10. maj 2017

Ordførere: Vi skal udnytte overskudsvarmen

Energiordførerne fra S, SF og RV er enige om, at vi bør udnytte overskudsvarme fra industrien. Og de er villige til at ændre på energiafgifterne for at opnå det.

Den sjette og sidste afgiftsanalyse om energiafgifter skulle være lige på trapperne. Når den foreligger, vil en politisk debat formentlig danne grundlag for en ny aftale om energiafgifter.  

Derfor har Forsyning & Energi spurgt Folketingets energiordførere, hvad de  ønsker, en ny aftale fører med sig.

- Det er tudetosset, at vi ikke udnytter den overskudsvarme, der findes fra industrien og eksempelvis de kommende datacentre. Det skal der laves om på, og det kan kun gå for langsomt med, at regeringen fremlægger analyserne og kommer i gang med de politiske forhandlinger, lyder det fra Socialdemokraternes Jens Joel til Forsyning & Energi.

Hos De Radikale fortæller Ida Auken, at partiet ønsker at lette afgiften på el til varme og transport. Men ikke den generelle elafgift.

Hun ser i øvrigt ikke nogen grund til at vente til 2020 og en ny energiaftale.

- For vores skyld, kan vi godt få løst spørgsmålet hurtigst muligt, siger Ida Auken.

SFs Pia Olsen Dyhr er enig i, at overskudsvarmen skal udnyttes bedre.

- En del af det kan nås gennem forenklede regler, men vi er nødt til også at se på afgifterne. Og der er visse problemer i bare at sænke afgiften på overskudsvarme generelt, siger Pia Olsen Dyhr og peger på, at et alternativ er at hæve elafgiften for supermarkeder og lignende, da det er ”næsten nul”-afgiften på el, der nødvendiggør en kompliceret regulering af overskudsvarme.

El-afgift på varme kan reduceres
SF’eren kan godt se en reduktion af elafgiften til store varmepumper som en del af løsningen til at udnytte overskudsvarme fra industrien. Uden at hun dog vil lægge sig fast på den.

- Det vigtigste er, at vi får udnyttet overskudsvarmen bedre, understreger Pia Olsen Dyhr.

Varmepumperne spiller en mere central rolle hos Jens Joel:

- Det er vores ambition at indrette systemet således, at overskudsvarmen udnyttes. Og det vil også kræve, at det bliver mere økonomisk attraktivt at bruge store varmepumper i fjernvarmen, siger han.

Et af argumenterne for ikke at reducere elafgiften på varme har været, at en afgiftsreduktion i teorien vil give færre penge i statskassen.

Det ser hverken Jens Joel eller Pia Olsen Dyhr som det store problem.

- Selvfølgelig skal vi ikke slå bunden ud af statskassen, men sagen er jo, at der også er ganske betydelige afgiftstab ved ikke at gøre noget. Eksempelvis når der i stedet for udnyttelse af overskudsvarme og brug af varmepumper omstilles til biomasse, der er afgiftsfritaget, forklarer Jens Joel.

Og Pia Olsen Dyhr er nede af samme vej:

- Hvis alternativet er, at der bliver varmet op med varme fra biomasse er der ikke noget afgiftstab; tværtimod. Men hvis overskudsvarme erstatter andre opvarmningsformer – fx naturgas – er der et tab. Om de går i plus eller minus er ikke oplagt. Hvis det går i minus skal det jo finansieres, og det er vi absolut villige til at kigge på, siger SFs energiordfører.

 

Nyheder

23. maj 2017

Fjernvarmens talenter findes over hele Europa

En østriger, en polak og en tysker, der har studeret i Sverige, blev belønnet da den femte udgave af ”DHC+ Student Awards” blev uddelt ved Euroheat & Powers konference i Glasgow.

23. maj 2017

Dansk Fjernvarme mener: Øvrige sektorer må finansiere sig selv

Forsyningsselskaber, der forrenter indskudskapital, kan godt bruge fjernvarmekunders penge på andet end fjernvarme. Sådan lyder det i et ministersvar fra Lars Chr. Lilleholt til energiordfører Jens Joel (S).

17. maj 2017

Fjerritslev Fjernvarme tabte højesteretssag om spildevand

Højesteret har dømt Fjerritslev Fjernvarme skyldig i en sag, hvor selskabet også tidligere i både byret og landsret var dømt til at betale erstatningsansvar for cadmium i spildevandet. 

17. maj 2017

Spar penge på varmen om sommeren

Hvert år skydes Sommerluk-kampagnen i gang 15. maj. De fjernvarmekunder, der kan sommerlukke, kan spare op til 1000 kroner på varmeforbruget. Men kunderne bør forhøre sig hos det lokale fjernvarmeselskab, om de teknisk set kan lukke for varmen.

