28. jun 2017 Presseklip

Prisen på fjernvarme falder til ny lav rekord

LÆS I DAG: Prisen på fjernvarme falder til ny lav rekord. ”Elektrolyse er nøglen til fremtidens energisystem”. Miljø og klima tæller for røde vælgere. Hollændere: Vi har ikke nævnt fracking i Lolland-ansøgning. EU skruer op for energi-ambitionerne. 320 til indvielse af nyt halmfyr.

Maskinmestrenes Forening:
Prisen på fjernvarme falder til ny lav rekord
Ifølge Energitilsynets seneste opgørelse har prisen på fjernvarme i 2016 taget endnu et dyk nedad og ligger nu på et nyt rekordlavt niveau.

Prisen er faldet med 2 procent, så et standardhus på 130 kvadratmeter nu koster 12.761 kroner at opvarme. I 2014 var prisen for samme hus 14.327 kroner. Det svarer til et fald på 11 procent i løbet af de seneste tre år. Det skriver Maskinmestrenes Forening.

- Fjernvarmeselskaberne lægger i øjeblikket en stor indsats i at effektivisere, så forbrugernes pris på fjernvarme bliver billigere. Derfor er det meget glædeligt, at vi nu kan honorere det store arbejde med en rekordlav pris på fjernvarme, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.

Mens prisen på fjernvarme det seneste år er faldet med to procent, er prisen på både naturgas og kul steget, og prisen på biomasse har været stabil over perioden.

_____

EnergiWatch: 
”Elektrolyse er nøglen til fremtidens energisystem”
Varme og strøm fra elektrolyse?

Det fremtidsscenarie beskriver forskerne Iva Ridjan Skov og Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet i en ny rapport med en roadmap til implementering af elektrolyse i fremtidens energisystem, skriver EnergiWatch.

Elektrolyse står i dag kun for fire procent af det producerede hydrogen, men i følge rapporten kan elektrolyse realisere et helt vedvarende energisystem ved at splitte et stof med elektricitet. Stoffet kan vandmolekyler splittet i brint og ilt.

- I et politisk miljø, hvor der er incitamenter for at konvertere energisystemer til dem med vedvarende energi, er behovet for at forbinde den svingende elektricitet til alle sektorer og lagringsmuligheder afgørende, skriver forskerne, der fremhæver elektrolyse til den grønne omstilling.

_____

Altinget:
Miljø og klima tæller for røde vælgere 
Mere end hver tredje røde vælger har miljø og klima blandt sine tre mest afgørende emner, når de stemmer ved næste folketingsvalg. De blå vælgere prioriterer ikke grønne temaer så højt, skriver Altinget.

Det er facit på en ny meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget, hvor respondenterne ud fra 16 politikområder har peget på de tre emner, der betyder mest for dem ved folketingsvalg.

- Der har altid været et vist vælgersegment, der har set det grønne område som afgørende. Tidligere var det mest folk, der var optaget af miljøspørgsmål. Men med klimapolitikkens stigende betydning er det segment blevet større. Derfor er det ikke underligt, at de områder kommer pænt op på vælgernes prioriteringsliste, siger Altingets politiske kommentator Erik Holstein.

34 procent af vælgerne, der stemmer rødt, har miljø og klima blandt de tre emner, der har størst betydning for deres kryds ved valget. For de røde vælgere er det kun overgået af socialpolitik med 37 procent og sundhedspolitik med 35 procent.

Kun 10 procent af borgerlige vælgere har miljø og klima som afgørende for deres stemme.

_____

Altinget:
Hollændere: Vi har ikke nævnt fracking i Lolland-ansøgning
Det hollandske firma Nail Resources har både søgt om tilladelse til at udvinde geotermi og olie fra den danske undergrund. Firmaets direktør afviser ikke at anvende fracking – men fastholder, at det først og fremmest er med grøn energi for øje, at firmaet har søgt om tilladelse til at lede efter olie og geotermi på Lolland og Falster.

- Vi er primært interesseret i geotermi. Vi var faktisk klar til at lave et større feltstudie i løbet af sommeren. Men tiden går og går, mens vi gerne vil i gang. Vi fracker ikke, og vi borer ikke. Vi vil bare lave studier for at finde ud af, hvor den geotermiske energi er, siger direktør Peter Veenhof til Altinget.

Alligevel vil direktøren vil ikke love, at firmaet holder sig fra brug af fracking. Det kommer blandt andet an på danskernes og ministerens holdning, lyder det fra direktøren.

