For første melder Venstre sig parat til at højne ambitionerne for at bringe CO2-udledningen ned, skriver Berlingske Tidende.
Energiordfører Lars Christian Lilleholt har nu mandat i sit bagland til at sigte mod, at Danmark siger 30 procent i stedet for 20 procent.
”Venstre kan acceptere, at regeringen øger klimaambitionerne for CO2-reduktion fra 20 til 30 procent i 2020 i forhold til 1990,” siger Lars Christian Lilleholt.
Reaktionen kommer i kølvandet på Klimakommissionens nye rapport. Rapporten fokuserer meget på massevis af nye havvindmøller, men den slår samtidig fast, at energieffektivisering og energibesparelser skal prioriteres højt – og at det hele ikke kan lade sig gøre uden at læne si kraftigt op ad et udbygget og effektivt fjernvarmesystem, som kan være buffer for de uforudsigelige vindmøllers produktion af strøm.