07. nov 2017 Presseklip

Energiminister vil høre borgere om olieboringer

LÆS I DAG: Energiminister vil høre borgere om olieboringer. Tilsyn har overset energiselskabers ulovlige dobbeltroller. Ewii vil have internt revisionsråd. Lutter grøn varme og el i Aarhus. Hornbæk Fjernvarme vil selv bestemme. Ministeren hørte om Hovedgård Fjernvarmeværks udfordringer.

Altinget:
Energiminister vil høre borgere om olieboringer
Fremover vil energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt tage den lokale befolkning med på råd, når der skal gives tilladelser til olie- og gasboringer i Danmark. Og han har derfor bedt Energistyrelsen undersøge, hvilke muligheder der er for at inddrage borgerne mere, skriver Altinget.

Baggrunden er sagen om boringer på Lolland og Falster, der mødte massiv kritik.

"Jeg har lyttet til den kritik og de bekymringer, som ansøgningerne på Lolland-Falster har afstedkommet - både i forhold til eventuel anvendelse af frakturering og fra de lokale kommuner, som ikke har følt sig tilstrækkelig orienteret om sagen," skriver ministeren i et svar til energiudvalget.

_____

EnergiWatch:
Tilsyn har overset energiselskabers ulovlige dobbeltroller
Det er for stor en opgave for Energitilsynet at undersøge, om danske energiselskaber år for år lever fuldt op til alle de lovkrav, de er omfattet af.

Det siger kontorchef i tilsynet Pia Rønager, efter det er kommet frem, at en stribe selskaber ulovligt har haft inhabile medlemmer af bestyrelserne.

Habilitetsproblemerne er opstået i de monopolbelagte netselskaber hos tre af landets største energiselskaber. Her har bestyrelsesmedlemmer også båret kommercielle kasketter i regi af elhandels- eller produktionsselskaber. Med det har man forbrudt sig mod elforsyningsloven og selskabernes egne complianceregler. Det skriver EnergiWatch.

Kravet om, at "Bestyrelsesmedlemmer i en net-, eller transmissionsvirksomhed (ikke) direkte eller indirekte (må) deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet elproduktions- eller elhandelsvirksomhed" har eksisteret i elforsyningsloven siden 2004, og udspringer af et EU-direktiv.

Pia Rønager forklarer, at sagerne "er faldet igennem nettet" hos tilsynet som benytter sig af stikprøver og derfor ikke kan tjekke alle aspekter hvert år. 

_____

Folkebladet Lemvig:
Ewii vil have internt revisionsråd
Der skal strammes op i energiselskabet Ewii, mener den nye bestyrelsesformand, der sammen med selskabets direktør lægger op til, at der skal oprettes et internt revisionsråd. Rådet skal overvåge de beslutninger, der bliver truffet omkring selskabets drift – det skriver Folkebladet Lemvig.

Forslaget er en følge af den voldsomme kritik, der tidligere i år ramte Ewii og førte til fyring daværende direktør Knud Steen Larsen. Kritikken gik på, at han kørte selskabet ganske enevældigt og kun inddrog den daværende formand omkring beslutningerne.

- Man kan sammenligne det med statsrevisorerne. Revisionsrådet skal bestå af to bestyrelsesmedlemmer og formanden. Formanden må ikke være formand for rådet, siger formand Jørn Limann om forslaget med et internt revisionsråd, hvor der også skal være plads til eksterne eksperter.

Revisionsrådet vil bl.a. have det som en fast opgave at kontrollere, at der er fuldstændigt vandtætte skotter mellem den forbrugerbetalte del af Ewii og den kommercielle del. Organisatorisk vil revisionsrådet være et ekstra organ i organisationen og sidder dermed over bestyrelsen, som man også gør sig tanker om skal nytænkes.

_____

Lokalavisen Aarhus:
Lutter grøn varme og el i Aarhus
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, indviede i går Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S i Lisbjerg ved Aarhus, skriver Lokalavisen Aarhus.

Værket er opført som led i den grønne omstilling i Aarhus, der har som mål at blive C02-neutral i 2030.

Det har kostet 1,3 milliarder kroner at opføre et af de største anlægsprojekter i kommunen i mange år. Sammen med træpillevarme fra Studstrupværket er Aarhus nu selvforsynende med grøn energi.

