21. jun 2018 Presseklip

Energiaftale: Finansieringen er en stor knast

LÆS I DAG: Energiaftale: Finansieringen er en stor knast. EU enige om nye mål for energibesparelser. AP Møller vil prøvebore efter geotermi i Aalborg. Beboerforening opgiver lokal fjernvarme. Fjernvarmen på Bornholm blev dyrere end forventet. Energistyrelsen har fået ny direktør. DI starter branchefællesskab for vand.

Altinget:
Finansieringen er en stor knast
De politiske forhandlinger om en ny energiaftale er fortsat i fremdrift, men sommerferien truer forude – og dermed udsigten til, at der ikke bliver en aftale på denne side af sommeren. Tilsyneladende er det spørgsmålet om finansiering, der skiller parterne – med regeringen på den ene side og S og DF på den anden.

Det ærgrer direktør for tænketanken Concito, Christian Ibsen, der mener, at forhandlingerne i stedet burde handle om, hvad man rent politisk vil opnå med en ny energiaftale.

- Socialdemokratiet har forvirret det hele med meldingen om, at de ikke vil bruge af råderummet. I stedet arbejder de med at finde pengene i det eksisterende system og ved afgiftsomlægninger. Det er kontraproduktivt, at det hele handler om råderum og afgiftsomlægninger – og ikke om, hvad vi gerne vil opnå, siger Cristian Ibsen ifølge Altinget.

Derfor bliver det også stadig mere sandsynligt, at politikerne i sidste ende ikke får en stor, samlet aftale på plads, og at de i stedet ender med at gå efter små delaftaler. Og det bør energibranchen måske ikke været helt utilfreds med, lyder det Ea Energianalyse.

- Rammerne og måden, støtte til vedvarende energi skal indrettes på, er vigtigere end at få en stor aftale, der peger frem mod 2030, som nogle håber. Det er vigtigt, at aftalen bliver bred politisk, men det er ikke så vigtigt, at den har det hele med, lyder det partner i Ea Energianalyse, Hans Henrik Lindboe, til Altinget.

_____

Altinget:
EU enige om nye mål for energibesparelser
Tirsdag aften lykkedes det omsider at nå til enighed i EU om energieffektivitetsdirektivet og målene for 2030. De lyder nu på 32,5 procent i 2030, og meget tyder på, at der bliver tale om ikke-bindende mål, mens medlemslandene skal nå en årlig besparelse på 0,8 procent.

Det nu tidligere direktiv havde en årlig målsætning om energibesparelser på 1,5 procent i medlemslandene. Men selv om målet nu er sænket, så bliver det vurderet, at det vil være mere effektivt, da der er tale om 0,8 procent reelle energibesparelser. Ifølge det gamle direktiv kunne medlemslandene medregne en række andre initiativer som energibesparelser.

- Det er et stort skridt for Europas energiuafhængighed. Store dele af vores udgifter til fossile brændsler bliver nu i stedet investeret i mere effektive bygninger, produktion og transport, lyder det fra EUs Klimakommissær Miguel Arias Cañete.

DI er på linje med klimakommissæren, mens Dansk Byggeri ifølge Altinget er kritiske i forhold til den nye aftale.

- Nu mangler vi stadig at se den endelige direktivtekst, men det er ærgerligt, at EU ikke holder fast i, at alle EU-lande skal gennemføre energibesparelser på 1,5 procent hvert år. Nu må vi afvente og se, om der stadig er meget vide rammer for, hvad der tæller som energibesparelser, siger Camilla Damsø Pedersen, der er chefkonsulent i Dansk Byggeri.

_____

TV2 Nord:
AP Møller vil prøvebore efter geotermi i Aalborg
Når AP Møller Holding investerer milliarder i geotermi, har de udset sig Aalborg som et af de første steder til prøveboringer. 

I Aalborg har man tidligere set på mulighederne for at bruge geotermi i varmeforsyningen, men risikoen for fejlslagne investeringer i andre dele af landet har bremset projektet. Det kan ændre sig nu. 

- Vi ved, at der er gode muligheder for geotermi i Aalborg. Men når så stor en pengetank kommer i spil, betyder det, at det ikke er varmekunderne, der kommer til at hænge på regningen, hvis man borer efter vand og finder ud af, at man ikke kan få ordentlig varme ud af det. Og det mindsker risikoen for, at investeringerne kan være fejlslagne, fortæller bestyrelsesformanden for Aalborg Forsyning, Lasse Puertas Navarro Olsen, som også er miljø- og og energirådmand i Aalborg til TV2 Nord.

Se indslag om Aalborg og geotermi nederst i denne artikel.