Den hollandske ansøgning er blevet genstand for politisk bevågenhed og både Alternativet og SF har kaldt energiminister Lars Christian Lilleholt (V) i samråd. Desuden har Pia Olsen Dyhr i et §20-spørgsmål foreslået, at fracking skrives ud af eventuelle tilladelser. 

_____

Skive Folkeblad:
320 til indvielse af nyt halmfyr
Det blev noget af et tilløbsstykke, da Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk forleden indviede sit nye halmfyr i Lem. Der var dækket op til 250, men der måtte flere tallerkener på bordet, for hele 320 mødte op til indvielsen, hvor der blev serveret helstegt pattegris, mens halmfyret blev tændt, skriver Skive Folkeblad.

Udover det nye anlæg kunne forbrugerne også se på de 50 motorcykler og veteranbiler, der var inviteret til at komme på dagen. Eller se nærmere på de varmevekslere, som varmeværket i fremtiden vil lease ud til sine forbrugere.

Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk vil gerne supplere det nye halmfyr med et solvarmeanlæg, der ligesom halmfyret vil koste 17-18 millioner kroner.

- Vi håber, at vi skal bygge et solfangeranlæg med 8.000 kvadratmeter paneler. Det skal producere 4.000 MWh om året. I alt producerer vi 16.000 MWh om året, og halvdelen af det skal halmfyret producere, og så er den sidste fjerdedel gas, siger formand for Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk Jørgen Thomassen til Skive Folkeblad.

_____

JydskeVestkysten:
Dansk Fjernvarme har fået ny seniorkonsulent
Søren Peter Nielsen er ansat i Dansk Fjernvarmes faglige afdeling i Kolding. Han skal arbejde med regnskabs- og skattespørgsmål fra medlemmer og kolleger og rådgive om regulering, projektbekendtgørelse, fusioner og meget mere. Det skriver JydskeVestkysten.

Den 53-årige Søren Peter Nielsen kommer fra en stilling som partner og statsautoriseret revisor ved EY, hvor han har beskæftiget sig med revision og rådgivning af forsyningsselskaber. 

Han er uddannet cand.merc.aud fra Handelshøjskolen/Aarhus Universitet. 

 _____

EnergiWatch:
EU skruer op for energi-ambitionerne
EUs energiministre er blevet enige om at opdatere energieffektivitetsdirektivet.

- Efter lange diskussioner og udveksling af synspunkter er jeg glad for at fortælle, at rådet formåede at blive enige om en generel tilgang til energieffektivitetsdirektivet, som etablerer et mål for energieffektivitet på 30 pct. og en forpligtelse til energibesparelser på 1,5 pct., faldende til 1 pct. i perioden 2026 til 2030, sagde Joe Mizzi, der er minister for transport og infrastruktur hos formandslandet Malta ifølge EnergiWatch.

Dermed anbefaler Ministerrådet at hæve målet fra 27 procent til 30 procent i 2030. Flere lande – blandt andre Danmark, Tyskland og Frankrig – har argumentere for at gøre målet bindene. Men det var der ikke flertal for.

_____

Og så har Altinget kåret årets ”aftaler, aflysninger og skrækeksempler”. Her bliver McKinsey-rapporten om effektiviseringer i forsyningssektoren udråbt til at være Årets Regnestykke. Mens regeringens udspil til en forsyningsstrategi og medfølgende farvel til hvile i sig selv-princippet for forsyningssektoren blev kåret til Årets Aflysning.

Nyheder

09. aug 2017

Ny analyse: Profit i fjernvarmen vil ramme grøn omstilling og eksport

En ny analyse fra tænketanken Grøn Energi viser, at profit i fjernvarmen vil gå ud over den grønne omstilling – og i værste fald eksporten af energiteknologi. Det får Dansk Fjernvarme til at advare imod tiltaget.

10. jul 2017

Overskudsvarme fra Apples datacenter skal i fjernvarmen

Men som afgifterne er i dag, er det ikke umiddelbart muligt. Dansk Fjernvarme mener, at afgiftsmuren på de kollektive varmepumper skal væltes, så Apple og andre datacentre kan udnytte overskudsvarme

04. jul 2017

Assens Fjernvarme styrker grøn profil med vindmølle

Ved at købe Tronebjerg Vindmølle sikrer Assens Fjernvarme, at al strøm på værket er grøn. Lars Chr. Lilleholt indviede møllen mandag den 3. juli.

04. jul 2017

FORSK2025: Energiforskningen skal prioriteres

Regeringen foreslår at prioritere forskning indenfor fjernvarme og køling i ny forskningsstrategi. Det glæder Dansk Fjernvarme, der ser gode muligheder i bedre udnyttelse af det samlede energisystem.

