18. aug 2017 Presseklip

Fagfolk viser vej til smarte energiafgifter

LÆS I DAG: Fagfolk viser vej til smarte energiafgifter. Fynsk virksomhed bruger overskudsvarme og sparer penge. Lang vej til ændrede afgifter for overskudsvarme. Varme fra 105 millioner cigaretter i radiatorerne.

Ingeniøren:
Fagfolk viser vej til smarte energiafgifter
I fremtidens energiafgifter skal de enkelte brændsler pålægges en ”forureningsafgift”. Den skal afspejle omkostningerne for at neutralisere forureningen fra brændslet.

Sådan lyder en del af forslaget til en ny model for energiafgifter fra en gruppe, der alle har deltaget i stort forskningsprojekt ved navn ‘Cities’. Gruppen er dannet af store danske virksomheder, forskningsinstitutter og forsyningsvirksomheder, heriblandt også Dansk Fjernvarme. Det skriver Ingeniøren.

Forslaget kommer ikke længe efter Skatteministeriets afgiftsanalyse, der også har forslag til nye energiafgifter. Men ministeriet har ikke gjort sit arbejde færdigt, mener professor Henrik Madsen fra Institut for Matematik og Computer Science på DTU, der taler på vegne af gruppen. Blandt andet fordi anbefalingerne fra afgiftsanalysen ikke tager tilstrækkelig højde for dynamikken i energisystemet.

- Den rigtige omkalfatring af energiafgifter og -tilskud vil kunne bringe Danmark helt i front med fleksible løsninger og forretningsmodeller. Vi oplever, at både firmaer og private investorer står i kø for at komme i gang med at udvikle og demonstrere kommercielle løsninger, der kan udnytte strømmen, når den er grøn og billig, forklarer Henrik Madsen til Ingeniøren.

Professoren understreger, at virksomhederne gør det, fordi de er overbeviste om, at der er en stor eksportgevinst ved at udvikle og demonstrere løsninger i Danmark.

_____

TV 2 Fyn:
Fynsk virksomhed bruger overskudsvarme og sparer penge
Medicinalvirksomheden Medicopack har i årevis bogstaveligt talt fyret for fuglene. Men det er ændret nu, hvor den Langeskov-baserede virksomhed nu både selv får gavn af overskudsvarmen fra produktionen og samtidig tjener penge på at lede den resterende overskudsvarme ud i det lokale fjernvarmeanlæg.

Virksomheden har investeret omkring en halv million kroner for at udnytte overskudsvarmen mere fornuftigt end tidligere. Investeringen vil sandsynligvis være betalt på blot halvandet år, og fremefter vil Medicopack kunne se frem til et overskud på omkring 200.000 kroner årligt. Det fortæller TV 2 Fyn.

Ifølge energirådgiver Palle Mathiasen fra Miljøforum Fyn kan mange fynske virksomheder med fordel gøre som Medicopack fra Langeskov. Han har gennemgået 24 fynske virksomheder med en meget entydig og klar konklusion.

- I alt for mange fynske virksomheder fosser varmen bare ud rundt omkring. Så der er et kæmpe potentiale for at udnytte den her overskudsvarme, hvis virksomhederne vil være med, siger Palle Mathiasen til TV 2 Fyn.

Miljøforum Fyn anslår, at der i de 24 screenede virksomheder er et potentiale for besparelser på 38 mio. kWh årligt. Det svarer til det samlede årlige varmeforbrug i 2.100 husstande.

Se indslaget nederst herunder.

_____

DR P4 Syd:
Lang vej til ændrede afgifter for overskudsvarme
Brugsen i Augustenborg har i halvandet år solgt overskudsvarme til det lokale fjernvarmenet, men på grund af afgifter, kan det måske snart være slut.

Men ifølge Liberal Alliances energiordfører Carsten Bach har det lange udsigter at ændre afgiftssystemet. Han siger til DR P4 Syd, at det først skal tages op i forhandlingerne om et nyt energiforlig i efteråret og pointerer, at en afgiftsændring tidligst vil slå igennem i 2020.

