Dansk Fjernvarme

Varmepumpe-mareridt: Jordslange var dybfrossen i maj

22. oktober 2010 | 2010

Varmepumpe-mareridt: Jordslange var dybfrossen i maj

Strømforbruget løb helt løbsk for en østjysk husejer med jordvarme. Årsag: Jorden rundt om jordslangen var bundfrossen sidst på foråret, så ledningen så ud til at være svulmet til tidobbelt størrelse. Det skriver Ingeniøren.


Røret havde en svag krumning og var cirka 45 centimeter i diameter, når Jorden rundt om blev målt med. Et gæt gik på kloak, men det lignede ikke, så driftsleder Torben Olsen blev tilkaldt.

Han var ikke meget klogere, men tog et foto af røret, som foreløbig fik lov til at blive liggende i solskinnet. Det viste sig at være en god idé, for efter fire dage var der ikke længere tale om et tykt rør, men en lille slange med en diameter på fire centimeter.

Så lang tid tog det at optø, hvad der viste sig at være en frostklump i rundt om parcelhusets jordvarmeanlæg, samt naturligvis den omkringliggende jord.

Torben Olsen og hans folk har syv gange tidligere koblet huse med jordvarme på Rønde Fjernfjernvarme, men de har ikke været i kontakt med jordslangerne før. Derfor ved de heller ikke, om fejlen er udbredt.

Derimod har den været katastrofal for husejerens elregning. Han var, oplyser Torben Olsen, blevet stillet et elforbrug på cirka seks megawatttimer årligt i udsigt, men han brugte næsten fem gange så meget. Det gav en strømregning på 44.000 kroner om året.


Læs: Elselskaber: Giv danskerne klar besked om varmepumper

Læs Varmepumper dumpede test med et brag