Dansk Fjernvarme

Ukonventionel naturgas - en redningsplanke?

18. februar 2010 | 2010

Ukonventionel naturgas - en redningsplanke?

Ukonventionel naturgas er et varmt emne på dette års International Petroleum Week i London.

Ukonventionel naturgas findes i dybtliggende geologiske strukturer og er derfor både er mere komplicerede og mere kostbare at udnytte end almindelig naturgas. Der er store forekomster i USA og Europa, og de forventes at blive udnyttet, skriver Jyllands-Posten i en artikel om ny energi i dybet.

Ifølge en senioranalytiker fra Global Energy Studies er det interessante ved ukonventionel naturgas, at hvis der er så store forekomster, som geologerne mener, og hvis de kan udnyttes kommercielt til konkurrencedygtige priser, så vil de forrykke det globale energimarked.

Udviklingen bekymrer i Rusland, hvor Gazprom kraftigt advarer mod de miljømæssige konsekvenser af at udnytte den ukonventionelle naturgas, fordi der er risiko for, at teknologien truer drikkevandet. For at få gassen pumpet op, skal der bruges store mængder vand, der tilsættes kemikalier og sand, og det er baggrunden for, at der er usikkerhed om, hvorvidt produktionen af den ukonventionelle naturgas kan skade grundvandet.