- Indvielsen er en mærkedag for Aarhus' stærke position på den grønne front, hvor Danmarks næststørste by markerer sig med den hidtil største danske omlægning til grøn energi. Sammen med den grønne energi fra Studstrupværket og det nye biomassefyrede kraftvarmeværk har vi nu tilstrækkeligt med grøn el og varme til at dække aarhusianernes forbrug, siger Kristian Würtz.’

_____

Lokalavisen Nordsjælland:
Hornbæk Fjernvarme vil selv bestemme
Hornbæk Fjernvarme har for 8. år i træk sat varmeprisen ned, og siden 2010 er den faldet med i alt 30 procent. Det skriver Lokalavisen Nordsjælland.

- Sådan ville vi gerne have fortsat, og det ville også have været muligt, hvis ikke regering, folketing og øvrige myndigheder på energiområdet havde pålagt os stadig flere og større økonomiske byrder, sagde formanden for andelsselskabet, Kim Schuldt-Larsen, på den netop afholdte generalforsamling.

Formanden satte især spørgsmålstegn ved det rimelige i, at selskabet skal opkøbe energibesparelser på det frie marked og hvert år sende over en halv million kroner til gartnerier og andre virksomheder langt fra området.

På generalforsamlingen var der også kritik af, at regeringen vil gribe ind i fjernvarmeselskabernes budgetlægning med en centralistisk rammestyring, herunder en omlægning af selskabets regnskabsår til kalenderåret. Kim Schuldt-Larsen understregede i den forbindelse, at fjernvarmeselskabet sammen med andelshaverne selv vil bestemme budgettet, herunder det serviceniveau, andelshaverne ønsker.

_____

Østbirk Avis:
Ministeren hørte om Hovedgård Fjernvarmeværks udfordringer
Mandag besøgte energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt Hovedgård Fjernvarmeværk sammen med den lokale V-folketingskandidat Birte M. Andersen og byrådskandidat Birger Kaas.

- Gæsterne fik en gennemgang på værket, og over en kop kaffe fortalte vi ministeren, hvad han kunne gøre for Hovedgård Fjernvarmeværk. Mindre bureaukrati og færre indberetninger til Energistyrelsen står meget højt på listen. Desuden er der lagt op til, at vi skal være skattepligtige på grund af vores mangeårige og gode samarbejde med vandværket. Det vil vi for alt i verden undgå, idet det kun vil give os ekstra udgifter og bøvl, siger formand for Hovedgård Varmeværk Kaj Jessen til Østbirk Avis.

 

Nyheder

24. nov 2017

Vordingborg Forsyning: Nuværende model er fuldstændig tåbelig

Direktøren i Vordingborg Forsyning mener, at det mere er Finansministeriet end den grønne omstilling, der tages hensyn til i de samfundsøkonomiske beregninger.

24. nov 2017

Samfundsøkonomiske beregninger bremser grøn omstilling

Hvis ikke forudsætningerne i de samfundsøkonomiske beregninger moderniseres, risikerer kravet at blive en hæmsko for den grønne omstilling, mener Dansk Fjernvarme.

23. nov 2017

Det første udbud af kapacitet er gennemført

Hele 87 kraftvarmeværker har med 92 fuldmagter og tegning af andelsbevis givet robust opbakning til det nye selskab Dansk Kraftvarme Kapacitet.

15. nov 2017

Kinesisk topchef: Vi vil lære af dansk fjernvarmesucces

Danmark har skabt bemærkelsesværdige resultater via grønne energiløsninger med fjernvarme i fokus. Det skal Kina lære af, mener Li Dawei – direktør for verdens største fjernvarmeselskab.

14. nov 2017

Ny lyn-ansøgningsrunde for tilskud til varmepumper

Energistyrelsen har netop lanceret en ny ansøgningsrunde for grundbeløbstruede fjernvarmeselskaber, der vil investere i en eldreven varmepumpe.

14. nov 2017

Dansk Fjernvarme efterlyser omkostningsægte tariffer

Der er stor forskel på, hvad fjernvarmeselskaberne betaler i lokal nettarif til elselskaberne. Derfor efterlyser Dansk Fjernvarme mere omkostningsægte tariffer. Det vil både integrere energisystemerne mere og åbne for fjernvarmen som energilager.

