Ledelse & bestyrelse

Projektledelse

Få styr på alle faser i projektarbejde og benyt projektlederværktøjerne til at komme sikkert gennem hele processen.

Lisbeth Aagaard Mountfield
Uddannelseskonsulent
T: 76308025
M: 23318802
lmo@danskfjernvarme.dk

Som projektleder har du brug for at kunne lede et projekt, så det kommer sikkert i mål. Tidsrammen skal overholdes, ressourcerne skal anvendes bedst muligt, og kvaliteten skal være i top.

På Dansk Fjernvarme og DANVAs projektlederuddannelse får du redskaberne til at få succes med dine projekter. Du får en grundlæggende forståelse for projekter som arbejdsform, herunder de organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer.

Du arbejder med projektledelse på et praktisk plan og lærer at holde overblikket og tage højde for alt lige fra ressourcer til netværk og gruppesammensætning samt til de forskellige styringsmodeller og værktøjer.

Der tages på uddannelsen udgangspunkt i praksisnære eksempler, og der kobles mellem klasseundervisning, dialog, gruppearbejde, selvstændige opgaver og erfaringsudveksling.

Uddannelsen planlægges og gennemføres i et tæt samarbejde mellem Dansk Fjernvarme og DANVA.

”Vi arbejder meget med projekter, så jeg er glad for de relevante værktøjer, jeg har fået med hjem. Der var meget kød på uddannelsens ben, så vi fik virkelig lov at arbejde – også hjemmearbejde mellem mødedagene – så vi lærte meget nyt. Desuden har gruppearbejdet og det lange forløb på uddannelsen gjort, at vi kursister har lært hinanden bedre at kende end ellers. Det netværk har jeg stor gavn af”
Driftsleder Martin Halkjær Kristensen, Hvide Sande Fjernvarme

Målgruppe
Uddannelsen er for dig, der har brug for at være en effektiv projektleder eller arbejder med projekter i en forsyning. Du ønsker mere viden og konkrete værktøjer til at opstarte, gennemføre og afslutte forsyningens projekter med succes.

Underviser
Søren L. Mandsberg, IBA Erhvervsakademi Kolding

Indhold
Uddannelsen er bygget op i tre moduler á to dages varighed samt en række online-aktiviteter. Uddannelsen afsluttes med en eksamen, som tæller for 10 ECTS-point på akademiniveau. Du kan forvente hjemmearbejde mellem modulerne svarende til seks arbejdsdage.

Introwebinar: 5. september 2018, kl. 10.00-11.00 
Overblik over formål og forløb, forventningsafstemning, introduktion af opgave- og eksamensform. Derudover introduktion af krav til valg af individuelt projekt, som der arbejdes med parallelt under forløbet og danner grundlag for skriftlig projektopgave og eksamen. Samt introduktion af litteratur og online-læringsplatform. 

Modul 1: 17.-18. september 2018 – undervisning i Fjernvarmens Hus, Kolding
Introduktion. Hvad er et projekt; idé-fase, målbeskrivelse, projektets grundelementer, organisation, interessentanalyse, kommunikation.

Online-dag: 3. oktober 2018
SWOT-analyse, risikoanalyse og hjemmeopgaver.

Modul 2: 9.-10. oktober 2018 – undervisning i Vandhuset, Skanderborg
Risikoanalyse fortsat. Planlægningsfasen, ledelse (motivation, situationsbestemt ledelse, lederroller, teamudvikling).

Onlinedag: 22. oktober 2018
Vejledning på egen projektopgave, organisationsformer, analyse af forandringsomfang og hjemmeopgaver.

Modul 3: 29.-30. oktober 2018 – undervisning i Fjernvarmens Hus, Kolding
Forandringsledelse, konflikthåndtering, kvalitet, afslutningsfasen og eksamensforberedelse.

Aflevering af projektopgave: 7. november 2018
Cirka to siders opgave, som danner grundlag for eksamen. Afleveres elektronisk.

Mundtlig eksamen i Kolding: 14. november 2018 fra kl. 9.00
Hver deltager har i alt 30 minutter. Rækkefølgen aftales, så der tages hensyn til deltagernes transporttid.

