09. jun 2017 Presseklip

Datacentre kan opvarme Aarhus og Odense

LÆS I DAG: Datacentre kan opvarme Aarhus og Odense. Nord Stream 2 går til modangreb efter kritik. Maabjerg Energy Center har brug for prisgaranti. Grønt slim i gaderne i København.

Computerworld:
Datacentre kan opvarme Aarhus og Odense
217.000 husstande – eller alle husstande i Aarhus og Odense Kommuner – kan om 15 år opvarmes med overskudsvarme fra datacentre, skriver Computerworld.

- Det er en god fremskrivning, og den er realistisk. Men det kræver, at rammevilkårene er til det, siger Dansk Fjernvarmes chefkonsulent John Tang.

Han peger på slangen i paradiset, der gør, at datacentrene og fjernvarmeselskaberne ikke bare kan koble sig op og udnytte den megen energi, centrene producerer og i dag bare sender ud i luften i stedet for forbrugernes radiatorer.

Skal varmepotentialet indløses, kræver det politiske velvilje til opgør med en stribe regler og afgifter. Blandt dem overskudsvarmeafgiften og andre afgifter, der står i vejen for datacentrenes varme. 

______

EnergiWatch/Børsen: 
Nord Stream 2 går til modangreb efter kritik
EU har brug for al den gas, man kan komme i nærheden af. Sådan lyder det fra konsortiet bag Nord Stream 2, der samtidig vurderer at hverken EU eller Danmark kan indføre lovgivning, der kan bremse gasledningen.

Gasledningen Nord Stream 2 er mildest talt omstridt, og nu melder konsortiet bag ud, at EU slet ikke kan undvære gasledningen, der skal sende russiske gas gennem Østersøen til Tyskland. Det skriver EnergiWatch, der citerer fra Børsen.

- Vi ser ikke for os, at man på EU-niveau vil kunne indføre lovgivning, der er indrettet mod vores projekt. Beslutningskompetencen ligger hos medlemsstaterne, og det har EU-Kommissionen også bekræftet. Så vi kan ikke se, at den politiske stemning, der er om projektet lige nu på EU-niveau, reelt vil kunne forhindre projektet i at blive gennemført, siger Sebastian Sass, der er leder af Nord Stream 2-konsortiets EU-afdeling i Bruxelles.

Han fortæller, at EU har brug for al den gas, man overhovedet kan skaffe, og derfor undrer han sig over kritikken af gasledningen.

I Danmark deler energiministeren Lars Chr. Lilleholt dog ikke den opfattelse. Han henviser til, at EU-Kommissionen har udtalt, at der ikke er behov for Nord Stream 2, og han ser ingen problemer i at indføre lovgivning, der ville kunne medvirke til at bremse gasledningen.

_____

Energy Supply:
Maabjerg Energy Center har brug for prisgaranti
Maabjerg Energy Center (MEC) har brug for en prisgaranti fra staten for at komme i gang med produktionen. Derfor har MEC præsenteret erhvervsministeren for et oplæg, hvor det fremgår, at prisgarantien vil gøre det muligt at skabe grøn vækst og 1.000 job, skriver Energy Supply.

- Ideelt set skulle projektet være fuldt økonomisk bæredygtigt, men vi kommer ikke uden om en form for statsligt engagement, hvis det skal lykkes at skubbe en helt ny industri i gang. Til gengæld forventer vi, at det vil kunne give Danmark en teknologisk førerposition, som kan kaste endnu flere job af sig på sigt, siger bestyrelsesformand for konsortiet bag Maabjerg Energy Center, Jørgen Udby til Energy Supply.

Beregninger viser, at Maabjerg Energy Center kan komme i gang med et statsligt tilskud på omkring 20 millioner kroner om året i de første driftsår. Det mener Jørgen Udby er en meget lav pris for 1.000 blivende arbejdspladser og en CO2-reduktion på 170.000 tons/år.

_____

Ekstra Bladet:
Grønt slim i gaderne i København
Det lyder som en scene fra filmen Ghostbusters. Men det var HOFORs grønne sporingsvæske, der væltede op fra jorden i krydset mellem Nørregade og Gammeltorv og ikke grønt slim fra et spøgelse.

Et stykke af asfalten i gaden skulle skæres op for at lægge et kabel under jorden. I skærearbejdet blev en fjernvarmeledning skåret over, hvilket fik varmens grønne sporemiddel til at sprøjte op fra jorden.

- Fjernvarmen har en sporevæske, så det er nemmere at finde utætheder. Men der er ikke noget farligt ved det, forklarer Jonas Larsen, der er maskinmester hos HOFOR til Ekstra Bladet, der har optaget en video fra bruddet.

Uheldet betød, at der kortvarigt var lukket for varmen, mens bruddet blev repareret.

Nyheder

26. jun 2017

Prisen på fjernvarme falder til nyt rekordlavt niveau

Prisen på fjernvarme er faldet for tre år i træk til det laveste niveau nogensinde. Prisdykket skyldes ifølge Dansk Fjernvarme en effektiv indsats af fjernvarmeselskaberne.

26. jun 2017 PULS

PULS2017 - i billeder

Fjernvarmens eget folkemøde, PULS, blev afviklet torsdag den 22. juni. Her kan du se eller gense, hvad der skete i løbet af dagen gennem Dansk Fjernvarmes fotograf Maria Tuxen Hedegaards kamera.

