Frosten har atter ramt Danmark, og lad det være sagt med det samme, den bider ikke bare på ører og fingre, men kan også meget godt bide blodrøde tal frem på din varmeregning, skriver Ekstra Bladet.
Sidste kolde vinter kostede mange danskere en merudgift på flere tusinde kroner, mens ekstraregningen hos andre blot lød på en plovmand.
Det er nemlig langtfra kun længden på istapperne, der bestemmer, hvor meget du må betale for at holde varmen.
Ekstra Bladet har indhentet beregninger fra energirådgiverne, Energitjenesten, der viser, at der hurtigt kan spares helt op til 25.000 kroner på varmeregningen, hvis bare du fyrer med det rigtige.
Tal fra Dansk Fjernvarme afslører, at vinteren også bed hårdest i budgettet hos de danskere, der havde et oliefyr.
De måtte slippe 2500 kroner mere end normalt for at holde varmen. Flere fjernvarmemodtagere kunne nøjes med at smække 500 kroner oven i den normale varmeregning.
Niels Hørby fra Energitjenesten forklarer, at en varmepumpe og fjernvarme kan være et billigt og let alternativ til et oliefyr.
Og ja, det har Niels Hørby ret i. hvad han og Ekstra Bladet ikke har medtaget som grundlæggende forudsætning er, at folk ikke har et helt frit valg mellem de forskellige opvarmningsformer.
Læs pressemeddelelsen Fjernvarmen sikkert i spidsen både på pris og miljø
Se endvidere de 10 råd til at spare på varmen på www.fjernvarme.dk