_____

TV SYD: 
Varme fra 105 millioner cigaretter i radiatorerne 
Skats indfangede smuglervarer bliver også til fjernvarme. For nylig tændte og brændte toldere 10,5 millioner cigaretter af i Sønderborg.

De 525.000 pakker med 20 styks cigaretter blev til røg på Sønderborg Kraftvarmeværk, som har sendt varmen ud i radiatorerne til forbrugere i og omkring Sønderborg.

- Det er cigaretter, vi har beslaglagt i mange sager. De bliver først destrueret, når sagerne er færdige, så der kan godt gå lang tid, før det sker, siger underdirektør i Skat, Preben Buchholtz, til TV SYD.

Varmen fra 10 millioner cigaretter kan varme et parcelhus op i flere måneder, men Skat hverken tjener på eller betaler for afbrændingen af smuglervarer.

_____

TV Øst:
Borgmestre efter samråd: - Det er et godt stykke den rigtige vej
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil undersøge, om det er muligt at sikre, at et hollandsk firma ikke bruger fracking, hvis selskabet får lov til at bore efter olie, gas og geotermi på Lolland og Falster. Det har ministeren oplyst på et samråd.

Det hollandske firma Nail Ressources har søgt om at lave prøveboringer efter gas, olie og geotermi på sydhavsøerne. Det har skabt stor debat og stærke reaktioner på øerne, som satser meget på grøn energi.

De to borgmestre fra Lolland og Falster siger samstemmende kategorisk nej til fracking – men ja til at mulighederne inden for geotermi bliver undersøgt fordi det passer ind i områdets strategi om grøn omstilling. Derfor glæder borgmestrene sig over, at ministeren efter deres opfattelse i tiltagende grad kommer dem i møde.

- Det er et godt stykke den rigtige vej, at han vil undersøge det her. Undersøgelserne kommer til at tage tre til fire måneder, så beslutningen om tilladelse er udskudt, og det er vi glade for, siger Guldborgsunds borgmester, John Brædder, til TV ØST.                  

Nyheder

19. sep 2017 Presseklip

Fjernvarmen samles til temadag om regulering og effektivisering

I et tæt pakket auditorium var fjernvarmeselskaber fra hele landet samlet for at dele viden med hinanden om fremtidens regulering og effektivisering.

18. sep 2017

Lars Chr. Lilleholt: Der skal gang i varmepumper i fjernvarmen

Der skal gøres noget ved afgifterne, så vi kan få flere varmepumper ind i fjernvarmen, og så vi kan udnytte overskudsvarmen, siger ministeren. Dansk Fjernvarme er helt enig.

18. sep 2017

Dansk-kinesisk fjernvarmesamarbejde styrket i Odense

50 chefer fra den kinesiske fjernvarmesektor er i Odense for at se dansk fjernvarmeteknologi, mødes med danske samarbejdspartnere og underskrive en fornyet samarbejdsaftale.

14. sep 2017 Energi på toppen

Eksperter: Der er brug for mere åbenhed

Der skal være langt mere åbenhed om politikudviklingen, hvis styringsværktøjer som New Public Management og benchmarking skal virke i praksis, lød det fra en række eksperter ved Dansk Fjernvarmes konference Energi På Toppen.

13. sep 2017

Pia Olsen Dyhr: "Regeringen tænker kortsigtet på regulering"

SF er ikke begejstrede for New Public Management. Men mener, det er rimeligt at stille rimelige krav om effektiviseringer. Og så ønsker partiet, at en fremtidig regulering tager hensyn til langsigtet effektivitet.

13. sep 2017

Tidslinje: Liberalisering af elsektoren

I 1977 kom el-forsyningsloven, der legaliserede hvile i sig selv-princippet. Siden da er der sket flere lovændringer på området, der er blevet mere og mere liberaliseret. Vi bringer her en tidslinje over udviklingen.

