07. jun 2017 Presseklip

Aarhus er selvforsynende med grøn energi

LÆS I DAG: Aarhus er selvforsynende med grøn energi. Hver forbruger i Viborg sparer 2.400 kroner med Apple-varme. Rødkærsbro inspirerer Japan. Biomasseværk i Ulbjerg godt for pris og miljø. 

Aarhus Kommune:
Aarhus er selvforsynende med grøn energi 
Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S i Lisbjerg leverer nu grøn el og fjernvarme, så Aarhus og omegn nu er selvforsynende med grøn energi.

Kraftvarmeproduktion med halm som brændsel og leverance til el- og fjernvarmenettene er lykkedes i Lisbjerg.

- Det er en milepæl, at vi i Aarhus nu er selvforsynende med grøn energi. Med den grønne energi fra bl.a. Studstrupværket og det nye biomassefyrede kraftvarmeværk leverer vi nu i kommunen tilstrækkeligt med grøn el og varme til, at vi kan dække vores eget forbrug, siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø.

Værket ejes af Aarhus Kommune og er med en anlægssum på over en milliard kroner blandt de største i Danmark. I Aarhus-området bliver værket den næststørste leverandør af grøn varme, efter Studstrupværket sidste efterår gik over til at fyre med træpiller. Lisbjergværket skal stå for 20 procent af varmen.

_____

Viborg Stifts Folkeblad:
Hver forbruger i Viborg sparer 2.400 kroner med Apple-varme
En standardforbruger kan årligt spare 2.400 kroner i varme, hvis Viborg Fjernvarmes naturgas byttes ud med overskudsvarme fra Apples datacenter i Foulum, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Det viser rapporten, Niras har udarbejdet som grundlag for fremtidssikringen af fjernvarmeforsyningen.

Niras anbefaler, at Viborg Fjernvarme vælger overskudsvarme på omkring 30 grader, som af et stort varmepumpeanlæg ved datacentret varmes op til cirka 50 grader og sendes med en 10 kilometer lang rørledning til Viborg. Ved spidslastcentraler varmes yderligere til 55-60 grader, og varmen sendes ud til forbrugerne.

Med til modellen hører, at byen deles op i grønne og blå varmezoner, så varmen til de grønne områder, hvor bygningerne er nye og velisolerede, ikke behøver samme høje varmegrader som blå områder.

Niras mener, at besparelsen på sigt kan blive endnu større i takt med, at boligejere og udlejere energirenoverer deres ejendomme og kan investere i nye varmeanlæg.

_____

Bjerringbro Avis:
Rødkærsbro inspirerer Japan
En delegation på 18 japanske energieksperter har besøgt Rødkærsbro Fjernvarmeværk som del af et større besøg i Danmark, hvor formålet var at lære mere om fjernvarme. Det skriver Bjerringbro Avis.

I løbet af det fire timer lange besøg i Rødkærsbro besigtigede delegationen vekslerhuset, hvor der udvindes varme fra renset spildevand fra Arlas mejeri, hvorefter det ledes tilbage til fjernvarmeværket.

Makoto Tajima, der har grundlagt en stor non profit organisation for bæredygtig energi i Japan, var en del af delegationen. Han sagde til avisen, at Danmark er pionerer, når det gælder vedvarende energi. Efter hans opfattelse er Japan bagud på alle områder sammenlignet med Danmark.

- Det er en enorm stor, men nødvendig ændring, vi skal igennem i Japan. Vi skal arbejde på at skifte vores nuværende energikilder ud med nye, grønne alternativer og blive bedre til at bruge de energikilder, vi har. Det vidste vi godt før ulykken i 2011, men det er klart, at den katestrofe var et stort skub i den her retning, sagde Makoto Tajima til Bjerringbro Avis.

_____

Aars Avis:
Biomasseværk i Ulbjerg godt for pris og miljø
Ulbjerg Fjernvarme har nu i et år haft et nyt anlæg, der kan fyre med både halm, flis og andre typer biomasse.

Anlægget har været med til at forstærke en positiv udvikling for selskabet, der over de senere år har sænket varmeprisen betydeligt. Det sagde formanden for Ulbjerg Fjernvarme, Per Poulsen, da han forleden bød fjernvarmefolk fra nær og fjern velkommen til orientering på det nye biomasseværk. 

Fjernvarmeformanden huskede tilbage på tiden, da den naturgasbaserede fjernvarme var dyrest og det ikke var usædvanligt med en varmeudgift på 22.000 kroner om året i Ulbjerg. 

- Nu er fjernvarmeprisen sænket betydeligt. Prisen for et typisk parcelhus på 130 kvadratmeter i fjernvarmesæsonen 2016-17 er cirka 8125 kroner, så der er tale om en væsentlig besparelse, understregede fjernvarmeformanden. 

Anlægget har været i drift de seneste 11 måneder og har ifølge varmeselskabet fungeret over al forventning.

 

Nyheder

26. jun 2017

Prisen på fjernvarme falder til nyt rekordlavt niveau

Prisen på fjernvarme er faldet for tre år i træk til det laveste niveau nogensinde. Prisdykket skyldes ifølge Dansk Fjernvarme en effektiv indsats af fjernvarmeselskaberne.

