18. jan 2018 Presseklip

Minister: God timing for udflytning

LÆS I DAG Lilleholt roser timing for udflytning af Energitilsynet til Frederiksværk. EU-Parlamentet sætter ambitiøst VE-mål. Effektiv solvarmeparabol i Ringkøbing og udvidelse på vej i Støvring.    

Altinget: 
Energitilsynet skal til Nordsjælland
Der er lagt op til store flyttedag for de ansatte i Energitilsynet som et led i den store udflytningsplan, der blev offentliggjort onsdag eftermiddag. De nuværende 78 medarbejdere skal fremover indstille sig på, at de i stedet for Valby skal til Frederiksværk, når de skal på arbejde efter udflytningen.

Energitilsynet – der samtidig skifter navn til Forsyningstilsynet – indgår i udflytningen af flere tusinde arbejdspladser, der skal ud af det storkøbenhavnske område. Tilsynet er i dag en uafhængig institution, der fungerer som konkurrencemyndighed i forhold til energisektoren – herunder også fjernvarmen.

I fremtiden skal tilsynet – udover navneforandringen – være et led i skabelsen af et mere effektivt tilsyn med el-, gas- og varmesektoren. Det skriver Altinget.

Udover udflytningen af Energitilsynet og dets 78 medarbejdere skal der også etableres et driftscenter for gas i Stenlille på Sjælland. Der er tale om en sammenlægning af tre statslige selskaber med i alt 103 arbejdspladser. 

_____


Altinget: 
Minister: God timing for udflytning
Udflytningen af Energitilsynet til Frederiksværk mødes med tilfredshed af ministeren for ressortområdet.

Lars Chr. Lilleholt peger på, at udflytningen falder sammen med, at regeringen er på vej at ændre på tilsynet – det bl.a. skal skifte navn til Forsyningstilsynet – ved at give det flere ”muskler” og strømline organisationen.

- Derfor er det et rigtig godt tidspunkt at flytte Energitilsynet. Der skal ansættes flere medarbejdere, tilsynet skal styrkes, og der er en række store opgaver med forsyningsstrategien, hvor tilsynet spiller en central rolle, siger Lars Chr. Lilleholt til Altinget.

Han afviser samtidig nogle af de bekymringer, der lyder fra bl.a. Dansk Fjernvarme. Bekymringen fra fjernvarmesektoren går på, om flytningen betyder tab af kompetencer – fordi medarbejdere ikke vil flytte med – og at det harmonerer meget dårligt med de store ændringer, der er varslet for området.

- Den bekymring tror jeg ikke, man behøver at have. Jeg er sikker på, Energitilsynet fortsat vil være et attraktivt sted at arbejde. Og jeg er overbevist om, at tilsynet også kan tiltrække kompetente medarbejdere, lyder svaret fra energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

_____


EnergiWatch:
EU-Parlamentet sætter ambitiøst mål for vedvarende energi
Onsdag var der afstemning i Europa-Parlamentet om blandt målet for vedvarende energi, og det endte med en anbefaling om, at VE i 2030 skal udgøre 35 procent. Samtidig stemte parlamentet også for et bindende mål for energieffektivisering på 35 procent i 2030.

Ifølge EnergiWatch er der for begge mål tale om, at Europa-Parlamentet øger målsætningerne i forhold til de udspil, der er kommet fra EU-Kommissionen og Ministerrådet. Det lægger op til, at der nu efterfølgende forestår hårde forhandlinger – såkaldte triologforhandlinger – når de forskellige EU-institutioner skal enes om målsætningerne.

Kommissionens udspil andelen af vedvarende energi lyder på 30 procent for medlemslandenes energiforbrug i 2030, mens Ministerrådets bud er noget lavere – 27 procent. 

_____


Dagbladet Ringkøbing-Skjern:
Solvarmeparaboler er meget effektive
Det har et succesrigt forsøg både i Ringkøbing og i Solrød, hvor der igennem en stor del af 2017 har været opstillet en solvarmeparabol. Parabolen Aurora har vist sig at være ganske effektiv, når det handler om at producere solvarme selv på solfattige dage.

Ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern kan solvarmeparabolen producere varmt vand på årets korteste dag og også de øvrige solfattige dage. For Ringkøbing Fjernvarme kan det have betydning, da værket allerede har investeret i solvarme med 30.000 kvadratmeter solvarmepaneler.

Fidusen med parabolerne er, at de selv vender og drejer sig i forhold til, hvad der er mest optimalt for produktionen fra solens stråler.

Forsøget har været udført i både Ringkøbing og i Solrød på Sjælland for at teste parabolerne under alle vejrforhold. Nu lægger virksomheden bag op til at gå i gang med serieproduktion af solvarmeparabolerne.


_____


Nordjyske:
Støvring udvider fjernvarmen
Borgere i Støvring Ådale i Nordjylland kan se frem til at blive koblet på fjernvarmesystemet, der tilhører Støvring Kraftvarmeværk.

Det drejer sig om i alt 96 grunde, der er i færd med at blive udstykket, og det er den største ordre nogensinde for det lokale kraftvarmeværk, skriver Nordjyske.

Den første byggemodning af grundene forventes at være færdig omkring 1. april i år og hele udstykningen skulle være færdig før sommeren i år. Grundstykkerne blev solgt på rekordtid, og det var med tilslutningspligt til fjernvarmen.

Undersøgelserne har vist, at 80 procent af de nye beboere i Støvring Ådale de senere år kommer fra Aalborg, 12 procent fra resten af landet og 8 procent fra Rebild Kommune.

 



Nyheder

21. feb 2018

Regeringen: Kraftvarmekrav skal væk

I et svar til Dansk Fjernvarme, skriver regeringen, at det er på tide at tage et opgør med kraftvarmekravet. I første omgang for de ikke-kvoteomfattede sektorer, men måske også inden for kvotesektoren. Det vækker begejstring hos Dansk Fjernvarme.

13. feb 2018

Bilka og Aalborg Varme indgår aftale om overskudsvarme

Aalborg Varme indgår aftale med Bilka i Aalborg om at udnytte varehusets overskudsvarme som fjernvarme. Dansk Supermarked Group forærer varmen væk på grund af komplicerede regler og indberetningskrav ved salg af overskudsvarme. 

12. feb 2018

Konkurrenceanalyse: Svensk varme-sammenligning holder ikke

Det svenske fjernvarmemarked, som er liberaliseret og undtaget regulering, bliver i den nyligt offentliggjorte konkurrenceanalyse fremhævet som et forbillede. Men det giver ingen mening at sammenligne to så forskellige markeder, lyder det fra Dansk Fjernvarme.

08. feb 2018 Energi på toppen

Den største gevinst kommer fra fjernvarmen

Professor fra Aalborg Universitet ser ingen grund til at nedsætte elafgiften for de individuelle forbrugere.

08. feb 2018 Energi på toppen

Fri konkurrence kan føre til lukninger af værker

Hvis fjernvarmemarkedet bliver udsat for konkurrence, så vil det kunne føre til lukninger – det er en del af prisen for netop at få den fri konkurrence, lyder det fra hovedforfatter til konkurrenceanalyse.

07. feb 2018 Energi på toppen

Søren Egge: "Analysen starter et forkert sted"

Forud for Energi på Toppen har vi talt med Søren Egge Rasmussen, der er energiordfører i Enhedslisten. Han mener, at der burde være lavet en anden analyse end konkurrenceanalysen.

07. feb 2018 Energi på toppen

Forbrugerrådet Tænk: Miljøomkostninger bør med i prisen

Det er positivt, hvis miljøomkostninger kan kommer med i overvejelserne, når forbrugerne skal vælge opvarmning. Det mener Forbrugerrådet Tænk på baggrund af den konkurrenceanalyse, regeringen har offentliggjort

05. feb 2018

Varmens Dag fejret med åbent hus landet over

Tusindvis af nysgerrige fjernvarmeforbrugere blev søndag klogere på, hvor deres fjernvarme kommer fra, da Varmens Dag blev fejret med åbent hus på værker landet over.

