09. mar 2017 Presseklip

De grønne afgifter er stagnerede

LÆS I DAG: De grønne afgifter er stagnerede. Energi-giganter vil bygge kunstig ø midt i Nordsøen. Forbundne fjernvarmenet er fremtiden. Byrådsmedlem vil blive i Nature Energys bestyrelse.

Altinget:
De grønne afgifter er stagnerede
De grønne skatter og afgifter har ikke flyttet sig siden 2014, viser en opgørelse fra Skatteministeriet. Opgørelsen viser, at det grønne skattetryk i 2014 udgjorde 3,6 procent af BNP. Det samme i 2015, og det forventes at ligge på samme niveau i 2016 og 2017.

Det står i kontrast til den debat, der har været om de grønne afgifter, skriver Altinget. Afgifterne er dog højere end i vores nabolande.

Ifølge miljøvismand økonomiprofessor Lars Gårn Hansen er det ikke størrelsen på de samlede afgifter, der er vigtigt. Men i stedet at afgifterne er tilpasset miljøskaderne. Og det er de ikke. El-afgiften er for høj, mens svovl-afgiften er for lav. Og så bør der overvejes en afgift på brændeovne.

- For os handler det i virkeligheden om en omstrukturering af det grønne afgiftstryk – væk fra grønne afgifter, som primært hiver provenu i kassen og over til nogle, som er målrettet miljøproblemer. Om det så samlet ender med et højere eller lavere grønt skattetryk, det vil jeg ikke gå ind og vurdere, siger Lars Gårn Hansen til Altinget.

_____

JydskeVestkysten:
Energi-giganter vil bygge kunstig ø midt i Nordsøen
El-selskaber fra Holland, Tyskland og Danmark vil bygge en seks kvadratkilometer stor ø til fremtidens havvindmøller i Nordsøen.

Den 23. marts underskriver de tre statslige el-transmissionsselskaber i Holland, Tyskland og Danmark en aftale om at undersøge mulighederne for at bygge den kunstige ø med egen landingsbane og havn på Doggerbanke i Nordsøen. Etableringen af øen i sand og sten vil koste over 10 milliarder danske kroner, viser foreløbige beregninger.

Den kunstige skal anlægges for nemmere, bedre og billigere at etablere op til 7.000 havmøller ved den kunstige ø, så op til 80 millioner europæere kan få strøm fra Nordsøen.

- I det store billede skal vi have den vedvarende energi til hele Europa, hvad enten der er tale om vind, vand eller sol. Derfor skal vi også tænke på en ny måde, og her vil en ny ø på Doggerbanke kunne vise sig at gøre fremtidens vindenergi meget billigere og mere effektiv, siger Torben Glar Nielsen til JydskeVestkysten.

Strømmen fra de mange landes havvindmølleparker kan samles på øen og sendes til forbrugere i Norge, England, Holland, Belgien, Tyskland og Danmark.

_____

Energy Supply:
Forbundne fjernvarmenet er fremtiden
Projektet Flexcities2 er netop afsluttet. Her har man undersøgt muligheden for at lave en fjernvarmeforbindelse fra Tvis i Trekantsområdet til Hedensted, Løsning og Horsens – og ifølge projektleder Per Kristensen varsler konklusionerne, at flere lokale fjernvarmenet i fremtiden kobles sammen for at udnytte overskudsvarme, biomasse og sol bedre.

I Flexcities1 arbejdede man med omlægning af fjernvarmesystemerne i Horsens, Løsning og Hedensted til mere vedvarende energi. Projektet afslørede, at det både teknisk og økonomisk var en mulighed, hvorfor man i projektgruppen valgte at arbejde videre i FlexCities2.

- I Flexcities2 skulle vi så føre resultaterne fra F1 ud i livet. Men inden vi gik i gang, løftede vi osteklokken en smule og kiggede mod nord og syd. Vi ville dermed undersøge muligheden for at koble Horsens via Løsning og Hedensted sammen med Tvis og samtidig udnytte den overskudsvarme, der er til rådighed i området, fortæller Per Kristensen til Energy Supply.

Foreløbig er Flexcities2 dog afsluttet i fase 1, mens fase 2 af projektet, som er selve anlægsprojektet, er udsat til en gang i fremtiden, hvor business-casen ser lidt bedre ud end den gør lige nu. Foreløbig vil man derfor arbejde med at binde Hedensted og Løsning sammen for at udnytte overskudsvarmen bedre.

_____

Fyns Amts Avis:
Byrådsmedlem vil blive i bestyrelse
DF-byrådsmedlemmet Jens Munk vil ikke opgive sin bestyrelsespost i det fælleskommunale energiselskab Nature Energy, skriver Fyns Amts Avis.

Det har borgmester Lars Erik Hornemann ellers opfordret ham til, fordi han har lækket fortrolige oplysninger ved at sende dem til kommunens byrådsmedlemmer.

- Jeg mener, at jeg varetager borgernes interesser ved at referere til byrådet, der har valgt mig til at sidde i bestyrelsen i Nature Energy, siger Jens Munk.

 

 

 

Nyheder

23. mar 2017

Afgift på biomasse er gift for grøn omstilling

I et par nye folketingsforslag foreslår Enhedslisten, at regeringen skal analysere CO2-udledningen og effekterne ved en afgift på biomasse til fjernvarme. Dansk Fjernvarme advarer mod afgift, der vil bremse grøn omstilling.

