09. aug 2017 Energi på toppen

#EnergipåToppen: Benchmarking er også for fjernvarmen

Benchmarking – er det et elegant eller et elendigt styringsværktøj? Energi på Toppen 13. september tager hul på debatten om styringsredskaberne i forsyningssektoren.

I kommunerne skrotter man i stor stil new public management. Det samme er imidlertid ikke tilfældet i centraladministrationen, hvor der er mere af samme skuffe i vente. Således er benchmark, der er en del af en politisk aftale fra 2016 for forsyningssektoren, et meget omdiskuteret styringsværktøj fra den kant – beskyldt for at medføre øget bureaukrati.

 

Malte Lisberg Jensen, der er seniorøkonom i rådgivningsvirksomheden Copenhagen Economics, er en af indlægsholderne på Energi på Toppen. Han mener, at benchmarking godt kan bruges i forsyningssektoren, men også rejser et flag i den forbindelse:

 

- Benchmarking kan bruges i forsyningssektoren. Både af regulator og de individuelle forsyningsselskaber. Benchmarking er et fantastisk værktøj, men skal bruges varsomt og designes i overensstemmelse med den konkrete sektors rammebetingelser, regulering og øvrige relevante forhold, forklarer han. 

 

- Benchmarking kan sjældent stå alene, hvis den skal bruges til at forøge en sektors produktivitet. Man skal også have regler om omkostninger, priser, indtægter, effektivisering, kvalitet, forsyningssikkerhed.  

 

Benchmarking kræver branchekendskab

Malte Lisberg Jensen advarer om, at man ikke må suspendere sin sunde fornuft, når det handler om benchmarking:

 

- Benchmarking er svært og kræver, at man designer eller vælger den mest passende benchmarkingmodel til det konkrete formål. Hertil er sektorkendskab altafgørende. Endelig skal man altid stille sig kritisk over for analysernes resultater og bruge sund fornuft til at teste modellens præcision, forklarer han. 

- Men fordelene ved benchmarking er, at man kan sammenligne sine egne enheders produktivitet på en struktureret måde. Hertil kan benchmarking bruges til at identificere, hvor det giver mest værdi og er lettest at effektivisere. Benchmarking bruges – ud over til at sætte individuelle effektiviseringskrav – også til at dele viden om bedste praksis.

Tilmeld dig

 

Du kan opleve Malte Lisberg Jensen på Energi på Toppen, Dansk Fjernvarmes nye debatrække i København. Energi på Toppen tager fat på væsentlige energipolitiske dagsordner, og denne gang er det styringsredskaber i forsyningssektoren, der er temaet. Kom og vær med til at finde alternativer til Finansministeriets regnemodeller og new public management.


Arrangementer

Søg i alle arrangementer

09. aug 2017

Kursusforløb for ledere og projektledere

De længerevarende uddannelser Projektledelse og Strategisk Ledelse klæder dig på til alle facetter af projektlederes arbejde og strategisk ledelse af fjernvarmeselskaber. 

09. aug 2017

Orden i de sideordnede aktiviteter

Skal du stå for driften af varmevekslere og varmepumper eller have ansvaret for administration og service for andre virksomheder?

09. aug 2017

Hvad betyder den nye økonomiske regulering?

Den 18. september får du viden om forhold og begreber i de politiske aftaler, som forventes at indgå i den nye økonomiske regulering af fjernvarmesektoren. 

03. aug 2017 Landsmøde

Disse tre digitale trends kommer til at påvirke fjernvarmen

Tilmelding til Dansk Fjernvarmes Landsmøde åbner 31. august. I år kan du få svaret på, hvad det kommer til at betyde for fjernvarmeselskaberne, at verden bliver stadig mere digital.

Regionalmøder

  • Regionalmøderne er slut for i år. Læs mere om regionalmøder her - og glæd dig til 2018.
Læs mere om regionalmøderne her

Landsmøde 2017

  • Dansk Fjernvarmes landsmøde 2017 afholdes i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. 
Læs mere om landsmødet her

PULS 2017

  • PULS 2017 afholdes den 22. juni i Fjernvarmens Hus. 
Læs mere om PULS her

16. aug 2017 Mødematerialer

Gå hjem-møde om tilskud til eldrevne varmepumper

Dansk Fjernvarme og Energistyrelsens fælles gå hjem-møde blev afholdt den 15. august 2017 i Fjernvarmens Hus. Materialerne fra mødet kan hentes her.

22. jun 2017 Mødematerialer

PULS 2017

Årets PULS blev afholdt i Kolding den 22. juni 2017. I løbet af eftermiddagen blev der afholdt syv forskellige mini-debatter. Indlæggene fra mini-debatten 'Datacentrene kommer' kan hentes her.

13. jun 2017 Mødematerialer

Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper

Det årlige erfa-møde for kraftvarme- og varmepumpegruppen blev afholdt i Aarhus den 13. juni 2017. Indlæggene kan hentes her.

31. maj 2017 Mødematerialer

Temadag om den kommende persondataforordning

Mere end 70 deltagere var den 31. maj 2017 samlet i Fjernvarmens Hus i Kolding til en dag med fokus på persondata og den kommende forordning. Materialerne fra dagen kan hentes her.