Baggrund
I dag er en stor del af fjernvarmeproduktionen baseret på vedvarende energi, og potentialet for udvidelser er stort. I henhold til det energipolitiske forlig fra februar 2008 er det besluttet, at andelen af vedvarende energi i Danmark skal øges til 20 procent frem mod 2011. Varmeplan Danmark har vist, at opvarmningssektoren kan være fri for fossile brændsler i år 2040-2050, og at forudsætningerne herfor er, at fjernvarmesystemet udvides og forbedres. En generel udvikling mod lavere temperaturer i fjernvarmen vil eksempelvis fremme muligheden for anvendelse af overskudsvarme.
I den nuværende situation er de primære vedvarende energikilder i fjernvarmeregi: Affald, halm, flis og træpiller, biogas samt andre biomasserestprodukter. Derudover er der i meget begrænset omfang installeret geotermianlæg og varmepumpeanlæg. Solvarmeanlæg har på det seneste vist sig som et økonomisk attraktivt supplement. Overskudsel og eloverløb fra vindmøller kan efter implementering af lov med reducerede afgifter og PSO-betaling, elpatronloven, med fordel anvendes til varmefremstilling, når elprisen er meget lav, og dermed erstatte fossil kedeldrift.
Det er en del af regeringens plan, at anvendelsen af biogas skal udbygges kraftigt. De eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværker kan uden væsentlige ændringer omstilles til biogas og vurderes som den mest oplagte mulighed for at udvide biogasandelen.
Kombinationen af overskudsvarme og absorptionskøleanlæg er en oplagt mulighed for at øge udbredelse af en mere miljøvenlig produktion af køling. Tilsvarende gælder for frikøling. Frem for eldrevet kompressionskøling kan energikilden til køling på denne måde ændres til spildvarme eller kraftvarme. Flere steder i Europa findes der større fjernkølingssystemer, og mange steder er der forslag om sådanne projekter, der i forhold til blandt andet spidsbelastning af elsystemet fra individuelle kølesystemer kan få meget stor betydning, både økonomisk og miljømæssigt.
Fjernvarmesystemerne i Danmark har mulighed for at anvende varme fra mange kilder. Som udgangspunkt er anvendelse af varme fra kraftvarmeværker blot anvendelse af overskudsvarme fra en elproduktion. Al anden overskudsvarme svarer til dette koncept, som er at udnytte en ressource, der ellers blot er et spildprodukt.
Problemstillinger
Der er et stort volumen af biomasserestprodukter, der i dag ikke anvendes på en hensigtsmæssig måde, men blot deponeres eller bortskaffes via affaldsforbrændingen, hvor energien ikke kan anvendes i en stor del af året. Der foregår således en ganske stor bortkøling om sommeren, som med fordel kunne anvendes til fjernvarme eller fjernkøling.
Vurderet under ét kan fjernvarmesektoren uden væsentlige problemer øge den samlede anvendelse af biomasse og derved medvirke til at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af restprodukter fra landbruget, biogas, halm, flis, m.v. Tilsvarende gælder anvendelse af overløbsel fra vindmøller.
Der er et stort potentiale for anvendelse af VE-energi i form af overskudsvarme fra industri ved relativt lave temperatur og fra diverse varmegenvindingsprocesser. En væsentlig problemstilling i dag er dog den afgiftsmæssige side af sagen. Ofte fører afgifterne til, at projekter om at udnytte industriel overskudsvarme falder til jorden, da store dele af gevinsten ender som en afgiftsbetaling.
Hvis Danmark skal leve op til sine forpligtelser vedrørende CO2-reduktion, er det væsentligt at øge anvendelsen af VE-energi i fjernvarmesektoren, hvilket kan ske på normale markedsvilkår, blot lovgivningen ikke lægger hindringer i vejen. De lovgivningsmæssige barrierer er først og fremmest det tvungne brændselsvalg.
Lovændringerne vedrørende fjernkøling afskaffer ikke den begrænsning, at finansieringen af kommunale fjernkølingsaktiviteter skal ske på kommercielle vilkår, og giver ikke mulighed for at øge den kommunale låneramme med låneoptagelse til fjernkølingsprojekter. Det begrænser, hvor mange anlæg, der reelt vil blive etableret. Det forventes, at fjernkøling i Danmark primært vil være rentabelt, hvor den marginale varmepris er meget lav, måske gratis, altså hvor varmen alligevel skulle have været kølet væk.
Anbefaling
Dansk Fjernvarme anbefaler, at andelen af vedvarende energi i fjernvarmesektoren øges, og at fossil energi til fjernvarmeproduktion udfases, efterhånden som det er økonomisk fornuftigt. ”Varmeplan Danmark” angiver en realistisk plan for dette.
Udnyttelse af overskudsvarme skal fremmes, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Afgifter må ikke modarbejde udnyttelsen. Varmeforsyninger bør i et vist omfang lade miljøhensyn gå forud for økonomi, når der er mulighed for at indpasse overskudsvarme.
Fjernkøling er et marked, der bør dyrkes for de eksisterende varmeværker, hvis det skaber rationaliseringsgevinster til gavn for varmeforbrugerne. Der er næppe behov for et hvile-i-sig-selv-princip for fjernkøling, blandt andet fordi det primært henvender sig til større erhvervskunder og ikke har karakter af et monopolprodukt. Det vil sige, at kølingen kan sælges til markedspris.