05. apr 2018 Presseklip

Forbruget af vedvarende energi steg i 2017

LÆS I DAG: Forbruget af vedvarende energi steg i 2017. Vismand: Gør CO2-kvotesystemet mere gennemskueligt. Trekantområdet og Nordjylland får smæk af skat på overskudsvarme. Shell skal nedbringe CO2-udledning til nul. Drone overflyver Dronninglund. Høje Taastrups nye energicentral er klar til at levere køling.

EnergiWatch:
Forbruget af vedvarende energi steg i 2017
De danske vindmøller har snurret godt i 2017. Og der er i det forgangne år blevet brugt en god del mere vedvarende energi i Danmark end i 2016.

Det fremgår af Energistyrelsens foreløbige energistatistik for 2017, skriver EnergiWatch.

Stigningen, der ikke mindst skyldes en højere produktion af vindenergi og biogas, får minister for energi, forsyning og klima Lars Chr. Lilleholt til at dømme sort energi pensionsmoden.

- Den grønne omstilling buldrer derudad. Kullene nærmer sig med hastige skridt pensionsalderen, og vindmøllerne leverer i stigende grad grøn energi til de danske virksomheder og husstande, siger han til Ritzau ifølge EnergiWatch.

Kulforbruget er faldet med 21 procent, mens Danmarks CO2-udledning er faldet med 5,4 procent i forhold til 2016.

_____

Altinget:
Vismand: Gør CO2-kvotesystemet mere gennemskueligt
Flere sektorer bør kvotebelægges i EU, mener Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand. Og det skal ske i forbindelse med den kommende reform af det europæiske kvotesystem, ETS.

- Den optimale løsning vil være at få alt ind i kvotesektoren. Man kan uden tvivl få mere ind, end der er med i dag. Men nogle områder er det vanskeligt at kontrollere, fordi man ikke kan måle de faktiske udledninger, siger Lars Gårn Hansen til Altinget.

Derfor mener han, at det skal ske på leverandørniveau og ikke ude hos forbrugerne. Den miljøøkonomiske vismand opfordrer samtidig EU til at lave en mere gennemskuelig indretning af kvotesystemet, næste gang det skal ændres.

_____

Fredericia Avisen: 
Trekantområdet og Nordjylland får smæk af skat på overskudsvarme
Gennemføres delanalyse 5 af afgifts- og tilskudsanalyse på energiområdet, vil den i følge Skatteministeriets beregninger give et prissmæk for husstande forsynet med varme fra TVIS i Trekantområdet på 560 kroner om året samt på 350 kroner i Aalborg, skriver Fredericia Avisen.

Shell Raffinaderiet i Fredericia leverer i dag 23.000 standardhuses årlige forbrug af fjernvarme eller cirka 25 procent af behovet i TVIS-området.

Shell vil ikke kunne levere sin overskudsvarme til TVIS, hvis højere afgifter gør den manøvre til en underskudsforretning. I så fald stiger regningen for forbrugere med varme fra TVIS, og den klimavenlige overskudsvarme fra Shell går til spilde, og samfundet skal samlet bruge mere energi for at producere varme.

- Brændselsomkostningerne til at køre anlægget er betydeligt større end indtægterne fra overskudsvarme. Vores anlæg er skabt for at producere drivmidler til trafikken – ikke for at producere fjernvarme. Det er et biprodukt. Vi har undersøgt, at der er muligheder for at udnytte yderligere overskudsvarme svarende til mere end 10.000 standardhuses årlige forbrug. Men for nuværende kan det ikke betale sig på grund af afgifterne, siger raffinaderiets pressechef Torben Ø. Sørensen.

_____

Information:
Shell skal nedbringe CO2-udledning til nul
Det hollandske energiselskab Shell skal i 2050 have nedbragt sin CO2-udledning til nul. Ellers vil en miljøorganisation trække selskabet i retten for at holde Shell ansvarlig for klimaforandringer.

Det oplyser Information.

- Blot hundrede firmaer står for 71 procent af CO2-forureningen. Men firmaerne bidrager stort set ikke til at betale den regning, der er forbundet med omstillingen til ren energi. Stort set hele byrden ligger hos de enkelte husholdninger. Det er moralsk forkasteligt, siger direktør i den hollandske organisation Milieudefensie, Donald Pols og fremhæver Shells nuværende investeringer i olie- og gasprojekter som eksempel på, at det bliver umuligt at nå klimamålene fra Paris-aftalen.

