03. aug 2017 Landsmøde

Disse tre digitale trends kommer til at påvirke fjernvarmen

Tilmelding til Dansk Fjernvarmes Landsmøde åbner 31. august. I år kan du få svaret på, hvad det kommer til at betyde for fjernvarmeselskaberne, at verden bliver stadig mere digital.

- I vores session om disruption af fjernvarmen får tilhørerne i et afvekslende interview- og samtaleformat ny viden om digitalisering og teknologier på vej, fortæller Anders Høeg Nissen fra DR-programmet Harddisken. Foto: DR.

Disruption er det nye buzz-word. Ifølge Clayton Christensen, som har opfundet begrebet, dækker det over det forhold, at nye teknologier kan få succesrige virksomheder til at gå til grunde. Et kendt eksempel er Blockbuster, som måtte lukke, da den digitale film-tjeneste Netflix overflødiggjorde klassisk filmudlejning.

Men hvordan kan fjernvarmeselskaberne ruste sig digitalt, når de går omskiftelige tider i møde de kommende år? Det har vi spurgt Anders Høeg Nissen om. Han arbejder hos DR og har været vært på Harddisken på P1, som er et populært program blandt teknikelskere, og som forsøger at forklare de teknologiske konsekvenser for kulturen, samfundet og hverdagen.

Tre store digitale trends påvirker fjernvarmen
Anders Høeg Nissen gæster dette års landsmøde, og ifølge ham er der tre store, digitale trends, som vil påvirke fjernvarmebranchen de kommende år:

  • Sensorer vil i stigende grad kunne placeres overalt i produktion og distribution for at samle data om effektivitet, temperaturer, spild, vibrationer og meget mere.
  • Avancerede algoritmer vil hjælpe med at tilrettelægge produktion, undgå spild, planlægge eventuelle krisesituationer og så videre – blandt andet med udgangspunkt i de mange sensordata.
  • Ingeniører og andre på værkerne og distributionen kan benytte ”Augmented Reality” til at få information på værkerne og i marken. Med særlige skærmbriller kan man få vist relevante data eller computerskabte 3D-modeller som et digitalt lag oven på de fysiske omgivelser, man er i, så man hurtigt kan danne sig et overblik over en situation med for eksempel varmetab, få hjælp til en reparation og lignende.

Tre skarpe til Anders
Risikerer fjernvarmen at blive disrupted af individuelle teknologier som egne varmepumper, pillefyr eller lignende? Eller er der stadig basis for en kollektiv løsning som fjernvarme?

- For tiden taler man om at anvende Blockchain – teknologien bag den digitale bitcoin-valuta – som en distribueret regnskabsbog, der for eksempel kan hjælpe uafhængige el-producenter med at holde styr på, hvor mange kilowatt-timer, der bliver produceret af hvem, og hvor de bliver brugt. Lykkes det projekt, kan man sagtens forestille sig, at det åbner for mere fragmenteret og mangfoldig produktion og distribution af varme. Man kan forestille sig flere små kollektiver, private firmaer og enkelte husstande involveret – med en bevægelse i retning af reel deleøkonomi for fjernvarme.

Hvad vil den udvikling betyde for forbrugerne og Dansk Fjernvarmes medlemmer?

- Selv kraftig digitalisering vil skulle forholde sig til rør, varmeproduktion, distribution og en masse andet meget konkret og fysisk, men bag kulisserne kan der ske meget. Som nævnt kan Blockchain måske gøre det muligt for små interessenter at blande sig i forretningen, potentielt med mulighed for at ruske op i markedet på godt og ond.

Hvad vil landsmødedeltagerne få ud af at høre og deltage i debatten på landsmødet?

- I vores session om disruption af fjernvarmen får tilhørerne i et afvekslende interview- og samtaleformat ny viden om digitalisering og teknologier på vej. De hører om udfordringer og muligheder i den hastige udvikling – både i praktiske opgaver i hverdagen og hele det danske og internationale varmemarked.

Du kan opleve Anders Høeg Nissen torsdag den 26. oktober kl. 13.15, hvor han diskuterer disruption af fjernvarmen med forfatter og ekspert i deleøkonomi, Claus Skytte samt partner i EA Energianalyse, Hans-Henrik Lindboe.

Tilmelding og hotelbooking åbner 31. august
Sidste år deltog 2.200 fjernvarmeinteresserede, meningsdannere, journalister og politikere i Dansk Fjernvarmes landsmøde. Dette år finder landsmødet sted i Aalborg Kongres & Kultur Center den 26.-27. oktober. Tilmelding til landsmødet og hotelbooking åbner den 31. august.  

Læs mere om landsmødet her.

Arrangementer

Søg i alle arrangementer

09. aug 2017

Hvad kan et SRO-anlæg?

Få tre dages intens hands-on træning i kvalitetskontrol, ændringer, fejlfinding og brug af SRO-anlæg.

09. aug 2017

Kursusforløb for ledere og projektledere

De længerevarende uddannelser Projektledelse og Strategisk Ledelse klæder dig på til alle facetter af projektlederes arbejde og strategisk ledelse af fjernvarmeselskaber. 

09. aug 2017

Orden i de sideordnede aktiviteter

Skal du stå for driften af varmevekslere og varmepumper eller have ansvaret for administration og service for andre virksomheder?

09. aug 2017

Hvad betyder den nye økonomiske regulering?

Den 18. september får du viden om forhold og begreber i de politiske aftaler, som forventes at indgå i den nye økonomiske regulering af fjernvarmesektoren. 

Regionalmøder

  • Regionalmøderne er slut for i år. Læs mere om regionalmøder her - og glæd dig til 2018.
Læs mere om regionalmøderne her

Landsmøde 2017

  • Dansk Fjernvarmes landsmøde 2017 afholdes i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. 
Læs mere om landsmødet her

PULS 2017

  • PULS 2017 afholdes den 22. juni i Fjernvarmens Hus. 
Læs mere om PULS her

16. aug 2017 Mødematerialer

Gå hjem-møde om tilskud til eldrevne varmepumper

Dansk Fjernvarme og Energistyrelsens fælles gå hjem-møde blev afholdt den 15. august 2017 i Fjernvarmens Hus. Materialerne fra mødet kan hentes her.

22. jun 2017 Mødematerialer

PULS 2017

Årets PULS blev afholdt i Kolding den 22. juni 2017. I løbet af eftermiddagen blev der afholdt syv forskellige mini-debatter. Indlæggene fra mini-debatten 'Datacentrene kommer' kan hentes her.

13. jun 2017 Mødematerialer

Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper

Det årlige erfa-møde for kraftvarme- og varmepumpegruppen blev afholdt i Aarhus den 13. juni 2017. Indlæggene kan hentes her.

31. maj 2017 Mødematerialer

Temadag om den kommende persondataforordning

Mere end 70 deltagere var den 31. maj 2017 samlet i Fjernvarmens Hus i Kolding til en dag med fokus på persondata og den kommende forordning. Materialerne fra dagen kan hentes her.