15. maj 2018 Presseklip

Billig strøm dårligt for den grønne bevidsthed

LÆS I DAG:  Ny departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Billig strøm dårligt for den grønne bevidsthed. Departementschef vil have energiforhandlinger sikkert i mål. Kemiker skal se på sammenhængene energisystem. Skotter skal have dansk fjernvarme. Regioner går med i ny energisamarbejde. SK Forsynings nye skorsten og kedel hejses på plads. Bramming Fjernvarme leder fortsat efter læk. 100 til åbent hus hos Veddum-Skelund-Visborg.

Politiken:
Billig strøm dårligt for den grønne bevidsthed
Energieksperten Henrik Lund fra Aalborg Universitet mener, at forbrugerne bare vil bruge løs af strøm, hvis elafgiften generelt sættes ned. Og det er afgørende for den grønne omstilling, at forbrugerne vælger energirigtige løsninger, siger han:

- Forbrugerne mister motivationen til at vælge det energirigtige køleskab i klasse A, hvis det bliver billigere at bruge el, og hvorfor skifte de gamle elpaneler i sommerhuset ud med en moderne energibesparende varmepumpe, hvis det bliver billigere at holde de gamle paneler kørende. I stedet for en generel sænkning af elafgiften, så vil det være smartere med en målrettet sænkning af afgifterne til dem, som vælger de energirigtige løsninger. Hvis det altså er en grøn omstilling af samfundet, der er målet, lyder det fra Henrik Lund til Politiken.

Det argument anerkender energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, men han mener samtidig, at de høje elafgifter spænder ben for, at flere vælger grønnere løsninger som varmepumper.

_____

Pressemeddelelse:
Ny departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Morten Bæk er ny departementschef for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Han har været en del af ministeriet siden 2007, bl.a. som kontorchef og afdelingschef i departementet og siden 2014 som direktør for Energistyrelsen.

- Morten har et indgående kendskab til ministeriet, og jeg er sikker på, at han vil kunne træde ind i rollen som departementschef fra første dag. Det er vigtigt, for vi står over for nogle store og spændende opgaver – ikke mindst forhandlingen af en ny energiaftale, siger energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt.

Morten Bæk tiltræder som departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i dag, den 15. maj.
- Jeg glæder mig til at være med til at sætte retningen for et ministerium, som arbejder med så store og gennemgribende samfundsdagsordener. Og så glæder jeg mig til at sætte mig i stolen som øverste chef for de mange kompetente medarbejdere i ministeriets departement og styrelser, siger Morten Bæk.

_____

Altinget:
Departementschef vil have energiforhandlinger sikkert i mål
Onsdag har Morten Bæk første arbejdsdag som departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, og overfor Altinget lægger han vægt på, at han i første omgang skal forsøge at bidrage med at få forhandlingerne om en ny energiaftale sikkert i hus.

Han anser forhandlingerne – der blev skudt i gang med Regeringens udspil til en ny aftale – for at være ”meget afgørende”, og han betegner selv Regeringens udspil som ”solidt”.

- Jeg håber, jeg kan hjælpe ministeren og regeringen med at lande forhandlingerne på en fornuftig måde. Det er vel det præg, jeg kan sætte på det, siger Morten Bæk til Altinget om hans rolle i forhandlingerne.

Han peger selv på, at han anser digitaliseringsprocessen som værende helt central for den kommende energiaftale, og at det i højere grad end tidligere på energiområdet handler om at anvende energien på den klogeste måde.

- Det er jo bredere end bare det grønne; det handler også om at få hele systemet til at spille og udnytte energien mest effektivt, konkluderer han i Altinget.

_____

EnergiWatch:
Kemiker skal se på sammenhængene energisystem
Jørgen Nielsen er egentlig uddannet kemiker med økonomi som sidefag. Men han har næsten arbejdet med energi i hele sin karriere. Først hos Elsam og siden i Vattenfall, hvor han endte med at være adm. direktør.

Han er for nylig blevet ansat som udviklingsdirektør hos Dansk Fjernvarme, hvor han skal finde nye løsninger til flere områder. Og så tror han, at fremtiden bliver præget af den grønne omstilling – ikke mindst omkring el.

"Hvis vi får gjort vores varmetransmissionssystemer sammenhængende, så kraftvarmeværkerne kan spille ind i et større system, vil vi få flere optimeringsmuligheder. Varmeproduktionen skal bindes sammen, vi skal have noget sæsonlagring, og så kan vi agere agilt i elmarkedet. Men det er nogle store investeringer, så rammerne og markedet skal på plads," siger Jørgen Nielsen, udviklingsdirektør hos Dansk Fjernvarme til EnergiWatch.

_____

Energy Supply:
Skotter skal have dansk fjernvarme
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og hans skotske kollega Paul Wheelhouse har indgået en samarbejdsaftale om fjernvarme og energieffektivitet i bygninger i Skotland, skriver Energy Supply.

Skotland vil reducere CO2-udledningerne 80 procent inden 2050. I 2032 skal energiforbruget i bygninger være sænket 15 procent og udledningerne heraf 23 procent.

