Temamøder

PULS 2018: God selskabsledelse i forsyningssektoren

God selskabsledelse, lokal forankring og fjernvarmens fremtid er på programmet, når mere end 200 beslutningstagere samles i PULS-teltet den 21. juni. PULS er også åben for dig, der ikke er medlem af Dansk Fjernvarme.

Simone Mørup Kristiansen
Kommunikationskonsulent
M: 6014 6594
smk@danskfjernvarme.dk

Vil du gerne være med til at udvikle fjernvarmesektoren? Vil du gerne have konkrete værktøjer, så du er rustet til at tage din næste store beslutning som leder og bestyrelsesmedlem? Og vil du gerne netværke og lære af kollegaer på tværs af branchen? Så skal du deltage i PULS den 21. juni 2018.

PULS står for Politik, Udvikling, Læring og Samarbejde, og du kan som leder eller beslutningstager se frem til at blive opdateret på nyttig viden, du kan bruge i hverdagen i dit lokale fjernvarmeselskab. Mød fx energiens minister Lars Chr. Lilleholt, og hør ham fortælle om vigtigheden af forsyningsselskabernes lokale forankring. God selskabsledelse fylder en stor del i programmet, og du kan se frem til at høre, hvordan EWII har brugt et kodeks for god selskabsledelse til at navigere sig ud af det ledelsesmæssige stormvejr, virksomheden befandt sig i sidste år.  

Sammen med politisk kommentator Michael Kristiansen, professorerne Brian Vad Mathiesen og Ole Helby-Petersen tager vi også et kig ind i spåkuglen for at se, hvordan fjernvarmesektoren kan ruste sig til den nye politiske kurs og sidst, men ikke mindst afholdes der seks minikuser, som hver især sender dig hjem med konkrete værktøjer til at træffe din næste store ledelsesbeslutning.

Så tag resten af ledelsen og bestyrelsen under armen og find jer til rette i teltet for Politik, Udvikling, Læring og Samarbejde den 21. juni 2018. 

PROGRAM

08.30 Morgenmad, netværk og besøg i udstillingen

09.15 Velkomst ved Kim Mortensen

Blok 1: De børsnoterede selskaber er gået forrest med at lave anbefalinger til god selskabsledelse. I disse år følger forsyningssektoren efter. Bliv klog på, hvorfor dit selskab bør have et kodeks for god selskabsledelse.

09.25 Lokal forankring – hvad er værdien?
Hvilken værdi har det for lokalsamfundet at have et lokalt kommunal- eller forbrugerejet, forsyningsselskab? 
Lars Christian Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister (V)

09.40 Hvad skal vi med et kodeks for god selskabsledelse?
Det er afgørende, at ejere og forbrugere har tillid til, at det lokale forsyningsselskab arbejder i henhold til dets primære formål. Hvordan kan Dansk Fjernvarmes nye kodeks sikre det?
Thomas Lyhne, partner og chefkonsulent, PLUSS

09.55 EWII: Hvordan skaber man et kodeks for selskabsledelse?  
I efteråret 2017 kom EWII ud i et ledelsesmæssigt stormvejr. Hør hvordan de har arbejdet med at genskabe tilliden til virksomheden gennem et kodeks for god selskabsledelse. 
Jørn Limann, bestyrelsesformand, EWII

10.10 Panel: Hvorfor skal forsyningsselskaber være lokale?
Betyder det noget om vores forsyningsselskaber er lokalt forankret? Hvis ja, hvordan argumenterer vi så for værdien af det lokale forsyningsselskab?
Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd
Bjørk Paamand Olsen, direktør, Holte Fjernvarme
Birger Mikkelsen, formand, Sydfalster Varmeværk
Morten Juul Lassen, formand, Hedensted Fjernvarme

 
10.40 Kaffe, netværk og besøg i udstillingen

Blok 2: Siden regeringsskiftet har der blæst nye vinde i energipolitikken. Vi tager et kig ind i spåkuglen og ser på, hvordan vi kan ruste fjernvarmesektoren til den nye politiske kurs.

11.10 Hvad vil Christiansborg med forsyningssektoren?
Benchmark, konkurrenceudsættelse og en mere markedsdrevet energipolitik er alle politiske ønsker til en sektor, som kritikere hævder er velfungerende. Men hvorfor er politikerne så fast besluttet på at forandre fjernvarmesektoren? 
Michael Kristiansen, politisk kommentator, tidligere rådgiver for Anders Fogh Rasmussen
 
11.30 Pejlemærker på fjernvarmesektorens fremtid
Russisk gas, energislugende datacentre og elkabler til udlandet – forsyningssikkerhed er atter toppolitik. Hvordan ruster fjernvarmeselskaberne sig til fremtiden? 
Brian Vad Mathiesen, professor, Institut for Energiplanlægning, AAU

11.45 Konkurrenceudsættelse – lavthængende frugter eller luftkasteller?
Centraliseringer og konkurrenceudsættelse ser ud til at være det nye mantra i forsyningssektoren. Mød manden, der har overblikket over, om det kan betale sig!
Ole Helby Petersen, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC

12.00 Panel
Søren Egge Rasmussen, energiordfører (EL), Thomas Danielsen, energiordfører (V) og Jesper Frost Rasmussen, formand, Dansk Fjernvarme

12.30 Frokost, netværk og besøg i udstillingen

Blok 3: Som beslutningstager står du dagligt overfor udfordringer, der skal løses. Vi har samlet en række af dem i seks mini-kurser, hvor du både kan få nye ideer, skærpet dit blik for faldgruber samt gå hjem med konkrete redskaber, der kan anvendes direkte i din hverdag.      