Praktiske informationer
Mødesteder:
Kolding: Fjernvarmens Hus, Merkurvej 7, 6000 Kolding
Skanderborg: Vandhuset, Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg

Mødetider:
Første dag kl. 9.30-16.00, anden dag kl. 8.00-14.30.

Overnatning:
Kolding: Hotel Scandic, Kokholm 2, Kolding
Skanderborg: Skanderborg Park, Skovsvinget 10, Skanderborg

 



SVU

Der kan søges om løntabsgodtgørelse efter SVU-reglerne for alle personalegrupper. For den enkelte deltager er der visse vilkår, der skal være opfyldt – læs mere om disse vilkår på hjemmesiden www.svu.dk.  

Satsen er pr. 1. januar 2016 kr. 660,- pr. deltager pr. hele undervisningsdag. SVU kan også søges for forberedelsesdage, hvortil virksomheden har givet fri. Normalt vil antal forberedelsesdage være lig med antal undervisningsdage. IBA påtager sig intet ansvar for, at virksomheden eller deltagerne rent faktisk opnår godtgørelse.

IBA Erhvervsakademi er gerne behjælpelig med udfyldelse af SVU-skemaet – kontakt Malene Hansen mhan@iba.dk eller på tlf. 7211 8265 for nærmere information.

Arrangementer

Filtrer søgeresultater

Close icon

Dato

Type

Kategori

Søg i alle arrangementer

  • Close icon{{::facet.Title}}

{{searchCtrl.results.length}} af {{searchCtrl.totalNumberOfResults}} resultater

28. jun 2018

Global District Energy Days 2018 holdes til september

Euroheat & Power er gået sammen med Finnish Energy om at holde Global Energy Days 2018 i Finland til september. Det bliver til tre dage med et globalt syn på fjernvarmen anno 2018.

28. jun 2018 PULS

PULS: Sommerens største medlemstræf

Politik, Udvikling, Læring og Samarbejde var igen i år i højsædet, da fjernvarmeselskaberne var samlet til sommerens største medlemstræf, der i år for alvor samlede bestyrelsesmedlemmer fra selskaberne.

19. jun 2018 PULS

PULS2018: Rådgiver tror ikke på aftale før efter et valg

Der er ikke de store chancer for en ny energiaftale, mener Michael Kristiansen, der skal fortælle om arbejdet med bl.a. fjernvarme på Christiansborg under PULS.

14. jun 2018 PULS

PULS2018: Sidste chance for tilmelding

Om en uge åbner dørene til det store PULS-telt, hvor der skal diskuteres god selskabsledelse i forsyningssektoren. Der er stadig få ledige pladser til de sidste tilmeldinger.

Regionalmøder 2018

  • Dansk Fjernvarme kommer rundt i hele landet til ni regionale møder. Find et møde nær dig og sæt kryds i kalenderen i uge 9, 10 eller 11. 
Læs mere om regionalmøderne her

Landsmøde 2018

  • Dansk Fjernvarmes landsmøde 2018 afholdes den 25.-26. oktober i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. 
Læs mere om landsmødet her

PULS 2018

  • PULS 2018 afholdes den 21. juni i Fjernvarmens Hus, Kolding. 
Læs mere om PULS her

22. jun 2018 Mødematerialer

PULS 2018

Årets PULS blev afholdt den 21. juni i Fjernvarmens Hus i Kolding. Du kan finde materialerne fra minikurserne her.

14. jun 2018 Mødematerialer

Temadag om fjernvarmeprojekter og konkurrenceforholdet til individuel forsyning

Temadagen blev afholdt i Fjernvarmens Hus i Kolding den 13. juni 2018. Materialerne fra mødet kan hentes her.

14. jun 2018 Mødematerialer

Møde for halmgruppen

Forårets erfa-møde blev afholdt på Sjælland den 12. juni 2018, hvor deltagerne besøgte det nye halmanlæg hos Hvidebæk Fjernvarmeforsyning. Materialerne fra dagen kan hentes her.

29. maj 2018 Mødematerialer

Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper

Det årlige erfa-møde blev afholdt tirsdag den 29. maj 2018 i Fjernvarmens Hus i Kolding. Materialerne fra dagen kan hentes her.