03. jul 2017

Sidste afgiftsanalyse: Dansk Fjernvarme ser frem til en afklaring

Med offentliggørelsen af den sidste afgiftsanalyse har vi det samlede overblik. Dansk Fjernvarme ser frem til de politiske forhandlinger til efteråret.

29. jun 2017

Verdens største solvarmeanlæg indvies

I dag klippes den røde snor, når Silkeborg Forsynings solvarmeanlæg bliver officielt indviet. Anlægget er med sine 157.000 kvadratmeter verdens største af sin art.

29. jun 2017

Sommer i Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarmes nyhedsbreve holder ferie i juli, men sekretariatet i Fjernvarmens Hus holder åbent hele sommeren.

26. jun 2017 PULS

PULS2017 - i billeder

Fjernvarmens eget folkemøde, PULS, blev afviklet torsdag den 22. juni. Her kan du se eller gense, hvad der skete i løbet af dagen gennem Dansk Fjernvarmes fotograf Maria Tuxen Hedegaards kamera.

22. jun 2017 PULS

Lykketoft, Hildebrandt og Lilleholt indtog scenen

PULS 2017 er i gang ved Fjernvarmens Hus. Trods lidt regn først på dagen er teltet fyldt, og alle stole er optaget. Her kan du følge med i, hvordan dagen forløber på Twitter.

22. jun 2017 PULS

#puls2017: Ejerstrategi skal sætte rammen for forsyningsselskabet

Nyt kodeks for god selskabsledelse skal sikre professionalisering og udstikke rammerne for forsyningsselskaberne. Men, siger Dansk Fjernvarme, der bør være plads til respekt for de enkelte selskabers udfordringer. 

22. jun 2017 PULS

Forsyningssikkerhed går forud for alt

Skive Fjernvarme arbejder med tre overordnede bundlinjer, men forsyningssikkerheden vægtes højest, oplyser formand for bestyrelsen Jesper Dybdahl.

18. aug 2017 Navnenyt

Ny studentermedhjælper i Grøn Energi

Jesper Friedrich Brandt er Grøn Energis nye studentermedhjælper.

17. aug 2017 Navnenyt

Ny regnskabsmedarbejder i Dansk Fjernvarme

Naja Tang Christensen er ny regnskabsmedarbejder hos Dansk Fjernvarme i Kolding.

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

10. aug 2017 Presseklip

Skatteministeriet: Drop afgifter på el og varme

LÆS I DAG: Skatteministeriet: Drop afgifter på el og varme. Tidligere el-formand: El-bestyrelser mangler kompetencer. Ewii-bestyrelse har formandskandidat klar. Stensballe splittet over fjernvarme.

09. aug 2017 Presseklip

Profit i fjernvarmen får negative konsekvenser

LÆS I DAG: Profit i fjernvarmen får negative konsekvenser. DF: Energitilsynet skal væk fra København. Lækket rapport: Klimaændringer forandrer allerede USA. Hundslund indvier halmværk.

08. aug 2017 Presseklip

Hollændere kan undergrave varmeforsyning på Lolland og Falster

LÆS I DAG: Hollændere kan undergrave varmeforsyning på Lolland og Falster. ARC ramt af nedbrud. Vindmøller skal afløse rygende skorstene på Fynsværket.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

16. aug 2017 Navnenyt

Ny formand for EWII

Den erfarne energidirektør Jørn Limann er ny formand for EWII, og Morten Hansen er ny næstformand.

14. aug 2017 Navnenyt

Grøn Energis analysechef Jesper Koch fylder 60

Analysechef i Dansk Fjernvarme og leder af tænketanken Grøn Energi, Jesper Koch, fylder 60 år på lørdag den 19. august.

01. aug 2017 Navnenyt

Ny tekniker i Greve

John Hansen er per 1. juli ny fjernvarmetekniker hos Greve Fjernvarme.

01. aug 2017 Navnenyt

Nye ansigter hos Dansk Fjernvarme

Tre nye medarbejdere begynder i Dansk Fjernvarmes sekretariat i løbet af de kommende to uger. Desuden starter også to nye studentermedhjælpere.

31. jul 2017 Navnenyt

Ny driftsleder i Greve Fjernvarme

René Jacobsen er per 1. maj ansat i Greve.

06. jul 2017 Navnenyt

Midlertidig direktør på Logstor

Henning B. Beck er i en periode både administrerende direktør og økonomidirektør i Logstor.