04. maj 2018 Presseklip

Bolden er givet op til nyt energiforlig

LÆS I DAG: Bolden er givet op til nyt energiforlig. Grøn Fond er central i S-udspil til energiforhandlinger. Flere efterlyser fokus på energispareordning. Fremsynet S-forslag om kollektiv opvarmning. Gråvejr giver højere priser hos Gram Fjernvarme.

Ingeniøren:
Bolden er givet op til nyt energiforlig
Flere partier har den seneste tid lanceret udspil til en ny energiaftale. Blandt forslagene i regeringens udspil er at lempe på afgifterne. Det har skabt stor debat, men ikke afgiften på elvarme, som der er stor enighed om at sænke for at hjælpe de store varmepumper ind i fjernvarmen, skriver Ingeniøren.

Men går spørgsmålet på den generelle elafgift er der stor uenighed. Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse mener, at man risikerer at øge CO2-udledningen, hvis elforbruget stiger: 

- Når regeringen siger, at høje afgifter på almindeligt elforbrug står i vejen for, at flere vælger grønne løsninger, så er det misvisende. For det første er CO2-virkningen for øget elforbrug ganske betydelig og sammenlignelig med kul og olie målt efter energiindhold. For det andet begrænser den nye kvoteregulering ikke den øgede udledning, som det ellers var tiltænkt, siger han til Ingeniøren.

_____

Berlingske:
Grøn Fond er central i S-udspil til energiforhandlinger
I sidste uge præsenterede regeringen sit forslag til en kommende energiaftale – torsdag var det så Socialdemokratiet, der bød op til energidans på Christiansborg med deres udspil, der har fået titlen ”Danmark skal igen være en grøn stormagt”.

Ambitionerne om Danmark som en grøn stormagt fokuserer ikke mindst på oprettelsen af en statsejet grøn fond, der på globalt plan skal investere i grønne løsninger for fremtiden. ”The Global Future Foundation” skal lægge fra land med en donation fra staten på 20 milliarder kroner, fremgik det af et pressemøde, som partiet holdt i Marienlundskoven i Kolding.

»Fondens formål er først og fremmest at investere i banebrydende, grønne projekter, som kan modvirke katastrofale ændringer af klimaet og sikre en mere bæredygtig anvendelse af klodens ressourcer,« skriver Socialdemokratiet i sit oplæg.

Fonden skal være politisk uafhængig, og hvis man skeler til Storbritannien, som lancerede en lignende fond i 2012, så kan fonden over tid ende med at være privatejet og altså helt uden for politisk styring.

Udover fonden så lægger Socialdemokratiet blandt andet også op til, at der skal arbejdes hårdt på, at vi udleder mindre plast og færre kemikalier i naturen. Reaktionerne fra de øvrige partier er umiddelbart positive i forhold til udspillet, fremgår det af Berlingske.

_____

BygTek:
Flere efterlyser fokus på energispareordning
Da regeringen fremlagde sit udspil til de kommende forhandlinger om en ny energiaftale, var der påfaldende lidt fokus på energibesparelser i huse og bygninger. Og det får en række aktører på det område til at reagere negativt på udspillet.

Dansk Byggeri, Dansk Industri og BAT-kartellet er blandt de, der kritiserer regeringens udspil for at overse vigtigheden af at spare på energien i huse og bygninger. Som det bliver fremhævet i BygTek, så sker 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark i huse og bygninger.

Argumentationen går på, at målet med at gøre Danmark fossilfri, skal inddrage besparelser på energiforbruget i huse og bygninger, fordi den billigste og mest miljørigtige energi er den, der ikke bliver brugt.

En enkelt af aktørerne; den faglige sammenslutning BAT-kartellet, går noget videre i sin kritik. Sekretariatschef Gunde Odgaard mener, at regeringens udspil er skrevet med ført hånd af elværkerne, der netop vil have en interesse i et højere forbrug af el.