- Skotland er frontløber på energi- og klimaområdet. Jeg er meget glad for at indgå en samarbejdsaftale, som jeg håber både kan understøtte Skotlands grønne omstilling og samtidig åbne op for danske energiløsninger. Skotland satser stort på både fjernvarme og energieffektivitet i bygninger, og her kan Danmark byde ind med viden og erfaring baseret på 40 års ambitiøs omstilling, siger Lars Chr. Lilleholt.

Danske myndigheder skal dele erfaringer om energipolitik, støtteordninger og ejerskabstyper i fjernvarmesektoren m.m.

Den skotske regering forventer i 2020 at bruge 5,4 PJ fjernvarme i 40.000 huse. Heat Network Partnership har vurderet, at 200-440 mio. pund vil blive investeret for at nå målet i 2020.

_____

JyskeVestkysten:
Regioner går med i ny energisamarbejde
En række store energikoncerner går sammen med landets regioner i en ny såkaldt klyngeorganisation, der skal ”skabe nye løsninger og hjælpe med at opnår uafhængighed af fossile brændstoffer”. Det fortæller JyskeVestkysten.

Den nye organisation ser først dagens lys den 1. januar 2019, men allerede melder medlemmerne ud om dannelsen, der skal fremme innovation indenfor energiområdet. Udover regionerne tæller medlemmerne Siemens Gamesa, Vestas, MHI Vestas, Ørsted, Vattenfall, Bladt Industries og Semco Maritime.

- Arbejdet er drevet af virksomhedernes behov, og vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde med industrien. Med én stærk landsdækkende organisering får industrien nu et bedre og mere specialiseret tilbud, siger formanden for Region Syddanmark og Danske Regioner, Stephanie Lose, i en pressemeddelelse.

Klyngeorganisationen skal bl.a. arbejde med energilagring samt såvel land- som havbaseret vindmølleindustri.

_____

Pressemeddelelse:
SK Forsynings nye skorsten og kedel hejses på plads
I går blev den 44 meter lange skorsten hejst på plads ved byggeriet af SK Forsynings nye varmeværk i Korsør, og i dag følger halmkedlen efter.

Den 11,5 MW store halmkedel leveres i to store stykker, som løftes på plads af en stor kran. Konvektionsdelen vejer 38 ton og selve kedlen 42 ton.

Med skorsten og kedel på plads kan byggeriet af varmeværket komme videre, så det bliver klart til at forsyne korsoranerne med grøn varme til fyringssæsonen.

_____

Ugeavisen for Bramming og Omegn:
Bramming Fjernvarme leder fortsat efter læk
Det gav ikke det ønskede resultat, da en drone i vinter svævede over Bramming for at måle varmetab på Bramming Fjernvarmes ledningsnet, skriver Ugeavisen for Bramming og Omegn.

- Vi har ikke fundet ud af, hvor "det store tab" er. Vi fandt et sted, som er lavet, siger driftschef Steen Thøgersen til avisen.

Han forklarer, at varmeværket fandt et sted på ledningsnettet, hvor der var hul på den isolerende ydre del af fjernvarmerøret, men ikke på selve røret. Der var derfor kun tale om energitab og ikke et direkte tab af varmt vand. 
Steen Thøgersen er opsat på at finde årsagen til tabet, så nu tager Bramming Fjernvarme en anden og mere traditionel metode i brug. Der lukkes simpelt hen for varmen til en gade ad gangen i time, og mens der er lukket, følges udviklingen i temperaturerne nøje.

_____

Hadsund Folkeblad:
100 til åbent hus hos Veddum-Skelund-Visborg
Da Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk holdt åbent hus for både kommende og nuværende forbrugere, var der stor interesse. 100 interesserede var forbi for at bese værket og høre om de nye energimålere. Målerne gør det nemmere for forbrugeren at følge sit forbrug, der bliver fjernaflæst. 

- Der var flere, der viste stor interesse for at blive koblet på fjernvarmen og det er næsten helt sikkert, at der er mindst et par nye forbrugere på vej til den billige fjernvarme vi har i Veddum, Skelund, Visborg kraftvarmeværk, bemærker Danny Juul Jensen. 
Gæsterne kunne også høre om værkets solvarmeanlæg. Og der var også interesse for en ny fjernvarmeunit, der giver besparelser til både kunde og varmeværk.

Nyheder

17. maj 2018

Web-TV: HOFOR når milepæl i dampskift

Dampen i de lange ledninger under København skal skiftes ud med vand. Dansk Fjernvarme har mødt Bo Jensen Møller, der er sektionsleder hos HOFOR til en snak om, hvad de laver under jorden.

15. maj 2018

Jesper Frost Rasmussen ny formand for Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarmes bestyrelse har udpeget formand og formandskab for fjernvarmeselskabernes forening. Ny formand er Jesper Frost Rasmussen, der er borgmester i Esbjerg.

15. maj 2018

Folketinget stemmer grønt til lavere elvarmeafgift

Et bredt flertal i Folketinget har netop stemt ja til en midlertidig reduktion i elvarmeafgiften. Vedtagelsen glæder Dansk Fjernvarme, der samtidig håber på permanent reduktion.

