09. aug 2018 Presseklip

Opposition vil have grønt superministerium

LÆS I DAG: Opposition vil have grønt superministerium. Havvindmøller ved Bornholm er opgivet. Vindmøller nødvendige for at gøre Bornholm CO2-neutral. Usikkerhed om overskudsvarme hos Apple. Lunken opbakning til dyrere flyrejser.

Altinget:
Opposition vil have grønt superministerium

Der er pres på Socialdemokratiet fra den øvrige opposition for at få oprettet et ”superministerium”, der skal have grøn omstilling og klima som den centrale ressortområde og som samtidig skal være sikret plads i de mest magtfulde regeringsudvalg. Det skriver Altinget.dk.

Det er den enslydende melding fra SF, Alternativt og Enhedslisten, der retter udmeldingen mod Socialdemokratiet. De tre partier mener, at der er brug for at give grøn omstilling og klima en langt mere central placering i regeringsapparatet og tilføre området flere muskler.

Her og nu vælger S at træde vande i forhold til kravet fra de partier, der formentlig vil skulle danne en form for parlamentarisk sikkerhed for en ny S-regering på den anden side af valg til Folketinget. I første omgang lyder melding fra S, at partierne er for tidligt ude af startblokkene.

- Nu må vi først se, hvem der efter et valg vil kunne danne en regering, og hvordan sådan en regering skal organiseres. Det må man tage til den tid, lyder det fra politisk ordfører for Socialdemokratiet, Nicolai Wammen, der dog understreger, at S vil ”skrue bissen på” i forhold til grøn omstilling og klima.

Næste folketingsvalg skal senest afholdes 17. juni 2019.

*****

Bornholms Tidende:
Havvindmøller ved Bornholm er opgivet

Bornholm får med sikkerhed ikke en park med kystnære vindmøller ved Arnager på øens sydkyst, skriver Bornholms Tidende.

Håbet er slukket, fordi European Energy igen har sagt nej til at opføre vindmøllerne, selv om selskabet i foråret åbnede for muligheden efter henvendelse fra Bornholms Regionskommune.

Kommunen håber derfor, at Energinet kan hjælpe med infrastruktur til at transportere el til og fra Bornholm. Enten ved at udvide søkablet til Sverige eller lægge et nyt kabel.

- Hvis Energinet vil det eller bare muligvis vil det, vil det gøre det lettere at finde investorer til søvindmøller. For så vil vi kunne få bragt overskudsstrømmen fra dem væk fra Bornholm. En anden mulighed, som nogle har nævnt, er at Energinet ville anlægge et søkabel fra Bornholm til Kriegers Flak, så strømmen kan blive transporteret væk på den måde. Jeg har bare svært ved at se, hvorfor Energinet skulle være interesseret i det, siger Anne Thomas, formand for kommunens udvalg for klima og bæredygtighed, om investeringen i milliardklassen

Vindmøller skal i så fald bygges på land på Bornholm.

*****

Energy Supply:
Vindmøller nødvendige for at gøre Bornholm CO2-neutral

Bornholms vindmøller må bygges på land, hvis øen skal være CO2-neutral i 2025, konkluderer Bornholms Energi og Forsyning, skriver Bornholms Tidende og Energy Supply.

I en ny rapport beskrives forskellige scenarier med solpaneler og vindmøller. Scenariet kun med solpaneler dumpes, da løsningen ikke er økonomisk rentabel, og fordi de mange paneler vil fylde 400 hektar.

Den kystnære havmøllepark med fire-fem vindmøller er opgivet, fordi den ikke er rentabel. Derfor konkluderes i rapporten, at vindmøller på land er den eneste mulige løsning på Bornholm, hvor de nuværende vindmøller er pensionsmodne.

- Hvis et fald i produktionen af el fra vindmøllerne på Bornholm skal forhindres, skal der inden for de kommende år tages beslutning om en yderligere udbygning med vind, idet projekter for vindmøller typisk tager cirka fem til syv år fra start, til møllerne er opstillet og producerer el til nettet, citerer Energy Supply fra rapporten.
*****

Ingeniøren:
Usikkerhed om overskudsvarme hos Apple        

Ifølge Ingeniøren er det usikkert, om overskudsvarmen fra Apples nye datacenter ved Viborg vil blive udnyttet. Apple forventer ellers at færdiggøre byggeriet i 2018 - og tage centret i brug om 6-8 måneder. Ingeniøren har besøgt byggeriet, som ikke viser tegn på, at der skal udnyttes overskudsvarme.

