12. sep 2017 Presseklip

Politikerne var advaret om energispareordningen

LÆS I DAG: Politikerne var advaret om energispareordningen. Overskudsvarme skal lune Grindsteds forbrugere. Kopenhagen Fur sender genbrugsvarme ud til 1000 parcelhuse. Hvidovre deler erfaringer med andre EU-lande. Lars Barfoed ny formand for Energinet.dk.

Ingeniøren:
Politikerne var advaret om energispareordningen
I sidste uge offentliggjorde Rigsrevisionen en hård kritik af energispareordningen, men allerede for år tilbage – i 2012 – burde politikere og embedsværk have lagt mærke meget kraftige advarselslamper. Det skriver Ingeniøren tirsdag.

Tre konsulentfirmaer; EA Energianalyse, Niras og Viegand Maagøe; præsenterede en evaluering af energispareordningen i 2012, og ifølge Ingeniøren blev der ikke sparet på kritikken af ordningen. Rapporten pegede således bl.a. på, at kontrollen er lemfældig, at selskaberne sjusker, at der bliver snydt helt bevidst, og at hovedparten af de mange tilskud er gået til projekter, der var blevet gennemført, selvom ordningen ikke havde eksisteret.

Rapporten var den anden af energispareordningen – den første kom i 2009 – men det var første gang, at kritikken var så klar og entydig – og samtidig indeholdt en klar opfordring til såvel politikere som embedsværk om at gribe ind.

Siden da er der ifølge Ingeniøren brugt omkring 5,8 milliarder kroner på at videreføre ordningen, og det skyldes ifølge ekstern lektor på RUC, Anders Larsen, ikke mindst, at der er bred, politiske enighed om energipolitikken i Danmark.

Derfor har området været politisk fredet, og ordningen har kørt videre, selv om store dele af den var åbenlyst uheldige, siger Anders Larsen til Ingeniøren.

_____

JydskeVestkysten:
Overskudsvarme skal lune Grindsteds forbrugere
DuPont-fabrikken i Grindsted omstiller fra kul til træflis og skruer ved samme lejlighed op for at levere overskudsvarme til den lokale fjernvarme, skriver JydskeVestkysten.

Halvdelen af Grindsteds fjernvarme kommer fra fabrikken, som jo producerer varmen uanset hvad. Dermed slipper klimaet for 64.000 ton CO2 årligt, og de 3.700 forbrugere får grøn varme til en attraktiv pris.

DuPont producerer fødevareingredienser i en energikrævende proces, svarende til varmeforbruget i flere end 10.000 huse. Virksomheden har sit eget kraftværk og omstiller nu til CO2-neutral produktion med en trecifret millioninvestering i et nyt anlæg.

Projektet har fået statslig støtte fra en pulje til vedvarende energi under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Anlægget bliver indviet officielt mandag 25. september af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

- Da anlægget blev planlagt, vidste vi, at vi ville få en aftale med DuPont. Derfor kunne vi klare os med et mindre anlæg, end vi ellers havde tænkt, siger Grindsted El- og Varmeværks direktør Rene Heiselberg Gier til JydskeVestkysten.

HedeDanmark leverer flis fra bæredygtig skov og tager asken retur. Hovedparten genbruges i skoven.

DuPonts årlige forbrug ventes at blive 55.000 ton flis, der erstatter 18.000 ton kul.

_____

Pressemeddelelse:
Kopenhagen Fur sender genbrugsvarme ud til 1000 parcelhuse
Fremover skal Kopenhagen Furs køleanlæg levere varme til Glostrup Forsyning.  De to selskaber er naboer, og det er den korte fysiske afstand, der har betydet, at installationsomkostningerne har været overskuelige.

Den økonomiske investering for Glostrup Forsyning er på ca. 1,5 mio. kr. mens Kopenhagen Furs merinvestering ligger på ca. 1. mio. kr. Glostrup Forsyning forventer en tilbagebetalingstid på under 10 år.

- Samarbejdet er intelligent udnyttelse af i forvejen produceret energi, som ellers kun ville have været til gavn for fuglene. Med en forholdsvist lav investering, kan vi i fællesskab udnytte bæredygtig energi til opvarmning. fortæller Leif Meyer Olsen, Bestyrelsesformand hos Glostrup Forsyning.

Overskudsvarmen kan opvarme ca. 1000 alm. parcelhuse om året. Det er udregnet efter et nyere parcelhus på 130 m2, så alt efter boligens isolering og størrelse vil tallet variere.

