker

Energiminister Lars Chr. Lilleholt indviede lørdag Sindal Varmeforsynings nye CO2-neutrale biomasse-kraftvarmeværk med ORC-anlæg, der erstatter naturgas.

07. sep 2018 Energiaftale

Det ligner et massivt biomasse-selvmål

Den nye energiaftale kan tvinge energisektoren til en massiv udbygning med biomasse trods ønsket om det modsatte. Sådan lyder det fra Dansk Fjernvarme, der har regnet på aftalen.

06. sep 2018 Energiaftale

Alternativet: Vi skal have et miks af teknologier

Energiordfører Christian Poll fra erkender, at det kan være svært at omstille fra kul uden at komme forbi biomasse. Han mener også, det er naturligt at udfase kraftvarmekravet til de centrale værker.

04. sep 2018 Landsmøde

LM2018: Hotelbooking-systemet åbner igen onsdag kl. 13

Tirsdag formiddag åbnede tilmelding til Dansk Fjernvarmes Landsmøde 2018. Efter en time gik hotelbooking-systemet ned på grund af en fejl i systemet. Vi åbner igen onsdag den 5. september kl. 13. Du kan fortsat tilmelde dig landsmødet. 

28. aug 2018

Fjernkøling modstod den hede sommer

I anledning af den rekordvarme sommer har Dansk Fjernvarme taget temperaturen på fjernkølingen hos de tre medlemmer, der allerede nu udbyder det.

28. aug 2018

Hollændere besøgte solvarme i regnvejr i Brædstrup

Det var let dårlig timing, da den hollandske vandmyndighed tog på inspirationstur til Danmark for at se på den særlige kombination af solvarme og lagring i undergrunden. De ramte en af de vådeste dage i sommeren 2018.

25. sep 2018 Navnenyt

To nye ansat i DME

Ny i ejerkredsen og ny juniorpartner hos DME.

24. sep 2018 Navnenyt

Vicedirektør fratræder i CTR

Vicedirektør i CTR I/S, Jan Elleriis, fratræder efter sin stilling for at blive særlig rådgiver samme sted.

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

18. sep 2018 Presseklip

Strid om udbud på millionprojekter

LÆS I DAG: 2.200 husstande i Køge varmes op med overskudsvarme. Aabybro Fjernvarme har fået flere forbrugere. Hammel har øget varmesalget med 10 procent. Der er styr på energiforbruget i Danmark.Verdens energiforbrug topper i 2035. Olieforbruget stiger og stiger.

17. sep 2018 Presseklip

Nyt kraftvarmeværk indviet i Sindal

LÆS I DAG: Nyt kraftvarmeværk indviet i Sindal. Taskforce skal sikre udnyttelse af overskudsvarme. Solen har leveret sommerens varme i Snedsted. Horsens kan fortsætte udrulning af fjernvarme. 138 tog på rundtur i Næstved.

14. sep 2018 Presseklip

Fynsværket skal skifte fra kul senest i 2025

LÆS I DAG: Kvotepris bliver ikke ændret. Regeringen vil hjælpe forbrugerejede vandværker. Havvindmøller bliver mødt af protester. EU yder for lidt beskyttelse mod luftforurening. Forurening fra brændeovne betyder kun lidt for mange danskere.    

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

14. sep 2018 Navnenyt

DFH's bestyrelse lægger planer for fremtiden

DFH's bestyrelse har lagt strategi for selskabets fremtid efter energispareordningens ophør efter 2020.

04. sep 2018 Navnenyt

Ny chefkonsulent i NIRAS

Janus H. Christiansen skal som ny chefkonsulent i NIRAS blandt andet arbejde med fjernvarme.

03. sep 2018 Navnenyt

Ny direktør for Dansk Affaldsforening

Charlotte Fischer skifter fra Concito til Dansk Affaldsforening. 

31. aug 2018 Navnenyt

Ny økonomisk konsulent til Dansk Fjernvarme

Peter Skovsgaard er fra den 1. september ny økonomisk konsulent i Dansk Fjernvarme.

30. aug 2018 Navnenyt

Isoplus sætter generationsskifte i gang

Bo Olsen er ny viceadministrerende direktør for isoplus Fjernvarmeteknik og skal på sigt overtage efter Verner Rosendal.

29. aug 2018 Navnenyt

Ny uddannelseskonsulent i Dansk Fjernvarme

Ane Puggaard Elbro Jørgensen er ny uddannelseskonsulent i Dansk Fjernvarme.