15. dec 2017 Presseklip

Svære energiforhandlinger venter i Bruxelles

LÆS I DAG: Svære energiforhandlinger venter i Bruxelles. Hedensteds fyringssæson reddet af varmevekslervask. Japanere så på fjernvarme Albertslund. Varmeværk prøver igen med 35 vedtægtsændringer.

Altinget:
Svære energiforhandlinger venter i Bruxelles
Fra mandag i den kommende uge skal energiministrene i EU’s medlemslande bokse en række tunge energiforslag på plads. Og allerede inden mødet er gået i gang, bliver der varslet om særdeles svære forhandlinger og usikkerhed om, hvorvidt man kommer i mål med alle forslag.

I alt er der fire forslag fra EU-Kommissionen på forhandlingsbordet i Ministerrådet. Altinget har set på de fire forslag og givet en analyse af, hvad der er på spil, og hvorvidt de enkelte forslag kan forventes komme helskindede igennem forhandlingerne.

Det drejer sig bl.a. om, hvordan EU kan nå sine egne tidligere vedtagne energimål – fx i forhold til andelen af vedvarende energi i 2030. Dertil kommer et forslag om, hvordan man i EU skal sikre, at andelen af vedvarende energi i det hele taget vokser – det er her den danske regering er med på Kommissionens forslag om, at vedvarende energi skal udgøre 30 procent af den samlede energiproduktion i 2030.

Et tredje forslag omhandler dannelsen af en egentlig energiunion med fælles spilleregler – ikke mindst i forhold til gennemskueligheden af forbrugernes elregninger. Endelig nævner Altinget de såkaldte kapacitetsmekanismer, der omhandler elproducenternes vilkår på et indre marked for elektricitet i EU.

Det drejer sig bl.a. om, hvorvidt der skal sikres støtte til kraftværker – også kulbaserede – til at kunne tage over, når vinden løjer eller skyerne sænker produktionen fra solceller.

_____

Energy Supply:
Hedensteds fyringssæson reddet af varmevekslervask
Hos Hedensted Fjernvarme har de opdaget, at de opnår store energibesparelser ved regelmæssig servicering af deres varmevekslere.

Baggrunden er, at op til fyringssæsonen opdagede en medarbejder, at de to primære varmevekslere ikke fungerede optimalt.

I første omgang var selskabet bange for, at de skulle købe en ekstra helt ny varmeveksler. Men det viste sig, at de to varmevekslere blot havde brug for at blive renset for skidt og snavs.

– Det kom meget bag på os, at tilstanden i vekslerne var, som den var. Selvfølgelig ved vi godt, at gummipakningerne af og til skal skiftes, men eftersom selve vekslerne var tætte og havde kørt fint i mange år, troede vi, at alt var, som det skulle være, siger driftsleder hos Hedensted Fjernvarme Torben Alex Nielsen til Energy Supply.

_____

Albertslund Posten:
Japanere så på fjernvarme Albertslund
Albertslund Varmeværk har haft besøg af den japanske industrikoncern Sumitomo, der kan sammenlignes med Mærsk-koncern og ligesom Mærsk har afdelinger over hele verden.

- Interessen for lavtemperaturfjernvarme, også kaldet 4. generationsfjernvarme, er verdensomspændende og fordi både fjernvarmelandet Danmark - og Albertslund - er langt fremme på netop dette område, tiltrækker kommunen hvert år mange besøgende fra internationale erhvervsvirksomheder, energiplanlæggere samt politikere, siger energirådgiver Christian Oxenvad fra varmeværket til Albertslund Posten.

Efter besøg på værket gik turen til fods til Oksens Kvarter, hvor næstformand i Vridsløselille Andelsboligforening, Astrid Hansen, lagde hus til en fremvisning af sit hjem i de almene rækkehuse i Albertslund Syd.

____

Fyens Stiftstidende:
Naturgas-salg: Fem afgørende punkter
Energiselskabet Nature Energy har været til salg gennem længere tid. Meget tyder på, at en handel er lige oppe over.

Fyens Stiftstidende har opridset fem punkter, der, ifølge avisens analyse, er værd at tage i betragtning i forhold til et salg.