_____

Tylstrup Folkeblad:
Drone overflyver Dronninglund
I denne tid summer det svagt over Dronninglund i nattetimerne. Lyden stammer fra en drone, der er i færd med at affotografere fjernvarmens ledningsnet med et varmefølsomt kamera, der kan afsløre eventuelle brud. Det skriver Tylstrup Folkeblad.

Når hele området er fotograferet med det varmesøgende kamera, kan man på en skærm hos Dronninglund Fjernvarme se, hvor fjernvarmeledningerne løber gennem byen. På den måde får man et opdateret kort over hele forsyningsområdet, der tydeligt viser, hvor man skal ud og grave ned til ledningen i tilfælde af brud.

_____

Nordjyske Stiftstidende:
Sneen afslørede læk i Als
Fjernvarmeforbrugerne i Als i Nordjylland har igen varme i radiatorerne efter at jagten på et brud gjorde det nødvendigt at lukke for varmen til en del af byen. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Det kolde forårsvejr var med til at afsløre bruddet, fordi sneen smeltede hurtigt netop der. Og da asfalten blev gravet væk, steg der damp op fra jorden, der var gennemblødt af fjernvarmevand.

Martin Bonde Andersen fra Als Fjernvarmeværk siger til Nordjyske Stiftstidende, at der forsvandt omkring syv kubikmeter varmt vand fra systemet i døgnet, før man gik i gang med at reparere bruddet.

_____

Sjællandske Medier:
Høje Taastrups nye energicentral er klar til at levere køling
Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) var med, da Høje Taastrup Fjernvarme indviede en ny energicentral med et kæmpe varmepumpeanlæg.

Herfra kan fjernvarmeselskabet levere køling til erhvervsvirksomheder i området og samtidig kan overskudsvarmen fra produktionen af køling bruges som fjernvarme. 

- Anlægget er et synligt bevis på fremtidens varmesektor, hvor synergierne mellem fjernvarme og fjernkøling udnyttes i en fælles løsning. Flere værker skal se den vej, som I har valgt. Det er derfor mit håb, at anlægget kan fungere som inspirationskilde for at andre værker til at opsøge de muligheder, der er i lokalområdet, sagde Lars Christian Lilleholt ved indvielsen.

Nyheder

19. apr 2018

Dansk Fjernvarme vælger ny bestyrelse

På en generalforsamling har Dansk Fjernvarme valgt ny bestyrelse. Formand og næstformænd udpeges på kommende bestyrelsesmøde.

18. apr 2018 Energi på toppen

Politikerne: Ny energiaftale skal løse den gordiske knude

Der skal findes løsninger, der sikrer bedre samspil mellem energiteknologierne. Og der skal findes løsning på udfordringen med bortfald af grundbeløb, lød det fra det politiske panel på Energi på Toppen.

18. apr 2018 Energi på toppen

Se billederne: Et stærkt hjemmemarked er afgørende for den danske eksport

Et ambitiøst energiforlig med gode og stabile rammebetingelser for at sikre udviklingen af et stærkt hjemmemarked. Det var det primære ønske fra forsyningsbranchen, der var samlet til Energi på Toppen.

18. apr 2018

Borgmestre til regeringen: Indstil detailstyringen af vores selskaber

I et fælles brev til energi-, forsyning- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, opfordrer borgmestrene fra landets fem største kommuner, regeringen til at rulle deres planer om regulering og detailstyring af varmesektoren tilbage. Dansk Fjernvarme er helt enig med borgmestrene.

11. apr 2018

Udvikling skal komme alle til gode

Virksomheden Kamstrup har et tæt samarbejde med de danske fjernvarmeselskaber, når det gælder udvikling og innovation. Divisionsdirektør Knud Bonde tvivler på, det kunne lade sig gøre i samme omfang med en kommerciel sektor.

11. apr 2018

ABB: Sverige og Finland kigger mod Danmark

Både det danske og det svenske fjernvarmemarked har sine fordele. Men over tid vil de ligne hinanden mere end de gør i dag, lyder det fra ABB i Danmark.

