12. jan 2018 Presseklip

Dansk Fjernvarme presser på for frit brændselsvalg

LÆS I DAG: Dansk Fjernvarme presser på for frit brændselsvalg. Minister bliver træt af ”procentdiskussion”. Vind og sol står dækker halvdelen af elproduktionen. 4.000 kr. ekstra i varme i Egtved. Lun vinter sparer varme.

Vejle Amts Folkeblad:
Dansk Fjernvarme presser på for frit brændselsvalg
Direktøren i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, frygter, at ikke mindst de mindre kraftvarmeværker kan ende som politiske gidsler, når forhandlingerne om en ny energiaftale går i gang inden for de kommende måneder.

Som det er nu, er de små kraftvarmeværker bundet til et bestemt brændselsvalg – naturgas – men det vil svække værkerne, når det såkaldte grundbeløb falder bort ved det kommende årsskifte. Det skal der tages højde for i de kommende forhandlinger om en ny energiaftale.

- Ifølge vores undersøgelser vil det komme til at koste forbrugerne mellem 2000 og 10.000 kroner mere om året, alt afhængig af forholdene på det lokale værk, og det gør det til et meget alvorligt problem. Det er en skjult skat på husstandene, siger Kim Mortensen til Vejle Amts Folkeblad.

Kompensationen fra staten – grundbeløbet – skulle sikre, at værkerne holdt sig til naturgas, men i dag vil det være en fordel for værkerne, hvis de selv kan vælge deres brændsel – ikke mindst økonomisk. Undersøgelser peger således på, at kraftvarmeværker kan halvere deres varmepris ved skifte fra naturgas til et andet brændsel.

_____

Altinget:

Minister bliver træt af ”procentdiskussion”

Energi-forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt fastslår, at regeringen ikke ændrer i sit kommende energiudspil og hæver målet for andelen af vedvarende energiforsyning i 2030. Oppositionen og en række aktører – bl.a. Klimarådet – opfordrer ellers til, at andelen skal skrues yderligere i vejret.

Ministerens udsagn kom på en konference torsdag arrangeret i fællesskab af netop Klimarådet og Altinget, og ministerens respons var bl.a. en reaktion på et krav fra Socialdemokraterne om at øge målet for andelen af vedvarende energi fra regeringens 50 procent il 55 procent – eller endnu højere.

Den lokkemad bider imidlertid ikke på Lars Chr. Lilleholt, fremgår det af en artikel på Altinget.

- Der er meget procentdiskussion. Og det kan godt trætte mig engang imellem. Hvis jeg siger 50 procent, så siger oppositionen 60 procent, og Klimarådet siger 55 procent. Skal vi ikke komme lidt ud over diskussionen om, hvilken procent vi lige lander på? Der er sat en retning, lød det bl.a. fra Lars Chr. Lilleholt.

_____

Dagbladet Holstebro-Struer:
Vind og sol står dækker halvdelen af elproduktionen
Vores elforbrug bliver mere og mere grønt, viser en opgørelse fra Energinet. Hele 45,8 procent af den danske elproduktion i 2017 stammede fra vindmøller eller solceller, og det er rekord.

Derfor er det fremadrettet en central udfordring at håndtere de store mængder strøm, der vil blive produceret, når det blæser kraftigt.

Energinet har i den sammenhæng blandt andet fokus på at få flere varmepumper ind i fjernvarmeproduktionen og lade elbiler op om natten.

- Vi kan ikke håndtere det med de værktøjer, vi har i dag, og derfor skal vi blive ved med at udvikle vores system, så vi kan blive ved med at sætte verdensrekord i integrationen af vedvarende energi, siger Søren Dupont Kristensen, der er direktør i Energinets Elsystemansvar.

_____

Vejle Amts Folkeblad:
4.000 kr. ekstra i varme i Egtved 
De 900 tilsluttede forbrugere hos Egtved Varmeværk kan i 2019 forvente en 3.000-4.000 kroner større årlig varmeregning end i dag.

Grundbeløbets afskaffelse med årets udgang er årsagen.

