13. okt 2017 Presseklip

Fjernvarmepriser falder for tredje år i træk

LÆS I DAG: Fjernvarmepriser falder for tredje år i træk. Københavnerne skal af med brændeovnene. Verdo samler kræfterne. Uggelhuse-Langkastrup tættere på lukning. EU skal fordele klimaregningen.

Altinget: 
Fjernvarmepriser falder for tredje år i træk
Prisen på fjernvarme faldet for tredje år i træk, så prisen de seneste tre år er faldet 11 procent i gennemsnit svarende til 1.563 kroner for et standardhus, skriver Altinget.

Dansk Fjernvarme hæfter sig ved, at prisen er faldet, selv om brændselspriserne er steget. Her tilskrives prisfaldet en kombination af, at selskaberne er blevet mere effektive, og at investeringer i ny teknologi begynder at slå igennem

- De mange fjernvarmeselskaber lægger en stor indsats i at sikre billigere og mere bæredygtig fjernvarme. Det er det, vores kunder og ejere efterlyser. Derfor er jeg selvfølgelig glad for, at vi leverer på det, vi bliver målt og vejet på, siger direktør Kim Mortensen til Altinget.

Prisen på naturgas, der udgør 24 procent af selskabernes brændsler, er i samme steget, mens prisen på biomasse som træpiller, flis og halm, der udgør mere end 33 procent af selskabernes brændsler, har været konstant eller svagt stigende.

_____

Bolius:
Københavnerne skal af med brændeovnene
Overborgmester i København, Frank Jensen, tager endnu en gang brydetag med luftforureningen i landets hovedstad. Det har ført til en lang række forslag, der skal give københavnerne renere luft – og et af dem skal give borgerne mulighed for at skrotte deres brændeovne og undgå, at der bliver installeret nye.

Konkret vil forslaget give en skrotpræmie, hvis man har fjernvarme og skiller sig af med den gamle brændeovn. Skrotpræmien vil dog også komme til udbetaling, hvis man skifter til en svanemærket brændeovn.

Frank Jensen mener, at københavnerne må erkende, at det er nødvendigt med et opgør med den værste forurening. Også selv om forslaget umiddelbart kan tage sig ud, som om det straffer folk, der har valgt at have en brændeovn.

– Ren luft er afgørende for vores sundhed. Derfor er det en politisk kerneopgave at sikre, at vi alle sammen – børn, unge og gamle – kan trække vejre dybt og frit uden at frygte for vores helbred. Og vi ved, hvad der skal til – hvad der virker, siger Frank Jensen til hjemmesiden Bolius.

Borgmesteren henviser bl.a. til, at 540 københavnere dør for tidligt af forurening hvert år, heraf 50 af røg fra brændeovne, ifølge en videnskabelig rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi fra 2013.

_____

EnergiWatch:
Verdo samler kræfterne 
Verdo gør det lettere at finde ud af, hvad selskabet kan. Alle selskabets kompetencer samles derfor i et selskab under navnet Verdo Energy.

- Tilværelsen som driftsleder i et energianlæg bliver mere og mere kompleks som følge af nye teknologier og omfattende regulering. Det gør vi nu op med. I Verdo Energy bliver det så enkelt som muligt at forholde sig til de mange valg, fordi vi samler alle de ydelser og kompetencer, som den enkelte virksomhed har brug for, udtaler Henrik Bøgh Nielsen, der er divisionsdirektør i Verdo Energy, i en pressemeddelelse til EnergiWatch.

Således bliver Industrivarme, som Verdo købte i 2016 fuldt integreret i Verdo og skifter navn til Verdo Energy Systems. Det engelske navn afspejler, at selskabet har ambitioner om at blive førende i Nordeuropa indenfor energianlæg. Verdo Energy har 162 medarbejdere, der hører hjemme i Randers, Storvorde og Ikast.