13. sep 2017 Energi på toppen

Dansk Erhverv: Selskaberne skal effektivt levere kerneydelsen

Dansk Erhverv har ikke en foretrukken ejerform i forsyningssektoren. Men organisationen ønsker en regulering af sektoren, der sikrer stabile leverancer til konkurrencedygtige priser.

13. sep 2017

Thomas Danielsen: "Der findes ikke en one-size-fits-all"

Man kan ikke trække samme regulering ned over alle dele af forsyningssektoren, mener Venstres energiordfører Thomas Danielsen, der gerne vil sætte forbrugeren i centrum i en fremtidig regulering.

11. sep 2017

Nu åbnes puljen for ansøgning om varmepumper

Fjernvarmeselskaber, der modtager grundbeløb, kan fra i dag af søge om tilskud til investeringer i store eldrevne varmepumper. Glædelig nyhed siger Dansk Fjernvarme.

06. sep 2017

Dansk Fjernvarme har længe påpeget problemer med energispareordning

Dansk Fjernvarme er ikke overraskede over Rigsrevisionens kritik af energispareordningen. Brancheorganisationen har selv flere gange kritiseret ordningen.

05. sep 2017 Pressemeddelelse

Gennembrud for genbrugsvarme i Odense

Datacentre skal ikke betale afgift af overskudsvarme, de giver gratis væk. Afgørelse i Skatteankenævnet kan give overskudsvarme fra datacentre et gennembrud, mener Dansk Fjernvarme.

21. sep 2017 Navnenyt

Reception for tre i Allingåbro

Allingåbro Varmeværk holder den 2. november reception for en 25 års-jubilar, en nyansat og en afgående medarbejder.  

20. sep 2017 Navnenyt

12 fra Weiss til Industrivarme

Industrivarme har ansat 12 Weiss-ansatte, der skal arbejde med biomasseanlæg. 

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

15. sep 2017 Presseklip

Trods afgørelse er afgifter stadig en barriere for overskudsvarme

LÆS I DAG: Trods afgørelse er afgifter stadig en barriere for overskudsvarme. SF: Absurd ikke at udnytte overskudsvarme. Professor har forgæves skabt mere præcist energispareberegningssystem. Potentielle gevinster ved plastrør fremfor stålrør. Stålpris til Amager Bakke.

14. sep 2017 Presseklip

Fiberkunder har været dyre for elselskaberne

LÆS I DAG: Fiberkunder har været dyre for elselskaberne. Gammelt fjernvarmerør skal bruges til kloakering. Magtkamp i bestyrelse i Præstø. EU foreslår opkøbs-bremse.

13. sep 2017 Presseklip

Hobro begynder forfra med fjernvarme

LÆS I DAG Frisk start for Hobros fjernvarme. Højslev - Nr. Søby Fjernvarmeværk vil også udnytte overskudsvarme. Energiselskaber har udnyttet manglende tilsyn med Energispareordningen. Byggeri i gang i Egedal.  

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

18. sep 2017 Navnenyt

Ny konsulent i måleudstyr

Thomas Gisselmann Egekvist er ny hos Tech Instrumentering.

11. sep 2017 Navnenyt

Lars Barfoed er ny bestyrelsesformand for Energinet.dk

Tidligere justitsminister Lars Barfoed er ny bestyrelsesformand for Energinet.dk.

11. sep 2017 Navnenyt

Dansk Fjernvarme ansætter konsulent til energibesparelser

Susanne Fløjgaard tager erfaring fra energisektoren med sig på Dansk Fjernvarme. 

06. sep 2017 Navnenyt

Farvel til bestyrelsen efter 28 år

Christian Jensen træder ud af Aabybro Fjernvarmeværks bestyrelse efter 28 år.

31. aug 2017 Navnenyt

Hammel Fjernvarme fylder 60

60 års jubilæum fejres med åbent hus lørdag den 9. september.

29. aug 2017 Navnenyt

25 års jubilæum i Greve

Per A. Larsens jubilæum fejres i Greve den 7. september.