- Når grundbeløbet forsvinder, mister vi 3,5 millioner kroner, som i stedet skal findes blandt vores 900 forbrugere. Det bliver cirka 4.000 kroner om året, men måske kan vi få beløbet ned på 3.000 kroner, fordi vi har investeret i solvarme for et par år siden, siger formanden Anders Rønshof til Vejle Amts Folkeblad.

Han mener, at prisstigningen kunne undgås, hvis Egtved Varmeværk fik lov frit at vælge andet brændsel end naturgas, men den mulighed giver lovgivningen ikke i dag, hvor decentrale kraftvarmeværker skal benytte naturgas, som er pålagt afgifter til staten.

Var der frit brændselsvalg, ville Egtved Varmeværk vælge flis, der er miljøvenligt og billigt.

_____

Hjørring Avis:
Sindal investerer 65 millioner i nyt værk
Sindal Varmeforsyning opfører et nyt varmeværk til 65 millioner kroner, og det er den største investering i byens historie, skriver Hjørring Avis.

Det nuværende anlæg kører på naturgas, og det nye værk bliver bygget for at tage toppen af de prisstigninger, der kommer når grundbeløbet bortfalder i 2019.

Det nye værk fyrer med biomasse i en ny type ovn leveret af Dall Energy i Hørsholm og kan – udover lokalt produceret biomasse – også anvende flis og haveaffald.

Anlægget forventes at være klar til brug til efteråret.

_____

TV 2/Bornholm:
Lun vinter sparer varme
Det har været en mild vinter, og det er kommet fjernvarmekunderne på Bornholm til gavn. Det milde vintervejr har givet et fald i varmeforbruget, selvom budgettet endda er sat lavt efter sidste års milde vinters forbrug.

- Vi kan se, at varmeforbruget er 3% mindre, end det, vi havde regnet med. Hvis man omsætter det til hele året, så betyder det en besparelse på 4-500 kroner per forbruger, siger direktør Erik Steen Andersen til TV 2/Bornholm.

 

 

Nyheder

21. feb 2018

Regeringen: Kraftvarmekrav skal væk

I et svar til Dansk Fjernvarme, skriver regeringen, at det er på tide at tage et opgør med kraftvarmekravet. I første omgang for de ikke-kvoteomfattede sektorer, men måske også inden for kvotesektoren. Det vækker begejstring hos Dansk Fjernvarme.

13. feb 2018

Bilka og Aalborg Varme indgår aftale om overskudsvarme

Aalborg Varme indgår aftale med Bilka i Aalborg om at udnytte varehusets overskudsvarme som fjernvarme. Dansk Supermarked Group forærer varmen væk på grund af komplicerede regler og indberetningskrav ved salg af overskudsvarme. 

12. feb 2018

Konkurrenceanalyse: Svensk varme-sammenligning holder ikke

Det svenske fjernvarmemarked, som er liberaliseret og undtaget regulering, bliver i den nyligt offentliggjorte konkurrenceanalyse fremhævet som et forbillede. Men det giver ingen mening at sammenligne to så forskellige markeder, lyder det fra Dansk Fjernvarme.

08. feb 2018 Energi på toppen

Den største gevinst kommer fra fjernvarmen

Professor fra Aalborg Universitet ser ingen grund til at nedsætte elafgiften for de individuelle forbrugere.

08. feb 2018 Energi på toppen

Fri konkurrence kan føre til lukninger af værker

Hvis fjernvarmemarkedet bliver udsat for konkurrence, så vil det kunne føre til lukninger – det er en del af prisen for netop at få den fri konkurrence, lyder det fra hovedforfatter til konkurrenceanalyse.

07. feb 2018 Energi på toppen

Søren Egge: "Analysen starter et forkert sted"

Forud for Energi på Toppen har vi talt med Søren Egge Rasmussen, der er energiordfører i Enhedslisten. Han mener, at der burde være lavet en anden analyse end konkurrenceanalysen.

07. feb 2018 Energi på toppen

Forbrugerrådet Tænk: Miljøomkostninger bør med i prisen

Det er positivt, hvis miljøomkostninger kan kommer med i overvejelserne, når forbrugerne skal vælge opvarmning. Det mener Forbrugerrådet Tænk på baggrund af den konkurrenceanalyse, regeringen har offentliggjort

05. feb 2018

Varmens Dag fejret med åbent hus landet over

Tusindvis af nysgerrige fjernvarmeforbrugere blev søndag klogere på, hvor deres fjernvarme kommer fra, da Varmens Dag blev fejret med åbent hus på værker landet over.