Apple er dog i tæt dialog med Energi Viborg. Her siger administrerende direktør for Christian Hagelskjær, at Apple først skal opføre et testanlæg for at bekræfte, at den fornødne varme kan indsamles:

- Det, vi har aftalt, er, at vi i fællesskab skal afsøge mulighederne for at udnytte overskudsvarmen. Men vi har ikke forpligtiget os til nogen store investeringer. Det gælder for begge parter, siger han til Ingeniøren.

Apple vil heller ikke ud med, hvor meget overskudsvarme, de forventer at udlede, eller hvordan de vil genanvende den, men henviser til konkrete planer og forhandlinger, uden at kunne gå nærmere ind i detaljerne. Her siger man, at beslutningen i sidste ende ligger ved Energi Viborg og Viborg Fjernvarme.

*****

Altinget:
Lunken opbakning til dyrere flyrejser

Eksperterne anbefaler politikerne at gøre det dyrere at flyve, fordi flytrafikken stiger voldsomt, og den er meget klimabelastende. Samtidig er der ingen afgift på brændstoffet.

Det mener hver tredje dansker ifølge en ny meningsmåling, er en god idé at lægge afgifter på flyrejser for at begrænse CO2-udledningen. 53 procent af de adspurgte siger dog, at det er en dårlig idé, men 16 procent siger ”ved ikke.”

Rent politisk er der opbakning blandt SF’s og Enhedslistens vælgere, mens Radikales og Alternativets vælgere er delt i to lige store grupper. Hos regeringspartierne går højst hver femte ind for afgifter for klimaets skyld.

I Sverige har man indført en national afgift på fly, der letter fra Sverige. Her er der tre takster, afhængig af om man skal flyve indenrigs, udenlands på op til 6.000 kilometer eller udenlands mere end 6.000 kilometer. Men den model tror de danske eksperter ikke på.

- Så flytter trafikken bare til nabolandene,” siger medlem af Klimarådet Niels Buus Kristensen til Altinget.

 

 

 

Nyheder

17. sep 2018 Nyheder fra Grøn Energi

Værsgo, hr. minister, her er vores anbefalinger

På vegne af en samlet energibranche kunne fjernvarmens tænketank, Grøn Energi, overrække 6 helt konkrete anbefalinger, der vil sikre udbredelse af varmepumper, til ministeren for energi, forsyning og klima, Lars Chr. Lilleholt. Se overrækkelsen i videoen herunder og hent anbefalingerne under Download.

15. sep 2018

Video: Sindal indviede lørdag et af verdens mest grønne kraftvarmeværker

Energiminister Lars Chr. Lilleholt indviede lørdag Sindal Varmeforsynings nye CO2-neutrale biomasse-kraftvarmeværk med ORC-anlæg, der erstatter naturgas.

07. sep 2018 Energiaftale

Det ligner et massivt biomasse-selvmål

Den nye energiaftale kan tvinge energisektoren til en massiv udbygning med biomasse trods ønsket om det modsatte. Sådan lyder det fra Dansk Fjernvarme, der har regnet på aftalen.

06. sep 2018 Energiaftale

Radikale: Vi bør droppe krav om kraftvarme

Vi bør satse helhjertet på nye grønne løsninger i stedet for at fastholde regler, der tvinger energisektoren til at investere i mere biomasse, lyder det fra de Radikales energiordfører Ida Auken.

06. sep 2018 Energiaftale

Alternativet: Vi skal have et miks af teknologier

Energiordfører Christian Poll fra erkender, at det kan være svært at omstille fra kul uden at komme forbi biomasse. Han mener også, det er naturligt at udfase kraftvarmekravet til de centrale værker.

04. sep 2018 Landsmøde

LM2018: Hotelbooking-systemet åbner igen onsdag kl. 13

Tirsdag formiddag åbnede tilmelding til Dansk Fjernvarmes Landsmøde 2018. Efter en time gik hotelbooking-systemet ned på grund af en fejl i systemet. Vi åbner igen onsdag den 5. september kl. 13. Du kan fortsat tilmelde dig landsmødet. 

