Halm, træpiller, pil, husdyrgødning og alt andet, som kan betegnes som biomasse, skal udnyttes fuldt ud. Den udvikling vil Venstres landbrugsordfører Henrik Høegh og energiordfører Lars Chr. Lilleholt have sat skub i. Det skriver Jyllands Posten.
Derfor foreslår de, at støtten til biomasse bliver sat markant i vejret, så prisen på biomasse til enhver tid kan konkurrere med prisen på kul. Herudover skal biomassen fremover udbredes til de decentrale kraftvarmeværker og til transportsektoren.
»Kulprisen er for tiden lav, og derfor kan det ikke betale sig at benytte biomasse. Det vil vi råde bod på ved at indføre en variabel støtte til biomasse, så prisen altid svarer til den for kul,« siger Lars Chr. Lilleholt.