02. feb 2018

Bendt Bendtsen: Nyt bygningsdirektiv nok min vigtigste sag i parlamentet

Med overvældende opbakning blev EUs ministerråd torsdag enige om et nyt bygningsdirektiv. En af hovedarkitekterne bag direktivet er danske Bendt Bendtsen, som Dansk Fjernvarme har talt med. 

02. feb 2018

Flot EU-aftale om energieffektivisering

Bygninger udgør i alt cirka 40 procent af det europæiske energiforbrug. EUs Ministerråd er netop blevet enige om at energieffektivisere både nyt og ældre byggeri.

24. jan 2018

Bæredygtig biomasse central for grøn omstilling i byerne

Den bæredygtige biomasse spiller fortsat en stor rolle i særligt de store byer for den grønne omstilling. Det er budskabet i et indlæg i Altinget i dag. HOFOR og Dansk Fjernvarme fortæller mere.

15. feb 2018 Presseklip

Scandlines bruger overskudsvarme til køling

LÆS I DAG: Scandlines bruger overskudsvarme til køling. Flere lokale vejrudsigter. Olieprisen stiger.

14. feb 2018 Presseklip

Overskudsvarme fra Bilka bliver fjernvarme

LÆS I DAG: Overskudsvarme fra Bilka bliver fjernvarme. Ny oprydder i Ewii: Pengene skal arbejde for Trekantområdet. Isoplus opgør skaderne af hacking. Nyt solvarmeanlæg foran tidsplanen. Er Nord Stream 2 på vej rundt om Danmark?

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

13. feb 2018 Presseklip

Samarbejde undersøges på Skive-kanten

LÆS I DAG Tre fjernvarmeselskaber ved Skive ønsker fælles varmeproduktion. Dansk Gas Distribution vil trække Vordingborg i Energiklagenævnet. Hellere varmepumper end elvarme. Nærvarme i stedet for brændeovne på Christiania. Kalundborg Forsyning skifter gamle ledninger ud. 

12. feb 2018 Presseklip

Billig overskudsvarme på vej i Viborg

LÆS I DAG Varme fra Føtex og hospital bliver til fjernvarme i Viborg - varmepumpe er ønsket. Fjernvarme er på vej til Ørslev. Bedre varmemålere i Hovedgård. 

09. feb 2018 Presseklip

Mange værker bliver presset på økonomien

LÆS I DAG: Mange værker bliver presset på økonomien. Gelsted Fjernvarme står til at miste 4000 kr. pr. kunde. Solen skal opvarme Sønderholm. Verdo åbner afdeling i Polen. Jerslev udvider solvarmeanlæg. For få ønsker fjernvarme i Hastrup.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

12. feb 2018 Navnenyt

Kommunikationsmedarbejdere i Dansk Fjernvarme fylder rundt

Simone Mørup Kristiansen fylder 30 år den 18. februar og Mikkel Lysgaard 40 år den 21. februar. 

08. feb 2018 Navnenyt

Ny kaptajn for Caverions projekter

1. februar blev Søren K. Overgaard ny projektdirektør for Caverions teknikentrepriser.

29. jan 2018 Navnenyt

Margit Ørsted takker af

Margit Ørsted stopper efter 24 år i Frederiksbergs kommunalbestyrelse samt perioder som formand for Frederiksberg Fjernvarme og næstformand i CTR.

25. jan 2018 Navnenyt

Ny salgsdirektør i Verdo

Bo Johansen er ny salgsdirektør for Verdo Energy Systems.

24. jan 2018 Navnenyt

Ny direktør for DFP

Mogens H. Nielsen er ansat som ny direktør i DFP – Dansk Fjernvarmes Projektselskab.

23. jan 2018 Navnenyt

Grøn Energis chefanalytiker fylder 50

Nina Kildegaard Detlefsen fylder 50 år på tirsdag den 30. januar.