29. maj 2017 Presseklip

Fjernvarmeselskaber jagter forrentningsmillioner kort før lukketid

LÆS I DAG: Fjernvarmeselskaber jagter forrentningsmillioner kort før lukketid. Vejle Fjernvarme trækker ansøgning tilbage. Fjernvarmerør føres under Korsør Havn. Solanlæg luner godt hos kunderne på Lolland. 2.300 i Stensballe skal beslutte, om de vil have fjernvarme.

Jyllands-Posten: 
Fjernvarmeselskaber jagter forrentningsmillioner kort før lukketid 
Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt opfordrer fjernvarmeselskaber til at opgive forrentningsansøgninger, men Energitilsynet har i stedet fået 17 nye ansøgninger – heraf 14 fra kommunalt ejede værker – om forrentning i 2017 og 2018. Tre af ansøgningerne er fra værker, der ikke har søgt tidligere.

Ansøgningerne dukkede op, mindre end 48 timer før den første regelstramning trådte i kraft. 
- Når 17 selskaber kort før lukketid vælger at ansøge om muligheden for at opkræve forrentning hos forbrugerne, rejser det virkelig spørgsmålet, om selskaberne har egne eller forbrugernes interesser for øje, siger ministeren til Jyllands-Posten.

Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen ser ansøgningerne som udtryk for, at selskaberne i en politisk brydningstid vil sikre penge til fremtidige investeringer. 

Jyllands-Posten beskriver også, at forbrugere i Herning rammes særlig hårdt af forrentningen, som midtjyske Eniig er første selskab til at få accept til.

Midtjyske varmekunder er allerede opkrævet 282 mio. kr. i forrentning i 2003-2010, og nu følger en regning på 172 mio. kr. for 2011-2017 de kommende fire år. Eniig Varme har netop søgt om at forrente for 2018 også.

_____

Vejle Amts Folkeblad:
Vejle Fjernvarme trækker ansøgning tilbage
I 2013 ansøgte Vejle Fjernvarme om tilladelse til at forrente egenkapitalen. Den ansøgning er nu trukket tilbage, oplyser direktør Jesper Wolsgård til Vejle Amts Folkeblad.

- Vi ansøgte dengang uden at tænke nærmere over det - det var noget, vores revisor anbefalede. Men det har ingen betydning for os, fordi det er så lille et beløb i vores tilfælde. Det drejer sig om 153.000 kroner om året, hvilket skal ses i forhold til vores omsætning på 100 millioner kroner. Derfor har vi trukket ansøgningen. Vi er helt ude af det, og det er ikke sådan, at vi kunne finde på at gøre det på senere tidspunkt, lover han.

Derudover kan fjernvarmekunderne se frem til, at priserne for det kommende varmeår falder med hele 12,5 procent.

Det er tredje år i træk, at Vejle Fjernvarme sænker priserne. Det skyldes dels, at varmen fra TVIS er blevet billigere og dels, at selskabet kommer ud af regnskabsåret bedre end forventet på grund af et varmt år.

Det betyder, at kunderne kan se frem til at få i alt 5,4 millioner kroner tilbage.

_____

Nordjyske Stiftstidende:
Uenighed om den Aalborgs fossilfri varme
Selvom et flertal af byrådet i Aalborg for nylig nikkede ja til en strategi, der skal sikre, at varmeproduktionen bliver fossilfri inden udgangen af 2028, er det ikke alle, der er lige begejstrede for planerne.

SFs Jens Toft-Nielsen mener, at udviklingen går for langsomt på den korte bane, og på den lange bane, bekymrer det ham blandt andet, at strategien ikke satser mere på elektrificering.

Strategien satser på blandt andet en øget udnyttelse af overskudsvarme, for eksempel fra Aalborg Portland, brug af solvarme og sæsonvarmelagre, varmepumper, biomasse og geotermisk varme.

Jens Toft-Nielsen ser det som et faremoment, at anbefalingerne efter hans opfattelse tager udgangspunkt i den nuværende afgiftsstruktur. Han er også bekymret over, at kommunen gør sig for afhængig af den private virksomhed Aalborg Portland. 

Venstre benyttede også lejligheden til at kritisere den ny strategi, som partiet dog endte med at stemme for. Men kommunens køb af Nordjyllandsværket og de efterfølgende stigninger i varmeprisen irriterer stadig mange borgerlige. 