1. Kommuner vil være frie og koncentrere sig om deres kerneopgaver.
2. Der er interesserede købere – et salg er muligt nu
3. Den rigtige pris. En handel er afhængig af, om kommunerne kan få den rigtige pris. Den er svær at sætte på et nyt biogasanlæg, der endnu ikke har givet positiv indtjening. For de otte sælgende fynske kommuner er det vigtigt, at også net-delen kan sælges til den rigtige pris til staten.
4. Indtjeningen for de enkelte kommuner. Et salgsprovenu vil blive fordelt mellem ejer-kommunerne efter deres ejer-andel.
5. Pengene er bundet. Ejerkommunerne kan ikke her og nu bruge de penge, salget vil indbringe. De bliver bundet i en periode på ti år og kan udbetales i ti rater. Samtidig vil der ske et fradrag - formentlig på 20 procent. Den enkelte kommune vil dog, uden fradrag, kunne få udbetalt de penge, kommunen har investeret i Nature Energy gennem årene. Under alle omstændigheder vil et salg ikke ændre den enkelte kommunes økonomi afgørende.

_____

Horsens Folkeblad:
Varmeværk prøver igen med 35 vedtægtsændringer 
35 punkter, som bestyrelsen i Fjernvarme Horsens, har ønsket at ændre i vedtægterne, kommer til afstemning igen på næste generalforsamling, skriver Horsens Folkeblad.

Vedtægtsændringer var til afstemning på generalforsamlingen i oktober, men det blev et nej fra andelshaverne.

32 af punkterne er, hvad formand Niels Karl Grønlund kalder formaliteter som sproglige rettelser, præciseringer eller tilretning som følge af lovændringer.

Han ærgrer formanden sig over, at der ikke blev stemt om de punkter særskilt. Det var nemlig tre andre forslag til vedtægtsændringer, der fik de stemmeberettigede til at vende tomlen ned, mener han.

Ét af de tre ændringsforslag handlede om regler ved andelshavernes udtrædelse af Fjernvarme Horsens. Her blev der efterlyst mere klar information om prisen for en udtrædelse. Et andet forslag var krav om tilmelding til generalforsamling en uge i forvejen, og endelig vil bestyrelsen føje ind, at værket kan finansiere tilslutningsudgiften for nye andelshavere.

Varmeværket tilbyder allerede - og fortsat - denne finansieringsmulighed, uanset at det ikke fremgår af vedtægterne.

Nyheder

16. jan 2018

Video: Energiaftale skal indeholde løsning på grundbeløb

Minister lover fjernvarmebrugere en løsning på bortfaldet af grundbeløbet, når en ny energiaftale skal forhandles på plads – Dansk Fjernvarme efterlyser frigørelse af brændselsbinding som en del af løsningen. Se ministerens tale ved Dansk Fjernvarmes nytårsreception under artiklen.

16. jan 2018

Billedserie: 13 bidrag, champagne og nytårsstafet

Der var stuvende fuldt, da Dansk Fjernvarme for første gang afholdt nytårsstafet i sine lokaler i København. Ministeren fik samtidig overrakt og kvitterede for foreningens 13 bidrag til en ny sammenhængende energipolitik. Se billederne ved at bruge de grønne pile i billedfeltet.

16. jan 2018

13 bidrag til en sammenhængende energipolitik

Dansk Fjernvarme har overrakt 13 bidrag til en sammenhængende energipolitik til regeringen og Folketingets partier. Bidragene er ment som inspiration til en ny energiaftale. Se alle 13 bidrag her.

16. jan 2018

Fjernvarmens 13 bidrag sætter ny retning for energisektoren

Der skal skrues op for samarbejdet mellem el og varmesektoren, overskudsvarmen skal udnyttes og fjernvarmeselskaberne skal have mere frihed til selv at træffe kloge valg. Det er blandt de 13 bidrag til en ny energipolitik, som Dansk Fjernvarme netop har overrakt regeringen.

11. jan 2018

Forsyning Helsingør har sænket varmeprisen

I 2018 er det billigere at varme boligen op med fjernvarme i Helsingør. Forsyningen har sænket prisen med knap 600 kroner.

09. jan 2018

Jens Joel: Vi har ansvar for at sikre rammevilkår

Socialdemokraternes energiordfører mener, rækkefølgen er vigtig, når man diskuterer løsninger for at undgå prisstigninger efter grundbeløbets bortfald.

