31. jan 2018 Presseklip

Bortfald af grundbeløb giver prisstigning

LÆS I DAG: Bortfald af grundbeløb giver prisstigning. Brønderslev: Verdens bedste fjernvarmeværk. Danfoss vil fremme digitalisering af fjernvarmen. Fjernvarme sender 5,7 mio. tilbage til forbrugerne. Hackere afpresser Isoplus. ORC-anlæg samler støv.

Fyens.dk:
Bortfald af grundbeløb giver prisstigning
Ringe Fjernvarmeselskab leverer noget af den billigste fjernvarme til sine kunder – og det vil man vedblive at gøre også efter grundbeløbet falder bort fra årsskiftet. Men det manglende grundbeløb bliver altså mærkbart, slår man fast fra værkets side.

- Vi har hidtil fået 11 millioner kroner i tilskud om året fordelt på 2500-2600 husstande, så vil det kunne ses, men vi forsøger at imødegå det på bedst mulig måde. Prisstigningen kommer, ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, siger Niels Andersen, der er formand for bestyrelsen i Ringe Fjernvarmeselskab, til Fyens.dk.

Fjernvarmeselskabet har forsøgt at imødekomme prisstigningen ved at investere og innovere. Det drejer sig bl.a. om en kedel, der skal varmes med træflis, ligesom man har påbegyndt et projekt med solvarme.

Alt i alt regner og håber man fra Ringe Fjernvarmeselskab, at man på den måde kan slippe relativt billigt igennem tabet af grundbeløbet. I værste fald kunne prisstigningen have endt på omkring 4-5.000 kroner om året for hver husstand, men det ender formentlig med et par tusinde kroner årligt.

_____

Nordjyske: 
Brønderslev: Verdens bedste fjernvarmeværk
Det er ikke gået ubemærket hen, at Fjernvarmen er udkommet. Nordjyske Stiftstidende fortæller således om, hvor Brønderslev Forsyning går efter prisen som verdens mes effektive grønne kraftvarmeværk, som er forsidehistorien i det nye magasin fra Dansk Fjernvarme.

Her bliver det fortalt, hvor man i Brønderslev blandt andet har investeret i et anlæg, der kombinerer flis, solvarme, varmepumper og en OCR-turbine. Det har ført til, at værket har haft besøg af ikke mindre end 17 internationale delegationer i løbet af 2017.

_____

Electronic Supply:
Danfoss vil fremme digitalisering af fjernvarmen
Danfoss har indgået strategisk samarbejde med softwarevirksomheden OE3i for at fremme digitaliseringen indenfor fjernvarmeområdet. Det skriver Electronic Supply.

Ved at kombinere Danfoss’ applikations- og produkt know-how inden for fjernvarme med softwareløsninger fra OE3i vil de to selskaber være partner for kunder, der ønsker at digitalisere driften. 

- Det er ikke tit, vi ser noget så markant nyskabende på et område, hvor der er behov for at tænke i nye baner, og vi ser frem til at samarbejde med OE3i. Ved at udnytte vores fælles styrke og synergier vil vi tilbyde fjernevarmekunder innovative løsninger, der gør det muligt for dem hurtigt at tage hånd om kendte  problemstillinger samt sætte turbo på integrationen af IoT og data, så netværk og energiproduktion kan optimeres yderligere, siger Anton Koller, der er president i Danfoss District Energy Division, til Electronic Supply. 

_____

Aars Avis:
Fjernvarme sender 5,7 mio. tilbage til forbrugerne
Et godt år med optimal drift gør, at flere end 4.900 forbrugere hos Aars Fjernvarmes forbrugere til sammen får mere end 5,7 millioner kroner tilbage, mens omkring 600 forbrugere skal efterbetale 320.000 kr., skriver Aars Avis.

Tilgodehavender og gæld fra sidste år afregnes ved første opkrævning i februar.

Størstedelen af varmen produceres på affaldsværket i Aars, der i 2017 har haft stort overskud af brændbart affald. I alt er 51.600 ton affald brændt på værket.

- Vi har hentet seks millioner kr. mere end budgetteret på affaldsbehandlingen. Det har været medvirkende til, at vi har kunnet reducere prisen for opvarmning af et standardhus med cirka 1.300 kr. i forhold til budgettet. Det kostede dermed knap 8.000 kr. inklusiv moms at opvarme et standardhus i Aars Fjernvarmes forsyningsområde, siger Jan Clement, Aars Fjernvarme, der dermed er blandt de billigste fem procent værker.

_____

Energy Supply:
Hackere afpresser Isoplus
Rørproducenten Isoplus Fjernvarmeteknik i Middelfart er ramt af hackere, der har lagt selskabets forskellige IT-systemer ned.

