Dansk Fjernvarme

Tre-Fors repræsentantskab får kun 99 medlemmer

20. oktober 2010 | 2010

Tre-Fors repræsentantskab får kun 99 medlemmer

Post Danmark spiller en afgørende rolle i dette års valg til energiselskabet Tre-For's repræsentantskab. Det oplyser DR P4 Trekanten.

På grund af postforsinkelser får en række kandidater nemlig ikke lov til at stille op til valget.


I går var der ikke det nødvendige to tredjedeles flertal i det nuværende repræsentantskab for alligevel at lade kandidaterne stille op, selv om deres tilmeldinger ikke var nået frem i tide, fordi posten var forsinket.


Tre-Fors bestyrelse mente ellers, at det var rimeligt at give en dispensation for reglerne, men kunne altså ikke samle nok stemmer på mødet i går.


En enkelt stemme manglede for, at de post-forsinkede kandidater kunne stille op, og dermed bliver det et formindsket repræsentantskab, der til næste år indtager deres pladser.


Afgørelsen betyder, at der kun bliver 99 medlemmer af repræsentantskabet, selv om der er plads til 120.