_____

Randers Amtsavis:
Uggelhuse-Langkastrup tættere på lukning
Randers Kommunes Miljø- og Teknikudvalg har sendt en indstilling om at godkende lukningen af Uggelhuse Langkastrup Kraftvarmeværk videre til behandling i økonomiudvalget og byrådet.

Miljø- og teknikudvalget besluttede at indstille til, at man går videre med lukningsprocessen, og at den endelige nedlukning af varmeproduktionen sker den sidste dag i maj 2019. Forvaltningen havde ellers indstillet, at man først med udgangen af 2019 lukkede værket.

 _____

Altinget:
EU skal fordele klimaregningen
Fredag skal klimaministrene fra medlemslandene i EU forsøge at nå til enighed om at fordele klimaregningen imellem sig. Det drejer sig om den såkaldte byrdefordeling, der omfatter de CO-2 reduktioner, der gælder for den ikke-kvotebelagte sektor.

For Danmarks vedkommende vil det primært omfatte transport og landbrug, og den ansvarlige danske minister ved forhandlingerne, Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, er håbefuld forud for mødet, der finder sted i Luxembourg.

Danmark har på forhånd fået udstukket et af de højeste krav omkring reduktion – knap 40 procent frem mod 2030 baseret på udledningen i 2005. Men de danske forhandlere har forlods haft stærkt fokus på at sikre Danmark en fleksibilitet, der kan mindske kravene ganske markant. Det skriver Altinget, der har haft en snak med Lars Chr. Lilleholt.

- Når vi har arbejdet for fleksibilitet, skyldes det ikke mindst, at vi har en meget høj fødevareproduktion. Det giver nogle særlige udfordringer, siger Lars Chr. Lilleholt til Altinget og fortæller, at han forventer, at der på mødet nok skal findes en model, hvor der er plads til Danmarks ønsker i forhold til kulstofoptag i jord og skove og mulighed for at købe kvoter.

 

Nyheder

09. okt 2017 Presseklip

Mette Frederiksen inspicerede solvarme og bioanlæg

Energieffektive boliger og fjernvarme går fint hånd i hånd. Det kunne formand for Socialdemokraterne, Mette Frederiksen se ved selvsyn, da hun fredag besøgte Egedal Fjernvarme.

06. okt 2017

Energipolitisk åbningsdebat: Nu skal vi have udnyttet overskudsvarmen

Elafgiften til varme skal reduceres. Det var der bred politisk enighed om på den Energipolitiske Åbningsdebat på Christiansborg.

05. okt 2017

Udfordringen med grundbeløbet skal løses

Stigende elpriser skulle gøre det ud for grundbeløbets bortfald. Sådan gik det ikke. Og nu har 200.000 fjernvarmekunder udsigt til markant højere varmepriser, hvis ikke der findes en løsning.

05. okt 2017

Fjernvarmekunder på Mors rammes hårdt af grundbeløbets bortfald

På den sydvestlige del af Mors vil grundbeløbets bortfald ramme tungt med prisstigninger på omkring 8.000 kroner om året for en almindelig husstand.

05. okt 2017

Rådgivning skal hjælpe hårdt ramte selskaber

Regeringen har oprettet en rådgivningsordning for at hjælpe de selskaber, der rammes hårdest, når grundbeløbet ophører. Målsætningen er at hjælpe 50-100 selskaber.

02. okt 2017

Nyt selskab for handel med kraftvarmekapacitet

Der har i dag været afholdt stiftende generalforsamling i Dansk Kraftvarme Kapacitet, der således nu officielt er etableret.

26. sep 2017

Indvielse: Grindsted viser overskudsvarme-vejen

Et flisfyret anlæg på fødevarefabrikken DuPont i Grindsted sender kullene på porten og overskudsvarmen ned i fjernvarmerørene. Et skoleeksempel på effektiv energiproduktion, mener Dansk Fjernvarme.