22. mar 2017

Langt fra alle ønsker at udnytte forrentning

Langt de fleste fjernvarmeselskaber, der har en ansøgning liggende hos Energistyrelsen om forrentning, agter ikke umiddelbart at gøre brug af den.

20. mar 2017

Dansk Fjernvarme støtter ministeren i at sikre varmekunderne

Penge opkrævet af varmeforbrugerne skal blive i fjernvarmeselskaberne. Det mener forsyningsministeren om sagen. Dansk Fjernvarme støtter ministeren og beder om hurtig løsning.

16. mar 2017

Gennembrud for varmepumper nærmer sig

Det store gennembrud for varmepumper har næppe været tættere på med PSO-farvel og ny energisparaftale. Men ifølge Dansk Fjernvarme står der fortsat afgifter i vejen for gennembruddet.

16. mar 2017

#viforsynerDK: Forsyningernes fælles vision præsenteret

"Vi forsyner Danmark". Under den overskrift præsenterede fem brancheorganisationer en fælles vision for forsyningssektoren på Nationalmusset i København. Her kan du opleve eller genopleve præsentationen af visionen, hvordan den foregik på de sociale medier.

15. mar 2017

Vestforsyning: "Regeringens strategi angriber multiforsyningens DNA"

Forsyning & Energi har i anledning af forsyningens fælles visioner, spurgt forsyningsselskaberne, hvad de prioriterer i den daglige drift, og hvad der betyder mest for forbrugerne. Her er svarene fra Vestforsyning. 

15. mar 2017

DIN Forsyning: Kunderne vil have høj forsyningssikkerhed

Forsyning & Energi har i anledning af forsyningens fælles visioner, spurgt forsyningsselskaberne, hvad de prioriterer i den daglige drift, og hvad der betyder mest for forbrugerne. Her er svarene fra DIN Forsyning.

02. mar 2017

Mangler stadig svar på fejl og mangler i McKinsey-rapport

Der mangler fortsat svar på en række kritikpunkter af McKinsey-rapporten. Forud for dagens høring gør DANVA, Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme opmærksom på de mest åbenlyse fejl.

27. feb 2017

Forsyningssektoren lancerer fælles visioner

DANVA, Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening, Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Danske Vandværker lancerer fælles visioner for forsyningssektoren.

13. feb 2017

Fusion: Fjernvarmeselskaberne konsoliderer sig

Siden 2010 har 110 fjernvarmeselskaber fusioneret til blot 46. Dansk Fjernvarme forventer, at udviklingen fortsætter.

13. feb 2017

Kølvrå og Karup ruster sig til fremtiden

De to fjernvarmeselskaber Kølvrå og Karup står over for en snarlig fusion. På den måde ruster de sig til fremtiden, hvor de samlet mister knap 4 mio. kroner ved grundbeløbets bortfald fra 2019.

23. mar 2017 Navnenyt

Carsten Jensen ny direktør for Dansk Gas Distribution

Carsten Jensen kommer fra en stilling som direktør for Eldrift i Energinet.dk. 

22. mar 2017 Navnenyt

Danfoss-topchef stopper

Niels B. Christiansen stopper efter ni år som øverste chef for Danfoss.

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

16. mar 2017 Presseklip

Forskere slår fast: Biomasse ER grøn

LÆS I DAG: Forskere fastslår: Biomasse ER grøn. Minister afviser planer om privatisering. Stop for energisparestilskud til hulmure.

15. mar 2017 Presseklip

Forsyningssektoren til regeringen: Fingrene væk

LÆS I DAG: Forsyningssektoren til regeringen: Fingrene væk. Bioenergieksport for milliarder. Naturgasselskab udfordrer energikæmper i milliardhandel om gasnettet. Varmen bliver billigere i Rønne og Knudsker. Og meget mere.

14. mar 2017 Presseklip

Kraftig vækst i elforbrug skal dækkes af sort energi

LÆS I DAG: Kraftig vækst i elforbrug skal dækkes af sort energi. Polen ønsker dansk fjernvarme. Intet forlig i geotermisag i Viborg. DF ønsker fjernvarmeløsning i Herning. Og meget mere.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

21. mar 2017 Navnenyt

Frida fra IDA til DTU

DTU Elektro har ansat Frida Frost som COO for PowerLabDK.

20. mar 2017 Navnenyt

Fra Grøn Energi til DFP

Kim Søgaard Clausen begynder hos DFP den 1. maj.

16. mar 2017 Navnenyt

Ny administrerende direktør i NRGi

1. maj bliver 45-årige Jacob Vittrup ny administrerende direktør for NRGi.

15. mar 2017 Navnenyt

MES-direktør vender tilbage midlertidigt

Jens Høgsberg Kristensen er midlertidig direktør i energiselskabet MES, hvor han også var direktør 2004 til 2012.

14. mar 2017 Navnenyt

Lars Gullev har 25 års jubilæum i VEKS

Jubilæumsreception for Lars Gullev den 29. marts hos VEKS.

13. mar 2017 Navnenyt

Dansk Fjernvarmes æresmedlem fylder 75 år

Dansk Fjernvarmes æresmedlem Mogens Uhrskov fylder 75 år den 14. marts.