11. apr 2018

Regulering på svensk giver ikke svenske resultater

En 1-til-1 kopiering af den svenske fjernvarmeregulering i Danmark vil ikke give lavere priser for forbrugerne. Der er for store forskelle på de to markeder – ikke mindst på biomassen.

22. mar 2018

Permanent afgiftsreduktion vil sikre varmepumper

Størrelsen på den afgiftsreduktion, der er aftalt på elafgiften, er passende, men bør gøres permanent, hvis man vil sikre udbredelse af store varmepumper i fjernvarmen.

22. mar 2018 Konferencer

Billedhjul: Grundbeløb er en bunden opgave

Da Dansk Fjernvarme og Fjernvarmeindustrien holdt Energipolitisk Konference, lovede Folketingets energiordførere en løsning på grundbeløbets bortfald.

22. mar 2018

Brian Mikkelsen: Attraktive rammevilkår skal sætte turbo på fjernvarmeeksport

Energi- og fjernvarmesektoren er med til at holde hånden under en stærk industri, og det skal vi værne om og udvikle – det var budskaberne fra erhvervsminister Brian Mikkelsen på Energipolitisk Konference.

22. mar 2018

Danfoss: Vi skal op på en anden klinge

Verden er ved at få øjnene op for fjernvarme, mener Danfoss. Derfor ønsker koncernen, at den næste energiaftale bliver et bredt langtrækkende forlig, så den positive udvikling kan fortsætte.

19. apr 2018 Navnenyt

Uffe Bro siger farvel som æresmedlem af Dansk Fjernvarme

Efter 25 år som formand takkede Uffe Bro af efter årets generalforsamling og blev hædret som æresmedlem.

18. apr 2018 Navnenyt

Projektleder til DFP

Anita Schultz begynder hos DFP den 1. maj. 

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

12. apr 2018 Presseklip

Ny direktør vil gøre Energinet mere udadvendt

LÆS I DAG: Ny direktør vil gøre Energinet mere udadvendt. Fjernvarmen yder et solidt bidrag til VE-målsætning. Fjernvarme i smart cities styres med radioteknologi og ikke wifi. Politikere afviser ny høring om tilslutningspligt.

11. apr 2018 Presseklip

Der er mange ønsker til energiaftalen

LÆS I DAG: Der er mange ønsker til energiaftalen. Biomasse skiller debattører. Beslutning om Viking Link er udsat. Ringkøbing vil bruge mere vindmøllestrøm. Energikonference i Esbjerg med fokus på grøn omstilling. Fjernvarme på vej til Klitmøller.

10. apr 2018 Presseklip

Web-TV: Fabrik udnytter overskudsvarme og mindsker støjen

LÆS I DAG: Fabrik udnytter overskudsvarme og mindsker støjen. Minister: Der er fokus på forskning. Hollandsk firma vil bore efter geotermi på Lolland-Falster.  Ministeren vil have mere grøn strøm. Assens Fjernvarmeværk har fået kommunegaranti. Droner over Dronninglund.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

17. apr 2018 Navnenyt

Jørgen Risom til DFP

Jørgen Risom forlader Energistyrelsen og er ny projektchef for DFP. 

17. apr 2018 Navnenyt

Ny direktør for Gudenådalens Energiselskab

Jan Dansbo har overtaget efter Charles Hansen i Bjerringbro.

16. apr 2018 Navnenyt

Ny studentermedhjælper til Dansk Fjernvarme

22-årige Katarina Siebuhr Kristiansen er ny studentermedhjælper i Politisk Økonomisk Sekretariat i København.

11. apr 2018 Navnenyt

Nye medlemmer af SK Forsynings bestyrelse

To nye forbrugerrrepræsentanter i SK Forsynings bestyrelser.

11. apr 2018 Navnenyt

Jens Dall Bentzen fylder 50

Civilingeniør og adm. direktør Jens Dall Bentzen fylder 50 år på onsdag den 18. april. 

09. apr 2018 Navnenyt

Ny studentermedhjælper i Dansk Fjernvarme

Kristoffer Conrad Hedeman er ny studentermedhjælper i Faglig Afdeling og Energibesparelser.