09. jan 2018

Varmepumpen kan ikke hjælpe med det hele

Karup Varmeværk er blandt de 11 fjernvarmeselskaber, der har fået tilskud til en stor eldrevet varmepumpe. Selskabet har også fusioneret med naboværket. Men både varmepumpe og fusion vil ikke hindre prisstigning i tusindkroners-klassen.

09. jan 2018

Kære politikere, I må løsne tøjlerne

Folketinget må træde i karakter og løsne grebet om fjernvarmeselskaberne, så ikke forbrugerne rammes af unødvendigt høje prisstigninger på varme, lyder det fra Dansk Fjernvarme.

25. dec 2017

Prisstigninger i vente for varmekunder

Når rådhusklokkerne ringer for sidste gang nytårsaften næste år kan en række fjernvarmekunder vente store prisstigninger på grund udløbet af et kompensationstilskud. Dansk Fjernvarme kalder på handling.

21. dec 2017

Lovforslag om regnskabsføring og dataindberetning vedtaget

Onsdag den 20. december fik Energitilsynet formelt ansvaret for at sikre standardisering af regnskabsføring og dataindberetning for fjernvarmeselskaber, da Folketinget stemte for lovforslaget.

21. dec 2017

Energistyrelsen og Grøn Energi klar med drejebog om store varmepumper

Energistyrelsen og Grøn Energi har opdateret drejebogen og det tilhørende inspirationskatalog om store varmepumpeprojekter. 

17. jan 2018 Navnenyt

Ny mand til energibesparelser

Emil Bøilerehauge er ansat i Dansk Fjernvarmes energispareteam til indberetning af energibesparelser.

16. jan 2018 Navnenyt

Grøn Energi har civilingeniør i praktik

Christian Sjøstrann Jørgensen er i virksomhedspraktik indtil medio marts.

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

10. jan 2018 Presseklip

Russisk gas til danske kunder

LÆS I DAG: Russisk gas til danske kunder. Modstandere af fjernvarme er en yderfløj. Fjernvarmen bliver dyrere i Brædstrup. Biomasseanlæg leverer allerede nu varme. Droner i luften i Fredericia. To skoler måtte undvære varmen.

09. jan 2018 Presseklip

Større byer bliver også ramt af prisstigninger på fjernvarmen

LÆS I DAG: Større byer bliver også ramt af prisstigninger på fjernvarmen. Dronninglund Sygehus skal have fjernvarme. Negative elpriser kostede vindmølleejere 8 millioner juleaften.

08. jan 2018 Presseklip

Minister vil se på at give friere tøjler til mindre kraftvarmeværker

LÆS I DAG: TV-indslag: Minister vil se på at give friere tøjler til mindre kraftvarmeværker. Baltic Pipe projekt i offentlig høring. TVIS bejler til Ejby og Gelsted. Droner søger efter brud i Nykøbing Falster. Horsens-borger kritiserer flis i brev til Lilleholt.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

16. jan 2018 Navnenyt

Ny chef på Randers Kraftvarmeværk

Jens Ole Hougaard er ny chef for Randers Kraftvarmeværk per 1. januar. 

12. jan 2018 Navnenyt

Mindeord over Kaj Hansen

Administrerende direktør for Energi Ikast, Jørgen Mosegaard, skriver mindeord om tidligere direktør Kaj Hansen.  

08. jan 2018 Navnenyt

Erfaren kursuskoordinator til Dansk Fjernvarme

Tina Weber Peters er ny kursuskoordinator hos Dansk Fjernvarme. 

13. dec 2017 Navnenyt

Ny økonomisk konsulent til Dansk Fjernvarme

Michael Fibiger er ny økonomisk konsulent i Dansk Fjernvarmes Politisk Økonomisk sekretariat fra årsskiftet.

12. dec 2017 Navnenyt

Ny direktør for Biogasbranchen

Frank Rosager er fra den 1. januar ny direktør for foreningen Biogasbranchen.

11. dec 2017 Navnenyt

Ny afdelingsleder for GIS og data i Verdo

Anders Duerlund kommer til Verdo efter 10 år hos Nyfors iog tidligere COWI.