07. maj 2018

Web-TV: Fjernvarmen spiller central rolle, mener Jens Joel

Socialdemokratiet præsenterede torsdag deres partiets klima- og miljøpolitik. Det var også et udspil til en ny energiaftale. Det punkt spurgte Dansk Fjernvarme efterfølgende ind til ved energiordfører Jens Joel. Se interviewet herunder.

26. apr 2018

Aalborg: "Udspillet fremmer vores grønne omstilling"

I Aalborg er energiudspillet godt nyt for kollektive varmepumper og andre grønne planer.

26. apr 2018

Haderup: "Udspillet har gode incitamenter for en varmepumpe hos os"

Regeringens skitserede ophævning af kraftvarmekravet og brændselsbindingen samt den sænkede elafgift leder Haderup Kraftvarmeværk i retning af en luft til luft-varmepumpe.

26. apr 2018

Sønderborg: "Et godt skridt i den rigtige retning"

Regeringens udspil til en ny energiaftale modtages positivt af Sønderborg Fjernvarme, der dog gerne ser en ens behandling af alle værker omkring ophævelse af bindinger.

24. apr 2018

Ny stor havmøllepark bør ligge ved Horns Rev

En kommende havmøllepark bør placeres hvor den producerer mest og hvor efterspørgslen efter strøm er størst, lyder det fra borgmesteren i Esbjerg. Dansk Fjernvarme efterlyser plan for, hvad vi skal bruge den grønne strøm til.

20. apr 2018

Informationsmøde om kommende kraftvarmeudbud

Nyt udbud af el-kapacitet fra kraftvarmeværkerne i Dansk Kraftvarme Kapacitet til elhandlerne er på trapperne.

19. apr 2018 Generalforsamling

Dansk Fjernvarme vælger ny bestyrelse

På en generalforsamling har Dansk Fjernvarme valgt ny bestyrelse. Formand og næstformænd udpeges på kommende bestyrelsesmøde.

18. apr 2018 Energi på toppen

Politikerne: Ny energiaftale skal løse den gordiske knude

Der skal findes løsninger, der sikrer bedre samspil mellem energiteknologierne. Og der skal findes løsning på udfordringen med bortfald af grundbeløb, lød det fra det politiske panel på Energi på Toppen.

14. maj 2018 Navnenyt

Ny departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energistyrelsens direktør Morten Bæk er ny departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

08. maj 2018 Presseklip

Klimarådet vil have skærpede kriterier på biomasse

LÆS I DAG: Klimarådet vil have skærpede kriterier på biomasse. Politikere afviser afgifter på biomasse. Forsyning Helsingør: Flis er en vigtig trædesten. Afgift på biomasse kan bringe kul tilbage. Energitilsynets skæbne er beseglet. Privateje dyrere end forbrugereje. Stor interesse for fjernvarme i Paris. 2017 blev et godt år for Fjernvarme Fyn.

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

07. maj 2018 Presseklip

Cepos: Regeringsudspil vil give job til 400 personer

LÆS I DAG: Cepos: Regeringsudspil vil give job til 400 personer. Synergi hilser S-udspil velkommen. Ros til målrettet reduktion af elvarmeafgiften.1.500 kroner tilbage i varme. Leca-værk bliver grønnere. Rom-beboere er utilfreds med varmeværk.

04. maj 2018 Presseklip

Bolden er givet op til nyt energiforlig

LÆS I DAG: Bolden er givet op til nyt energiforlig. Grøn Fond er central i S-udspil til energiforhandlinger. Flere efterlyser fokus på energispareordning. Fremsynet S-forslag om kollektiv opvarmning. Gråvejr giver højere priser hos Gram Fjernvarme.

03. maj 2018 Presseklip

Klimarådet efterlyser debat om biomasse

LÆS I DAG: Klimarådet efterlyser debat om biomasse. Dansk energieksport har det fortsat svært. Fusion mellem Gråsten og Sønderborg kan ikke lade sig gøre. Hinnerup Fjernvarme kan måske udvide nettet. SE-koncernen hyrer sig selv til energibesparelser til spotpris 

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

03. maj 2018 Navnenyt

Mindeord over Henning Elmstrøm

Næstformand for Nørre Alslev Fjernvarmeværk, Gert Clausen, skriver mindeord over formand Henning Elmstrøm.  

03. maj 2018 Navnenyt

Henrik Andersen fylder rundt

Projektchef i DFP, Henrik Andersen, fylder 60 år den 22. maj.

02. maj 2018 Navnenyt

Ny direktør i DIN Forsyning

Christian Udby Olesen begynder som adm. direktør for DIN Forsyning 1. august. 


 

30. apr 2018 Navnenyt

Løgumkloster Fjernvarme fylder 60

Jubilæet fejres den 22. maj. 

26. apr 2018 Navnenyt

Knud Erik Madsen fylder 60

Afdelingsdirektør i Østergaard Enterprise, Knud Erik Madsen, fejrer 60 års fødselsdag fredag den 18. maj.