13.30 Minikurser – Første runde

  • A: Hvordan bruger du medierne aktivt?
  • B: Hvordan undgår du fejlinvesteringer?
  • C: Strategisk rekruttering
  • D: Hvordan indgår du kontrakter?
  • E: Benchmark som driftsoptimeringsværktøj
  • F: Hvordan må du aflønne din bestyrelse?

Læs mere om kurserne her.

14.30 Kaffe & kage, netværk og besøg i udstillingen

15.15 Minikurser – Anden runde

Der er samme valgmuligheder som i første runde. 

Læs mere om kurserne her.

16.15 Pause

16.30 Opsummering ved Kim Mortensen

16.35 Har dit selskab en vinderkultur?
Kan fodboldens verden inspirere fjernvarmens? Hvordan får du et uhomogent hold til at samarbejde som et team? Og hvordan får du den enkelte til at udfolde og udvikle sig individuelt samtidig med, at der tages hensyn til kollegaer? 
Jess Thorup, træner, FC Midtjylland
 
17.00 Helstegt pattegris

KONTAKT
• Simone Mørup Kristiansen på smk@danskfjernvarme.dk eller tlf. 6014 6594 ved spørgsmål om program og indhold
• Jette Drud på jed@danskfjernvarme.dk eller tlf. 7630 8029 ved spørgsmål om login, tilmelding eller afbud


Arrangementer

Filtrer søgeresultater

Close icon

Dato

Type

Kategori

Søg i alle arrangementer

  • Close icon{{::facet.Title}}

{{searchCtrl.results.length}} af {{searchCtrl.totalNumberOfResults}} resultater

Fyringsteknik & energiproduktion

Se alle - Fyringsteknik & energiproduktion

23. maj 2018 PULS

PULS2018: Hvilke udfordringer venter i den nære fremtid?

Der er ledige pladser til PULS den 21. juni, hvor mere end 200 beslutningstagere fra branchen mødes. Driftschef Jesper Skov er en af dem og han ser frem til at høre mere om fremtidens udfordringer.

17. maj 2018 PULS

PULS2018: Jeg ser en fremtidig fjernvarmesektor med frihed til fleksibilitet

Energiordfører Thomas Danielsen (V), deltager i PULS for fjerde år i træk. Han ser frem til en snak om fjernvarmens fremtid og til at blive klædt på af de eksperter, der beskæftiger sig med fjernvarme til daglig.

08. maj 2018 PULS

PULS 2018: Konkurrenceudsættelse kan ændre branchen

Blandt deltagerne på PULS 2018 er direktør for Viborg Fjernvarme, Morten Abildgaard, som ser frem til at høre mere om en mulig konkurrenceudsættelse. 

02. maj 2018 PULS

PULS 2018: "Det er vigtigt at have et godt forhold til dem, der betaler festen"

Når PULS 2018 løber af stablen den 21. juni, bliver det tredje gang i træk, at Leif Jeppesen fra Øster Toreby Varmeværk deltager. Læs her hvorfor Leif bliver ved med at komme tilbage til PULS. 

Regionalmøder 2018

  • Dansk Fjernvarme kommer rundt i hele landet til ni regionale møder. Find et møde nær dig og sæt kryds i kalenderen i uge 9, 10 eller 11. 
Læs mere om regionalmøderne her

Landsmøde 2018

  • Dansk Fjernvarmes landsmøde 2018 afholdes den 25.-26. oktober i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. 
Læs mere om landsmødet her

PULS 2018

  • PULS 2018 afholdes den 21. juni i Fjernvarmens Hus, Kolding. 
Læs mere om PULS her

23. maj 2018 Mødematerialer

Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper

Det årlige erfa-møde afholdes tirsdag den 29. maj 2018 i Fjernvarmens Hus i Kolding. Materialerne fra dagen kan hentes her.

15. maj 2018 Mødematerialer

Møde for Flis- og brændselspillegruppen

Forårets erfa-møde blev afholdt i Hillerød den 15. maj 2018, hvor deltagerne besøgte Hillerød Forsynings nye flisanlæg. Materialerne fra dagen kan hentes her.

09. maj 2018 Mødematerialer

Temadag om energiudspillet

Temadagen blev afholdt onsdag den 9. maj 2018 i Fjernvarmens Hus i Kolding. Materialerne fra dagen kan hentes her.

07. maj 2018 Mødematerialer

Erfa-træf om energibesparelser

Årets erfa-træf blev afholdt i Fjernvarmens Hus i Kolding den 2.-3. maj 2018. Materialerne fra de to dage kan hentes her.