04. okt 2017 Presseklip

20 lovforslag står for døren for forsyningssektoren

LÆS I DAG: 20 lovforslag står for døren for forsyningssektoren. Løkke kalder blå blok grøn. Fjernvarmen i Brøndby fylder 50. Solvarme på vej i Høng. Universitet introducer energicenter.

Altinget:
20 lovforslag står for døren for forsyningssektoren
Tirsdag blev Folketinget åbnet efter sommerferien, og der bliver travlt rundt om i ministerierne og hos medlemmerne af udvalgene med at få klargjort og gjort lovforslag færdige i de kommende måneder. Det gælder i særdeleshed indenfor for forsyningssektoren, hvor der udestår ikke mindre end 20 lovforslag – det skriver Altinget i en analyse af det forestående lovarbejde.

Og der bliver travlt med det samme. I oktober måned skal der således fremsættes ni lovforslag, fremgår det af et opslag på Statsministeriets hjemmeside. Forslagene kommer til at inddrage ikke blot Energi-, forsynings og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, men også Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen samt Erhvervsminister Brian Arthur Mikkelsen.

I den ”første runde” med lovforslag bliver der bl.a. fremsat ændringer af lov om registrering af ledningsejere samt ændringer i lov om fremme af vedvarende energi. De sidstnævnte ændringer omfatter bl.a. overgangsordninger for solcelleanlæg samt støtteordninger for små biogasanlæg.

I november står der så ændring af loven om varmeforsyning på tapetet. Det kommer bl.a. til at dreje sig om standardisering af regnskabsføring og indhentning af data til brug for udvikling af den kommende økonomiske regulering af fjernvarmesektoren.

I tilgift til det lovmæssige arbejde har Lars Chr. Lilleholt varslet, at man i begyndelsen af 2018 skal nå til politiske enighed om en ny energipolitisk aftale.

Læs mere om lovforslagene på Statsministeriets hjemmeside.

_____

Energiwatch:
Løkke kalder blå blok grøn 
I sin åbningstale i går fremhævede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at Danmark haft blå regeringer i den periode, hvor den grønne position er styrket, skriver Energiwatch.

- I 12 af de seneste 16 år, hvor vi har styrket vores grønne position, har Danmark haft en borgerlig-liberal regering. Det giver ikke os patent på den grønne omstilling. Men det viser, at det ikke passer, når andre forsøger at tage det, sagde han.

I den seneste måned har oppositionspolitikere blandt andet anklaget regeringen for at sylte grøn omstilling til en eldreven transportsektor og en mindre ambitiøs udbygning af vindmøller og solceller.

Regeringen og Dansk Folkeparti landede en aftale, hvor den lave afgiftssats sænkes fra 105 procent til 85 procent, mens elbiler er ved at få indfaset den tidligere afgiftsfritagelse. Samtidig valgte regeringen også at lande en stemmeaftale med Dansk Folkeparti om støtten til de næste to års udbygning af vindmøller og solceller.

_____

Folkebladet for Glostrup, Brøndby og Vallensbæk:
50 år med fjernvarme i Brøndby
Brøndby Fjernvarme kan i disse dage markere sit 50-års jubilæum. De første 25 år bød på vækst, de næste 25 på konsolidering, og nu kan en ny vækstperiode være på vej.

Én ting går dog igen igennem hele perioden, mener formand Hugo Thuge:

– Brøndby Fjernvarme har alle årene været en veldrevet virksomhed med fokus på service. Det er fordi, kunderne også er indehaverne af selskabet. Det har altså hele tiden gennemsyret virksomheden, at forbrugeren er i centrum.

Brøndby Fjernvarme har gennem årene haft en af landets billigste varmepriser og har det stadig, blandt andet på grund af de mange almene boliger, hvor folk bor tæt. Det mindsker varmetabet. Derudover fremhæver Hugo Thuge et dygtigt, stabilt og erfarent personale som afgørende.

Formanden føler sig sikker på, at Brøndby Fjernvarme også kommer til at fejre 75-års jubilæum og bemærker, at der sandsynligvis er nybyggeri på vej i vestegnskommunen og dermed også udsigt til nye fjernvarmekunder.

_____

Ugebladet Vestsjælland:
Solvarme på vej i Høng
Bestyrelsen ved Høng Varmeværk har netop godkendt en investering på cirka 30 millioner kroner i et nyt solvarmeanlæg, der står klar til brug senest ved udgangen af juni 2019.

Arealet til de 18.000 kvadratmeter solfangere er allerede sikret. Det drejer sig om mere end fem hektar.   

Solvarmeanlægget vil kunne levere 20 procent af den energi, varmeværket i Høng producerer på årsbasis – og det betyder besparelser: 

- Vi har set på andre værker med solvarme og vurderet på baggrund af produktionstal derfra, er de 20 procent er lavt sat. Det er et bevidst valg fra vores side, men det kan således sagtens vise sig at blive endnu bedre, sagde formanden, Palle Krogh til Ugebladet Vestsjælland.
_____

EnergiWatch:
Universitet introducer energicenter
Energisektoren består af komplekse markedsstrukturer og regulering, hvor selskaberne skal producere og levere energi til forbrugerne. Det giver selskaberne i energisektoren en lang række udfordringer, og derfor tager SDU – Syddansk Universitet – initiativ til at oprette et helt nyt center.

I følge EnergiWatch skal ”The Energy Management Centre” placeres på afdelingen i Esbjerg, hvor forskningen bl.a. skal se på de erhvervsmæssige aspekter som økonomi, strategi og ledelse i relation til energisektoren. Det bliver nævnt, at målet bl.a. vil være at udvikle nye forretningsmodeller og skabe såvel viden som værdi til gavn for private virksomheder og offentlige myndigheder i Danmark og resten af Europa.

- Vi vil blandt andet undersøge, hvilke beslutninger virksomheder tager, når de fastsætter priser eller investerer i netværk og forretningsudvikling. Forkerte investeringer påvirker priserne på strøm, så forbrugerne enten betaler for lidt eller for meget, og det er et problem for alle parter, udtaler professor Magnus Söderberg, der står i spidsen for det nye center.

Der er tilknyttet ni forskere til centret, som hører under Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi ved SDU Esbjerg.

 

 

 

Nyheder

04. okt 2017

20 lovforslag står for døren for forsyningssektoren

LÆS I DAG: 20 lovforslag står for døren for forsyningssektoren. Løkke kalder blå blok grøn. Fjernvarmen i Brøndby fylder 50. Solvarme på vej i Høng. Universitet introducer energicenter.

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

Flere presseklip

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev