10. mar 2017 Presseklip

Hemmelig plan: Fire energiselskaber vil købe gasnettet

LÆS I DAG: Hemmelig plan: Fire energiselskaber vil købe gasnettet. Herning trodser signaler om lovændring. Problemer med elmålere er løst i Danmark. Nyt projekt skal sikre mere effektiv fjernvarme. Borgmester venter på advokatundersøgelse i lækagesag. 300 oliefyrsejere så på varmepumper. 

Jyllands-Posten:
Hemmelig plan: Fire energiselskaber vil købe gasnettet
De fire energiselskaber SE, SEAS-NVE, ENIIG og Energi Fyn har planer om at købe den danske gasforsyning.

Der er dermed tale om en investering i milliardklassen.

Lige nu ejes gasnettet på Sjælland og i Sønderjylland af det statsejede Energinet.dk, der overtog det fra DONG. Dengang lød købsprisen på 2,3 milliarder kroner.

Derudover har de to gasselskaber HNM Naturgas og NGF Nature Energy i løbet af den seneste tid oplyst, at de gerne vil sælge deres gasnet.

Hvis det lykkes at købe hele gasnettet, vil de fire elselskaber have skabt et nyt privat gasmonopol på det danske marked. Og det vækker bekymring flere steder. Blandt andet advarer en af de førende forskere på området mod, at regningen sendes videre til kunderne.

- Det er et voldsomt tilbud. Man må håbe, at der er nogle politikere, der viser så meget mandsmod, at man ikke gentager den historie, man har set tidligere: At forbrugerne kommer til at betale to eller tre gange for den samme vare, siger professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet til Jyllands-Posten.

Han peger dermed på, at elselskaberne har en dyr historik på den front, blandt andet da selskaberne i 2004 fik råderet over en historisk opsparet egenkapital i milliardklassen: 
- Som samfund bør vi være bekymrede for, at man efterligner de rammer og love, man har sat for el-området. Elselskaberne har jo netop vist sig at ophobe kapital ved at bede forbrugerne om at betale for det samme igen og igen - og nu kan man så frygte, at den dynamik spreder sig til resten af forsyningssektoren, siger han. 

Den bekymring deler DFs energiordfører Mikkel Dencker, der mener, at enhver politisk aftale bør sikre forbrugerne.

_____

Altinget:
Herning trodser signaler om lovændring
Energitilsynet har givet tilsagn om, at EGJ Varme, hvoraf en tredjedel er ejet af Herning Kommune og to tredjedele af Eniig, kan opkræve 172 millioner kroner fra byens fjernvarmekunder. Sagen handler om, at fjernvarmeselskaberne kan få forrentning af indskudskapital, selvom de ikke investerer i anlæg og net – et forhold, som energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian LIlleholt (V) vil ændre:

 - De nuværende regler om forrentning er forældede, da reglerne i dag siger, at selskaberne kan blive ved med at få en forrentning af deres kapital, selv om de ikke investerer i fjernvarmenettet og produktionsudstyret til gavn for forbrugerne, har ministeren sagt til Altinget.

Regeringen arbejder derfor på et lovforslag, som skal sikre, at selskaberne kun opnår forrentning, når de rent faktisk investerer i nettet og produktionen. I Herning agter man dog at fortsætte med at stikke regninger ud, da man forholder sig til den gældende lovgivning, mens der både er røre på Christiansborg og i en lokal borgergruppe over sagen. Borgmester Lars Krarup (V) har imidlertid ingen kommentarer til sagen.

_____

Politiken:
Problemer med elmålere er løst i Danmark
En hollandsk test har vist store målefejl i intelligente elmålere, men problemet er løst herhjemme. Det fastslår Dansk Energi over for Politiken efter at avisen kunne berette om en større hollandsk test, der viste at nogle målere målte et næsten 600 procent højere strømforbrug end de skulle.

Jørgen S. Christensen, der er forsknings og teknikdirektør i Dansk Energi fastslår, at der ikke er problemer med de 1,8 millioner intelligente elmålere, der findes i Danmark.

- Allerede i 2011 fandt man ud af, at nogle intelligente elmålere kunne have den her problematik, og derfor orienterede vi sammen med Sikkerhedsstyrelsen vores medlemmer om, hvordan problemet kan løses. Så de elmålere, der er blevet testet, må være fra før 2012, siger han og forklarer videre, at softwaren på elmålerne blev opdateret i 2011.

Holland har, ligesom i Danmark, et mål om at alle hjem skal være udstyret med en intelligent måler i 2020.

_____

TV 2 Nord:
Nyt projekt skal sikre mere effektiv fjernvarme
Hjørring Varmeforsyning, Sindal Varmeforsyning og Hjørring Kommune er gået ind i et nyt samarbejde, der også omfatter det svenske Hässleholm Miljø. Formålet med det EU støttede projekt er at optimere driften og gøre fjernvarmeforsyningen i begge lande mere effektiv. Parterne håber, at de, ved at dele viden på tværs af landegrænser, kan nedsætte driftsomkostningerne med op imod 10 procent, skriver TV 2 Nord.

- Fjernvarme er en af de mest driftssikre og miljøvenlige løsninger, vi har i dag, så det er vigtigt at have blik for at sikre en fortsat optimering. Det er vejen frem for at understøtte Danmarks ambition om at blive fossilfri i 2050. Det er et rigtigt spændende samarbejde, vi har sat i gang med vores svenske kollegaer, og vi kan helt sikkert lære meget af hinanden, siger Jesper Skrubbeltrang, driftsleder hos Sindal Varmeforsyning til TV 2 Nord.

Hvis samarbejdet med de svenske kolleger giver gode resultater, er det planen, at projektet i 2018 skal udvides til at omfatte flere fjernvarmeværker.

Projektet er en del af EU-programmet Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak, der skal fremme udvikling og sammenhold gennem innovation og grøn økonomi i de skandinaviske lande. Projektets har et budget på cirka 50.000 euro.

_____

Fyns Amts Avis:
Borgmester venter på advokatundersøgelse i lækagesag
Måtte bestyrelsesmedlem Jens Munk videresende oplysninger fra bestyrelsesmøder i energiselskabet Nature Energy eller ej?

Svendborgs borgmester Lars Erik Hornemann afventer konklusionen i en netop iværksat advokatundersøgelse, før han tager sagen op i byrådet, skriver Fyns Amts Avis.

På et møde mellem Lars Erik Hornemann, Jens Munk, gruppeformand Dorthe Ullemose (DF) og kommunaldirektør Erik Bendorf aftalte parterne, at sagen skal belyses yderligere, inden beslutningen om at tage den op i byrådet træffes for at finde en afløser for Jens Munk i Nature Energys bestyrelse.

_____

Randers Amtsavis:
Voldgiftssag blokerer for byggeri af varmeværk
Bestyrelsen for Mellerup Fjernvarmeværk kan på grund af en langtrukken voldgiftssag ikke komme i gang med at genopbygge det nedbrændte varmeværk, skriver Randers Amtsavis.

- Det her byggeri kunne have været færdigt for tre-fire måneder siden. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal holdes som gidsler på den her måde, siger bestyrelsesformanden Christian Jensen.

Han mener, at forsikringsselskabet Gjensidige forhindrer, at det nedbrændte varmeværk kan blive genopbygget.

Værket brændte ned for syv måneder siden, men genopbygningen er ikke i endnu på grund af en tvist mellem Passat Energy, der byggede varmeværket, og Gjensidige Forsikring, der var værkets forsikringsselskab ved branden.

Tvisten er på, hvem der skal betale erstatningskravet branden på 6 millioner kroner. Uenigheden skal afgøres hos voldgiftsnævnet, og før afgørelsen falder, kan byggeriet ikke gå i gang.

_____

Fredericia Dagblad:
300 oliefyrsejere så på varmepumper
1.750 husstande i Middelfart, Fredericia, Kolding og Vejle kommuner kan skifte oliefyret ud med en varmepumpe på abonnement.

300 af oliefyrsejerne deltog i informationsmøde om blandt andet den nye abonnementsordning i Fredericia torsdag.

- Det viser, at der er kæmpe interesse for ordningen, vi netop har indført. Vi har i første omgang besluttet, at den kan omfatte 1.750 husstande. Det rækker nok ikke til det behov, der er, men jeg håber, at det kan virke som en inspiration, så der er energiselskaber, som kan se en forretningsmodel i at udvikle forretningsområdet for varmepumper, siger energi-, forsynings- og miljøminister Lars Chr. Lilholt (V) til Fredericia Dagblad.

Det er blot ni dage siden, mødet kom i stand mellem de fire kommuner, der har forenet sig i samarbejdet Energialliancen.

 

Nyheder

23. mar 2017

Afgift på biomasse er gift for grøn omstilling

I et par nye folketingsforslag foreslår Enhedslisten, at regeringen skal analysere CO2-udledningen og effekterne ved en afgift på biomasse til fjernvarme. Dansk Fjernvarme advarer mod afgift, der vil bremse grøn omstilling.

22. mar 2017

Langt fra alle ønsker at udnytte forrentning

Langt de fleste fjernvarmeselskaber, der har en ansøgning liggende hos Energistyrelsen om forrentning, agter ikke umiddelbart at gøre brug af den.

20. mar 2017

Dansk Fjernvarme støtter ministeren i at sikre varmekunderne

Penge opkrævet af varmeforbrugerne skal blive i fjernvarmeselskaberne. Det mener forsyningsministeren om sagen. Dansk Fjernvarme støtter ministeren og beder om hurtig løsning.

