10. aug 2017 Landsmøde

#LM2017: Hvordan forbereder man sig på mere end 2000 sæt øjne?

Den kendte tv-vært Cecilie Beck er igen i år at finde på scenen til Dansk Fjernvarmes landsmøde. Vi har spurgt hende, hvordan man bedst forbereder sig på at stå overfor mere end 2.000 landsmødedeltagere.

Cecilie Beck har for tredje år i træk fået til opgave at styre torsdagens debatter, hvor hun får en lang række interessante mennesker på scenen. Foto: Jesper Voldgaard.

Du kender Cecilie Beck fra både DR og TV2, hvor hun har været vært i et stort antal nyheds- og debatprogrammer. Men du kender hende måske efterhånden også som en dreven konferencier ved Dansk Fjernvarmes landsmøder. I hvert fald er det tredje gang, at Cecilie Beck skal guide landsmødedeltagerne igennem torsdagens program med både charme, dygtighed og skarpe spørgsmål til gæsterne på scenen.

Men hvordan forbereder man sig egentligt, når man skal møde forventningerne fra mere end 2.000 deltagere, der helst skal føle sig underholdt og blive klogere undervejs? Ifølge Cecilie Beck, handler det om at være så godt inde i stoffet, at hun kan give gæsterne på scenen både med- og modspil.

- Jeg prøver så godt som muligt at sætte mig ind i de energipolitiske dagsordener forud for landsmødet. Lytterne i salen ved jo som udgangspunkt meget mere om energipolitik end mig, så det er med at være fremme i skoene, hvis jeg skal kunne give folk kam til deres hår, fortæller den kendte tv-vært, som faktisk synes det er sjovere at stå foran et live publikum i forhold til at lede en tv-debat.

- I forhold til debattørerne på scenen er det jo de samme mekanismer der er i spil som på tv, men det er måske en smule sjovere at stå live foran publikum, fordi man får deres spontane reaktioner. Og det allerbedste er, hvis der er folk blandt publikum, der stiller skarpe, kvalificerede spørgsmål, lyder det fra Cecilie Beck.

Jeg bliver altid klogere af at være med
Når Dansk Fjernvarmes landsmøde løber af stablen den 26.-27. oktober, er det målet at inspirere til faglig udvikling og gøre os allesammen klogere på aktuelle energipolitiske problematikker. Og noget tyder på, at det også er muligt at inspirere en tv-vært, som ellers har hørt lidt af hvert.

-  Jeg oplever landsmødet som et forum, der tager fat på noget, som både berører vores miljø, vores mulighed for at udvikle infrastruktur og virksomheder, og noget, som spiller en rolle i alle danskeres liv hver eneste dag: nemlig vores energiforsyning. Jeg bliver altid klogere af at være med, lyder det fra Cecilie Beck, som især glæder sig til at høre om fjernvarme i forbindelse med byudvikling og om dele-økonomiens betydning for vores fremtidige energisystem.

Undgå kø, når der åbnes for tilmelding
Der åbnes for tilmelding til landsmødet samt hotelbooking torsdag d. 31. august kl. 10. Tilmeldingen foregår på www.danskfjernvarme.dk/landsmøde

Er der siden sidste landsmøde kommet nye medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer til din virksomhed eller selskab? Så kan de med fordel blive oprettet i vores medlemssystem inden tilmeldingen til landsmødet åbner, da det vil lette arbejdsgangen for både dig, dine kollegaer og os.

Hvis du ønsker en ny medarbejder eller et nyt bestyrelsesmedlem oprettet, bedes du sende navn og mailadresse på vedkommende til Jette Drud på jed@danskfjernvarme.dk

Arrangementer

Søg i alle arrangementer

09. aug 2017

Kursusforløb for ledere og projektledere

De længerevarende uddannelser Projektledelse og Strategisk Ledelse klæder dig på til alle facetter af projektlederes arbejde og strategisk ledelse af fjernvarmeselskaber. 

09. aug 2017

Orden i de sideordnede aktiviteter

Skal du stå for driften af varmevekslere og varmepumper eller have ansvaret for administration og service for andre virksomheder?

09. aug 2017

Hvad betyder den nye økonomiske regulering?

Den 18. september får du viden om forhold og begreber i de politiske aftaler, som forventes at indgå i den nye økonomiske regulering af fjernvarmesektoren. 

03. aug 2017 Landsmøde

Disse tre digitale trends kommer til at påvirke fjernvarmen

Tilmelding til Dansk Fjernvarmes Landsmøde åbner 31. august. I år kan du få svaret på, hvad det kommer til at betyde for fjernvarmeselskaberne, at verden bliver stadig mere digital.

Regionalmøder

  • Regionalmøderne er slut for i år. Læs mere om regionalmøder her - og glæd dig til 2018.
Læs mere om regionalmøderne her

Landsmøde 2017

  • Dansk Fjernvarmes landsmøde 2017 afholdes i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. 
Læs mere om landsmødet her

PULS 2017

  • PULS 2017 afholdes den 22. juni i Fjernvarmens Hus. 
Læs mere om PULS her

16. aug 2017 Mødematerialer

Gå hjem-møde om tilskud til eldrevne varmepumper

Dansk Fjernvarme og Energistyrelsens fælles gå hjem-møde blev afholdt den 15. august 2017 i Fjernvarmens Hus. Materialerne fra mødet kan hentes her.

22. jun 2017 Mødematerialer

PULS 2017

Årets PULS blev afholdt i Kolding den 22. juni 2017. I løbet af eftermiddagen blev der afholdt syv forskellige mini-debatter. Indlæggene fra mini-debatten 'Datacentrene kommer' kan hentes her.

13. jun 2017 Mødematerialer

Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper

Det årlige erfa-møde for kraftvarme- og varmepumpegruppen blev afholdt i Aarhus den 13. juni 2017. Indlæggene kan hentes her.

31. maj 2017 Mødematerialer

Temadag om den kommende persondataforordning

Mere end 70 deltagere var den 31. maj 2017 samlet i Fjernvarmens Hus i Kolding til en dag med fokus på persondata og den kommende forordning. Materialerne fra dagen kan hentes her.