20. jun 2018 Presseklip

A.P. Møller satser på geotermi

LÆS I DAG: A.P. Møller vil satse på geotermi. Minister: Energiudspil skal ikke stå alene. Fjernvarmepris kan stige med 7000 kroner. Fuglebjerg udvider solvarmeanlægget. Fjernvarme skal måske opvarme friluftsbad. Leca erstatter kul med biomasse til fjernvarme. Hvalpsund har 25 års jubilæum. Ny rekord i solvarme i Farsø.

Berlingske:
A.P. Møller satser på Geotermi
A.P. Møller Holding vil investere i geotermi i Danmark. De ser et eksporteventyr på højde med vindmøllebranchens. For omkring to år siden henvendte Jørgen Mads Clausen fra Danfoss sig med et projekt til Maersk Oil, der har erfaring med at bore langt ned i undergrunden. Projektet var ikke noget for Maersk Oil, men nu er ejerfondens investeringsselskab A.P. Møller Holding klar til at levere geotermi til fjernvarmen, fordi man ser et kæmpe potentiale.

Den nye satsning mødes med åbne arme hos Dansk Fjernvarme:

- Geotermi er en meget interessant teknologi. Hvis vi skal gå fra kul til brændselsfri varme, er geotermi en af løsningerne, som skal i spil, og derfor er det rigtig interessant at så store selskaber byder ind, siger direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen til Berlingske.

Konkret vil A.P. Møller Holding oprette et selskab, som udelukkende skal have fokus på geotermi. Målet er i første omgang at bygge geotermianlæg i Danmarks største fjernvarmeområder, og ambitionen er, at geotermi skal levere 30 pct. af fjernvarmen i Danmark. Samtidig ser selskabet også stort eksportpotentiale.

_____

Nordjyske Stiftstidende:
Minister: Energiudspil skal ikke stå alene
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt går nu til forsvar for regeringens energiudspil, der i går blev mødt med stærk kritik fra flere NGO’ere og oppositionspolitikere. Kritikken skyldes, at et hidtil hemmeligholdt notat viser, at energiudspillet vil føre til en højere CO2-udledning.

Stigningen i CO2- udledningen vil ifølge notatet stige med omkring fem til ti procent frem til 2030, og regeringens udspil fik derfor kritik for at være uambitiøst. Det bliver i dag imødegået af Lars Chr. Lilleholt, der fastholder, at udspillet fra regeringen er ambitiøst på klimaet og miljøets vegne, men at det ikke kan stå alene.

- Det er også baggrunden for, at regeringen i efteråret præsenterer en stor, samlet klimaplan, som både forholder sig til, hvad vi gør i Danmark, men også fokuserer på den store indsats, vi gør uden for Danmarks grænser, siger Lars Christian Lilleholt ifølge Nordjyske Stiftstidende.

_____

Viborg Stifts Folkeblad:
Fjernvarmepris kan stige med 7000 kroner
De kommende år kan betyde, at fjernvarmeforbrugere i især de mindre byer i Viborg Kommune risikerer at få en stor stigning i varmeprisen. Prisstigningen vil være forskellig alt afhængig af, hvilket fjernvarmeværk forbrugerne hører til, men stigningen kan være på helt op til 7000 kroner om året.

Ifølge Viborg Stifts Folkeblad kan den markante prisstigning tilskrives, at grundbeløbet forsvinder fra nytår. Det har værkerne vidst igennem en del år, men usikkerhed på en række andre områder har betydet, at man fx hos Hammershøj Fjernvarme ikke har turdet foretage investeringer for at modgå bortfaldet af grundbeløbet.

- Vi har fået lavet en analyse af, hvad vi kan gøre, og den peger på, at vi kan investere i store varmepumper under forudsætning af, at elafgiften sættes ned. Sådan et projekt tager et par år eller mere, men vi kan jo ikke gå i gang, før vi er sikre på, at elafgiften sættes ned, og at gas-bindingen ophæves. Derfor har vi brug for, at grundbeløbet fortsætter i en overgangsperiode. Ellers får vi meget store prisstigninger. Vi har jo ikke haft muligheden for at investere i alternative løsninger i ordentlig tid, siger Flemming Kammersgaard, der er formand for Hammershøj Fjernvarme.

De små værker på landet har forsøgt at kompensere ved at investere i blandt andet solvarmeanlæg. Det har man også gjort i Hammershøj og Ørum, men besparelsen herfra er ikke stor nok til at kompensere for, at grundbeløbet afskaffes.

______

Sjællandske:
Fuglebjerg udvider solvarmeanlægget
Fuglebjerg Fjernvarme er gået i gang med at udvide sit solvarmeanlæg med 10 procent, skriver Sjællandske.

Det eksisterende solvarmeanlæg, der blev taget i brug i september 2016, står i dag for godt 20 procent fjernvarmen til Fuglebjerg.