Direktør Jesper Uggerhøj hos Kopenhagen Fur oplyser, at der har været nogle skattemæssige forhindringer, men de er blevet løst sammen med SKAT.

Glostrup har de senere år udbygget fjernvarmenettet, så fjernvarmen nu dækker 70 procent af varmebehovet.  Det har også betydet, at CO2-udslippet er sænket med 9000 ton om året. En reduktion, man forventer bliver endnu større med samarbejdet med Kopenhagen Fur.

_____

Glumsø Ugeblad:
Mere fjernvarme i Fuglebjerg
Der bygges nyt i Fuglebjerg, og derfor vil Fuglebjerg Fjernvarmeværk udvide sit fjernvarmenet. Det kræver en godkendelse, og derfor har sendt et projektforslag til Næstved Kommune.

- Man skal søge om tilladelse. Hvis der er nogen, der har indvendinger eller billigere alternativer, skal de have mulighed for at gøre indsigelser, forklarer driftsleder Jens Peter Larsen til Glumsø Ugeblad.

Det er et samfundsøkonomisk overskud på godt to millioner kroner ved forslaget i forhold til individuel  opvarmning med jord-vand varmepumper. Dertil kommer en gevinst på 3.600 kroner per år for forbrugerne i forhold til, hvis hver bolig etablerede individuelle varmepumper.

_____

Lokalavisen Hvidovre Avis:
Hvidovre deler erfaringer med andre EU-lande
EBO Consult A/S, der administrerer fjernvarmen i Hvidovre, deltager i et EU-projekt, der undersøger effekten af energispareindsatsen i forskellige EU-lande. I den forbindelse har Hvidovre haft besøg af en udenlandsk delegation. Det skriver Lokalavisen Hvidovre Avis.

Gæsterne fra Belgien, Holland, Frankrig, Portugal, Italien, Spanien og Grækenland var kommet for at høre om Hvidovres erfaringer med fjernvarme og energibesparelser.

Det fælles europæiske projekt undersøger, hvordan forbrugerne agerer i forbrugerejede energiselskaber. Formålet er at dokumentere de positive sideeffekter, den forbrugerejede struktur fører med sig – samt at hjælpe de forbrugerejede energiselskaber i EU i konkurrencen med store kommercielle energiselskaber på et europæisk niveau.

_____

Fyens Stiftstidende:
Lars Barfoed ny formand for Energinet.dk
Den tidligere formand for Konservative er blevet udpeget som ny bestyrelsesformand for Energinet.dk

Det oplyste Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i går.

- Energinet.dk løfter opgaver med stor betydning for det danske samfund. Arbejdet er interessant, og jeg glæder mig til at bidrage som formand for virksomhedens bestyrelse, siger Lars Barfoed ifølge Fyens Stiftstidende.

Lars Barfoed afløser som formand Kim Andersen, der har trukket sig for at blive konsul i Flensborg.

 

Nyheder

09. okt 2017 Presseklip

Mette Frederiksen inspicerede solvarme og bioanlæg

Energieffektive boliger og fjernvarme går fint hånd i hånd. Det kunne formand for Socialdemokraterne, Mette Frederiksen se ved selvsyn, da hun fredag besøgte Egedal Fjernvarme.

06. okt 2017

Energipolitisk åbningsdebat: Nu skal vi have udnyttet overskudsvarmen

Elafgiften til varme skal reduceres. Det var der bred politisk enighed om på den Energipolitiske Åbningsdebat på Christiansborg.

05. okt 2017

Udfordringen med grundbeløbet skal løses

Stigende elpriser skulle gøre det ud for grundbeløbets bortfald. Sådan gik det ikke. Og nu har 200.000 fjernvarmekunder udsigt til markant højere varmepriser, hvis ikke der findes en løsning.

05. okt 2017

Fjernvarmekunder på Mors rammes hårdt af grundbeløbets bortfald

På den sydvestlige del af Mors vil grundbeløbets bortfald ramme tungt med prisstigninger på omkring 8.000 kroner om året for en almindelig husstand.

05. okt 2017

Rådgivning skal hjælpe hårdt ramte selskaber

Regeringen har oprettet en rådgivningsordning for at hjælpe de selskaber, der rammes hårdest, når grundbeløbet ophører. Målsætningen er at hjælpe 50-100 selskaber.

