30. okt 2017 Presseklip

Afgifter truer yderligere prisfald i fjernvarmen

LÆS I DAG: Afgifter truer yderligere prisfald i fjernvarmen. Slagslunde Fjernvarme modtager Fjernvarmeprisen. Dart og virtual reality på årets landsmøde. Geotermi-kamp i Hillerød. Varmepumpe skal levere to tredjedele af varmen i Sig. Affald gør fjernvarme billig i Hammel. Høje priser hos Nimtofte. Fjernvarmemodstandere fra Horsens i foretræde for energiudvalg.

Horsens Folkeblad:
Afgifter truer yderligere prisfald i fjernvarmen
Det går strygende for fjernvarmen i Danmark. Der har været et pænt fald i den gennemsnitlige pris for forbrugerne, og der er samtidig nettotilgang af kunder. Men der er truende skyer i horisonten, lyder advarslen fra Dansk Fjernvarme i Horsens Folkeblad.

De mest fremtrædende trusler kommer fra de elafgifter, der hæmmer tilkøb og igangsætning af eldrevne kollektive varmepumper samt de fortsatte afgifter, der gør, at fjernvarmeværkerne ikke kan udnytte den stadigt stigende mængde af såkaldt overskudsvarme.

- Der er ingen tvivl om, at vi skal videre med den grønne omstilling. Desværre står en række afgifter i vejen for at vi kan udnytte den stigende mængde overskudsvarme. Det er særligt elafgiften til kollektive varmepumper, der står i vejen for at vi kan få overskudsvarmen ud i stuerne i stedet for op til fuglene, forklarer direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, til Horsens Folkeblad.

Derudover har Dansk Fjernvarme en række andre prioriteter for de kommende år. Det handler bl.a. om at der skal gives frit brændselsvalg for de fjernvarmeværker, der med en kapacitet på under 20 MW, er en del af den ikke-kvotebelagte sektor. Det drejer sig i alt om 172 varmeværker.

Samtidig mener Dansk Fjernvarme også, at fjernvarmesektoren kan udnytte mere af den grønne el fra vindmøllerne. Vindmøllerne har i dag en overproduktion, og den kan fjernvarmeværkerne udnytte ved at installere store eldrevne varmepumper.

_____

SN.dk:
Slagslunde Fjernvarme modtager Fjernvarmeprisen
Slagslunde Fjernvarme er hædret med Fjernvarmeprisen 2017 for med succes at afprivatisere selskabet og gøre det kollektivt ejet af forbrugerne.

I 2011 kostede det 39.775 kroner om året at opvarme et standardhus på 130 kvadratmeter i Slagslunde i Nordsjælland, da Slagslunde Fjernvarme var ejet af den internationale forsyningskoncern E.ON.

- I 2011 havde brugerne fået nok. De ville ikke finde sig i at skulle betale så meget, når andre slap væsentligt billigere. I 2013 lykkedes det så for brugerne – for knap 13 millioner kroner lånt af KommuneKredit – at vriste fjernvarmeværket fra E.ON. og tilbage til sig selv. Det var så absolut kampen og besværet værd. For kunderne fik hurtigt mere menneskelige regninger, siger Dansk Fjernvarmes formand Uffe Bro til SN.dk.

Varmeprisen for et standardhus i landsbyen er i dag 17.278 kroner om året – mere end en halvering siden 2011 og 40 procent lavere, end da forbrugerne købte værket i 2013. E.ON’s administrationsomkostninger var mere end en million kroner om året, mens de i dag er omkring 250.000 kroner på værket.

_____

Energy Supply:
Dart og virtual reality på årets landsmøde
På Dansk Fjernvarmes landsmøde i Aalborg kunne man både opleve politisk og faglig debat. Men også meget mere end det, nemlig netværk og hygge blandt de 2.100 deltagere og 126 udstillere, skriver Energy Supply i sin reportage fra årets landsmøde.

”Allerede ved ankomsten til landsmødet, hvor man træder ind i Aalborg Kongres og Kulturcenter stiger lydniveauet markant – også selvom man kommer direkte ind fra den noget trafikerede Vesterbro i Aalborg. Lyden af snak, latter og - uværgeligt - et fadølsanlægs brusen,” skriver Energy Supply i artiklen, der følges af en lang række billeder fra LM2017.

_____

Helsingør Dagblad:
Geotermi-kamp i Hillerød
Hillerød Forsyning har i et stykke tid haft planer om at udnytte geotermi – men nu melder også E.ON sig på banen som interesseret i at jagte varmt vand fra undergrunden.

Retten til at bore efter varmt vand i undergrunden ligger frem til udgangen af 2018 hos Hillerød Forsyning. Inden da skal selskabet komme videre i projektet - ellers kan Energistyrelsen give koncessionen videre til anden side og det er altså her E.ON melder sin interesse.

Hillerød Forsyning har dog søgt om EU-penge til en forsøgsboring i samarbejde med Farum Fjernvarme og dermed sætte gang i projektet.

_____

JydskeVestkysten:
Varmepumpe skal levere to tredjedele af varmen i Sig
Sig Varmeværk har indviet sin nye luft til vand varmepumpe til seks millioner kroner, der fremover skal levere det meste af fjernvarmen. Formand Jacob Andreasen fra Sig Varmeværk tog imod de flere hundrede gæster, der deltog i indvielsen.

- Vi er vældig tilfredse med resultatet. Og anlægget støjer noget mindre, end jeg havde regnet med, siger Jacob Andreasen til Jydske Vestkysten.

Med varmepumpen kan de 305 fjernkunder i Sig se frem til, at varmeprisen falder yderligere. Den fik allerede et hak nedad, da Sig Varmeværk for fem år siden investerede i et stort solfangeranlæg, og på kun fem år er Sig Varmeværk gået fra at være Varde Kommunes dyreste fjernvarmeselskab til at være et af de billigste.

Det nye anlæg, der er et af de største i Danmark, vil i fremtiden stå for cirka 62 procent af varmeproduktionen, mens solfangeranlægget bidrager med 22 procent. Naturgassen vil fremover kun bidrage med 16 procent af fjernvarmeproduktionen.

____

Århus Stiftstidende:
Affald gør fjernvarme billig i Hammel
Fjernvarmeproduktion og afbrænding af affald samme sted er guld værd i Hammel, skriver Århus Stiftstidende.

Derfor kan Hammel Fjernvarme år efter år er levere noget af landets billigste fjernvarme til forbrugernes radiatorer.

- Hammel Fjernvarmes produktion af fjernvarme hviler på en årlig afbrænding af 34.000 ton husholdnings- og industriaffald. Vi får penge for at brænde affaldet, og samtidig gør det os mere smidige og handlekraftige at have alt under et tag. Det gælder eksempelvis ved investeringer, siger direktør Niels Haugaard fra Hammel Fjernvarme.

_____

Århus Stiftstidende:
Høje priser hos Nimtofte
Hos Nimtofte og Omegns Fjernvarmeforsyning betaler de 404 forbrugere nogle af landets højeste varmepriser.

Et standardhus på 130 kvadratmeter med et årligt forbrug på 18,1 MWh koster således 22.749 kroner at opvarme.

- Der er ingen tvivl om, at såvel eksisterende kunder som mulige nye forbrugere løbende holder øje med vores priser sammenlignet med priserne hos andre fjernvarmeværker. Prisen har også betydning for ejendomsmægleres muligheder for at sælge huse i Nimtofte. Så vi gør et virkeligt stort arbejde for at få priserne ned, understreger formand Carsten Bryrup fra Nimtofte og Omegns Fjernvarmeforsyning (NOFF) overfor Århus Stiftstidende.

Årsagen skyldes, at NOFF ikke fik det forventede antal forbrugere tilsluttet, da selskabet blev stiftet i 2006.

_____

Østbirk Avis:
Fjernvarmemodstandere fra Horsens i foretræde for energiudvalg
To repræsentanter for Facebook-gruppen; ”Nej tak til tvungen fjernvarme i Horsens” har sammen med sekretariatschef Kim Beyer-Eskildsen fra DEBRA – Energibranchen været i Folketinget for at foretræde for Folketingets udvalg for Energi- Forsyning- og Klima.

Her fik de mulighed for at fremlægge deres syn på Horsens Kommunes fjernvarmeplan.

Kritikerne mener, at borgerne i Horsens er blevet påtvunget et 900 millioner kr. dyrt fjernvarmeprojekt i et område, der allerede er dækket af gasledninger med biogas. De mener ikke, at god forvaltningsskik er overholdt i forbindelse med projektet, der skal udbrede fjernvarmen til 10.000 borgere, og kritikerne mener også, at borgerne rådgives forkert eller uklart og at hele projektet er baseret på urealistiske præmisser.

Modstanden mod projektet i Horsens har ført til, at der nu er påbegyndt en indsamling til dækning af advokatudgifterne, så der kan anlægges sag mod den danske stat med påstand om at det strider mod EU-lovgivning at tvinge de nye kunder ombord. De 8.500 nuværende forbrugere er ikke og bliver ikke tinglyst tilslutnings- og forblivelsespligt.

 

Nyheder

24. nov 2017

Vordingborg Forsyning: Nuværende model er fuldstændig tåbelig

Direktøren i Vordingborg Forsyning mener, at det mere er Finansministeriet end den grønne omstilling, der tages hensyn til i de samfundsøkonomiske beregninger.

24. nov 2017

Samfundsøkonomiske beregninger bremser grøn omstilling

Hvis ikke forudsætningerne i de samfundsøkonomiske beregninger moderniseres, risikerer kravet at blive en hæmsko for den grønne omstilling, mener Dansk Fjernvarme.

23. nov 2017

Det første udbud af kapacitet er gennemført

Hele 87 kraftvarmeværker har med 92 fuldmagter og tegning af andelsbevis givet robust opbakning til det nye selskab Dansk Kraftvarme Kapacitet.

15. nov 2017

Kinesisk topchef: Vi vil lære af dansk fjernvarmesucces

Danmark har skabt bemærkelsesværdige resultater via grønne energiløsninger med fjernvarme i fokus. Det skal Kina lære af, mener Li Dawei – direktør for verdens største fjernvarmeselskab.

