Dansk Fjernvarme

Vinterens hærgen driller flisværker

1. marts 2010 | 2010

Vinterens hærgen driller flisværker

Sne og frost driller landets flisfyrede værker. Det fortæller DR P4 Midt & Vest.

For vintervejret sætter sig spor i flisen, som dels fryser sammen, dels bliver fyldt med sne.  Er der for meget vand i flisen, så kan det danne kæmpe isklumper, som ikke kan bruges i værket. Og både frost og sne giver for højt vandindhold.

Tilmed har den megen sne gjort det vanskeligere at fælde træer til nyt flis. Sne og is ligger massivt på skovejene, så maskinerne har vanskeligt ved at komme frem og også ved at arbejde i skoven.

Der er dog ingen meldinger om akutte brændselsproblemer fra værkerne, og dermed heller ingen trusler om, at fjernvarmeforbrugere skal fryse.