18. sep 2017

Lars Chr. Lilleholt: Der skal gang i varmepumper i fjernvarmen

Der skal gøres noget ved afgifterne, så vi kan få flere varmepumper ind i fjernvarmen, og så vi kan udnytte overskudsvarmen, siger ministeren. Dansk Fjernvarme er helt enig.

18. sep 2017

Dansk-kinesisk fjernvarmesamarbejde styrket i Odense

50 chefer fra den kinesiske fjernvarmesektor er i Odense for at se dansk fjernvarmeteknologi, mødes med danske samarbejdspartnere og underskrive en fornyet samarbejdsaftale.

14. sep 2017 Energi på toppen

Eksperter: Der er brug for mere åbenhed

Der skal være langt mere åbenhed om politikudviklingen, hvis styringsværktøjer som New Public Management og benchmarking skal virke i praksis, lød det fra en række eksperter ved Dansk Fjernvarmes konference Energi På Toppen.

13. sep 2017

Pia Olsen Dyhr: "Regeringen tænker kortsigtet på regulering"

SF er ikke begejstrede for New Public Management. Men mener, det er rimeligt at stille rimelige krav om effektiviseringer. Og så ønsker partiet, at en fremtidig regulering tager hensyn til langsigtet effektivitet.

13. okt 2017 Navnenyt

Direktør for ny Verdo-division

Henrik Bøgh Nielsen direktør for ny division i Verdo Energy

 

13. okt 2017 Navnenyt

Formandsjubilæum i Hovedgård

Kaj Jessen hyldet for 25 år som formand, selv om han har været formand i 34 år. 

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

12. okt 2017 Presseklip

Mere rabat på fjernvarme igen i år

LÆS I DAG: Mere rabat på fjernvarme igen i år. Sorø vil sælge lokalt fjernvarmeværk. Nørre Alslevs fjernvarmenet er up-to-date. Nyt håb om fjernvarme til Nordals. Statsrevisorerne lukker sag om DONG. Goldman Sachs vil sælge resten af DONG-aktierne.

11. okt 2017 Presseklip

Fire scenarier for fremtidens energisektor

LÆS I DAG om FRIs fire scenarier for fremtidens forsyningssektor. Store forskelle på varmepriser, ny opgørelse af gaspriser og beslutning om Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk.

10. okt 2017 Presseklip

Fjernkøling kan blive nyt eksporteventyr

LÆS I DAG: Fjernkøling kan blive nyt eksporteventyr. Borgmesterkandidat ønsker Energistyrelsen til Lolland. Fuglebjerg sænker varmeprisen. Varmere geotermi end forventet i Broager. Mølholm Varmeværk har vokseværk. Varmepriserne falder stadig i Horsens.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

12. okt 2017 Navnenyt

Jubilæum og pension i Taars

Reception markerer Birger Jensens pensionering og jubilæum efter 40 år på Taars Varmeværk. 

11. okt 2017 Navnenyt

25 år i bestyrelsen i Vejle

Henning Lindved Jensen har i november været medlem af Vejle Fjernvarmes bestyrelse i 25 år.

   

10. okt 2017 Navnenyt

Ny studentermedhjælper i International Afdeling

24-årige Emil Holm Ravn skal assistere i International Afdeling i Dansk Fjernvarme. 

06. okt 2017 Navnenyt

Færdigt gasmotorhold fra Fredericia

Hold af kursister har bestået ”Gasmotorteknik og vedligeholdelse af gasmotoranlæg” på Fredericia Maskinmesterskole. 

05. okt 2017 Navnenyt

Ny studentermedhjælper i Faglig Afdeling

23-årige Henrik Hegelund Bjørnsbo er den nye studentermedhjælper i Dansk Fjernvarme. 

04. okt 2017 Navnenyt

Ny distriktschef i isoplus

Trond Pedersen er ansat som distriktschef hos isoplus Fjernvarmeteknik med ansvar for Nordsjælland.