02. feb 2018

Bendt Bendtsen: Nyt bygningsdirektiv nok min vigtigste sag i parlamentet

Med overvældende opbakning blev EUs ministerråd torsdag enige om et nyt bygningsdirektiv. En af hovedarkitekterne bag direktivet er danske Bendt Bendtsen, som Dansk Fjernvarme har talt med. 

02. feb 2018

Flot EU-aftale om energieffektivisering

Bygninger udgør i alt cirka 40 procent af det europæiske energiforbrug. EUs Ministerråd er netop blevet enige om at energieffektivisere både nyt og ældre byggeri.

24. jan 2018

Bæredygtig biomasse central for grøn omstilling i byerne

Den bæredygtige biomasse spiller fortsat en stor rolle i særligt de store byer for den grønne omstilling. Det er budskabet i et indlæg i Altinget i dag. HOFOR og Dansk Fjernvarme fortæller mere.

15. feb 2018 Presseklip

Scandlines bruger overskudsvarme til køling

LÆS I DAG: Scandlines bruger overskudsvarme til køling. Flere lokale vejrudsigter. Olieprisen stiger.

14. feb 2018 Presseklip

Overskudsvarme fra Bilka bliver fjernvarme

LÆS I DAG: Overskudsvarme fra Bilka bliver fjernvarme. Ny oprydder i Ewii: Pengene skal arbejde for Trekantområdet. Isoplus opgør skaderne af hacking. Nyt solvarmeanlæg foran tidsplanen. Er Nord Stream 2 på vej rundt om Danmark?

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

13. feb 2018 Presseklip

Samarbejde undersøges på Skive-kanten

LÆS I DAG Tre fjernvarmeselskaber ved Skive ønsker fælles varmeproduktion. Dansk Gas Distribution vil trække Vordingborg i Energiklagenævnet. Hellere varmepumper end elvarme. Nærvarme i stedet for brændeovne på Christiania. Kalundborg Forsyning skifter gamle ledninger ud. 

12. feb 2018 Presseklip

Billig overskudsvarme på vej i Viborg

LÆS I DAG Varme fra Føtex og hospital bliver til fjernvarme i Viborg - varmepumpe er ønsket. Fjernvarme er på vej til Ørslev. Bedre varmemålere i Hovedgård. 

09. feb 2018 Presseklip

Mange værker bliver presset på økonomien

LÆS I DAG: Mange værker bliver presset på økonomien. Gelsted Fjernvarme står til at miste 4000 kr. pr. kunde. Solen skal opvarme Sønderholm. Verdo åbner afdeling i Polen. Jerslev udvider solvarmeanlæg. For få ønsker fjernvarme i Hastrup.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

12. feb 2018 Navnenyt

Kommunikationsmedarbejdere i Dansk Fjernvarme fylder rundt

Simone Mørup Kristiansen fylder 30 år den 18. februar og Mikkel Lysgaard 40 år den 21. februar. 

08. feb 2018 Navnenyt

Ny kaptajn for Caverions projekter

1. februar blev Søren K. Overgaard ny projektdirektør for Caverions teknikentrepriser.

29. jan 2018 Navnenyt

Margit Ørsted takker af

Margit Ørsted stopper efter 24 år i Frederiksbergs kommunalbestyrelse samt perioder som formand for Frederiksberg Fjernvarme og næstformand i CTR.

25. jan 2018 Navnenyt

Ny salgsdirektør i Verdo

Bo Johansen er ny salgsdirektør for Verdo Energy Systems.

24. jan 2018 Navnenyt

Ny direktør for DFP

Mogens H. Nielsen er ansat som ny direktør i DFP – Dansk Fjernvarmes Projektselskab.

23. jan 2018 Navnenyt

Grøn Energis chefanalytiker fylder 50

Nina Kildegaard Detlefsen fylder 50 år på tirsdag den 30. januar.