26. jun 2017 PULS

PULS2017 - i billeder

Fjernvarmens eget folkemøde, PULS, blev afviklet torsdag den 22. juni. Her kan du se eller gense, hvad der skete i løbet af dagen gennem Dansk Fjernvarmes fotograf Maria Tuxen Hedegaards kamera.

22. jun 2017 PULS

Lykketoft, Hildebrandt og Lilleholt indtog scenen

PULS 2017 er i gang ved Fjernvarmens Hus. Trods lidt regn først på dagen er teltet fyldt, og alle stole er optaget. Her kan du følge med i, hvordan dagen forløber på Twitter.

22. jun 2017 PULS

#puls2017: Ejerstrategi skal sætte rammen for forsyningsselskabet

Nyt kodeks for god selskabsledelse skal sikre professionalisering og udstikke rammerne for forsyningsselskaberne. Men, siger Dansk Fjernvarme, der bør være plads til respekt for de enkelte selskabers udfordringer. 

22. jun 2017 PULS

Forsyningssikkerhed går forud for alt

Skive Fjernvarme arbejder med tre overordnede bundlinjer, men forsyningssikkerheden vægtes højest, oplyser formand for bestyrelsen Jesper Dybdahl.

22. jun 2017 PULS

Vi vurderer kompetencer en gang hvert år

Både på Bornholm og i Horsens henter man kompetencer ind i bestyrelserne, fortæller Lars Goldschmidt, der er bestyrelsesformand for begge selskaber.

21. jun 2017

Åbning for tilskud til varmepumper

Energistyrelsen har netop åbnet op for, at fjernvarmeselskaberne kan søge om tilskud til investering i en varmepumpe eller til rådgivning om investering i en varmepumpe.

14. jun 2017

Grønt nybyggeri løber panden mod rammevilkårene

Frederikshavn Forsyning vil bygge nyt grønt varmeværk, men virksomheds- og samfundsøkonomien hænger ikke sammen. 

14. jun 2017

Grenaa sænker prisen med millioninvestering

Grenaa Varmeværk har investeret 165 millioner kroner i et nyt flisværk på havnen.Det giver forbrugerne i Grenaa grønnere og billigere fjernvarme. 

07. jun 2017

Nyt solvarmeanlæg indviet i Hedensted

Hedensted Fjernvarmes nye solvarmeanlæg kan levere 14 procent af Hedensteds årlige varmebehov.

29. maj 2017 Landsmøde

LM2017: Nu udbydes de resterende stande og træfpunkter

Så kan A- og D-medlemmer hos FIF Marketing godt begynde at forberede sig på at booke en stand eller træfpunkt til Dansk Fjernvarmes landsmøde. Booking åbner om en uge.

20. jun 2017 Presseklip

Danmark bidrager mest til grøn omstilling

LÆS I DAG: Danmark bidrager mest til grøn omstilling. Energistyrelsen tillader nyt forsøg på fracking. Læserne opfordrer Ewii til at droppe sponsorater. Rammevilkår driller Frederikshavn Forsyning. Og meget mere.

19. jun 2017 Presseklip

Cirkulær økonomi er også for forsyninger

LÆS I DAG: Cirkulær økonomi er også for forsyninger. Tidligere bestyrelsesmedlem i EWII kritiserer formanden. Jernstøberi leverer overskudsvarme til Odense. Mere attraktivt at spare varme i Horsens.

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

16. jun 2017 Presseklip

Forsyningsselskaber kan inddrive gæld

LÆS I DAG: Forsyningsselskaber kan nu inddrive egen gæld. SK Forsyning vil bygge højt i Korsør. Prisen falder i Hovedgård, og der skal graves i Kolding.

15. jun 2017 Presseklip

Hollændere vil lede efter geotermi og olie på Lolland

LÆS I DAG: Hollændere vil søge efter geotermi og olie på Lolland-Falster. Grøn omstilling går stærkt - og for langsomt. Oliefyr veksles til fjernvarme i Herning. 53 mio. kr. fra Christiansborg til kollektive varmepumper.

14. jun 2017 Presseklip

Danmark i den grønne førertrøje

LÆS I DAG: Danmark verdensmester i grøn energiteknologi. Fjernvarmeselskaber investerer for milliarder og er lune på fjernkøling. EWII-direktør fratræder. 

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

13. jun 2017 Navnenyt

Fortsætter med grøn omstilling

Lars Henrik Nielsen forsætter som statsgeolog ved GEUS.

09. jun 2017 Navnenyt

Ny konsulent i DFF-EDB

Charlotte Vork Henrich er ansat som økonomi- og IT-konsulent i DFF-EDB.

08. jun 2017 Navnenyt

DFF-EDB har ansat udvikler

Alexander John Harrow er ansat som udvikler DFF-ED med design af arkitektur, optimering af udviklingsprocesser og udvikling af E|Forsyning som sine opgaver.

07. jun 2017 Navnenyt

Ny webkonsulent i DFF-EDB

Jasmin Sommer er per 1. april ansat som webkonsulent i DFF-EDB.

07. jun 2017 Navnenyt

Tværfaglig konsulent til Dansk Fjernvarme

Uffe Schifter-Holm er ansat i Dansk Fjernvarme med energibesparelser og opdatering af vejledninger som primære opgaver.

06. jun 2017 Navnenyt

Nill er ny udvikler i DFF-EDB

Nill Mortensen er pr 1. juni ny udvikler i DFF-EDB i Kolding.