Administration

Excel til pivottabeller

Kom og lær om pivottabeller og få svar på mange af dine komplekse spørgsmål omkring excel og pivot - og bliv herre over selv store datamængder. Se de gode eksempler her.

Lisbeth Aagaard Mountfield
Uddannelseskonsulent
T: 76308025
M: 23318802
lmo@danskfjernvarme.dk

Målgruppe
Driftsledere, økonomiansvarlige og administrative medarbejdere, der ønsker at analysere og præsentere større datamænger og oversigter i Excel og kunne udlede præcis den information, som er vigtig.

Du skal have arbejdet med Excel før og være fortrolig med almindelige funktioner og formler.

Formål
Pivottabeller er nok det stærkeste værktøj til analyse af større datamængder i Excel. Særligt i kombination med udvalgte formler, kan du bearbejde store mængder data, og udlede lige præcis den information, du har brug for. 

Pivottabeller er et interaktivt analyseværktøj, som du kan bruge til at opsummere data ved hjælp af beregnings-, filtrerings- og formatmetoder. På den måde kan du få overblik over dine data.

En pivottabel indeholder felter, som hver især opsummerer flere rækker af information fra kildedata. Pivottabellen opsummerer data ved hjælp af forskellige funktioner, såsom Sum, Gennemsnit, eller Tæl funktionerne.

Helt konkret kan du bruge Pivottabeller til eksempelvis at finde ud af, hvad den samlede udgift for afdelingerne Administration, Drift og Ledelse er for første kvartal 2015 og 2016.

Et andet eksempel, du lærer at besvare via pivottabeller, er spørgsmål som:
· Hvor mange KWh har Techem opmålt i Århus kommune i 2010?
· Hvilket år, opmålte Techem i Århus flest KwH?
· I hvor mange kommuner har Varmegruppen Aps været aktive?
· Hvor mange KWh har Ole Bonde og søn, opmålt på:
 o KATRINEBJERG VEJ i Aalborg kommune i 2014?
 o Ankersgade i Roskilde kommune i 2011?
 o Vejle kommune i hele perioden?

Indhold
På kurset lærer du at bruge pivottabeller til at opsætte data overskueligt. Du sparer tid ved automatiseringer og kommer til at kunne fremvise dine data og resultater både i en pivottabel og et pivotdiagram.

· Oprette en pivottabel
· Oprette Anbefalede pivottabeller
· Pivotering
· Anvendelse af standardformler
· Rapportfiltre/Slices
· Gruppering af data og subtotaler
· Formler og pivottabeller
· Se underlæggende data
· Formatering og sortering
· Præsentation af pivottabeller
· Pivotdiagrammer
· Analyse af fjernvarmedata

Form
Kurset er specielt udviklet og tilrettelagt for Dansk Fjernvarmes medlemmer. 

Har du en større mængde data, du gerne vil anvende i forbindelse med pivottabeller, og gerne vil bruge datasættet som eksempel til kurset, er du velkommen til at fremsende dine data til
Tina Weber Peters, Dansk Fjernvarme. Underviseren vil herefter tage kontakt til dig og aftale, hvilke udfordringer der er med dine data.

Der vil være en del praktiske øvelser, så det er en fordel at medbringe egen pc, hvor der er Excel installeret. Der undervises i version 2016, dog vil 2013 udgaven også kunne bruges. Hvis du ikke har mulighed for det, kan du låne en pc af Dansk Fjernvarme.

Underviser

Regin Buss Vels Jensen, Nioba

Program
Der er kaffe og morgenbrød klar fra kl. 08.45

09.15 Velkomst og præsentation

09.30 Hvad er en pivottabel, og hvor kan den anvendes?
• Oprettelse og design af pivottabel
• Rapportfilter og sortering af data
• Formler og beregninger
• Øvelser

11.00 Pause

11.30 Felter
• Tabel-formattering
• Øvelser 

12.00 Frokost

12.45 Subtotaler
• Øvelser

14.15 Kaffe og kage

14.30 Grupperinger/Slices
• Øvelser

15.45 Afslutning og evaluering

16.00 Tak for i dag.

Arrangementer

Filtrer søgeresultater

Close icon

Dato

Type

Kategori

Søg i alle arrangementer

  • Close icon{{::facet.Title}}

{{searchCtrl.results.length}} af {{searchCtrl.totalNumberOfResults}} resultater

20. sep 2018 Landsmøde

Brønderslev Forsyning er nomineret til Fjernvarmeprisen 2018

I Brønderslev har de med et nyt kraftvarmeværk fået fremtidssikret deres fjernvarme. Derfor er Brønderslev Forsyning en af de tre nominerede til Fjernvarmeprisen 2018.

18. sep 2018 Landsmøde

LM2018: "Et skulderklap til vores bestyrelse"

Hos Marstal Fjernvarme inviterer driftsleder Lasse Kjærgaard Larsen hvert år hele sin bestyrelse med til landsmødet. I år er ingen undtagelse, hvor det lille fjernvarmeselskab fra Ærø deltager med syv mand i Aalborg. 

18. sep 2018

Temadag: Bliv klogere på luftbaserede varmepumper

Overvejer dit fjernvarmeselskab at investere i en varmepumpe med luft som varmekilde? Så kom til spændende temadag og bliv klogere på fordele, udfordringer og gode cases. 

18. sep 2018

Kursus i Ringsted: Tag hele bestyrelsen med

Varmeforsyningsloven er et af de vigtigste redskaber for bestyrelse og ledelse i et fjernvarmeselskab. I november afholdes det populære kursus i Varmeforsyningsloven i Ringsted. 

Regionalmøder 2018

  • Dansk Fjernvarme kommer rundt i hele landet til ni regionale møder. Find et møde nær dig og sæt kryds i kalenderen i uge 9, 10 eller 11. 
Læs mere om regionalmøderne her

Landsmøde 2018

  • Dansk Fjernvarmes landsmøde 2018 afholdes den 25.-26. oktober i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. 
Læs mere om landsmødet her

PULS 2018

  • PULS 2018 afholdes den 21. juni i Fjernvarmens Hus, Kolding. 
Læs mere om PULS her

13. sep 2018 Mødematerialer

Erfa-møde i Solvarmegruppen

Årets erfa-møde i Solvarmegruppen afholdes den 20. september 2018 i Silkeborg. Indlæggene fra dagen bliver tilgængelige her på siden dagen efter mødet.

30. aug 2018 Mødematerialer

Temadag om energiforliget

I slutningen af august 2018 er temadagen blevet afholdt tre gange – i Kolding, Roskilde og Aalborg. Hent indlæg med bilag her.

22. jun 2018 Mødematerialer

PULS 2018

Årets PULS blev afholdt den 21. juni i Fjernvarmens Hus i Kolding. Du kan finde materialerne fra minikurserne her.

14. jun 2018 Mødematerialer

Temadag om fjernvarmeprojekter og konkurrenceforholdet til individuel forsyning

Temadagen blev afholdt i Fjernvarmens Hus i Kolding den 13. juni 2018. Materialerne fra mødet kan hentes her.