11. maj 2017 Energi på toppen

Se billederne: Enighed om at udnytte overskudsvarme

Der er bred enighed om, at det er smart at udnytte overskudsvarme i fjernvarmen. Men det er sværere at nå til enighed om løsninger. Det kom frem på Dansk Fjernvarmes Energi på Toppen onsdag formiddag.

10. maj 2017

Datacentre: Fjernvarme giver Danmark en fordel

Udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarmen kan give Danmark en fordel, når IT-selskaber skal vælge, hvor de skal lægge deres store datacentre.

10. maj 2017

Afgifter bremser kartoffelvarme i Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brandes borgmester Carsten Kissmeyer fortæller i dag på Energi på Toppen om, hvordan overskudsvarme fra en lokal virksomhed går tabt på grund af afgifter.

26. apr 2017

Integration mellem forsyningssektorerne skal styrkes

Den stigende mængde fluktuerende energi skal udnyttes bedre i såvel elsektoren som i den øvrige forsyningssektor. Derfor bør tilskudspuljen, der netop skal fremme denne integration øges skriver Dansk Fjernvarme i et nyt høringssvar.

20. apr 2017

Det danske marked er udstillingsvindue

Den nye branchestatistik for fjernvarmesektoren viser en markant stigning i beskæftigelsen blandt rådgivende ingeniører. Det mærker de også hos virksomheden Damgaard.

20. apr 2017

Dansk Metal: Hjemmemarkedet kan være et laboratorium

Danmark er en lille økonomi, der er afhængig af eksport. Derfor er det vigtigt med et hjemmemarked, der kan bruges som laboratorium, mener cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby. 

20. apr 2017

"Vi har brug for at kunne afprøve nye teknologier på hjemmemarkedet"

Eksporten er stigende og antallet af medarbejdere i vækst. Alligevel oplever energianlægsvirksomheden Weiss, at det vigtige hjemlige fjernvarmemarked er presset. 

24. maj 2017 Presseklip

Otte ud af ti ser klimaforandringer som en "katastrofal risiko"

LÆS I DAG: Otte ud af ti ser klimaforandringer som en ”katastrofal risiko”. Hjallerup forbereder sig til varmepumper.  Fra Blans til Glansager? Teknologineutrale udbud på vej i Tyskland.

23. maj 2017 Presseklip

Kan bevillingerne til MUDP og EUDP blive længere?

LÆS I DAG: Kan bevillingerne til MUDP og EUDP blive længere? Tredje gang blev ikke lykkens gang. Voerså viste solvarmeanlæg frem. Engesvang-Moselund har billig varme lige nu. Kraftvarmeværk i Videbæk får fjernvarme.

Hvad mener Dansk Fjernvarme?

Debat og pressemeddelelser

Se mere under "Vi mener"

17. mar 2016

Web-tv: Se Amager Bakke tage form

Det store byggeri af verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg tager form på Amager. Fra slutningen af 2017 er det muligt at stå på ski ned ad anlægget, skriver magasinet Fjernvarmen i marts-udgaven.

22. maj 2017 Presseklip

Varmt samarbejde i Aggersund

LÆS I DAG: Varmt samarbejde i Aggersund. RUC’s omlagte varmesystem inspirerer i udlandet. Slut med faldende priser i Hornbæk. Regeringen vil igen bremse udbygning af solceller. Shell til Trump: Forlad ikke klimaaftale.

19. maj 2017 Presseklip

JV og Fyens: Ewii-direktør med dobbeltrolle?

LÆS I DAG. Ewii-direktør i dobbeltrolle? Teknisk fejl udløste sms-storm i Ringkøbing. Nyt fjernvarmeselskab på vej på Fyn. Overskuddet falder i Maabjerg. 

18. maj 2017 Presseklip

Rigsrevisionen kritiserer DONG-salg

LÆS I DAG: Politisk uenighed om kritik af DONG-salg. Flere grønne job med mere forskning. Kritik af milliardnedskrivning på SE-investering. Selvbetjent fjernvarme på Falster. Nabo er utilfreds med fjernvarmebyggeri.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

16. maj 2017 Navnenyt

Ny økonomi- og sekretariatschef i Dansk Fjernvarme

Kirsten Wilbour Christiansen begynder den 1. august hos Dansk Fjernvarme.

16. maj 2017 Navnenyt

Ny energikonsulent i Sweco Danmark

Christian Bælum skal løse højspændingsnetopgaver for Energinet. 

11. maj 2017 Navnenyt

Ny formand for SEAS-NVE

Næstformand Jens Stenbæk bliver ny bestyrelsesformand.

11. maj 2017 Navnenyt

Ny direktør til Assens Forsyning

Birger Strandby Ernst kommer fra et job i Herning Kommune til Assens Forsyning.

09. maj 2017 Navnenyt

Ny direktør for Siemens i Danmark

Claus Møller er en firmaets mand og ny øverste chef for Siemens i Danmark.