Forbrydelsen blev opdaget i lørdags, hvor de ansatte hos Isoplus i første omgang troede at der var tale om en serverfejl som årsag til, at man ikke længere havde adgang til filer og dokumenter i hverken mail- eller ERP-systemet. Senere viste det sig, at alle selskabets filer nu var blevet krypteret af hackere, der forlanger 5.000 dollars for at genetablere adgangen til filerne.

Isoplus har nægtet at betale pengene og i stedet anmeldt hændelsen til politiet, som nu arbejder på at opklare sagen.

Imens arbejder Isoplus på at få IT-systemerne i gang igen.

- Alt er nede. Vi forventer, at være oppe at køre igen om et par dage. Det påvirker vores kunder og leverancer. Vi kan ikke se ordrerne; vi kan ikke se hvilke leverancer, der skal køres ud. Vi kan ikke se tilbud og kan derfor ikke beregne dem. Det værste er de kunder, der venter på leverancer. Vi kan ikke se, hvad folk skal have leveret. Det beklager vi virkelig meget, og vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre leverancerne hurtigst muligt, siger salgsdirektør Bo Olsen til Energy Supply.

_____

Fyns Amts Avis:
ORC-anlæg samler støv
Hos Marstal Fjernvarme kører fliskedlen for tiden på fuldt drøn. I rummet ved siden af samler selskabets unikke ORC-anlæg til gengæld støv. For den støtteordning til vedvarende energi, som Marstal Fjernvarme fik til anlægget, blev aldrig godkendt hos EU og er derfor ulovlig. Og blev afskaffet med tilbagevirkende kraft af Energistyrelsen i januar 2017.

- Hvis vi havde vidst, at støtteordningen var ulovlig, da man projekterede hele anlægget, så havde vi aldrig nogensinde gjort det på den måde, siger Lasse Kjærgaard Larsen, der er driftsleder ved Marstal Fjernvarme til Fyns Amts Avis.

Dansk Fjernvarme skriver med Dansk Energi i et høringssvar, inden lovændringen blev vedtaget, at de har generel forståelse for, at ulovlige statsstøtteordninger bliver lukket, men de mener, at myndighedernes håndtering af processen har været kritisabel. 

"Konsekvensen af lukningen kan betyde, at tre danske kraftvarmeværker (Marstal, Hillerød og Brønderslev, red.) er ladt i stikken med en trecifret millionregning, som varmekunder i de tre områder kan komme til at hæfte for", står der i høringssvaret. Organisationerne refererer til, at det for fx Marstal Fjernvarme kan komme til at betyde et tab på knap to millioner kroner om året.

Energistyrelsen svarer i en mail til Fyns Amts Avis, at man ingen bemærkninger har til, ”hvorvidt det er rimeligt at forbrugerne i Marstal skal betale for at støtteordningen ikke er blevet anmeldt korrekt til Europa-Kommissionen." 

Nyheder

21. feb 2018

Regeringen: Kraftvarmekrav skal væk

I et svar til Dansk Fjernvarme, skriver regeringen, at det er på tide at tage et opgør med kraftvarmekravet. I første omgang for de ikke-kvoteomfattede sektorer, men måske også inden for kvotesektoren. Det vækker begejstring hos Dansk Fjernvarme.

13. feb 2018

Bilka og Aalborg Varme indgår aftale om overskudsvarme

Aalborg Varme indgår aftale med Bilka i Aalborg om at udnytte varehusets overskudsvarme som fjernvarme. Dansk Supermarked Group forærer varmen væk på grund af komplicerede regler og indberetningskrav ved salg af overskudsvarme. 

12. feb 2018

Konkurrenceanalyse: Svensk varme-sammenligning holder ikke

Det svenske fjernvarmemarked, som er liberaliseret og undtaget regulering, bliver i den nyligt offentliggjorte konkurrenceanalyse fremhævet som et forbillede. Men det giver ingen mening at sammenligne to så forskellige markeder, lyder det fra Dansk Fjernvarme.

08. feb 2018 Energi på toppen

Den største gevinst kommer fra fjernvarmen

Professor fra Aalborg Universitet ser ingen grund til at nedsætte elafgiften for de individuelle forbrugere.

08. feb 2018 Energi på toppen

Fri konkurrence kan føre til lukninger af værker

Hvis fjernvarmemarkedet bliver udsat for konkurrence, så vil det kunne føre til lukninger – det er en del af prisen for netop at få den fri konkurrence, lyder det fra hovedforfatter til konkurrenceanalyse.

07. feb 2018 Energi på toppen

Søren Egge: "Analysen starter et forkert sted"

Forud for Energi på Toppen har vi talt med Søren Egge Rasmussen, der er energiordfører i Enhedslisten. Han mener, at der burde være lavet en anden analyse end konkurrenceanalysen.

