Dansk Fjernvarme

Vejle: Lavenergi-huse står gabende tomme

10. maj 2010 | 2010

Vejle: Lavenergi-huse står gabende tomme

Huse, der på årsbasis ikke må bruge mere end 15 kWh per kvadratmeter til opvarmning.


Det lyder som enhver husejers drøm, men alligevel er det ikke lykkedes at sælge ni opførte energiboliger i Skibet vest for Vejle. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.


Byggeriet tiltrak sig ellers meget opmærksomhed fra første dag. Husene blev endda indviet af daværende energi - og klimaminister Connie Hedegaard i september 2008.


Opmærksomheden skyldtes både, at husene er mere end energivenlige end alle andre huse, og at de ligger smukt midt i ådalens natur og ikke mange minutters kørsel fra Vejle.


Villaernes skæve vinkler trak også - husene blev tegnet af forskellige arkitekter, der fik frie rammer, da stregerne skulle slås.

Priserne svingede mellem 3,8 og 6,4 millioner kroner, da husene blev sat til salg for små to år siden. Men ifølge Vejle Amts Folkeblads oplysninger er ingen af husene solgt.


Og kun et par stykker er lejet ud. Husene kan aktuelt lejes for mellem 13.000 og 16.000 kroner om måneden, oplyser Et Godt Hjems hjemmeside.