For alle

Forsyningsjurauddannelse

Hvor er de juridiske faldgruber i dit arbejde - og hvordan kan du tackle dem? Kom og få et 360 graders overblik over forsyningsjuraen, og lær at se, hvornår du skal være særligt opmærksom.

Lisbeth Aagaard Mountfield
Uddannelseskonsulent
T: 76308025
M: 23318802
lmo@danskfjernvarme.dk

Foto: Colourbox

Målgruppe
Forsyningsjurauddannelsen retter sig mod tekniske/administrative medarbejdere indenfor områder som HR, økonomi og kunder samt planlæggere og projekterende inkl. mellemledere, teamkoordinatorer, som tager del i den praktiske opgave løsning.

Uddannelsen har til formål at give dig indsigt og overblik over den lovgivning, der sætter rammerne og regulerer forsyningsbranchen indenfor en eller flere af forsyningsarterne: vand, spildevand, affald og varme. Deltagerne skal således efter gennemførelse af uddannelsen blive i stand til at identificere de juridiske problemstillinger som forsyningsselskabernes aktiviteter rejser og agere på dem.

Indhold
Du får et bredt indblik i den jura, der regulerer forsyningsbranchen. Fokus i uddannelsen ligger på de områder, hvor man som medarbejder i forsyningsselskaberne skal være særligt opmærksom.

Uddannelsen er opbygget af 2 almene moduler og 4 fagspecifikke moduler: vand, spildevand, affald og varme. Alle moduler er af 2 dages varighed og kan tages individuelt i vilkårlig rækkefølge. De almene moduler indeholder emner, som går på tværs af flere forsyningsretninger, mens de fagspecifikke moduler indeholder emner, der er gældende for den enkelte forsyningsart.

Form
Uddannelsen er forankret i praksis, og der vil indgå aktuelle eksempler, værktøjer og paradigmer, du kan tage direkte med hjem og benytte i dit daglige arbejde. På kurserne er der tid til drøftelser og netværk med både undervisere og de andre kollegaer fra branchen.

Uddannelsen er udviklet i samarbejde med branchen.

Undervisere
Førende advokater og rådgivere fra forsyningssektoren.

Kursusleder på modulerne 1, 2, 3, 4, og 6
Louise Andersen, DANVA

Kursusleder på modul 5
Lisbeth Aagaard Mountfield, Dansk Fjernvarme

Modul 1 – Almen 1
• Selskabsret
• Myndighed, drift og myndighedsforberedende arbejde
• Aktindsigt og miljøaktindsigt
• Udbud, indkøb og aftaler
• Fast ejendomsregulering, herunder ekspropriation
• Juridisk kildelære og informationssøgning

Modul 2 – Almen 2
• Ansættelsesret
• Opkrævning og inddrivelse
• Forbrugerret og persondataret
• Erstatningsansvar
• Finansiering

Modul 3 – Fagteknisk modul: spildevand
• Indtægtsramme og økonomisk regulering af spildevandforsyningen
• Spildevandsplanlægning
• Udlednings- og tilslutningstilladelse samt påbud
• Betalingsvedtægt, herunder opkrævning og fastsættelse af tilslutnings- og vejbidrag
• Spildevandsselskaber og klimatilpasning
• Skat og afgifter

Modul 4 – Fagteknisk modul: vand
• Indtægtsramme og økonomisk regulering af vandforsyningen
• Vandforsyningsplanlægning
• Indvindingstilladelse, påbud og forbud
• Indsatsplanlægning, skovrejsning, dyrkningsrestriktioner og BNBO
• Vandforsyningsregulativ
• Skat og afgifter

Modul 5 – Fagteknisk modul: varme
• Takster og gebyrer
• Varmeplanlægning
• Varmeaftaler med samarbejde og fusion mellem værker
• Leveringsvilkår og udtrædelsesgodtgørelse
• Særlige retlige rammer for kommunale varmeværker
• Energibesparelser
• Fjernkøling og procesvarme (eller andet aktuelt emne)
• Skat og afgifter

Modul 6 – Fagteknisk modul: affald
Affaldsbegrebet og andre centrale begreber fra affaldsområdet
• Affaldsplaner
• Affaldsregulativer
• Regulering af affaldsproducerende borger og virksomheder
• Takster og gebyrer på affaldsområdet
• Transport af affald
• Eksport og import af affald
• Tilsyn og påbud
• Miljøgodkendelse af affaldsanlæg
• Skat og afgifter


Udstedelse af diplom og kursusbevis
Der gives diplom efter, at have bestået to almene moduler, samt minimum et fagteknisk modul. 
Der udstedes kursusbevis efter hvert enkelt modul.

Arrangementer

Søg i alle arrangementer

El & styringsteknik

Se alle - El & styringsteknik

20. sep 2017 Landsmøde

Vil du nørde teknik eller politik på #LM2017?

Når fjernvarmesektoren mødes til landsmødet inden længe, skal der være plads til både teknik og politik. Og det virker til, at begge dele er lige populære. 

20. sep 2017

Nye datoer for de mest populære kurser og temadage

Der er rift om pladserne til mange af Dansk Fjernvarmes arrangementer. Hvis du ikke fik en plads i første omgang, kan du læse med her og se de nye datoer. 

20. sep 2017

Lavenergi og ledninger

Er du klædt på til at vælge den korrekte stikledningsdimension og kan du korrigere for lavenergibyggeri? Ellers kan du komme med på kursus og blive klogere på emnet. 

20. sep 2017

Er du en god varmeplanlægger?

Tilfredsheden er stor blandt tidligere deltagere på dette kursus, som giver dig mulighed for at blive gode venner med Varmeforsyningsloven og udarbejdelse af projektforslag. 

Regionalmøder

  • Regionalmøderne er slut for i år. Læs mere om regionalmøder her - og glæd dig til 2018.
Læs mere om regionalmøderne her

Landsmøde 2017

  • Dansk Fjernvarmes landsmøde 2017 afholdes i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. 
Læs mere om landsmødet her

PULS 2017

  • PULS 2017 afholdes den 22. juni i Fjernvarmens Hus. 
Læs mere om PULS her

13. sep 2017 Mødematerialer

Erfa-møde i Solvarmegruppen

Det årlige møde i Dansk Fjernvarmes Solvarmegruppe blev afholdt den 13. september 2017 i Fjernvarmens Hus i Kolding. Indlæggene fra dagen kan hentes her.

05. sep 2017 Mødematerialer

Temadag for leverandører af overskudsvarme

Dansk Fjernvarme har i samarbejde med Foreningen for Slutbrugere af Energi og Foreningen Danske Kraftvarmeværker afholdt temadag i Fjernvarmens Hus den 5. september 2017. Hent indlæggene her.

16. aug 2017 Mødematerialer

Gå hjem-møde om tilskud til eldrevne varmepumper

Dansk Fjernvarme og Energistyrelsens fælles gå hjem-møde blev afholdt den 15. august 2017 i Fjernvarmens Hus. Materialerne fra mødet kan hentes her.

22. jun 2017 Mødematerialer

PULS 2017

Årets PULS blev afholdt i Kolding den 22. juni 2017. I løbet af eftermiddagen blev der afholdt syv forskellige mini-debatter. Indlæggene fra mini-debatten 'Datacentrene kommer' kan hentes her.