14. nov 2017

Ny lyn-ansøgningsrunde for tilskud til varmepumper

Energistyrelsen har netop lanceret en ny ansøgningsrunde for grundbeløbstruede fjernvarmeselskaber, der vil investere i en eldreven varmepumpe.

14. nov 2017

Dansk Fjernvarme efterlyser omkostningsægte tariffer

Der er stor forskel på, hvad fjernvarmeselskaberne betaler i lokal nettarif til elselskaberne. Derfor efterlyser Dansk Fjernvarme mere omkostningsægte tariffer. Det vil både integrere energisystemerne mere og åbne for fjernvarmen som energilager.

14. nov 2017

Nykøbing Mors vil have tryk på kedlen

Flere decentrale kraftvarmeværker ønsker at kunne producere grøn og billig varme til forbrugerne med deres el-kedler. Men tariffer står i vejen, fortæller driftslederen hos Nykøbing Mors Fjernvarmeværk.

14. nov 2017

Elnetselskab vil gerne se på differentierede nettariffer

Tariffer for brug af elnettet blokerer for regelmæssig brug af Nykøbing Mors’ elkedel. Thy-Mors Energi vil gerne se på, hvordan de kan hjælpe elektrificering af fjernvarmen på vej.

08. nov 2017 Landsmøde

LM2017: Hilsen fra ministeren og fjernvarmepris

Se eller gense energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts tale ved årets landsmøde. Du kan også se uddelingen af årets fjernvarmepris til Slagslunde.

07. nov 2017

Med Biomassefyret Kraftvarmeværk går Aarhus forrest i grøn omstilling

Indvielsen af Biomassefyret Kraftvarmeværk i Lisbjerg er et stort skridt for den grønne omstilling i Aarhus Kommune og Danmark, mener Dansk Fjernvarme, der forventer, at den grønne udvikling fortsætter.

06. nov 2017 Landsmøde

LM2017: Ny energiaftale og robotter

Torsdagen på årets landsmøde lukkede med debat om en ny energiaftale, mens fredagen åbnede med robotter, der får større og større betydning i fjernvarmen. 

24. nov 2017 Navnenyt

Per Hougaard overtager for Jørgen Halle i DFP

Per Hougaard er konstitueret direktør, indtil DFP-bestyrelsen finder en ny. 

24. nov 2017 Navnenyt

Anette er ny i bestyrelsen i Tørring

Anette Lak Rasmussen blev valgt ind i Tørring Kraftvarmeværks bestyrelse ved generalforsamlingen. 

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

17. nov 2017 Presseklip

Rambøll vil have handling bag ord om klimamålsætninger

LÆS I DAG: Rambøll vil have handling bag ord om klimamålsætninger. Analyse oplister de 70 bedst betalte kommunale ”kødben”. Billigere elvarme kan sikre overskudsvarme fra Apple. Varmeprisen skal ned i Randers. Huse i Lund skal have fjernvarme fra laboratorier. SEAS-NVE overtager 160.000 naturgaskunder.

16. nov 2017 Presseklip

Lilleholt: Dansk energi er fri af kul inden 2030

LÆS I DAG Lilleholt: Kul er ude af dansk energiforsyning i 2030. Lilleholt: Bestyrelser har styr på kompetencerne. 1.400 forbrugere i Sejlflod og Storvorde nærmer sig varme fra Aalborg. Verdo søger om at opkræve forrentning.

15. nov 2017 Presseklip

Energistyrelsen åbner for ny runde med varmepumper

LÆS I DAG: Energistyrelsen åbner for ny runde med varmepumper. Danmark skal effektivisere tyskerne. Nyt projekt skal udvikle fremtidens fjernvarme. Vinderup Varmeværk ruster sig til mistet tilskud. Vindinge-Rosilde får fjernvarme fra Nyborg. 

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

23. nov 2017 Navnenyt

Bjarne Korshøj fylder 60 år

Teknisk direktør i HOFOR, Bjarne Korshøj, fylder 60 år den 13. december.

22. nov 2017 Navnenyt

Ny chefkonsulent hos NIRAS

Alfred Heller er ansat som chefkonsulent i NIRAS i Aalborg.


21. nov 2017 Navnenyt

Ny direktør for Energi Ikast

Jørgen Mosegaard overtager som direktør efter Kaj Hansen i Energi Ikast.

17. nov 2017 Navnenyt

Uddannelseskonsulent i Dansk Fjernvarme fylder 40

Senioruddannelseskonsulent Anita Unnerup fylder 40 år på tirsdag den 21. november.

03. nov 2017 Navnenyt

Ny civilingeniør i energiplanlægning

29-årige Silas Alvin Petersen er ansat som civilingeniør hos NIRAS i Aalborg.

01. nov 2017 Navnenyt

Ny direktør for pumpeforeningen AKB

Søren Bülow er ny direktør for Autoriserede Køle- & Varmepumpefirmaers Brancheforening (AKB), der organiserer installatører af køle- og varmepumper.