- I Tyskland, går energisparekrav og energieffektivitet hånd i hånd med planerne om at udbygge den vedvarende energi. Det gør de fordi, her har man indset, at den energi, der ikke bruges, er den billigste og fordi jo mindre energi, der bruges, jo færre vedvarende energianlæg skal man etablere, siger han og tilføjer overfor BygTek:

- Det er som om, at el-værkerne har ført pennen for regeringen og vil tage patent på energipolitikkens udformning i Danmark.

_____

JydskeVestkysten:
Gråvejr giver højere priser hos Gram Fjernvarme
Prisen på fjernvarme i Gram steg den 1. april ville stige fra 587,50 kroner per MWh til 837,50 kroner per MWh. En stigning på 250 kroner. 

- Vi er rigtig ærgerlige over stigningerne for vores 1.200 kunder. Det er en kombination af, at der har været mindre solskinstimer, samt at vi har haft et problem med isoleringen, siger Johannes Schmidt, der er formand for bestyrelsen i Gram Fjernvarme. 

Isoleringsproblemet har blandt andet betydet, at Gram Fjernvarme ikke har kunne oplagre den budgetterede mængde energi i damvarmelageret, og derfor har selskabet været nødt til at købe gas for at holde trit med forbruget. 

60 procent af varmeproduktionen hos Gram Fjernvarme kommer fra solvarme. I 2017 manglede de 10 procent sol i forhold til det beregnede.

Selvom stigningen er relativ høj, så har prisen længe været meget lav i Gram Fjernvarme. Formanden er overbevist om, at prisen igen vil falde og at solvarmeanlægget på længere sigt er en klog og rigtig investering.

- Gram Fjernvarme bliver billigere igen. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Som det ser ud her og nu, så vil jeg tro, at det sker inden for to år, siger han.

_____

Avisen.dk: 
Fremsynet S-forslag om kollektiv opvarmning
Socialdemokratiets klima- og miljøudspil er blandt andet godt nyt for fjernvarme og kollektiv opvarmning i det hele taget, skriver Ritzau ifølge Avisen.dk.

- Socialdemokratiet foreslår, at langt mere overskudsvarme skal udnyttes. Det er et godt og meget fremsynet forslag, som vil være med til at styrke den kollektive opvarmning, hvor vi i højere grad udnytter de stigende mængder overskudsvarme, der kommer fra virksomheder og de mange nye datacentre, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

 

Nyheder

17. maj 2018

Web-TV: HOFOR når milepæl i dampskift

Dampen i de lange ledninger under København skal skiftes ud med vand. Dansk Fjernvarme har mødt Bo Jensen Møller, der er sektionsleder hos HOFOR til en snak om, hvad de laver under jorden.

15. maj 2018

Jesper Frost Rasmussen ny formand for Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarmes bestyrelse har udpeget formand og formandskab for fjernvarmeselskabernes forening. Ny formand er Jesper Frost Rasmussen, der er borgmester i Esbjerg.

15. maj 2018

Folketinget stemmer grønt til lavere elvarmeafgift

Et bredt flertal i Folketinget har netop stemt ja til en midlertidig reduktion i elvarmeafgiften. Vedtagelsen glæder Dansk Fjernvarme, der samtidig håber på permanent reduktion.

07. maj 2018

Web-TV: Fjernvarmen spiller central rolle, mener Jens Joel

Socialdemokratiet præsenterede torsdag deres partiets klima- og miljøpolitik. Det var også et udspil til en ny energiaftale. Det punkt spurgte Dansk Fjernvarme efterfølgende ind til ved energiordfører Jens Joel. Se interviewet herunder.

26. apr 2018

Aalborg: "Udspillet fremmer vores grønne omstilling"

I Aalborg er energiudspillet godt nyt for kollektive varmepumper og andre grønne planer.

26. apr 2018

Haderup: "Udspillet har gode incitamenter for en varmepumpe hos os"

Regeringens skitserede ophævning af kraftvarmekravet og brændselsbindingen samt den sænkede elafgift leder Haderup Kraftvarmeværk i retning af en luft til luft-varmepumpe.

