11. jun 2018 Presseklip

Otte værker advarer om prisstigninger

LÆS I DAG: Otte værker advarer om prisstigninger. Overskudsvarme genopliver plan om friluftsbad i Klejtrup. Danfoss udvider i Kina. Solskinsdage er guld værd i Vojens. Solen har taget over i Nordjylland.

Lolland-Falster Folketidende:
Otte værker advarer om prisstigninger
I forbindelse med forhandlingerne om en ny energiaftale advarer otte fjernvarmeselskaber på Lolland og Falster nu om prisstigninger.

For et af forslagene i regeringens energipolitiske udspil går på, at forblivelsespligten gradvist skal udfases. Og det har fået fjernvarmeselskaberne til at skrive et opråb til lokale folketingspolitikere.

“Hvis til eksempel 20 procent af vores kunder skifter væk fra fjernvarme - et yderst realistisk scenarie - vil vores gennemsnitlige priser stige med i størrelsesordenen 2.000 kroner om året eksklusive moms for de resterende kunder. Der lægges dermed op til, at friheden for de få, er vigtigere end konsekvenserne for de mange”, skriver varmeværkerne til de lokale politikere ifølge Lolland-Falsters Folketidende.

DFs Rene Christensen er blandt de lokale politikere, og han sidder også med ved forhandlingerne om en ny energiaftale. Og han har noteret sig henvendelsen.

Han er ikke nødvendigvis imod en udfasning af forblivelsespligten, men han anerkender, at fjernvarmeværkerne er baseret på store investeringer, der ofte er finansieret med langfristede lån.

- Det er selvfølgelig en udfordring, hvis fjernvarmerørene skal afdrages over 60 år, siger Rene Christensen til Folketidende og tilføjer, at der måske også er stillet kommunegarantier for investeringerne, så regningen alligevel kan ende hos borgerne, hvis et varmeværk må lukke.

*****

Viborg Stifts Folkeblad:
Overskudsvarme genopliver plan om friluftsbad i Klejtrup
Når Klejtrup Kraftvarmeværk hen over sommeren går over til biogas, vil der, ifølge beregningerne, være en del overskudsvarme i byen. Den melding har fået initiativtagerne til et friluftsbad i Klejtrup til at støve en ni år gammel plan af, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

- Drømmen er egentlig at være det første nul-energi friluftsbad i Danmark. Varmen skal komme fra kraftvarmeværket. Og så vil vi have solceller, der skal skaffe energien til cirkuleringssystemet til rensning af vandet, siger Jon Pugholm, der er en af tovholderne på projektet, til avisen.

Der er budgetteret med, at det vil koste syv millioner kroner at opføre friluftsbadet. Heraf skal initiativtagerne selv bidrage med tre millioner kroner.

*****

Business.dk
Danfoss udvider i Kina
Danfoss stormer frem i Kina trods benhård lokal konkurrence, men potentialet er også stort. Kinas næste femårsplan skal nemlig omstille hele energisektoren og gøre den mere energieffektiv, blandt andet skal lokale og ineffektive fjernvarmesystemer skiftes ud med moderne systemer.

De systemer kan Danfoss levere, og derfor udvider virksomheden nu sit fabriksanlæg i Kina. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian LIlleholt (V) åbnede den nye fabrik i Anshan.

- Vi har et højt vækstmomentum i Kina i disse år, blandt andet fordi Kina arbejder med femårsplaner. Staten og regeringen har opstillet klare målsætninger, som skal løse landets problemer med CO 2 -udledning, og det betyder blandt andet, at Kina ønsker at skifte til fjernvarmesystemer af høj kvalitet. Det kan vi levere, siger Kim Fausing, administrerende direktør for Danfoss til Business.dk

Kina er i dag Danfoss' næststørste marked, og sidste år voksede salget med 30 procent.

*****

JydskeVestkysten:
Solskinsdage er guld værd i Vojens
Vojens Fjernvarme har sparet på naturgassen, mens solfangerne har høster solens gavmilde varme de seneste uger, skriver JydskeVestkysten.

I Vojens har de verdens største damlager med 200.000 kubikmeter vand. I de øverste vandlag er vandet 80 grader, mens det er 40 grader i 13 meters dybde.

-Hvis solen fortsætter med at skinne, får vi lageret fyldt helt op i år. Det har vi ikke prøvet før. Hver solskinsdag producerer solfangerne 280 MWH, og vi bruger kun 50 MWH. Vi sparer masser af naturgas både nu og til vinter, siger Arne Holm, forretningsfører for Vojens Fjernvarme med 70.000 kvadratmeter solfangere og 2.500 tilkoblede forbrugere.

Vojens Fjernvarme har vist 2.000 gæster fra ind- og udland rundt mellem solfangerne og damlageret siden åbningen i 2015.

*****

Thisted Dagblad:
Solen har taget over i Nordjylland
Det har nu igennem en måned alene været solen, der sørger for at varme vandet op fra fjernvarmeværket i Als i Nordjylland. Siden den 4. maj har værkets stokerfyr været slukket, så fjernvarmekunderne nu kun får vand, der er varmet op af solens stråler.

Ifølge Thisted Dagblad klarer solvarmeanlægget at varme vandet til de omkring 400 husstande, der er tilsluttet Als Fjernvarmeværk. Det skyldes også, at netop forbruget har været lavt samtidig med den næsten sommerlige varme i maj.

- Byens døgnforbrug ligger på mellem 12 og 14 megawatt-timer (MWh), og solen kan lave mellem 19 og 23 MWh, siger varmemester Anders Andersen til Thisted Dagblad.