_____

Lolland-Falsters Folketidende: 
Beboerforening opgiver lokal fjernvarme
Beboerforeningen i Orehoved på Nordfalster opgiver at etablere sin lokale fjernvarme, fordi opbakningen til projektet ikke er stor nok, skriver Lolland-Falsters Folketidende.

- Mange i Orehoved har simpelthen ikke været friske nok. Nu går vi videre med andre ting i foreningen, siger Vibeke Hellmann fra bestyrelsen i Beboerforeningen for Orehoved og omegn.

Lokale kræfter har i flere år arbejdet på at skifte mange lokale oliefyr ud med fælles varmeforsyning for Orehoved og måske Gaabense.

100 af Orehoveds 300 husstande skulle være med på ideen for at realisere planerne, men da fristen udløb mandag, havde kun 60 sagt ja til fjernvarme.

_____

Bornholms Tidende:
Fjernvarmen på Bornholm blev dyrere end forventet
Det er blevet dyrere at etablere fjernvarme på Nordbornholm end forventet. I 2013 budgetterede man med en pris på 170 millioner kroner, men ved projektets afslutning løber regningen op i 194,5 millioner kroner, skriver Bornholms Tidende.

Det er der en række grunde til, forklarer afdelingschef for Public Affairs hos Bornholms Energi & Forsyning, Klaus Vesløv.
- Det er en kombination af flere årsager, der er skyld i, at projektet blev dyrere end budgetteret. Tre store klumper var: Udvidelsen af pumpestationen i Allinge med akkumuleringstank, der sikrer varmt vand til byen. Udvidelsen af Hasle Varmeværk. Og nedgravningen af transmissionsledningerne fra Hasle til Allinge, hvor vi blandt andet undervejs stødte ind i en stenalderboplads, som arkæologer så skulle se nærmere på, siger Klaus Vesløv til Bornholms Tidende. 

Oven i hatten betød et konjunkturopsving på Bornholm, at håndværkerpriserne steg fra 2013 til 2015, og det smittede også af på den samlede regning.

Budgetoverskridelsen betyder, at de bornholmske varmeforbrugere skal betale mellem 250 og 300 kroner mere for fjernvarmen om året.

_____

Altinget:
DI starter branchefællesskab for vand
DI Vand er navnet på det seneste skud på stammen af branchefællesskaber hos Dansk Industri. Det nye fællesskab slutter sig til andre lignende fællesskaber – fx Energi – og det er tanken, at DI Vand skal understøtte og fremme den vandteknologiske eksport. Det skriver Altinget.

Dermed vil DI støtte op om den vision, som er nedfældet i Vandvisionen fra 2015. Ifølge den skal eksport fra vandsektoren fordobles fra 15 til 30 milliarder kroner frem mod 2025.

- Samtidig er det også min forventning, at vi kan udbygge den danske styrkeposition, så vi kan skabe grundlaget for højere vækstmål efter 2025, forklarer senior vicepræsident i Kamstrup, Jesper Daugaard, der er udpeget til formand for DI Vand.

_____

Pressemeddelelse: 
Energistyrelsen har fået ny direktør
Det bliver Kristoffer Böttzauw, der tager over som direktør i Energistyrelsen. Det meddeler Energi- Forsynings- og Klimaministeriet i en pressemeddelelse onsdag.

Kristoffer Böttzauw kommer fra en stilling som afdelingschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets departement, men han har tidligere været vicedirektør i Energistyrelsen og har derfor et godt kendskab til både styrelsens og ministeriets arbejde.   

- Energistyrelsen får med Kristoffer en stærk, ny direktør med dyb indsigt i energi og forsyning, og med klare visioner for styrelsens fortsatte faglige udvikling. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Kristoffer som direktør, og til at følge, hvordan han med sin vindende ledelsesstil vil præge styrelsens videre udvikling og ikke mindst samarbejdet med interessenter og omverden, siger departementschef Morten Bæk i pressemeddelelsen.

Nyheder

30. jun 2018 Energiaftale

Goldschmidt: Tag hensyn til eksisterende investeringer

Alle partier i Folketinget har indgået en ny energiaftale. Formanden for Bornholms Energi & Forsyning og Fjernvarme Horsens, Lars Goldschmidt ønsker, at man ikke opgiver samfundsøkonomien, når aftalen skal udmøntes.

30. jun 2018 Energiaftale

Fjernvarme Fyn savner afklaring

En længe ventet ny energiaftale blev præsenteret fredag eftermiddag. Men direktør Jan Strømvig fra Fjernvarme Fyn synes, at meget stadig er uafklaret.

29. jun 2018 Energiaftale

Assens: 2021 er for sent for gode initiativer i aftalen

Assens Fjernvarme bifalder blandt andet den sænkede elvarmeafgift og afskaffelsen af energispareordningen i energiaftalen.