28. aug 2018

Fjernkøling modstod den hede sommer

I anledning af den rekordvarme sommer har Dansk Fjernvarme taget temperaturen på fjernkølingen hos de tre medlemmer, der allerede nu udbyder det.

22. aug 2018

Lave fjernvarmepriser sikrer lav inflation

Inflationen i Danmark faldt i juni måned fra 1,1% til 0,9%. Ifølge Danmarks Statistik skyldes faldet især de fortsat lavere priser på fjernvarme.

21. aug 2018

IT-sikkerhed skal være for alle

Dansk Fjernvarme er med på workshop, hvor der bliver arbejdet med den fremtidige strategi for cybersikkerhed i bl.a. energisektoren.

21. aug 2018

Varmeforsyninger er på vej mod sammenlægning

Gråsten Fjernvarme og Sønderborg Fjernvarme afventer ekstraordinære generalforsamlinger i begyndelsen af september for at kunne blive lagt sammen.

16. aug 2018

Muligt at få en moderne varmeforsyning i de store byer

Vi har alle tiders mulighed for en moderne varmeforsyning i de store byer. Sådan lyder det fra Kim Mortensen i dette interview med Jyske Bank TV fra Energiens Folkemøde.

14. sep 2018 Navnenyt

DFH's bestyrelse lægger planer for fremtiden

DFH's bestyrelse har lagt strategi for selskabets fremtid efter energispareordningens ophør efter 2020.

11. sep 2018 Presseklip

ARC er ramt af alvorlig fejl

LÆS I DAG: EWII-direktør: Regnskab bliver et blodbad. Grønne virksomheder har svært ved at tiltrække investorer. Energinet går i gang med at bygge for Apple. Helsingør tester nyt kraftvarmeværkBrugt motor fra Skals sendes til USA . 93 procent mindre CO2 med fjernvarme.Sæby vil udvide solvarmeanlæg.    

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

10. sep 2018 Presseklip

Nye generalforsamlinger trods store flertal for fjernvarmefusion

LÆS I DAG: Energichef afskediget fra ARC. Tør sommer hjælper Facebook-byggeri. Prisstigninger på CO2 -kvoter gavner grønne investeringer. Fjernvarmekunderne i Rødbyhavn har fået penge tilbage.    

07. sep 2018 Presseklip

Politikere frygter massiv biomasseudbygning

LÆS I DAG: Facebook er snart klar til at levere varme på Fyn. FE: Hackere truer energisektoren. Varmepumper er oplagte for kystnære kraftværker. Værker søger erstatning for halm. Hedensted ser muligheder i overskudsvarme. Hedensted ser muligheder i overskudsvarme.    

06. sep 2018 Presseklip

Hedensted undgår prisstigninger

LÆS I DAG: Hedensted undgår prisstigninger. Nyt fjernvarmeværk i Kjellerup er godt på vej. Forsyning Helsingør forventer lavere priser. 150 kroner for at blive fri for fossile brændstoffer. Skive-sag skal for retten.    

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

04. sep 2018 Navnenyt

Ny chefkonsulent i NIRAS

Janus H. Christiansen skal som ny chefkonsulent i NIRAS blandt andet arbejde med fjernvarme.

03. sep 2018 Navnenyt

Ny direktør for Dansk Affaldsforening

Charlotte Fischer skifter fra Concito til Dansk Affaldsforening. 

31. aug 2018 Navnenyt

Ny økonomisk konsulent til Dansk Fjernvarme

Peter Skovsgaard er fra den 1. september ny økonomisk konsulent i Dansk Fjernvarme.

30. aug 2018 Navnenyt

Isoplus sætter generationsskifte i gang

Bo Olsen er ny viceadministrerende direktør for isoplus Fjernvarmeteknik og skal på sigt overtage efter Verner Rosendal.

29. aug 2018 Navnenyt

Ny uddannelseskonsulent i Dansk Fjernvarme

Ane Puggaard Elbro Jørgensen er ny uddannelseskonsulent i Dansk Fjernvarme.

28. aug 2018 Navnenyt

Dansk Fjernvarme har ansat ny teamkoordinator i Service

Birgitte Heick er ny hos Dansk Fjernvarme.