Nyheder

21. aug 2018

Varmeforsyninger er på vej mod sammenlægning

Gråsten Fjernvarme og Sønderborg Fjernvarme afventer ekstraordinære generalforsamlinger i begyndelsen af september for at kunne blive lagt sammen.

16. aug 2018

Muligt at få en moderne varmeforsyning i de store byer

Vi har alle tiders mulighed for en moderne varmeforsyning i de store byer. Sådan lyder det fra Kim Mortensen i dette interview med Jyske Bank TV fra Energiens Folkemøde.

15. aug 2018

Fremtidens opvarmning er grøn

Det første Energiens Folkemøde afholdes netop nu i Esbjerg. Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen taler i dag om fremtidens opvarmning i de store byer.

06. aug 2018

De kommende måneder er afgørende for elpriser

Kraftvarmeværker kan drage fordel af de stigende elpriser, fordi det kan kompensere for bortfaldet af grundbeløbet - men det afhænger af, hvor lang tid tørken fortsætter.

30. jun 2018 Energiaftale

Goldschmidt: Tag hensyn til eksisterende investeringer

Alle partier i Folketinget har indgået en ny energiaftale. Formanden for Bornholms Energi & Forsyning og Fjernvarme Horsens, Lars Goldschmidt ønsker, at man ikke opgiver samfundsøkonomien, når aftalen skal udmøntes.

30. jun 2018 Energiaftale

Fjernvarme Fyn savner afklaring

En længe ventet ny energiaftale blev præsenteret fredag eftermiddag. Men direktør Jan Strømvig fra Fjernvarme Fyn synes, at meget stadig er uafklaret.

29. jun 2018 Energiaftale

Assens: 2021 er for sent for gode initiativer i aftalen

Assens Fjernvarme bifalder blandt andet den sænkede elvarmeafgift og afskaffelsen af energispareordningen i energiaftalen.

28. jun 2018

Sommer i Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarmes nyhedsbreve holder ferie i juli, men sekretariatet i Fjernvarmens Hus holder åbent hele sommeren.

27. jun 2018

DIN Forsyning ønsker et miks af teknologier

I Esbjerg og Varde vil DIN Forsyning gerne lade varmeforsyningen være en integreret del af det samlede energisystem. Men det kræver en ophævelse af kraftvarmebindingen.

27. jun 2018

Kraftvarmekrav hindrer varmepumper i store byer

En ny rapport fra Siemens viser, at der er både teknisk og økonomisk ræson i at investere i store varmepumper i de store byer, men kraftvarmekravet står i vejen.

27. jun 2018

Aalborg: Dispensation er minimum

I Aalborg skal de udfase deres kraftvarmeværk på 500 MW. Derfor Aalborg Energikoncern kig på en stor eldrevet varmepumpe, men det kræver et opgør med kraftvarmekravet.

15. aug 2018 Navnenyt

Praktikant til Kurser & Events i Dansk Fjernvarme

Stine Olesen er i praktik hos Dansk Fjernvarme indtil 1. december.

14. aug 2018 Presseklip

Hvert andet forsyningsselskab vil investere i varmepumper

LÆS I DAG: Hvert andet forsyningsselskab vil investere i varmepumper. Danmarks CO2-udslip skal sænkes, mener LA. Solvarme hitter hos fjernvarmeselskaber. 12 uger på solvarme i Hadsund. SF kræver klimalov af S.

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

13. aug 2018 Presseklip

Overskudsvarme fra Apple har lange udsigter

LÆS I DAG: Overskudsvarme fra Apple har lange udsigter. Potentiale i geotermi, men ingen økonomi. Seas-NVE: Ørsted-køb vil flytte magt fra Sjælland til København. Fjernvarme Fyn: Der er halm nok.

10. aug 2018 Presseklip

Vi har ikke råd til at gå på kompromis med forsyningssikkerheden

LÆS I DAG: Vi har ikke råd til at gå på kompromis med forsyningssikkerheden. Dansk selskab bør overtage elkunder.

09. aug 2018 Presseklip

Opposition vil have grønt superministerium

LÆS I DAG: Opposition vil have grønt superministerium. Havvindmøller ved Bornholm er opgivet. Vindmøller nødvendige for at gøre Bornholm CO2-neutral. Usikkerhed om overskudsvarme hos Apple. Lunken opbakning til dyrere flyrejser.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

13. aug 2018 Navnenyt

Ny adm. direktør for Reci

Henrik Bøje Jacobsen afløser Erik Krøyer som administrerende direktør for Reci.

10. aug 2018 Navnenyt

Driftsleder med jubilæum i Nibe

Flemming Nielsens jubilæum var allerede sidste år og fejres med åbent hus den 6. september. 

07. aug 2018 Navnenyt

Farvel til Per Laugesen

DFF-tekniker Per Laugesen går på pension. 

06. aug 2018 Navnenyt

Ny rådgiver hos NIRAS

Anders Lahn Baatrup er ny rådgiver hos NIRAS i Aarhus. 

04. jul 2018 Navnenyt

Kommunikationskonsulent i Dansk Fjernvarme fylder 40

Kommunikationskonsulent i Dansk Fjernvarme, Flemming Linnebjerg Rasmussen, fylder 40 år onsdag den 11. juli. 

02. jul 2018 Navnenyt

Ny direktør for TVIS

Jørgen Nielsen er ny administrerende direktør for transmissionsselskabet TVIS per 1. august og overtager stillingen efter Hans Bjørn, som går på pension.