29. jun 2018 Energiaftale

Haderslev: Ophævelse af pligterne vil bremse investeringer

Haderslev Fjernvarme tøver med at udvide sit forsyningsområde, fordi tilslutnings- og forblivelsespligterne formentlig bliver ophævet med energiaftalen.

28. jun 2018

Sommer i Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarmes nyhedsbreve holder ferie i juli, men sekretariatet i Fjernvarmens Hus holder åbent hele sommeren.

27. jun 2018

Kraftvarmekrav hindrer varmepumper i store byer

En ny rapport fra Siemens viser, at der er både teknisk og økonomisk ræson i at investere i store varmepumper i de store byer, men kraftvarmekravet står i vejen.

27. jun 2018

DIN Forsyning ønsker et miks af teknologier

I Esbjerg og Varde vil DIN Forsyning gerne lade varmeforsyningen være en integreret del af det samlede energisystem. Men det kræver en ophævelse af kraftvarmebindingen.

22. jun 2018 PULS

PULS 2018 i billeder

Årets PULS bød på spændende debatter, gode indlæg og masser af mulighed for at netværke, hvilket de 200 deltagere nød godt af. Genoplev PULS 2018 i billeder her.

21. jun 2018 PULS

PULS2018: Få input udefra og benyt kodeks i bestyrelserne

Energiminister Lars Chr. Lilleholt, Thomas Lyhne fra PLUSS og næstformand i Ewii, Morten Hansen, har på årets PULS givet deres indspark til god ledelse af fjernvarmeselskaber.

20. jun 2018

AP Møller Holding investerer i geotermi

AP Møller Holding er klar til at investere et tocifret milliardbeløb i udvikling af geotermi. Det er en ny satsning fra selskabet, der bliver hilst godt velkommen af Dansk Fjernvarme.

14. jun 2018

Ny analyse ser på mest fair fordeling af omkostninger mellem el og varme

Det kræver en kombination af flere metoder at finde frem til den mest fair fordeling af omkostninger mellem el og varme ved samproduktion. Det fastslår ny analyse udført af analysefirmaet Konveks.

04. jul 2018 Navnenyt

Kommunikationskonsulent i Dansk Fjernvarme fylder 40

Kommunikationskonsulent i Dansk Fjernvarme, Flemming Linnebjerg Rasmussen, fylder 40 år onsdag den 11. juli. 

02. jul 2018 Navnenyt

Ny direktør for TVIS

Jørgen Nielsen er ny administrerende direktør for transmissionsselskabet TVIS per 1. august og overtager stillingen efter Hans Bjørn, som går på pension.    

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

22. jun 2018 Presseklip

Solvarme og økonomi siver ud af damlagre

LÆS I DAG: Solvarme og økonomi siver ud af damlagre. Lilleholt styrker dialog om højspændingsledninger. Losseplads lægger jord til kraftvarmeværk. Biogas kan sænke varmeregningen. Svensk eltarif er steget med 65 procent.

20. jun 2018 Presseklip

A.P. Møller satser på geotermi

LÆS I DAG: A.P. Møller vil satse på geotermi. Minister: Energiudspil skal ikke stå alene. Fjernvarmepris kan stige med 7000 kroner. Fuglebjerg udvider solvarmeanlægget. Fjernvarme skal måske opvarme friluftsbad. Leca erstatter kul med biomasse til fjernvarme. Hvalpsund har 25 års jubilæum. Ny rekord i solvarme i Farsø.

19. jun 2018 Presseklip

Energiudspil øger CO2-udledning

LÆS I DAG: Energiudspil øger CO2-udledning. Statstilskud til biogas falder. Ølgod Tekniske Værker får HTH som ny kunde. Varmeværk med udsigt på vej i Næstved. TVIS får ny direktør.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

28. jun 2018 Navnenyt

Jacob Hartvig Simonsen ny direktør for ARC

Dansk Affaldsforenings direktør bliver ny direktør for Amager Ressourcecenter. 

26. jun 2018 Navnenyt

Ny projektchef for energianlæg

Morten Holmsberg er ny projektchef for energianlæg hos Logimatic

25. jun 2018 Navnenyt

Kursuskoordinator fylder rundt

Kursuskoordinator i Dansk Fjernvarme, Tina Weber Peters, fylder 40 den 4. juli.

22. jun 2018 Navnenyt

Morsø Forsyning ansætter direktør

Morsø Forsyning har udnævnt Vivian S. Søndergård som ny direktør.

21. jun 2018 Navnenyt

Ny direktør for Energistyrelsen

Kristoffer Böttzauw er ny direktør for Energistyrelsen.

19. jun 2018 Navnenyt

Ny bestyrelse i Dansk Kraftvarme Kapacitet

To er trådt ind i Dansk Kraftvarme Kapacitets bestyrelse.