22. jun 2017 PULS

Lykketoft, Hildebrandt og Lilleholt indtog scenen

PULS 2017 er i gang ved Fjernvarmens Hus. Trods lidt regn først på dagen er teltet fyldt, og alle stole er optaget. Her kan du følge med i, hvordan dagen forløber på Twitter.

22. jun 2017 PULS

#puls2017: Ejerstrategi skal sætte rammen for forsyningsselskabet

Nyt kodeks for god selskabsledelse skal sikre professionalisering og udstikke rammerne for forsyningsselskaberne. Men, siger Dansk Fjernvarme, der bør være plads til respekt for de enkelte selskabers udfordringer. 

22. jun 2017 PULS

Forsyningssikkerhed går forud for alt

Skive Fjernvarme arbejder med tre overordnede bundlinjer, men forsyningssikkerheden vægtes højest, oplyser formand for bestyrelsen Jesper Dybdahl.

22. jun 2017 PULS

Vi vurderer kompetencer en gang hvert år

Både på Bornholm og i Horsens henter man kompetencer ind i bestyrelserne, fortæller Lars Goldschmidt, der er bestyrelsesformand for begge selskaber.

21. jun 2017

Åbning for tilskud til varmepumper

Energistyrelsen har netop åbnet op for, at fjernvarmeselskaberne kan søge om tilskud til investering i en varmepumpe eller til rådgivning om investering i en varmepumpe.

14. jun 2017

Grønt nybyggeri løber panden mod rammevilkårene

Frederikshavn Forsyning vil bygge nyt grønt varmeværk, men virksomheds- og samfundsøkonomien hænger ikke sammen. 

14. jun 2017

Grenaa sænker prisen med millioninvestering

Grenaa Varmeværk har investeret 165 millioner kroner i et nyt flisværk på havnen.Det giver forbrugerne i Grenaa grønnere og billigere fjernvarme. 

07. jun 2017

Nyt solvarmeanlæg indviet i Hedensted

Hedensted Fjernvarmes nye solvarmeanlæg kan levere 14 procent af Hedensteds årlige varmebehov.

29. maj 2017 Landsmøde

LM2017: Nu udbydes de resterende stande og træfpunkter

Så kan A- og D-medlemmer hos FIF Marketing godt begynde at forberede sig på at booke en stand eller træfpunkt til Dansk Fjernvarmes landsmøde. Booking åbner om en uge.

20. jun 2017 Presseklip

Danmark bidrager mest til grøn omstilling

LÆS I DAG: Danmark bidrager mest til grøn omstilling. Energistyrelsen tillader nyt forsøg på fracking. Læserne opfordrer Ewii til at droppe sponsorater. Rammevilkår driller Frederikshavn Forsyning. Og meget mere.

19. jun 2017 Presseklip

Cirkulær økonomi er også for forsyninger

LÆS I DAG: Cirkulær økonomi er også for forsyninger. Tidligere bestyrelsesmedlem i EWII kritiserer formanden. Jernstøberi leverer overskudsvarme til Odense. Mere attraktivt at spare varme i Horsens.

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

16. jun 2017 Presseklip

Forsyningsselskaber kan inddrive gæld

LÆS I DAG: Forsyningsselskaber kan nu inddrive egen gæld. SK Forsyning vil bygge højt i Korsør. Prisen falder i Hovedgård, og der skal graves i Kolding.

15. jun 2017 Presseklip

Hollændere vil lede efter geotermi og olie på Lolland

LÆS I DAG: Hollændere vil søge efter geotermi og olie på Lolland-Falster. Grøn omstilling går stærkt - og for langsomt. Oliefyr veksles til fjernvarme i Herning. 53 mio. kr. fra Christiansborg til kollektive varmepumper.

14. jun 2017 Presseklip

Danmark i den grønne førertrøje

LÆS I DAG: Danmark verdensmester i grøn energiteknologi. Fjernvarmeselskaber investerer for milliarder og er lune på fjernkøling. EWII-direktør fratræder. 

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

13. jun 2017 Navnenyt

Fortsætter med grøn omstilling

Lars Henrik Nielsen forsætter som statsgeolog ved GEUS.

09. jun 2017 Navnenyt

Ny konsulent i DFF-EDB

Charlotte Vork Henrich er ansat som økonomi- og IT-konsulent i DFF-EDB.

08. jun 2017 Navnenyt

DFF-EDB har ansat udvikler

Alexander John Harrow er ansat som udvikler DFF-ED med design af arkitektur, optimering af udviklingsprocesser og udvikling af E|Forsyning som sine opgaver.

07. jun 2017 Navnenyt

Ny webkonsulent i DFF-EDB

Jasmin Sommer er per 1. april ansat som webkonsulent i DFF-EDB.

07. jun 2017 Navnenyt

Tværfaglig konsulent til Dansk Fjernvarme

Uffe Schifter-Holm er ansat i Dansk Fjernvarme med energibesparelser og opdatering af vejledninger som primære opgaver.

06. jun 2017 Navnenyt

Nill er ny udvikler i DFF-EDB

Nill Mortensen er pr 1. juni ny udvikler i DFF-EDB i Kolding.