14. nov 2017

Nykøbing Mors vil have tryk på kedlen

Flere decentrale kraftvarmeværker ønsker at kunne producere grøn og billig varme til forbrugerne med deres el-kedler. Men tariffer står i vejen, fortæller driftslederen hos Nykøbing Mors Fjernvarmeværk.

14. nov 2017

Elnetselskab vil gerne se på differentierede nettariffer

Tariffer for brug af elnettet blokerer for regelmæssig brug af Nykøbing Mors’ elkedel. Thy-Mors Energi vil gerne se på, hvordan de kan hjælpe elektrificering af fjernvarmen på vej.

08. nov 2017 Landsmøde

LM2017: Hilsen fra ministeren og fjernvarmepris

Se eller gense energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts tale ved årets landsmøde. Du kan også se uddelingen af årets fjernvarmepris til Slagslunde.

07. nov 2017

Med Biomassefyret Kraftvarmeværk går Aarhus forrest i grøn omstilling

Indvielsen af Biomassefyret Kraftvarmeværk i Lisbjerg er et stort skridt for den grønne omstilling i Aarhus Kommune og Danmark, mener Dansk Fjernvarme, der forventer, at den grønne udvikling fortsætter.

06. nov 2017 Landsmøde

LM2017: Ny energiaftale og robotter

Torsdagen på årets landsmøde lukkede med debat om en ny energiaftale, mens fredagen åbnede med robotter, der får større og større betydning i fjernvarmen. 

24. nov 2017 Navnenyt

Per Hougaard overtager for Jørgen Halle i DFP

Per Hougaard er konstitueret direktør, indtil DFP-bestyrelsen finder en ny. 

24. nov 2017 Navnenyt

Anette er ny i bestyrelsen i Tørring

Anette Lak Rasmussen blev valgt ind i Tørring Kraftvarmeværks bestyrelse ved generalforsamlingen. 

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

17. nov 2017 Presseklip

Rambøll vil have handling bag ord om klimamålsætninger

LÆS I DAG: Rambøll vil have handling bag ord om klimamålsætninger. Analyse oplister de 70 bedst betalte kommunale ”kødben”. Billigere elvarme kan sikre overskudsvarme fra Apple. Varmeprisen skal ned i Randers. Huse i Lund skal have fjernvarme fra laboratorier. SEAS-NVE overtager 160.000 naturgaskunder.

16. nov 2017 Presseklip

Lilleholt: Dansk energi er fri af kul inden 2030

LÆS I DAG Lilleholt: Kul er ude af dansk energiforsyning i 2030. Lilleholt: Bestyrelser har styr på kompetencerne. 1.400 forbrugere i Sejlflod og Storvorde nærmer sig varme fra Aalborg. Verdo søger om at opkræve forrentning.

15. nov 2017 Presseklip

Energistyrelsen åbner for ny runde med varmepumper

LÆS I DAG: Energistyrelsen åbner for ny runde med varmepumper. Danmark skal effektivisere tyskerne. Nyt projekt skal udvikle fremtidens fjernvarme. Vinderup Varmeværk ruster sig til mistet tilskud. Vindinge-Rosilde får fjernvarme fra Nyborg. 

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

23. nov 2017 Navnenyt

Bjarne Korshøj fylder 60 år

Teknisk direktør i HOFOR, Bjarne Korshøj, fylder 60 år den 13. december.

22. nov 2017 Navnenyt

Ny chefkonsulent hos NIRAS

Alfred Heller er ansat som chefkonsulent i NIRAS i Aalborg.


21. nov 2017 Navnenyt

Ny direktør for Energi Ikast

Jørgen Mosegaard overtager som direktør efter Kaj Hansen i Energi Ikast.

17. nov 2017 Navnenyt

Uddannelseskonsulent i Dansk Fjernvarme fylder 40

Senioruddannelseskonsulent Anita Unnerup fylder 40 år på tirsdag den 21. november.

03. nov 2017 Navnenyt

Ny civilingeniør i energiplanlægning

29-årige Silas Alvin Petersen er ansat som civilingeniør hos NIRAS i Aalborg.

01. nov 2017 Navnenyt

Ny direktør for pumpeforeningen AKB

Søren Bülow er ny direktør for Autoriserede Køle- & Varmepumpefirmaers Brancheforening (AKB), der organiserer installatører af køle- og varmepumper.