07. feb 2018 Energi på toppen

Forbrugerrådet Tænk: Miljøomkostninger bør med i prisen

Det er positivt, hvis miljøomkostninger kan kommer med i overvejelserne, når forbrugerne skal vælge opvarmning. Det mener Forbrugerrådet Tænk på baggrund af den konkurrenceanalyse, regeringen har offentliggjort

05. feb 2018

Varmens Dag fejret med åbent hus landet over

Tusindvis af nysgerrige fjernvarmeforbrugere blev søndag klogere på, hvor deres fjernvarme kommer fra, da Varmens Dag blev fejret med åbent hus på værker landet over.

02. feb 2018

Bendt Bendtsen: Nyt bygningsdirektiv nok min vigtigste sag i parlamentet

Med overvældende opbakning blev EUs ministerråd torsdag enige om et nyt bygningsdirektiv. En af hovedarkitekterne bag direktivet er danske Bendt Bendtsen, som Dansk Fjernvarme har talt med. 

02. feb 2018

Flot EU-aftale om energieffektivisering

Bygninger udgør i alt cirka 40 procent af det europæiske energiforbrug. EUs Ministerråd er netop blevet enige om at energieffektivisere både nyt og ældre byggeri.

24. jan 2018

Bæredygtig biomasse central for grøn omstilling i byerne

Den bæredygtige biomasse spiller fortsat en stor rolle i særligt de store byer for den grønne omstilling. Det er budskabet i et indlæg i Altinget i dag. HOFOR og Dansk Fjernvarme fortæller mere.

14. feb 2018 Presseklip

Overskudsvarme fra Bilka bliver fjernvarme

LÆS I DAG: Overskudsvarme fra Bilka bliver fjernvarme. Ny oprydder i Ewii: Pengene skal arbejde for Trekantområdet. Isoplus opgør skaderne af hacking. Nyt solvarmeanlæg foran tidsplanen. Er Nord Stream 2 på vej rundt om Danmark?

13. feb 2018 Presseklip

Samarbejde undersøges på Skive-kanten

LÆS I DAG Tre fjernvarmeselskaber ved Skive ønsker fælles varmeproduktion. Dansk Gas Distribution vil trække Vordingborg i Energiklagenævnet. Hellere varmepumper end elvarme. Nærvarme i stedet for brændeovne på Christiania. Kalundborg Forsyning skifter gamle ledninger ud. 

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

12. feb 2018 Presseklip

Billig overskudsvarme på vej i Viborg

LÆS I DAG Varme fra Føtex og hospital bliver til fjernvarme i Viborg - varmepumpe er ønsket. Fjernvarme er på vej til Ørslev. Bedre varmemålere i Hovedgård. 

09. feb 2018 Presseklip

Mange værker bliver presset på økonomien

LÆS I DAG: Mange værker bliver presset på økonomien. Gelsted Fjernvarme står til at miste 4000 kr. pr. kunde. Solen skal opvarme Sønderholm. Verdo åbner afdeling i Polen. Jerslev udvider solvarmeanlæg. For få ønsker fjernvarme i Hastrup.

08. feb 2018 Presseklip

Energiaftalen i 2012 blev et smukt barn

LÆS I DAG: Energiaftalen i 2012 blev et smukt barn. Debat-serie sætter fokus på fremtidens fjernvarme. Ombygning bliver langt billigere end forventet. Brand i Rødbyhavn.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

12. feb 2018 Navnenyt

Kommunikationsmedarbejdere i Dansk Fjernvarme fylder rundt

Simone Mørup Kristiansen fylder 30 år den 18. februar og Mikkel Lysgaard 40 år den 21. februar. 

08. feb 2018 Navnenyt

Ny kaptajn for Caverions projekter

1. februar blev Søren K. Overgaard ny projektdirektør for Caverions teknikentrepriser.

29. jan 2018 Navnenyt

Margit Ørsted takker af

Margit Ørsted stopper efter 24 år i Frederiksbergs kommunalbestyrelse samt perioder som formand for Frederiksberg Fjernvarme og næstformand i CTR.

25. jan 2018 Navnenyt

Ny salgsdirektør i Verdo

Bo Johansen er ny salgsdirektør for Verdo Energy Systems.

24. jan 2018 Navnenyt

Ny direktør for DFP

Mogens H. Nielsen er ansat som ny direktør i DFP – Dansk Fjernvarmes Projektselskab.

23. jan 2018 Navnenyt

Grøn Energis chefanalytiker fylder 50

Nina Kildegaard Detlefsen fylder 50 år på tirsdag den 30. januar.