16. mar 2017

Gennembrud for varmepumper nærmer sig

Det store gennembrud for varmepumper har næppe været tættere på med PSO-farvel og ny energisparaftale. Men ifølge Dansk Fjernvarme står der fortsat afgifter i vejen for gennembruddet.

16. mar 2017

#viforsynerDK: Forsyningernes fælles vision præsenteret

"Vi forsyner Danmark". Under den overskrift præsenterede fem brancheorganisationer en fælles vision for forsyningssektoren på Nationalmusset i København. Her kan du opleve eller genopleve præsentationen af visionen, hvordan den foregik på de sociale medier.

15. mar 2017

Vestforsyning: "Regeringens strategi angriber multiforsyningens DNA"

Forsyning & Energi har i anledning af forsyningens fælles visioner, spurgt forsyningsselskaberne, hvad de prioriterer i den daglige drift, og hvad der betyder mest for forbrugerne. Her er svarene fra Vestforsyning. 

15. mar 2017

DIN Forsyning: Kunderne vil have høj forsyningssikkerhed

Forsyning & Energi har i anledning af forsyningens fælles visioner, spurgt forsyningsselskaberne, hvad de prioriterer i den daglige drift, og hvad der betyder mest for forbrugerne. Her er svarene fra DIN Forsyning.

02. mar 2017

Mangler stadig svar på fejl og mangler i McKinsey-rapport

Der mangler fortsat svar på en række kritikpunkter af McKinsey-rapporten. Forud for dagens høring gør DANVA, Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme opmærksom på de mest åbenlyse fejl.

27. feb 2017

Forsyningssektoren lancerer fælles visioner

DANVA, Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening, Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Danske Vandværker lancerer fælles visioner for forsyningssektoren.

13. feb 2017

Fusion: Fjernvarmeselskaberne konsoliderer sig

Siden 2010 har 110 fjernvarmeselskaber fusioneret til blot 46. Dansk Fjernvarme forventer, at udviklingen fortsætter.

13. feb 2017

Kølvrå og Karup ruster sig til fremtiden

De to fjernvarmeselskaber Kølvrå og Karup står over for en snarlig fusion. På den måde ruster de sig til fremtiden, hvor de samlet mister knap 4 mio. kroner ved grundbeløbets bortfald fra 2019.

23. mar 2017 Navnenyt

Carsten Jensen ny direktør for Dansk Gas Distribution

Carsten Jensen kommer fra en stilling som direktør for Eldrift i Energinet.dk. 

22. mar 2017 Navnenyt

Danfoss-topchef stopper

Niels B. Christiansen stopper efter ni år som øverste chef for Danfoss.

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

16. mar 2017 Presseklip

Forskere slår fast: Biomasse ER grøn

LÆS I DAG: Forskere fastslår: Biomasse ER grøn. Minister afviser planer om privatisering. Stop for energisparestilskud til hulmure.

15. mar 2017 Presseklip

Forsyningssektoren til regeringen: Fingrene væk

LÆS I DAG: Forsyningssektoren til regeringen: Fingrene væk. Bioenergieksport for milliarder. Naturgasselskab udfordrer energikæmper i milliardhandel om gasnettet. Varmen bliver billigere i Rønne og Knudsker. Og meget mere.

14. mar 2017 Presseklip

Kraftig vækst i elforbrug skal dækkes af sort energi

LÆS I DAG: Kraftig vækst i elforbrug skal dækkes af sort energi. Polen ønsker dansk fjernvarme. Intet forlig i geotermisag i Viborg. DF ønsker fjernvarmeløsning i Herning. Og meget mere.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

21. mar 2017 Navnenyt

Frida fra IDA til DTU

DTU Elektro har ansat Frida Frost som COO for PowerLabDK.

20. mar 2017 Navnenyt

Fra Grøn Energi til DFP

Kim Søgaard Clausen begynder hos DFP den 1. maj.

16. mar 2017 Navnenyt

Ny administrerende direktør i NRGi

1. maj bliver 45-årige Jacob Vittrup ny administrerende direktør for NRGi.

15. mar 2017 Navnenyt

MES-direktør vender tilbage midlertidigt

Jens Høgsberg Kristensen er midlertidig direktør i energiselskabet MES, hvor han også var direktør 2004 til 2012.

14. mar 2017 Navnenyt

Lars Gullev har 25 års jubilæum i VEKS

Jubilæumsreception for Lars Gullev den 29. marts hos VEKS.

13. mar 2017 Navnenyt

Dansk Fjernvarmes æresmedlem fylder 75 år

Dansk Fjernvarmes æresmedlem Mogens Uhrskov fylder 75 år den 14. marts.