02. okt 2017

Nyt selskab for handel med kraftvarmekapacitet

Der har i dag været afholdt stiftende generalforsamling i Dansk Kraftvarme Kapacitet, der således nu officielt er etableret.

26. sep 2017

Indvielse: Grindsted viser overskudsvarme-vejen

Et flisfyret anlæg på fødevarefabrikken DuPont i Grindsted sender kullene på porten og overskudsvarmen ned i fjernvarmerørene. Et skoleeksempel på effektiv energiproduktion, mener Dansk Fjernvarme.

18. sep 2017

Lars Chr. Lilleholt: Der skal gang i varmepumper i fjernvarmen

Der skal gøres noget ved afgifterne, så vi kan få flere varmepumper ind i fjernvarmen, og så vi kan udnytte overskudsvarmen, siger ministeren. Dansk Fjernvarme er helt enig.

18. sep 2017

Dansk-kinesisk fjernvarmesamarbejde styrket i Odense

50 chefer fra den kinesiske fjernvarmesektor er i Odense for at se dansk fjernvarmeteknologi, mødes med danske samarbejdspartnere og underskrive en fornyet samarbejdsaftale.

14. sep 2017 Energi på toppen

Eksperter: Der er brug for mere åbenhed

Der skal være langt mere åbenhed om politikudviklingen, hvis styringsværktøjer som New Public Management og benchmarking skal virke i praksis, lød det fra en række eksperter ved Dansk Fjernvarmes konference Energi På Toppen.

13. sep 2017

Pia Olsen Dyhr: "Regeringen tænker kortsigtet på regulering"

SF er ikke begejstrede for New Public Management. Men mener, det er rimeligt at stille rimelige krav om effektiviseringer. Og så ønsker partiet, at en fremtidig regulering tager hensyn til langsigtet effektivitet.

13. okt 2017 Navnenyt

Direktør for ny Verdo-division

Henrik Bøgh Nielsen direktør for ny division i Verdo Energy

 

13. okt 2017 Navnenyt

Formandsjubilæum i Hovedgård

Kaj Jessen hyldet for 25 år som formand, selv om han har været formand i 34 år. 

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

13. okt 2017 Presseklip

Fjernvarmepriser falder for tredje år i træk

LÆS I DAG: Fjernvarmepriser falder for tredje år i træk. Københavnerne skal af med brændeovnene. Verdo samler kræfterne. Uggelhuse-Langkastrup tættere på lukning. EU skal fordele klimaregningen.

12. okt 2017 Presseklip

Mere rabat på fjernvarme igen i år

LÆS I DAG: Mere rabat på fjernvarme igen i år. Sorø vil sælge lokalt fjernvarmeværk. Nørre Alslevs fjernvarmenet er up-to-date. Nyt håb om fjernvarme til Nordals. Statsrevisorerne lukker sag om DONG. Goldman Sachs vil sælge resten af DONG-aktierne.

11. okt 2017 Presseklip

Fire scenarier for fremtidens energisektor

LÆS I DAG om FRIs fire scenarier for fremtidens forsyningssektor. Store forskelle på varmepriser, ny opgørelse af gaspriser og beslutning om Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

12. okt 2017 Navnenyt

Jubilæum og pension i Taars

Reception markerer Birger Jensens pensionering og jubilæum efter 40 år på Taars Varmeværk. 

11. okt 2017 Navnenyt

25 år i bestyrelsen i Vejle

Henning Lindved Jensen har i november været medlem af Vejle Fjernvarmes bestyrelse i 25 år.

   

10. okt 2017 Navnenyt

Ny studentermedhjælper i International Afdeling

24-årige Emil Holm Ravn skal assistere i International Afdeling i Dansk Fjernvarme. 

06. okt 2017 Navnenyt

Færdigt gasmotorhold fra Fredericia

Hold af kursister har bestået ”Gasmotorteknik og vedligeholdelse af gasmotoranlæg” på Fredericia Maskinmesterskole. 

05. okt 2017 Navnenyt

Ny studentermedhjælper i Faglig Afdeling

23-årige Henrik Hegelund Bjørnsbo er den nye studentermedhjælper i Dansk Fjernvarme. 

04. okt 2017 Navnenyt

Ny distriktschef i isoplus

Trond Pedersen er ansat som distriktschef hos isoplus Fjernvarmeteknik med ansvar for Nordsjælland.