Liberal Alliance kritiserer, at strategien blandt andet bygger på forudsætninger om, at elpriserne stiger til det dobbelte i løbet af den næste årrække. Ifølge LA er det et eksempel på, at politikerne forsøger at forudsige noget, der kan være højst risikabelt. Det er blandt årsagerne til, at Liberal Alliance har sagt nej.

_____

Lolland-Falsters Folketidende:
Solanlæg luner godt hos kunderne
Den kommunale fjernvarme på Lolland er blandt de billigste på Sjælland. Det skyldes ikke mindst det nye solvarmeanlæg i Søllested.

- Vi ligger takstmæssigt lidt lavere end Guldborgsund og en del under Refas varmeværker i Gedser og Kettinge. Og i år sænkes varmeprisen med cirka to procent, oplyste formand for Lolland Energi Holding Henning G. Rasmussen på selskabets generalforsamling ifølge Lolland-Falsters Folketidende.

Lolland Varme leverer til Naksov og Søllested, men har sat gang i et projekt, der kan levere fjernvarme til Bandholm, Reersnæs og Nørreballe.

_____

Sjællandske Medier:
Fjernvarmerør føres under Korsør Havn
Der skal bores to huller til fjernvarmerør under Korsør Havn, så også den sydlige bydel kan forsynes med varme fra det nye halmfyrede varmeselskab i EnergiPark. Rørene, der er 225 meter lange koster 22.222 kroner pr. meter.

Ifølge anlægschef i SK Forsyning Torben Kofoed vil det udborede materiale udgøre cirka 225 kubikmeter svarende til 400 tons jord – eller 10 lastvogne:

- Under arbejdet vil der løbende blive pumpet flydende bentonit ned i hullet for at smøre det, så vi kan trække røret igennem, for det er sin sag at trække et 225 meter langt stålrør svejst i ét stykke igennem uden stop, siger anlægschef i SK Forsyning Torben Kofoed. Han tilføjer, at fordi der bruges bentonit, så skal den udborede jord deponeres som forurenet jord, selv om bentonit egentlig blot er en speciel fin og tæt lerart, forklarer han.

Projektet vil i sin helhed vare over et år, og skal afsluttes, inden fjernvarmeselskabet sættes i drift 2018.

_____

Århus Stiftstidende:
2.300 i Stensballe skal beslutte, om de vil have fjernvarme
Horsens Kommune har skrevet til de 2.300 ejendomme i naturgasområdet Stensballe og bedt ejerne tage stilling til, om de vil have fjernvarme.

Der er tilslutningspligt i området og de, der accepterer den, skal ikke foretage sig noget.

Er man derimod ikke interesseret i at få fjernvarme, er det nødvendigt at reagere på kommunens brev før 22. juni.

Pensionister kan søge dispensation fra tilslutningspligten. Det samme er tilfældet, hvis huset allerede har en energivenlig opvarmningsform. Naturgaskunderne kan også sige nej til fjernvarmen uden at have en særlig grund, men det vil formodentlig betyde, at de skal betale faste afgifter til varmeværket efter ni år, selv om de ikke har fjernvarme.

Alle, der siger ja til fjernvarmen de første år, får rabat og kan nøjes med at betale 25.550 kroner i stedet for de 45.550 kroner, som det efterfølgende koster.

Etableringen af fjernvarme kommer til at ske i etaper fra 2017 til 2020.

Nyheder

26. jun 2017

Prisen på fjernvarme falder til nyt rekordlavt niveau

Prisen på fjernvarme er faldet for tre år i træk til det laveste niveau nogensinde. Prisdykket skyldes ifølge Dansk Fjernvarme en effektiv indsats af fjernvarmeselskaberne.

26. jun 2017 PULS

PULS2017 - i billeder

Fjernvarmens eget folkemøde, PULS, blev afviklet torsdag den 22. juni. Her kan du se eller gense, hvad der skete i løbet af dagen gennem Dansk Fjernvarmes fotograf Maria Tuxen Hedegaards kamera.

22. jun 2017 PULS

Lykketoft, Hildebrandt og Lilleholt indtog scenen

PULS 2017 er i gang ved Fjernvarmens Hus. Trods lidt regn først på dagen er teltet fyldt, og alle stole er optaget. Her kan du følge med i, hvordan dagen forløber på Twitter.

22. jun 2017 PULS

#puls2017: Ejerstrategi skal sætte rammen for forsyningsselskabet

Nyt kodeks for god selskabsledelse skal sikre professionalisering og udstikke rammerne for forsyningsselskaberne. Men, siger Dansk Fjernvarme, der bør være plads til respekt for de enkelte selskabers udfordringer. 