- Efter næsten to års drift af det eksisterende solvarmeanlæg, har det vist sig, at det nuværende anlæg kan bære udvidelsen. Varmen, som vi producerer, skal kunne gemmes i tanken, og det kan den godt, siger formand for Fuglebjerg Fjernvarme Gunner Hansen til Sjællandske.

Det meste af Fuglebjergs varme produceres på flis, der stiger med otte procent fra 1. september.

De 84 ekstra solpaneler, der bliver sat op i løbet af sommeren, betyder imidlertid, at byens 1.092 fjernvarmeforbrugere undgår en stor stigning i varmeprisen, selvom flisen bliver dyrere.


Ifølge formand Gunner Hansen har det været afgørende, at Fuglebjerg Fjernvarme kan få tilskud til udvidelsen via energispareordningen.

_____

Randers Onsdag:
Leca erstatter kul med biomasse til fjernvarme
Europas største producent af leca-nødder, Leca i Hinge ved Silkeborg, opgiver næste år kul, halverer sin CO2-udledning med, hvad der svarer til hele Hadstens, og vil udnytte overskudsvarme som fjernvarme, skriver Randers Onsdag.

Leca investerer 110 millioner i at gøre produktionen grønnere. Fabrikken bruger hvert år omkring 30.000 ton russisk kul, som erstattes med 50.000 ton affaldstræ fra Danmark og Nordtyskland primært fra byggepladser og nedrivningsprojekter.

- Loven kræver, at forbrændingen i et anlæg til forbrænding af affald skal ske ved en temperatur på mindst 850 grader. I vores ovne er temperaturen overalt mindst 1150 grader og selve flammen er over 1400 grader varm, forklarer Jesper Schmidt.

Leca pulveriserer i dag kullene. Det samme vil ske med affaldstræet, der pulveriseres, inden det brændes.

_____

Ugeavisen Møldrup-Ålestrup:
Biogas skal bane vej for friluftsbad i Klejtrup
For ni år siden blev der lagt planer om et nyt friluftsbad i Klejtrup, sydvest for Hobro. Nu er der fremskridt i sagen og det sker på baggrund af, at Klejtrup Kraftvarmeværk går over til biogas hen over sommeren.

De første beregninger tyder på, at der ender med at være en overskudsvarme i byen og den kan potentielt spille en rolle i et friluftsbad. 

- Drømmen er egentlig at være det første nul-energi friluftsbad i Danmark. Varmen skal komme fra kraftvarmeværket. Og så vil vi have solceller, der skal skaffe energien til cirkuleringssystemet til rensning af vandet, fortæller Jon Pugholm, som er en af tovholderne på projektet. 

Han tilføjer, at økonomien nu skal på plads og at den proces er godt på vej. 

______

Farsø Avis:
Hvalpsund har 25 års jubilæum
I 1993 blev Hvalpsund Kraftvarmeværk etableret. Dengang blev der udelukkende fyret med naturgas. I dag fyrer fjernvarmeselskabet med 97 procent flis, mens resten udgøres af naturgas, hvilket de godt 300 forbrugere nyder godt af i form af grønnere varme og lavere priser, oplyser Farsø Avis.

- Det er jo nok nærmere 27 år siden de første tanker om et fælles kraftvarmeværk, blev tænkt første gang. Det blev en fantastisk opstart, el-salget betalte så rigeligt for gassen, så varmen var næsten gratis. Selv i opstarten fik man penge for at tilslutte sig – det hele var fantastisk, oplyser formand for Hvalpsund Kraftvarmeværk Peder Holm Pedersen i forbindelse med jubilæet.

Det er håbet, at de sidste 60 husstande i Hvalpsund med tiden også ønsker at koble sig på fjernvarmenettet.  

_____

Farsø Avis:
Ny rekord i solvarme i Farsø
I maj måned satte Farsø Varmeværk ny rekord for varmeproduktionen på deres solvarmeanlæg.

-Der er produceret hele 33 procent mere end den højeste måned sidste år, fortæller driftsleder Bo Rasmussen til Farsø Avis.

Produktionen i maj på det et år gamle solvarmeanlæg svarer til 84 husstandes årlige varmeforbrug.

Nyheder

30. jun 2018 Energiaftale

Goldschmidt: Tag hensyn til eksisterende investeringer

Alle partier i Folketinget har indgået en ny energiaftale. Formanden for Bornholms Energi & Forsyning og Fjernvarme Horsens, Lars Goldschmidt ønsker, at man ikke opgiver samfundsøkonomien, når aftalen skal udmøntes.

30. jun 2018 Energiaftale

Fjernvarme Fyn savner afklaring

En længe ventet ny energiaftale blev præsenteret fredag eftermiddag. Men direktør Jan Strømvig fra Fjernvarme Fyn synes, at meget stadig er uafklaret.

