10. aug 2017 Presseklip

Skatteministeriet: Drop afgifter på el og varme

LÆS I DAG: Skatteministeriet: Drop afgifter på el og varme. Tidligere el-formand: El-bestyrelser mangler kompetencer. Ewii-bestyrelse har formandskandidat klar. Stensballe splittet over fjernvarme.

Ingeniøren:
Skatteministeriet: Drop afgifter på el og varme
Energiafgifterne er skævvridende, virker ikke efter hensigten og er alt for dyre for samfundet. Sådan lyder den hårde kritik i Skatteministeriets analyse om energiafgifter.

Hvis Danmark billigst muligt skal nå vores klimamål skal fossile brændsler pålægges samme afgift, uanset anvendelse. Varme og el skal fritages for afgifter og alle VE-former skal have samme pristillæg. Det er ifølge Ingeniøren nogle af hovedbudskaberne i Skatteministeriets længe ventede analyse om de omdebatterede energiafgifter.

Analysen peger blandt andet på, at afgiftsstørrelsen i dag varierer fra brændsel til brændsel, at erhvervslivet og husholdningerne betaler forskellige afgifter på samme vare, at fjernvarmekunderne undertiden betaler dobbelt CO2-afgift og at afgifternes størrelse slet ikke hænger sammen med den forurening, brændslerne er årsag til.

Rapporten gør også meget ud af, at designet af de optimale energiafgifter og -tilskud afhænger af de energipolitiske mål: Hvis målet er en bestemt VE-andel, skal afgifter og tilskud designes på én måde; hvis målet er at reducere de fossile brændsler, så vil det mest effektive være en anden kombination.

Analysen skal efter sommerferien drøftes med projektets referencegruppe, der består af tre eksperter og en række organisationer og interessegrupper.

I det kommende nummer af magasinet Fjernvarmen, der udkommer d. 29/8, ser vi nærmere på afgifts- og tilskudsanalysen og medlemmer af Dansk Fjernvarme kan desuden læse denne artikel(kræver login).

_____

ITwatch:
Tidligere el-formand: El-bestyrelser mangler kompetencer
Elselskaberne sikrede ikke, at de havde de rette i bestyrelserne, da de fik mulighed for projekter i andre forsyningsregne som bl.a. fibernet og tv, mener den tidligere bestyrelsesformand i Verdo, Søren Fischer.

- Det, du har rundt omkring, er svage bestyrelser, som ikke evner at tøjle direktørerne. De aner ikke, hvad der foregår henover hovedet på dem, men de får et pænt honorar, siger han i ITwatch med citat til Finans.

Han påpeger, at kravene til bestyrelserne er steget markant i takt med, at elselskaberne har kastet sig over kommercielle forretningsområder som fibernet og kabel-tv.

_____

Vejle Amts Folkeblad:
Ewii-bestyrelse har formandskandidat klar
Bestyrelsen i forsyningskoncernen Ewii er enige om at pege på en ny kandidat til den ledige formandspost. Ifølge Vejle Amts Folkeblad bliver det Jørn Limann fra Fredericia, der får opbakning forud for repræsentantskabsmødet i den kommende uge, hvor der skal vælges en ny formand.

Det er ganske overraskende, at den 65-årige Jørn Limann nu er bestyrelsens kandidat. Dels var han slet ikke nævnt blandt de mulige kandidater forud for bestyrelsesmødet tidligere på ugen; dels havde han selv afvist officielt at være i spil som kandidat.

- Jeg havde fået opfordringer til at stille op, og de seneste dage har jeg overvejet nøje. Min betingelse var blandt andet, at jeg havde opbakning fra bestyrelsen, og det har jeg, siger Jørn Limann til Vejle Amts Folkeblad.

Den fungerende formand i bestyrelsen for Ewii, Carl Poulsen, bekræfter overfor Vejle Amts Folkeblad, at der er fuld opbakning. Men Jørn Limann ser dog sig selv som en overgangsfigur i bestyrelsesstolen. Han giver således udtryk for, at han ikke ser sig selv som kandidat, når der i slutningen af 2018 skal vælges ny formand på det ordinære repræsentantskabsmøde.

Repræsentantskabet mødes tirsdag i den kommende uge for at vælge en ny formand. Formanden skal vælges blandt de i alt 17 bestyrelsesmedlemmer i Ewii.

_____

Århus Stiftstidende:
Stensballe splittet over fjernvarme
2060 borgere i Stensballe er blevet spurgt af Horsens Kommune, om de vil acceptere at skifte varmekilde fra naturgas til fjernvarme, når det bliver muligt. Det har 430 foreløbigt takket ja til. Mens 230 har søgt om fritagelse og yderligere 120 har søgt om dispensation. Det oplyser Århus Stiftstidende.

Stensballe er som en række andre bydele i Horsens blevet pålagt tilslutningspligt til fjernvarme, men pensionister og personer, der i forvejen varmer sit hus op med en tilstrækkeligt grøn energikilde, kan blive fritaget for fjernvarmen. Deres sager behandles nu på rådhuset.

Ole Pilgaard Andersen, formand for teknik- og miljøudvalget er på trods af de mange ansøgninger om fritagelse godt tilfreds med antallet af tilslutninger.

- Man må nok sige, at Stensballe er det område, der har flest lobbyister imod fjernvarmen. De har været dygtige til at argumentere, og vi har haft mange henvendelser om beregninger af økonomien. Men sådan er demokratiet jo. Man må godt have en anden opfattelse end mig. Selv er jeg ret fast i kødet, for fjernvarmen er en afgørende faktor, hvis vi skal nedsætte C02-forbruget, og det skal vi. Fjernvarme er fremtidens energiform, siger Ole Pilgaard Andersen til Århus Stiftstidende.