22. jun 2017 PULS

Forsyningssikkerhed går forud for alt

Skive Fjernvarme arbejder med tre overordnede bundlinjer, men forsyningssikkerheden vægtes højest, oplyser formand for bestyrelsen Jesper Dybdahl.

22. jun 2017 PULS

Vi vurderer kompetencer en gang hvert år

Både på Bornholm og i Horsens henter man kompetencer ind i bestyrelserne, fortæller Lars Goldschmidt, der er bestyrelsesformand for begge selskaber.

21. jun 2017

Åbning for tilskud til varmepumper

Energistyrelsen har netop åbnet op for, at fjernvarmeselskaberne kan søge om tilskud til investering i en varmepumpe eller til rådgivning om investering i en varmepumpe.

14. jun 2017

Grønt nybyggeri løber panden mod rammevilkårene

Frederikshavn Forsyning vil bygge nyt grønt varmeværk, men virksomheds- og samfundsøkonomien hænger ikke sammen. 

14. jun 2017

Grenaa sænker prisen med millioninvestering

Grenaa Varmeværk har investeret 165 millioner kroner i et nyt flisværk på havnen.Det giver forbrugerne i Grenaa grønnere og billigere fjernvarme. 

07. jun 2017

Nyt solvarmeanlæg indviet i Hedensted

Hedensted Fjernvarmes nye solvarmeanlæg kan levere 14 procent af Hedensteds årlige varmebehov.

29. maj 2017 Landsmøde

LM2017: Nu udbydes de resterende stande og træfpunkter

Så kan A- og D-medlemmer hos FIF Marketing godt begynde at forberede sig på at booke en stand eller træfpunkt til Dansk Fjernvarmes landsmøde. Booking åbner om en uge.

20. jun 2017 Presseklip

Danmark bidrager mest til grøn omstilling

LÆS I DAG: Danmark bidrager mest til grøn omstilling. Energistyrelsen tillader nyt forsøg på fracking. Læserne opfordrer Ewii til at droppe sponsorater. Rammevilkår driller Frederikshavn Forsyning. Og meget mere.

19. jun 2017 Presseklip

Cirkulær økonomi er også for forsyninger

LÆS I DAG: Cirkulær økonomi er også for forsyninger. Tidligere bestyrelsesmedlem i EWII kritiserer formanden. Jernstøberi leverer overskudsvarme til Odense. Mere attraktivt at spare varme i Horsens.

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

16. jun 2017 Presseklip

Forsyningsselskaber kan inddrive gæld

LÆS I DAG: Forsyningsselskaber kan nu inddrive egen gæld. SK Forsyning vil bygge højt i Korsør. Prisen falder i Hovedgård, og der skal graves i Kolding.

15. jun 2017 Presseklip

Hollændere vil lede efter geotermi og olie på Lolland

LÆS I DAG: Hollændere vil søge efter geotermi og olie på Lolland-Falster. Grøn omstilling går stærkt - og for langsomt. Oliefyr veksles til fjernvarme i Herning. 53 mio. kr. fra Christiansborg til kollektive varmepumper.

14. jun 2017 Presseklip

Danmark i den grønne førertrøje

LÆS I DAG: Danmark verdensmester i grøn energiteknologi. Fjernvarmeselskaber investerer for milliarder og er lune på fjernkøling. EWII-direktør fratræder. 

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

13. jun 2017 Navnenyt

Fortsætter med grøn omstilling

Lars Henrik Nielsen forsætter som statsgeolog ved GEUS.

09. jun 2017 Navnenyt

Ny konsulent i DFF-EDB

Charlotte Vork Henrich er ansat som økonomi- og IT-konsulent i DFF-EDB.

08. jun 2017 Navnenyt

DFF-EDB har ansat udvikler

Alexander John Harrow er ansat som udvikler DFF-ED med design af arkitektur, optimering af udviklingsprocesser og udvikling af E|Forsyning som sine opgaver.

07. jun 2017 Navnenyt

Ny webkonsulent i DFF-EDB

Jasmin Sommer er per 1. april ansat som webkonsulent i DFF-EDB.

07. jun 2017 Navnenyt

Tværfaglig konsulent til Dansk Fjernvarme

Uffe Schifter-Holm er ansat i Dansk Fjernvarme med energibesparelser og opdatering af vejledninger som primære opgaver.

06. jun 2017 Navnenyt

Nill er ny udvikler i DFF-EDB

Nill Mortensen er pr 1. juni ny udvikler i DFF-EDB i Kolding.