Der er et kæmpe potentiale for at nedbringe varmeforbruget til det halve i boligerne. Det har man vidst siden 1970’erne. Alligevel sker det ikke så hurtigt, som det kunne, skriver Information.
”Det er realistisk at spare op mod halvdelen af den danske varmeregning – uden det vil koste ekstra, hverken for den enkelte bygningsejer eller samfundsøkonomisk set.”
Dette citat er fra en pressemeddelelse fra Statens Byggeforsknings Institut – fra 2004.
Tilmed var det allerede da gamle nyheder, skriver Information, for dette havde man vist siden 70’erne.
Men en række barrierer gør, at det ikke sker i praksis, for dels er der blevet betydeligt flere kvadratmeter at varme op, dels er der ikke den samme appeal i at energirenovere, som der er i at lave nyt køkken.
Der findes heller ikke støtteordninger eller lånemuligheder med ekstra lave renter, som kan give folk incitamenter til at energirenovere deres boliger.
Artiklen går dog ikke i dybden med, at energiforbruget per kvadratmeter er faldet, og at dette kan henføres til fjernvarmens udbredelse.