29. jun 2018 Energiaftale

Assens: 2021 er for sent for gode initiativer i aftalen

Assens Fjernvarme bifalder blandt andet den sænkede elvarmeafgift og afskaffelsen af energispareordningen i energiaftalen.

29. jun 2018 Energiaftale

Haderslev: Ophævelse af pligterne vil bremse investeringer

Haderslev Fjernvarme tøver med at udvide sit forsyningsområde, fordi tilslutnings- og forblivelsespligterne formentlig bliver ophævet med energiaftalen.

28. jun 2018

Sommer i Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarmes nyhedsbreve holder ferie i juli, men sekretariatet i Fjernvarmens Hus holder åbent hele sommeren.

27. jun 2018

Kraftvarmekrav hindrer varmepumper i store byer

En ny rapport fra Siemens viser, at der er både teknisk og økonomisk ræson i at investere i store varmepumper i de store byer, men kraftvarmekravet står i vejen.

27. jun 2018

DIN Forsyning ønsker et miks af teknologier

I Esbjerg og Varde vil DIN Forsyning gerne lade varmeforsyningen være en integreret del af det samlede energisystem. Men det kræver en ophævelse af kraftvarmebindingen.

22. jun 2018 PULS

PULS 2018 i billeder

Årets PULS bød på spændende debatter, gode indlæg og masser af mulighed for at netværke, hvilket de 200 deltagere nød godt af. Genoplev PULS 2018 i billeder her.

21. jun 2018 PULS

PULS2018: Få input udefra og benyt kodeks i bestyrelserne

Energiminister Lars Chr. Lilleholt, Thomas Lyhne fra PLUSS og næstformand i Ewii, Morten Hansen, har på årets PULS givet deres indspark til god ledelse af fjernvarmeselskaber.

20. jun 2018

AP Møller Holding investerer i geotermi

AP Møller Holding er klar til at investere et tocifret milliardbeløb i udvikling af geotermi. Det er en ny satsning fra selskabet, der bliver hilst godt velkommen af Dansk Fjernvarme.

14. jun 2018

Ny analyse ser på mest fair fordeling af omkostninger mellem el og varme

Det kræver en kombination af flere metoder at finde frem til den mest fair fordeling af omkostninger mellem el og varme ved samproduktion. Det fastslår ny analyse udført af analysefirmaet Konveks.

04. jul 2018 Navnenyt

Kommunikationskonsulent i Dansk Fjernvarme fylder 40

Kommunikationskonsulent i Dansk Fjernvarme, Flemming Linnebjerg Rasmussen, fylder 40 år onsdag den 11. juli. 

02. jul 2018 Navnenyt

Ny direktør for TVIS

Jørgen Nielsen er ny administrerende direktør for transmissionsselskabet TVIS per 1. august og overtager stillingen efter Hans Bjørn, som går på pension.    

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

22. jun 2018 Presseklip

Solvarme og økonomi siver ud af damlagre

LÆS I DAG: Solvarme og økonomi siver ud af damlagre. Lilleholt styrker dialog om højspændingsledninger. Losseplads lægger jord til kraftvarmeværk. Biogas kan sænke varmeregningen. Svensk eltarif er steget med 65 procent.

21. jun 2018 Presseklip

Energiaftale: Finansieringen er en stor knast

LÆS I DAG: Energiaftale: Finansieringen er en stor knast. EU enige om nye mål for energibesparelser. AP Møller vil prøvebore efter geotermi i Aalborg. Beboerforening opgiver lokal fjernvarme. Fjernvarmen på Bornholm blev dyrere end forventet. Energistyrelsen har fået ny direktør. DI starter branchefællesskab for vand.

19. jun 2018 Presseklip

Energiudspil øger CO2-udledning

LÆS I DAG: Energiudspil øger CO2-udledning. Statstilskud til biogas falder. Ølgod Tekniske Værker får HTH som ny kunde. Varmeværk med udsigt på vej i Næstved. TVIS får ny direktør.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

28. jun 2018 Navnenyt

Jacob Hartvig Simonsen ny direktør for ARC

Dansk Affaldsforenings direktør bliver ny direktør for Amager Ressourcecenter. 

26. jun 2018 Navnenyt

Ny projektchef for energianlæg

Morten Holmsberg er ny projektchef for energianlæg hos Logimatic

25. jun 2018 Navnenyt

Kursuskoordinator fylder rundt

Kursuskoordinator i Dansk Fjernvarme, Tina Weber Peters, fylder 40 den 4. juli.

22. jun 2018 Navnenyt

Morsø Forsyning ansætter direktør

Morsø Forsyning har udnævnt Vivian S. Søndergård som ny direktør.

21. jun 2018 Navnenyt

Ny direktør for Energistyrelsen

Kristoffer Böttzauw er ny direktør for Energistyrelsen.

19. jun 2018 Navnenyt

Ny bestyrelse i Dansk Kraftvarme Kapacitet

To er trådt ind i Dansk Kraftvarme Kapacitets bestyrelse.