26. apr 2018

Sønderborg: "Et godt skridt i den rigtige retning"

Regeringens udspil til en ny energiaftale modtages positivt af Sønderborg Fjernvarme, der dog gerne ser en ens behandling af alle værker omkring ophævelse af bindinger.

24. apr 2018

Ny stor havmøllepark bør ligge ved Horns Rev

En kommende havmøllepark bør placeres hvor den producerer mest og hvor efterspørgslen efter strøm er størst, lyder det fra borgmesteren i Esbjerg. Dansk Fjernvarme efterlyser plan for, hvad vi skal bruge den grønne strøm til.

20. apr 2018

Informationsmøde om kommende kraftvarmeudbud

Nyt udbud af el-kapacitet fra kraftvarmeværkerne i Dansk Kraftvarme Kapacitet til elhandlerne er på trapperne.

19. apr 2018 Generalforsamling

Dansk Fjernvarme vælger ny bestyrelse

På en generalforsamling har Dansk Fjernvarme valgt ny bestyrelse. Formand og næstformænd udpeges på kommende bestyrelsesmøde.

18. apr 2018 Energi på toppen

Politikerne: Ny energiaftale skal løse den gordiske knude

Der skal findes løsninger, der sikrer bedre samspil mellem energiteknologierne. Og der skal findes løsning på udfordringen med bortfald af grundbeløb, lød det fra det politiske panel på Energi på Toppen.

14. maj 2018 Navnenyt

Ny departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energistyrelsens direktør Morten Bæk er ny departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

09. maj 2018 Presseklip

Partierne kappes om at være grønnest

LÆS I DAG: Partierne kappes om at være grønnest. Regeringen har nedsat grønt vækstteam. Fjernvarme Fyn investerer 400 millioner. Formand vil ikke love stort prisfald. Verdo sænker prisen. Blokade af kraftvarmeværk i København.

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

08. maj 2018 Presseklip

Klimarådet vil have skærpede kriterier på biomasse

LÆS I DAG: Klimarådet vil have skærpede kriterier på biomasse. Politikere afviser afgifter på biomasse. Forsyning Helsingør: Flis er en vigtig trædesten. Afgift på biomasse kan bringe kul tilbage. Energitilsynets skæbne er beseglet. Privateje dyrere end forbrugereje. Stor interesse for fjernvarme i Paris. 2017 blev et godt år for Fjernvarme Fyn.

07. maj 2018 Presseklip

Cepos: Regeringsudspil vil give job til 400 personer

LÆS I DAG: Cepos: Regeringsudspil vil give job til 400 personer. Synergi hilser S-udspil velkommen. Ros til målrettet reduktion af elvarmeafgiften.1.500 kroner tilbage i varme. Leca-værk bliver grønnere. Rom-beboere er utilfreds med varmeværk.

03. maj 2018 Presseklip

Klimarådet efterlyser debat om biomasse

LÆS I DAG: Klimarådet efterlyser debat om biomasse. Dansk energieksport har det fortsat svært. Fusion mellem Gråsten og Sønderborg kan ikke lade sig gøre. Hinnerup Fjernvarme kan måske udvide nettet. SE-koncernen hyrer sig selv til energibesparelser til spotpris 

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

03. maj 2018 Navnenyt

Mindeord over Henning Elmstrøm

Næstformand for Nørre Alslev Fjernvarmeværk, Gert Clausen, skriver mindeord over formand Henning Elmstrøm.  

03. maj 2018 Navnenyt

Henrik Andersen fylder rundt

Projektchef i DFP, Henrik Andersen, fylder 60 år den 22. maj.

02. maj 2018 Navnenyt

Ny direktør i DIN Forsyning

Christian Udby Olesen begynder som adm. direktør for DIN Forsyning 1. august. 


 

30. apr 2018 Navnenyt

Løgumkloster Fjernvarme fylder 60

Jubilæet fejres den 22. maj. 

26. apr 2018 Navnenyt

Knud Erik Madsen fylder 60

Afdelingsdirektør i Østergaard Enterprise, Knud Erik Madsen, fejrer 60 års fødselsdag fredag den 18. maj.