 

Nyheder

09. aug 2017

Ny analyse: Profit i fjernvarmen vil ramme grøn omstilling og eksport

En ny analyse fra tænketanken Grøn Energi viser, at profit i fjernvarmen vil gå ud over den grønne omstilling – og i værste fald eksporten af energiteknologi. Det får Dansk Fjernvarme til at advare imod tiltaget.

10. jul 2017

Overskudsvarme fra Apples datacenter skal i fjernvarmen

Men som afgifterne er i dag, er det ikke umiddelbart muligt. Dansk Fjernvarme mener, at afgiftsmuren på de kollektive varmepumper skal væltes, så Apple og andre datacentre kan udnytte overskudsvarme

04. jul 2017

Assens Fjernvarme styrker grøn profil med vindmølle

Ved at købe Tronebjerg Vindmølle sikrer Assens Fjernvarme, at al strøm på værket er grøn. Lars Chr. Lilleholt indviede møllen mandag den 3. juli.

04. jul 2017

FORSK2025: Energiforskningen skal prioriteres

Regeringen foreslår at prioritere forskning indenfor fjernvarme og køling i ny forskningsstrategi. Det glæder Dansk Fjernvarme, der ser gode muligheder i bedre udnyttelse af det samlede energisystem.

03. jul 2017

Sidste afgiftsanalyse: Dansk Fjernvarme ser frem til en afklaring

Med offentliggørelsen af den sidste afgiftsanalyse har vi det samlede overblik. Dansk Fjernvarme ser frem til de politiske forhandlinger til efteråret.

29. jun 2017

Verdens største solvarmeanlæg indvies

I dag klippes den røde snor, når Silkeborg Forsynings solvarmeanlæg bliver officielt indviet. Anlægget er med sine 157.000 kvadratmeter verdens største af sin art.

29. jun 2017

Sommer i Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarmes nyhedsbreve holder ferie i juli, men sekretariatet i Fjernvarmens Hus holder åbent hele sommeren.

26. jun 2017 PULS

PULS2017 - i billeder

Fjernvarmens eget folkemøde, PULS, blev afviklet torsdag den 22. juni. Her kan du se eller gense, hvad der skete i løbet af dagen gennem Dansk Fjernvarmes fotograf Maria Tuxen Hedegaards kamera.

22. jun 2017 PULS

Lykketoft, Hildebrandt og Lilleholt indtog scenen

PULS 2017 er i gang ved Fjernvarmens Hus. Trods lidt regn først på dagen er teltet fyldt, og alle stole er optaget. Her kan du følge med i, hvordan dagen forløber på Twitter.

22. jun 2017 PULS

#puls2017: Ejerstrategi skal sætte rammen for forsyningsselskabet

Nyt kodeks for god selskabsledelse skal sikre professionalisering og udstikke rammerne for forsyningsselskaberne. Men, siger Dansk Fjernvarme, der bør være plads til respekt for de enkelte selskabers udfordringer. 

22. jun 2017 PULS

Forsyningssikkerhed går forud for alt

Skive Fjernvarme arbejder med tre overordnede bundlinjer, men forsyningssikkerheden vægtes højest, oplyser formand for bestyrelsen Jesper Dybdahl.

22. aug 2017 Navnenyt

40 års bestyrelsesjubilæum i Aars

Formand Svend F. Andersen har i august 40 års-jubilæum som medlem af Aars Fjernvarmes bestyrelse.

21. aug 2017 Navnenyt

Ny studentermedhjælper i Arrangementer & Salg

Louise Skov Christensen er ny studentermedhjælper i Dansk Fjernvarmes team Arrangementer & Salg.

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

15. aug 2017 Presseklip

Venstre nedtoner energiforliget

LÆS I DAG: Venstre nedtoner energiforliget. Regnskabets dag for Ewii. Grøn fjernvarme til Lyngbys rådhus. Kværndrup sænker prisen på fjernvarme.

14. aug 2017 Presseklip

Lovforslag kan koste kunderne penge

LÆS I DAG: ”Lovforslag kan koste kunderne penge”. Dansk Fjernvarme efterlyser konsekvenser. SF vil have stop for brændeovne i København. Varmeværket lukker for varmt vand i Albertslund.

11. aug 2017 Presseklip

Affaldsforbrænding bremser fossilfri varme i Aalborg

LÆS I DAG: Affaldsforbrænding bremser fossilfri varme i Aalborg. Formandskandidat vil tage opgør med kommercielle fejlskud. EU vil slukke gamle fyringsanlæg i 2021.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

18. aug 2017 Navnenyt

Ny studentermedhjælper i Grøn Energi

Jesper Friedrich Brandt er Grøn Energis nye studentermedhjælper.

17. aug 2017 Navnenyt

Ny regnskabsmedarbejder i Dansk Fjernvarme

Naja Tang Christensen er ny regnskabsmedarbejder hos Dansk Fjernvarme i Kolding.

16. aug 2017 Navnenyt

Ny formand for EWII

Den erfarne energidirektør Jørn Limann er ny formand for EWII, og Morten Hansen er ny næstformand.

14. aug 2017 Navnenyt

Grøn Energis analysechef Jesper Koch fylder 60

Analysechef i Dansk Fjernvarme og leder af tænketanken Grøn Energi, Jesper Koch, fylder 60 år på lørdag den 19. august.

01. aug 2017 Navnenyt

Ny tekniker i Greve

John Hansen er per 1. juli ny fjernvarmetekniker hos Greve Fjernvarme.

01. aug 2017 Navnenyt

Nye ansigter hos Dansk Fjernvarme

Tre nye medarbejdere begynder i Dansk Fjernvarmes sekretariat i løbet af de kommende to uger. Desuden starter også to nye studentermedhjælpere.